Den kolde krig

1. 1. Hvad er den kolde krig

1.1. Sovjetsystemet

1.1.1. Revolutionen og arbejderklassen

1.1.1.1. Efter revolutionen i 1917 skulle det kommunistiske parti overtage magten i Rusland på arbejderklassens vegne.

1.1.1.1.1. Da Sovjetunionen blev opløst i 1991, blev det stadig regnet for et socialistisk samfund på vej mod kommunismen. Kommunismen som samfundsform opnåede Sovjetunionen aldrig..

1.1.2. Planøkonomi

1.1.2.1. En overordnet plan bestemte, hvad der skulle fremstilles på fabrikkerne, hvad varerne skulle koste, og hvilke lønninger arbejderne skulle have.

1.1.2.1.1. Derfor blev den kommunistiske økonomi kaldt for planøkonomi.

1.1.3. Stalins diktatur

1.1.3.1. I 1924 blev Josef Stalin (1878-1953) diktator i Sovjetunionen. Stalin var diktator frem til 1953, hvor han døde.

1.1.3.1.1. Under Stalin fik Sovjetunionen opbygget en industri, og landbruget blev lavet om til store fællesbrug.

1.1.4. Gulag-lejre

1.1.4.1. Fangelejrene i Sovjetunionen blev kaldt for Gulag-lejre. Når man var idømt mere end 3 års fængsel, blev man sendt til arbejdslejre i bl.a. Sibirien

1.1.4.1.1. Mere end 18 millioner menes at have været i Gulag-lejre fra 1930 til 1960, og op mod halvdelen døde af det hårde arbejde.

1.2. Det amerikanske system

1.2.1. Det amerikanske demokrati

1.2.1.1. Det amerikanske demokrati lægger vægt på individets rettigheder og individets frihed.

1.2.1.1.1. Sovjetunionen, hvor al privat ejendom er ovetaget af staten, står som en modsætning til USA.

1.2.2. USA og kapitalismen

1.2.2.1. Kapitalisme er et økonomisk system, hvor ejerne af kapital (f.eks. aktier) bestemmer på virksomhederne. Kapitalismen hænger sammen med den private ejendomsret.

1.2.2.1.1. Amerikansk økonomi havde klaret sig godt under 2. Verdenskrig. Staten havde købt alt, hvad der kunne produceres.

1.2.3. USA’s dominans fra 1945

1.2.3.1. Det gik godt i USA. Halvdelen af al produktion i verden foregik i USA.

1.2.3.1.1. USA skulle efter krigen have gang i sin eksport, og andre lande skulle kunne købe råstoffer i USA.

1.2.4. Amerikansk livsstil

1.2.4.1. Den amerikanske livsstil blev et forbillede i mange lande. Mange så amerikanske film, drak cola, gik i cowboybukser og lyttede til rockmusik.

1.2.4.1.1. Sovjetunionen prøvede at holde de amerikanske varer ude af deres land og af Østeuropa.

1.3. FN og Den kolde krig

1.3.1. Sikkerhedsrådet

1.3.1.1. De sejrende stormagter fra 2. Verdenskrig har faste pladser i Sikkerhedsrådet.

1.3.1.1.1. Alle de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet kan nedlægge veto mod en beslutning og standse den, selv om alle andre medlemmer har stemt for.

1.3.2. Koreakrigen

1.3.2.1. Nordkorea og Kina angreb i 1950 Sydkorea, og krigen varede indtil 1953. Her fik Sydkorea støtte af FN, men det var mest amerikanske tropper, der blev FN-tropper.

1.3.2.1.1. Resultat af krigen blev næsten uafgjort, og derfor er Korea fortsat i dag delt i syd og nord.

1.3.3. Atombomber

1.3.3.1. I august 1945 kastede amerikanske fly to atombomber over Japan for at få landet til at overgive sig.

1.3.3.1.1. Atombomberne, der blev kastet over Japan, var 1.000 gange så stærke som de største almindelige bomber.

1.3.4. Atomraketter

1.3.4.1. Både USA og Sovjetunionen havde store lagre af atombomber. Derfor blev det afgørende, hvem der havde de bedste fly, raketter og atomundervandsbåde, som kunne sende raketterne af sted.

