Ioniserende Stråling

Just an initial demo map, so that you don't start with an empty map list ...

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Ioniserende Stråling by Mind Map: Ioniserende Stråling

1. Manhattanprojektet

2. Isotop

2.1. Isotop tabel

2.2. Ordet isotop betyder på samme sted og det skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system

3. Atomkraft

3.1. Processen

4. Atomkraft nej tak

4.1. Hvorfor har Danmark ikke atomkraft

5. Atombombe

5.1. Atombomber bl.a. Littleboy

5.2. Hvordan virker en atombombe

6. Spektraltavle

7. Baggrundsstråling

8. I 1911 påviste Ernest Rutherford atomkernens eksistens ved at beskyde et guldfolie med alpha-partikler. En forsvindende lille, men dog signifikant del af alpha-partiklerne blev spredt i vinkler tæt på 180 grader, hvilket bedst kan forklares ved at antage, at hovedparten af atomets masse er koncentreret i et område af meget lille udstrækning – kernen – hvor også den positive ladning befinder sig. Herefter lå vejen åben for tolkningen af det radioaktive henfald som en kerneomdannelse.

9. Der findes 3 forskellige typer stråling

9.1. Alfa

9.1.1. Alfa stråling er helium kerner, med 2 protoner og 2 neutroner

9.1.2. Alfa strålingen i fysik kommer fra Risø-kilden Am241. Se data om kilder, vedhæftet fil.

9.1.3. Store kerner afvikler almindeligvis deres nukleonoverskud ved et alfa-henfald. En alfapartikel er en helium-kerne der slynges ud af moderkernen med stor energi (op til 6 MeV). Herved mister moderkernen to protoner og to neutroner.

9.1.3.1. Alfa henfald

9.2. Beta

9.2.1. Kerner med neutron/proton-ubalance afvikler deres overskud af protoner eller neutroner ved et beta-henfald eller ved K-indfangning. I forlængelse af et alfa-henfald har en kerne almindeligvis for mange neutroner. Neutronoverskudet afvikles ved et beta-henfald. En betapartikel er en elektron, der slynges ud af moderkernen med stor energi (op til 3 MeV). Elektronen er dannet ved henfaldet af en neutron:

9.2.1.1. Beta - (minus)

9.2.1.1.1. Neutronen omdannes altså til en proton og en elektron (og en antineutrino).

9.2.1.2. Beta + (plus)

9.2.1.2.1. Inde i kerner med for mange protoner forløber den omvendte proces af Beta - (minus)

9.3. Gamma

9.3.1. Gamma er en foton, Exciterede (anslåede) kerner afvikler deres energioverskud ved et gamma-henfald. Under gamma-henfald udsendes der kun elektromagnetisk stråling og der sker ikke nogen grundstofomdannelse.

9.3.1.1. I forlængelse af et alfa- eller beta-henfald er nukleonerne typisk ikke pakket tættest muligt, og datterkernerne kan stadig have et energioverskud. Dette energioverskud kan afvikles ved udsendelse af gammastråling, hvorved atomkernerne overgår fra en tilstand med højt impulsmoment til en tilstand med lavere impulsmoment. Gammastråling er elektromagnetisk stråling med en bølgelængde, som er kortere end røntgenstråling. Strålingsudsendelsen er kvantiseret, dvs. energien udsendes i form af én energirig (op til 3 MeV) foton.

9.3.1.1.1. Et eksempel:

10. Opdagelse

10.1. Henri Becquerel regnes for radioaktivitetens opdager. Han observerede i 1896, at uranholdige mineraler udsender gennemtrængende stråling. Det blev hurtigt klart, at thorium-holdige mineraler havde samme egenskab.

10.1.1. Becquerel (symbol Bq) er enheden for (radio)aktivitet inden for SI-systemet. Den er opkaldt efter fysikeren Henri Becquerel. 1 Bq svarer til ét radioaktivt henfald pr. sekund (i gennemsnit), og den formelle definition på becquerel er derfor 1 Bq = 1 s-1

10.2. I 1898 lykkes det Marie Curie og Pierre Curie at isolere to radioaktive stoffer, som de kaldte polonium hhv. radium. Sidstenævnte har på den ene side en halveringstid, der er så lang, at man kan opbevare og undersøge stoffet, og på den anden side en henfaldskonstant, som er så stor, at aktiviteten er enorm i forhold til aktiviteten fra et tilsvarende kvantum uran.

10.3. Niels Bohr er kendt for sin udvikling af kvantemekanikken. Hans institut var samlingspunkt for forskere fra hele verden. Under 2. verdenskrig flygtede han fra Danmark. Han blev involveret i udviklingen af atombomben i det såkaldte Manhattan projekt i USA. Senere viede han sit liv til at fremme en fredelig udnyttelse af atomkraft. Johan Olsen fra bandet Magtens Korridorer fortæller den fascinerende historie. Hans hjerte brænder for naturvidenskaben og når han ikke står på scenen arbejder han selv som biologisk forsker. Udløber: 27. sep 2020

11. Måle enheder

11.1. Ionisering

11.2. Becquerel

11.2.1. Becquerel (symbol Bq) er enheden for (radio)aktivitet inden for SI-systemet. Den er opkaldt efter fysikeren Henri Becquerel. 1 Bq svarer til ét radioaktivt henfald pr. sekund (i gennemsnit), og den formelle definition på becquerel er derfor 1 Bq = 1 s-1

11.3. Sievert

11.4. Rem

11.4.1. REM er en forkortelse for Röntgen Equivalent Man og er defineret som produktet af den absorberede dosis målt i røntgen og strålingens biologiske effektivitet.

12. Geigertæller