Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Fagdidaktik by Mind Map: Fagdidaktik

1. Frede V. Nielsen

1.1. Valg af Indhold

1.1.1. Det intenderede indhold

1.1.1.1. Det der skal læres (plan perspektivet)

1.1.2. Det aktualiserede indhold

1.1.2.1. Det der læres (procesperspektivet)

1.1.3. Det konstaterende indhold

1.1.3.1. Det der er lært (resultatperspektivet)

1.2. ”Set i et dannelsesperspektiv har undervisningsindhold karakter af være middel. Dannelse er det overordnede formål, og indholdet må begrundes undervisning til dets dannelsesværdi under forudsætning af en given dannelsesforestilling.” (Nielsen, s. 258)

1.3. Indholdsbestemmelse

1.3.1. Fænomenfelt

1.3.2. Realia-kontekstfelt

1.3.3. Aktivitets/metodefelt

1.3.4. Det personlige felt

1.3.5. Hvert af dem kan træde ind som det overordnede fokus (og blive målsættende) og de andre træder ind i et funktionelt underordnet forhold hertil.

1.4. Relevans i folkeskolen

1.4.1. Formål

1.4.2. Mennesket

1.4.3. Samfundet

1.4.4. Eleven

1.5. Grundpositioner indholdet kan vælges ud fra

1.5.1. Basisfagsdidaktik

1.5.1.1. Fagdidaktik på grundlag af basisfag

1.5.2. Etno-didaktik

1.5.2.1. Fagdidaktik på grundlag af hverdagserfaringer

1.5.3. Udfordringsdidaktik

1.5.3.1. Fagdidaktik på grundlag af aktuel samfundsproblembestemmelse

1.5.4. Eksistensdidaktik

1.5.4.1. Fagdidaktik på antropologisk forståelse

2. Dannelsessyn

2.1. Klafki

2.1.1. Den dobbeltsidede åbning

2.2. Dorf

2.2.1. Eleverne skal lære noget om demokrati, som de ikke kan lære gennem demokrati alene (Dorf)

3. Læringssyn

3.1. Behaviorismen

3.2. Konstruktivismen

3.3. Sociokulturel

3.4. Socialkonstruktivismen

4. Didaktiske modeller

4.1. Undervisningens syv elementer

4.2. Hiim og Hippe

4.3. SMTTE

5. Motivation i undervisningen

5.1. Selvbestemmelsesteorien

5.2. Oplevelse af kompetence

5.3. Ladder of participation

6. Fagformål for samfundsfag

6.1. Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.

6.2. Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.

6.3. Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.

7. De fire koblinger i samfundsfag mellem fagets vidensområder og elev

7.1. Samfundsfag

7.1.1. Aktuelle problemstillinger, strukturer og processer

7.1.1.1. Fagets stærke opmærksomhed på den aktuelle samfundsudvikling

7.1.1.2. Sammenkoblingen mellem dette og videnskabsindholdet kan være stor.

7.1.2. Elevens livsverden

7.1.2.1. Skal tages afsæt i elevens livsverden og kvalificere denne

7.1.2.2. Kommer til udtryk, når faget skal tage udgangspunkt i elevens undren, som i førsteomgang er begrundet i dennes livsverdenserfaring og i næste omgang er begrundet gøres til en samfundsfaglig begrundet undren.

7.1.3. Demokratisk værdigrundlag

7.1.3.1. Grundlæggende formuleret i folkeskolen

7.1.3.2. Fælles mål 2009 siger, at undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.

7.1.4. Samfundsvidenskabelige discipliner

7.1.4.1. Sikre, at at økonomi, politik, sociologi og international politik og samfundsvidenskabelig metode er centrale dele af undervisningen.

8. Samfundsdiskursen

8.1. James Paul Gee (sociolingvist)

8.1.1. Skelner mellem to diskurser

8.1.1.1. Micro diskurs

8.1.1.1.1. Sammenhængende sætninger og ytringer, der giver mening, fx en argumentation, en historie, en rapport etc.

8.1.1.2. Macro diskurs

8.1.1.2.1. Samfundsmæssige diskurser i form af sammenhængende sproglige fremstillinger af verden.

8.1.1.2.2. Skal forstås som socialt accepterede måder at bruge sprog og symbolske udtryk, artefakter og måder at tænke, føle, tro, værdsætte og handle på, som mennesker benytter til at identificere sig som medlemmer af socialt meningsfulde fællesskaber eller sociale netværk.

9. Samfundsfag som medierende redskab

9.1. Mellem elevens livsverden og elevens erkendelse heraf

9.1.1. Det er ikke samfundsfagligt, hvis det ikke sker med brug af andre vidensfelter end netop elevens livsverden.

9.1.2. Der er tale om en form for fremmedgørelse af eleven ift. sin livsverden, fordi faget installerer et distanceret og analytisk blik hos eleven til iagttagelse af egen livsvilkår. Derudover også en ny meningstilskrivning til egen livsverden, og en forståelse af dens sammenhæng med det større samfund, som det går i.

9.2. Mellem samfund og elev

9.2.1. Faget er et avanceret og sammensat sprog, som sætter eleven i stand til at erkende samfundet på en bestemt (samfundsfaglig) måde

9.2.2. Faget fungerer derfor, som et medium for elevernes erkendelse. De vil opnå en viden om samfundet uden samfundsfag, men den forståelse af og indsigt i samfundet vil være anderledes og mindre samfundsfaglig og de vil få øje på noget andet. (Fokusering på noget og defokusering på noget andet)

9.2.3. Distancen mellem samfundsfaget og den genstand, som der undervises i, er ikke så stor, som den er i visse andre fag. fx ungdomskulturer og kønsroller. Hvor international politik, økonomi etc. ligger eleverne mere fjernt.