1.3.4.1.1. I 1957 sendte Sovjetunionen den første satellit Sputnik i kredsløb om Jorden. Det skete før amerikanerne. Så vidste USA, at de sovjetiske raketter nu kunne nå til USA med atomvåben. I USA talte man derfor om Sputnik-chokket.

2. Intro

2.1. Den kolde krig varede fra 1945 til 1991. De to stærkeste militærmagter, USA og Sovjetunionen, oprustede mod hinanden.

2.1.1. Landene forsøgte på forskellige måder at udbrede deres magt i hele verden. Derfor havde de to magter store lagre af atomvåben.

2.1.1.1. En stor del af verden blev delt i en østblok, som Sovjetunionen kontrollerede, og en vestblok, hvor USA havde stor indflydelse.

3. 2. Den kolde krig i Europa og Asien

3.1. Berlin og den kolde krig

3.1.1. Berlin-blokaden

3.1.1.1. Stalin lukkede i 1948 veje og jernbaner til Berlin for at få de vestlige tropper ud af Berlin. Det blev kendt som Berlinblokaden.

3.1.1.1.1. Vestmagterne fløj bl.a. madvarer og tøj ind til Vestberlin, men russerne turde ikke skyde de flyende ned.

3.1.2. De to tyske stater

3.1.2.1. I 1949 blev de vestlige besættelseszoner samlet til en vesttysk stat, Forbundsrepublikken Tyskland,(BRD), der fik selvstyre og et demokratisk styre.

3.1.2.1.1. Den sovjetiske (russiske) zone blev i 1949 til en østtysk stat (DDR), der var styret af tyske kommunister.

3.2. NATO og Warszawa-Pagten

3.2.1. Sovjetunionen fik stærk kontrol med de østeuropæiske lande.

3.2.1.1. Som modsvar skabte vestlige lande forsvarsorganisationen NATO.

3.2.1.1.1. Sovjetunionen skabte sammen med østeuropæiske lande også en militærtraktat, Warszawa-pagten.

3.3. Opstande i Østeuropa

3.3.1. Der var ikke noget sovjetisk militært angreb mod NATO lande og heller intet NATO angreb mod kommunistiske stater i Europa under den kolde krig.

3.3.1.1. Men der var sovjetiske angreb mod stater i Østeuropa, der ville gøre sig fri af sovjetisk kontrol.

3.3.1.1.1. Invasionerne af Ungarn i 1956 og af Tjekkoslovakiet i 1968 var de alvorligste invasioner i Europa

3.4. Mao og Kina

3.4.1. I 1949 overtog kinesiske kommunister magten i Kina. Kommunisternes leder var Mao-Tse-Tung.

3.4.1.1. I Kina erobrede de kinesiske kommunister selv magten, og Mao blev diktator.

3.4.1.1.1. I 1958 afbrød kineserne forbindelsen til Sovjetunionen, fordi Sovjet ønskede kontrol med alle de kommunistiske stater.

3.5. Viatnamkrigen

3.5.1. Den mest omfattende krig mellem USA og de kommunistiske stater fandt sted i Vietnam, der var opdelt i nord og syd

3.5.1.1. Kommunisterne var i nord og antikommunister i syd.

3.5.1.1.1. USA sendte våben og amerikanske soldater til Vietnam, især i perioden fra 1963 til 1973.

4. 3. Frygten for en 3. verdenskrig

4.1. Spioner og hemmelige operationer

4.1.1. Fra den kolde krigs start var der spioner. De handlede ud fra ideologi, politik eller penge.

4.1.1.1. I USA og Storbritannien støttede spionerne kommunismen og Sovjetsystemet. I Sovjetunionen handlede spionerne på baggrund af modstand mod Sovjetsystemet eller mod Stalins terror.

