Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer by Mind Map: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

1. Hvordan får vi vores drikkevand?

1.1. Hvordan kommer de senere generationer til at få deres drikkevand?

1.2. Hvordan kan vi rense vandet?

1.2.1. På vandværket luftes grundvandet for at tilføre oxygen og for at fjerne luftarter som svovlbrinte (H2S), metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Grundvandet løber også gennem et filter af sand, så stoffer som jern (Fe) og mangan (Mn) filtreres fra, før det skal bruges som drikkevand. I nogle tilfælde er det nødvendigt at tilsætte kemikalier som fx klor for at sikre rent drikkevand.

1.3. Hvordan får vi drikkevandet nu?

1.3.1. Det meste kommer fra undergrunden

1.3.1.1. Regnvand siver ganske langsomt ned gennem jordlagene, og det samles som grundvand i undergrundens jordlag. Herfra kan vi pumpe det rensede og rene vand op.

1.3.1.2. I mange andre lande har man ikke længere rent grundvand, og derfor er drikkevand efterhånden et af klodens helt store problemer, fordi der bliver mangel på ordentligt vand til at forsyne verdens befolkning.

2. Hvem mangler vand nu

2.1. Hvem kommer til at mangle vand i fremtiden?

3. Hvad bruger vi vandet til?

3.1. Landbrug

4. Ideer til forsøg

4.1. Rensning af vand på forskellige måder

4.1.1. Kalkrensning

4.1.2. Fordampning af vand

5. Holdninger til drikkevandet

5.1. Pestisider

6. Regler

6.1. Verdensmål

7. Bæredygtighed

7.1. Vugge til grav. Eller vugge til vugge

8. Klimaændringerne

8.1. Stigende temperature

9. Hvad er vand?

9.1. Vandets kredsløb

9.1.1. Vandet fordamper, kommer op som skyer, og falder derefter som regn, sne eller havl, i enten havet eller på land. Vandet der lander på land, siver langsomt ned i jorden hvorefter, vi pumper det op, pumper det ud til forbrugerne. Derefter renser vi det, og pumper det tilbage i havet.

9.2. Det periodiske system

9.3. Flydende, fast og damp

9.4. Vand er opbygget af molekyler

9.4.1. Hvert vandmolekyle er opbygget af to hydrogenatomer og et oxygenatom.

9.4.1.1. H2O

10. Spildevand

11. Gletscher i verden

12. Syreregn

12.1. PH verdi

12.2. Syreregn af co2

12.2.1. H2O + CO2 = H2CO3

12.2.1.1. Vand + luft = kulsyre

12.3. Syreregn af produktion

12.3.1. SO2 + 2H2O = H2SO4

12.3.1.1. Svovldioxid + Vand = Svovlsyre

12.3.2. 2NOX + H20 = 2HNO3

12.3.2.1. Nitrogen-oxider + Vand = Salpetersyre)

13. Vandets kredsløb

13.1. nitrogenens kredsløb

14. Den blå planet

14.1. Mest saltvand

14.2. 70% af jordens overflade er vand

14.3. 3% saltvand, 3/4 is

15. Hvor findes vand?

15.1. Saltvand

15.1.1. Havene

15.2. Kun 2,6 % af alt vand på kloden er ferskvand.

15.2.1. Ferskvand

15.2.1.1. Søer

15.2.1.2. Floder

15.2.1.3. Isen

16. Landbruget

16.1. Landbruget er med til at forurene grundvandet, med husdyrgødning, kunstgødning og sprøjtegifte.

16.2. Nogle gårde bruger kvælstof (N) som "pakkegas" hvilket vil sige at de bruger det til at beskytte deres afgrøder mod fordavring. Når kvælstofen bliver skyllet ud, bliver det i vandet, og det kan gøre drikkevandet, sundhedsskadelig.

16.2.1. Kvælstof er også med til at give næring til flere alger i både søer, fjorde og have, så der kan opstå iltsvind. Fisk og andre vanddyr dør.

16.3. Et andet problem, som landbruget er udfordret med, er bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i afgrøderne. Mange landmænd bruger pesticider til at fjerne det. Dette kan også være et problem på grund af at hvis han bruger flere pesticider, end planterne kan nå at optage, vil det sive ned i grundvandet.

16.4. I Danmark skal man have godkendt sine pesticider, før man må bruge dem. De godkendte pesticider forrener ikke hvis man bruger dem rigtigt.

16.4.1. Der er fastsat grænseværdier for, hvor store mængder pesticider der må være i drikkevandet. Målet er, at der slet ikke er noget. På samme måde er der skrappe regler for, hvor meget nitrat og hvor mange bakterier der må være i vores drikkevand.