Oldtidens Egypten

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Oldtidens Egypten by Mind Map: Oldtidens Egypten

1. Kultur: flest bønder, men også håndværkere og embedsmænd, fx skrivere som skrev hieroglyffer på papyrus og flade sten. Samfundet var hierarkisk - feudalsamfund

1.1. Rigsstyret

1.2. Erhvervslivet

1.2.1. Egypten havde både bønder, håndværkere og skrivere. Langt de fleste egyptere var bønder. Skriverne udgjorde en lille del af befolkningen og var dem som hjalp alle dem som ikke kunne læse eller skrive hver gang de skulle underskrive eller læse eksempelvis købsaftaler, lejekontrakter osv. De stod også for skatteregnskab og hvor meget velansete. Der var også arbejdere som byggede og dekorerede Faraos grav.

2. Nilen: Gav stort udbytte ved relativt lille arbejdsindsats. Her tales om landbrug. Den gik over sine breder én gang om året, og gav næring og vand til jorden.

2.1. Nilen var drivkraften bag Egyptens civilisation. Nilen var med til “at skabe” liv, da det ikke ville være muligt for mennesker at bo i Egypten uden den. Nilen skabte et samlingspunkt og en stærk centralmagt i vestens første civilisation. På grund af monsunregnen syd for Egypten, i Etiopien og Sudan, steg vandstanden massivt i Nilen. Dette ledte til oversvømmelser, der var med til at gøde og pleje markerne. Denne oversvømmelse var vigtig, da det medbragte Nilslam, som gjorde markerne frugtbare. Dette ledte til at området omkring Nilen var befolket, da ørkenen ikke er beboelig.

3. Religion: Styreform: teokrati - et styre hvor der sagtens kan være demokrati, men lovende skal være i overensstemmelse med hvad der står i de religiøse skrifter - kaldes også “gudestyre” - religionen er vigtigst. Farao blev set som en “gudesøn”. Polyteisme. Ofringer.

3.1. Efterlivet

3.1.1. Gemnis grav: Ved Sakkara lidt syd for det nuværende Cairo fandt man i 1923 en skjult grav. Foruden kisten med mumien indeholdt kammeret en hel modelby - et køkken, et bryggeri, et kornmagasin, et væveri et snedkerværksted og et smedeværksted - befolket med figurer af arbejdende tjenere. I ægyptisk tro kunne figurerne frembringe mad, drikke, klæder og andre fornødenheder til den døde. Gravens ejer, Gemni-em-hat, var en højtstående embedsmand fra tiden omkring 1950 f.kr.

3.1.2. Sjakalhovedede: Balsameringsgud Anubis - fra templet i Luxor Diorit, Amenophis III's regeringstid, ca 1403-1365 f.kr.

3.1.3. Hjertevejning (grav ritual - man skulle have vejet sit hjerte for at se om de vejede det samme som en fjer, for at se om man skulle i gudeverdenen eller underverdenen). De ting man gør når man lever, påvirker hvor godt guderne behandler de døde, derfor ofrer man til guderne

4. Balance: Hjertevejningen og ofringerne til guderne understreger betydningen af balance i oldtidens Egypten. Orden >< Kaos

5. Kunsten, kig på: konteksten - Inskriptioner (hieroglyffer) - Udformning - Funktionen

5.1. Selvforståelse: Egypterne portrætterer sig selv som smukke og idealiserede i deres kunst. Fremmede blev fremstillet grimme og karikerede i Egypternes kunst. Dette skyldes at alt uden for Egypten blev set som Kaos, og Egypten ville beskyttes mod dette Kaos. Det var ikke en del af deres overordnede verden. Der optræder ofte billeder af faraoen med bagbundne fremmede under hans fødder for, at fremvise, hvor stærk faraoen var, og hvor god han var til at kontrollere kaos.

5.2. Frontalitet princippet (skulpturer er orienteret lige frem og kroppen drejes ikke på nogen måde) Ansigter vises oftest i profil, mens øjet i ansigtet ses frontalt. Vægmalerier og relieffer: enkeltdelene af menneske eller genstand blev afbilledet udfra den mest karakteristiske vinkel og uden brug af perspektiv. I kunsten bliver kvinderne som regel afbildet med lysere hud end mænd. Ting såsom hudfarve, kropsbygning, tøjstil og hovedbeklædning blev brugt i kunsten til at identificere og skelne mellem Egyptere og de fremmede. Moden ændrede sig gennem 3000 år og gik fra simpelt tøj og hår til elegante plisserede klæder og avancerede parykker.