4.1.1.1.1. Ved at have spioner i USA og Storbritannien kunne Sovjet få en viden om de amerikanske atombomber.

4.2. Raketterne og Sputnik

4.2.1. Fra sidst i 1950’erne havde både USA og Sovjetunionen raketter, der kunne nå hinanden på tværs af Jorden.

4.2.2. Under 2. Verdenskrig havde Tyskland konstrueret langtrækkende raketter. Efter krigen fik både USA og Sovjetunionen fat i tyske raketeksperter, men indtil 1957 kunne de fleste raketter ikke nå særlig langt, og de eksploderede tit.

4.2.2.1. I 1957 meddelte Sovjet, at de havde opsendt en raket, der satte en satellit i kredsløb om jorden. Satellitten blev kaldt Sputnik.

4.2.2.1.1. Sensationen med satellitterne blev stor, fordi det første amerikanske forsøg på at gøre det samme endte med en fiasko. "Kaputnik", blev det amerikanske forsøg kaldt i Sovjetunionen.

4.3. Cubakrisen

4.3.1. Cubakrisen i 1962 var den alvorligste konflikt under den kolde krig. Under denne krise var atomkrigen tættest på.

4.3.1.1. Efter den mislykkede CIA-invasion på Cuba i 1961 overtalte den sovjetiske leder, Nikita Krustjov, den cubanske leder, Fidel Castro, til at modtage og opstille atombomber og raketter på Cuba.

4.3.1.1.1. Raketterne på Cuba kunne nå de fleste områder i USA. På det tidspunkt havde USA tit spionfly i luften over Cuba.

4.3.1.1.2. I 1962 fotograferede et af disse fly et område på Cuba, hvor der blev opstillet atomraketter.

5. 4. Sådan levede vi med den kolde krig

5.1. Danskerne og militæret

5.1.1. De fleste drenge i Danmark blev indkaldt som værnepligtige soldater i en periode fra ét til halvandet år.

5.1.1.1. En del meldte sig ind i hjemmeværnet, hvor de havde øvelser i deres lokale område, og de havde et våben derhjemme.

5.1.1.1.1. Hjemmeværnet byggede på erfaringen fra den tyske besættelse af Danmark 1940-45 og modstandsbevægelsen.

5.1.2. I Danmark var de fleste mennesker ikke bange for krig og atombomber hele tiden

5.1.2.1. For mange danskere var opbygningen af velfærdsstaten vigtigere.

5.1.2.1.1. Danmark lå tæt på østblokken. Derfor kunne dansk militær kun klare sig, hvis der kom engelske, vesttyske og amerikanske soldater til Danmark som led i NATO-aftalerne.

5.1.3. USA ønskede flere gange, at der skulle være atombomber på dansk område. Folketinget vedtog dog, at der ikke måtte være atomvåben i Danmark.

5.1.3.1. Der var beskyttelsesrum for befolkningen rundt om i boligkvartererne i danske byer. De fleste var oprettet før og under 2. verdenskrig.

5.1.3.1.1. Under den kolde krig blev der også indrettet særlige beskyttelsesrum til bl.a. statsministeren, kongehuset og de ledende militærfolk i Danmark.

5.2. Atombomberne i Grønland

5.2.1. Thulebasen i Grønland var vigtig for amerikanerne, fordi det var her, der var kortest afstand mellem USA og Sovjetunionen.

5.2.1.1. Der var forbud mod atomvåben i Danmark og det gjaldt også for Grønland.

5.2.1.1.1. I 1957 bad USA den danske statsminister om lov til at anbringe atomvåben på basen i Thule

5.3. Hellere rød end død

5.3.1. I løbet af 1960'erne blev den danske modstand mod atomvåben stadig mere udtalt.

5.3.1.1. Fra omkring 1960 opstod der blandt unge danskere en bevægelse, der bekæmpede oprustningen med atomvåben

5.3.1.1.1. I 1960 var der en politisk diskussion om, hvorvidt Danmark skulle tillade placering af amerikanske atomvåben på dansk jord.

