Tema/emne: Reformationen

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Tema/emne: Reformationen by Mind Map: Tema/emne: Reformationen

1. Undertema/emne: Reformationen intro

1.1. Hvorfor deles kirken i to?

1.1.1. Hvad er Luther utilfreds med?

1.1.1.1. Hvad er Luther utilfreds med?

1.1.2. Hvad skete der med kristendommen efter reformationen?

1.1.2.1. Kirken splittes i to:

1.1.2.1.1. 1. De kristne, der fortsat er katolikker og tilhængere af pavemagten.

1.1.2.1.2. 2. De kristne, der protesterer over kirkens magt og laver reformer, som fornyer kirken.

1.1.2.2. Kirken mister magt

1.1.2.2.1. Der sker en sekularisering, d.v.s. at dele af kirkens rolle overgår til staten. Fx at dømme og straffe.

1.2. Hvorfor deles kirken i to?

1.2.1. Luther ville reformere (gendanne) kirken, som han mente paven og katolikkerne havde ødelagt.

1.2.1.1. Store dele af kirkens magt og indflydelse blev afskaffet under reformationen:

1.2.1.1.1. Paven, Helgendyrkelse, Alle sakramenter (hellige handlinger) på nær dåb og nadver, faste og skatter til kirken.

1.2.1.2. Samfundet var opbygget som et hierarki

1.2.1.2.1. Middelalderens hierarki:1. Gud 2. Paven 3. Kongen 4. Adelige osv

1.2.1.3. Dog blander kirken sig ikke i politik og politikkerne blander sig ikke i tro.

1.3. Hvad betyder det i dag?

1.3.1. Hierarki efter reformationen: 1. Gud 2. Kongen 3. Kirke og Adel 4. Håndværkere og handelsfolk osv

1.3.1.1. Kongen blev derfor enevældig

1.3.1.1.1. Især i Norden dannes en ny kirke: Den evangelisk-lutherske kirke (folkekirken)

1.3.1.1.2. I Sydeuropa forbliver man Katolikker

1.3.2. Selv om kirkens magt blev mindre under reformationene er stat og kirke stadig ikke helt skilt ad. I Danmark er der et kirke ministerium og en kirkeminister og vi betaler kirkeskat(frivilligt).

1.3.3. Kirkens formål: Bekendelsesskrifterne blev skrevet på landenes sprog og ikke kun på latin

1.3.3.1. Nu kunne alle selv læse hvad der stod i bibelen og på den måde undgå at nogen snød, som Luther mente at Paven havde gjort.

2. Tiden

2.1. Reformationen starter i 1517

2.1.1. Reformationen sætter det enkelte menneske over for Gud, i stedet for at sætte ham over for en mellemmand som Paven.

2.1.1.1. Mellemmanden (Paven) gjorde naturligvis modstand mod denne tanke, da han som mellemmand tjente mange penge på fx afladsbreve.

2.1.1.1.1. Kætter

2.1.1.1.2. Baggrund

2.1.1.1.3. Perspektivering

3. Ideen

3.1. Kirken(Gud) og samfundet(kongen, kejseren) skulle have forskellige opgaver. Og de måtte ikke blande sig i hinandens opgaver.

3.1.1. Kirken og samfundet

3.1.1.1. Kirkens opgave: De åndelige opgaver som at gøre folk kristne og gode

3.1.1.1.1. Kirken bruger ORDET i religionens tjeneste: Den fortæller om loven og forkynder evangeliet:

3.1.1.2. Samfundets opgaver: De verdslige (jordisk og ikke religiøse opgaver) opgaver som politi, soldater, domstole og at bremse folk i at være onde og gøre hinanden fortræd.

3.1.1.2.1. Samfundet bruger "SVÆRDET" i religionens tjeneste ved at: 1. skræmme mennesket, så de ikke gør onde gerninger 2. straffe dem hvis de gør 3. passe på kirken

3.1.2. Baggrund

3.1.2.1. Luther skelnede mellem kejseren og Gud

3.1.2.2. Den katolske kirke skelnede ikke og havde meget magt: Bl.a. dømte de folk til døden hvis de udøvede videnskab, lægekunst, anden religion.

3.1.2.2.1. Er det et problem, at en trosretning ud fra sine skrifter dømmer og straffer andre mennesker? Begrund

3.1.2.2.2. Nævn gode og dårlige ting ved tanke-, tros- og ytringsfrihed.

3.1.3. Perspektivering

4. Personen

4.1. Reformationen var først og fremmest et religiøst anliggende for Martin Luther. Han var bange for ikke at blive frelst!

4.1.1. Luthers liv

4.1.1.1. Luther blev katolsk munk pga sin frygt (Tordenoplevelsen)

4.1.1.1.1. Et tordenvejr gør Luther dødsensangst og han lover at gå i kloster, hvis han overlever.

4.1.1.2. Luther blev katolsk munk pga sin frygt (Tårnplevelsen)

4.1.1.2.1. Luther studerer teologi i tårnet på universitetet og opdager, at Gud er kærlig og ikke en streng dommer.

4.1.1.3. Alle mennesker er syndere. Men via troen på, at Gud sendte sin søn for at dø på korset og tage menneskets

4.1.1.3.1. Filosoffen Aristoteles påstod at sjælen og legeme døde samtidig.

4.1.1.3.2. Luther mente, der var et liv efter døden. Mennesket bestod af en udødelig sjæl og et dødeligt legeme. Han mente troen og ikke gerningerne var afgørende for, om man blev frelst. Alle blev frelst ved tro på Kristus.

4.1.1.3.3. Teologen Augustin mente nogle var dømt til fortabelse og andre til frelse.

4.1.2. Baggrund

4.1.2.1. Sjæl og frelse

4.1.2.1.1. Luther: Mennesket bestod af en udødelig sjæl og et dødeligt legeme. Alle blev frelst ved tro på Kristus.

4.1.2.1.2. Paven: Nogen er dømt til fortabelse og andre til frelse. Det er bestemt på forhånd.

4.1.3. Perspektivering

4.1.3.1. Den evangelisk-lutherske kirke er i dag grundlaget for den danske folkekirke.

4.1.3.2. Vi har dog stadig et kirkeministerium og en kirkeminister og der betales kirkeskat(frivilligt). Ministeren er kirkens øverste leder i kirkens forhold og rammer - ikke i troen.