9.2.4. Opgaven at mediere den enkelte elev og samfundet er ganske forskellig, når det gælder stof tæt på elevens livsverden og stof fjernt fra elevens livsverden.

9.3. Mellem samfundsvidenskab og elev

9.3.1. Medieringen finder sted, når eleven bruger bruger samfundsvidenskabelig terminologier, begreber, teorier, modeller, metoder og forståelsesmåder.

9.3.2. Genstanden for undervisningen er i vid udstrækning elevens livsverden ikke samfundsvidenskaben og eleven skal selv undersøge samfundet - ikke kun samfundsvidenskabernes undersøgelser. Medieringen mellem samfundsvidenskaben og eleven bliver indirekte.

9.3.3. Samfundsvidenskab er (i midlertid) forudsætningen for fagligheden i samfundsfag (Frede V. Nielsen).

9.3.4. Wolfgang Hilligen (samfundsdidaktiker) - Det videnskabelige stof er vigtigt og nødvendigt som stillads for elevernes forståelse af samfundet, men der skal ske didaktisk begrundet udvælgelse og oversættelse af det videnskabelige stof.

9.3.5. Walter Gagel - Det første didaktikeren (læreren) må gøre sig klart er, hvilken opgave undervisningsfaget har. Derefter kan han vende blikket mod fagvidenskaben, og der hente det stof, som er relevant for undervisningen.

9.3.5.1. Ifølge Walter Gagel har faget to grundlæggende formål, som vi også kan sige karakterisere det danske samfundsfag: Politisk og demokratisk dannelse og en samfundsvidenskabelig dannelse. Tilsammen kan man måske kalde det en samfundsfaglig dannelse.

9.3.5.1.1. Walter Gagel argumenterer for samfundsvidenskabelig dannelse frem for samfundsvidenskabelig indsigt, dette gør han fordi, at meget af samfundslivet i foregår i komplekse og abstrakte systemer, som eleven ikke har personlig erfaring med og derfor heller ikke umiddelbart kan forstå.

9.4. Det demokratiske værdigrundlag og elev

9.4.1. I den senmoderne og globaliserede verden er to modsatrettede tendenser i gang, dels en individualisering og dels en globalisering. Begge tendenser løsner det stærke bånd, som tidligere var mellem stat og borger.

9.4.1.1. Individualiseringen fører til en høj grad af selvstyring hos borgerne. Fx valgdeltagelse her ser man det, som uanstændigt, at borgeren ikke stemmer, men de bestemmer selv. Eller uansvarligt, at unge mennesker ikke tager en uddannelse, fordi de kommer til at være en last for samfundet.

9.4.1.2. Globaliseringen betyder, at de danske virksomheder kommer i kontakt med fx børnearbejde, forskelsbehandling mellem køn, farligt arbejdsmiljø etc. Forbrugerne tilbydes varer, som er produceret under disse forhold.

9.4.2. Sat på spidsen skal borgeren selvstændigt træffe den "rigtige beslutning" Denne selvmodsigelse er en dobbeltrolle for borgeren, som er analyseret andetsted som "The self government". Det er en markant udfordring for samfundsfag

10. Læremidler

10.1. Semantiske

10.1.1. fx en bog, en tv-dokumentar eller en novelle.

10.2. Funktionelle

10.2.1. fx Begrebskort, logbog, søgemaskiner, eller billedbehandling etc.

10.3. Didaktiske

10.3.1. Et færdigt læremiddel

11. Læring og erkendelse Citeret: Comenius: Orbis sensualium pictus (1658)

11.1. Oplevelse er noget har eller får

11.2. Erfaring er noget man gør sig

11.3. Erkendelse er noget man når frem til

12. Folkeskolens formåls paragraf

13. Hvordan undervisningen serveres

14. Læringsmålstyret undervisning

14.1. Jens Rasmussen

14.1.1. Uddannet folkeskolelærer Professor ved DPU, skoleforskningsprogrammet Ekspert ved UVM, hvor han også er ansat. Har oversat en del bøger af Niklas Luhmann

14.1.2. Fælles mål Revideret i 2009 Ændringen: Fokus på tilegnelse i stedet for gennemgang. Jens Rasmussen mener, målbeskrivelser er essentielle, fordi kompetencer er mål for skolens undervisning mens indhold og undervisningsmetoder er midlet.

14.2. Relationsmodellen

14.3. Den didaktiske relationsmodel af Hiim og hippe

15. Undervisningens formål

15.1. Ralph Tyler

15.1.1. Undervisningens formål bør (ifølge Ralph Tyler) indeholde Et spørgsmål om, hvordan elevens adfærd ændres Et genstandsfelt, som eleven må vide noget om De handlinger, eleven skal foretage sig med sin viden

16. Differentiering af eleverne

16.1. Stilladsering

16.1.1. Rekruttering: Vejlederens evne til at skabe interesse og opmærksomhed for opgaven. Reducering af frihedsgrader: Indsnævring af opgavens spændvidde, fx ved opdeling i trin ved opgaveløsningen. Retningsfastholdelse: Støtte problemløserens målrettethed og progression i opgaveløsningen, så man ikke bliver hængende i allerede beherskede problemløsningsstrategier. Markering af kritiske træk: Synliggørelse af vanskelige trin i opgaveløsningen. Frustrationskontrol: At yde problemløseren støtte til at udholde frustration i forbindelse med opgaveløsningen. Demonstration: Vise måder at løse problemer på.