5.3.1.2. Bevægelsen arrangerede i 1960 en march fra Holbæk til København og et møde på Rådhuspladsen i København.

5.3.1.2.1. Der deltog ca. 2.000 i marchen og 5.000 i mødet. Den socialdemokratiske kirkeminister Bodil Koch talte ved mødet.

5.4. Kommunistiske forbilleder

5.4.1. I Danmark opfattede en del mennesker de kommunistiske stater som forbilleder under den kolde krig.

5.4.1.1. Efter at Sovjetunionen i 1956 havde nedkæmpet Ungarns forsøg på at frigøre sig fra sovjetisk kontrol og i 1968 gentaget dette i Tjekkoslovakiet, mistede det danske kommunistparti (DKP) indflydelse i Danmark.

5.4.1.1.1. Det var især, fordi kommunistpartiet ikke ville kritisere Sovjetunionens politik. Det ville partiet heller ikke når, Sovjet brugte tanks imod de stater, som ønskede selvbestemmelse.

6. 5. Den kolde krigs afslutning

6.1. Det begyndte i Polen

6.1.1. Polen ligger mellem to stormagter: Tyskland og Rusland. I 1945 blev Polen befriet fra tysk besættelse, men russerne bestemte, at Polen skulle være kommunistisk.

6.1.1.1. I 1978 blev en polak valgt til katolsk pave. Han fik navnet Johannes Paul 2. Det styrkede de religiøse og nationale følelser i Polen.

6.1.1.1.1. I 1979 kom paven til Polen, hvor han blev hyldet af millioner af polakker. Det svækkede det polske kommunistparti.

6.1.2. I 1980 udbrød der strejker i Polen, bl.a. på Lenin-skibsværftet i Gdansk.

6.1.2.1. Strejkerne blev ledet af elektrikeren Lech Walesa, der stod i spidsen for en ny regimekritisk fagforening, ”Solidaritet”.

6.1.2.1.1. Fagforeningen krævede bedre løn og politiske rettigheder

6.2. USA og Sovjetunionen

6.2.1. Da Ronald Reagan i 1980 blev indsat som præsident i USA, kom Sovjetunionen under yderligere pres.

6.2.1.1. Han stod for en hårdere kurs over for Sovjetunionen end forgængeren, Jimmy Carter. Reagan oprustede det amerikanske militær og planlagde et missilforsvar mod sovjetiske raketter

6.2.1.1.1. Sovjetunionen satte i 1979 sit militær ind i Afghanistan for at støtte de afghanske kommunister.

6.3. Berlinmurens fald

6.3.1. i 1989 faldt Berlinmuren.

6.3.1.1. I 1984 valgte Sovjetunionens kommunistparti en ny leder, Mihail Gorbatjov, der gradvist slog ind på en reformpolitik, hvor han forsøgte at redde kommunismen. Hans program med økonomiske reformer blev kaldt ”Perestrojka”.

6.3.1.1.1. Gorbatjov foreslog USA at indgå en aftale om nedrustning. Gorbatjov havde indset, at Sovjetunionen ikke havde råd til at fortsætte en oprustning, hvis han skulle forbedre levevilkårene for almindelige borgere.

6.3.2. Ungarn åbnede i oktober 1989 for grænsen til Østrig. Mange østtyskere tog til Ungarn for derfra at komme til Vesttyskland.

6.3.2.1. Andre østtyskere tog til Polen. En ny østtysk kommunistisk regering lovede derfor at gennemføre reformer

6.4. Sovjetunionens sammenbrud

6.4.1. Sovjetunionens opløsning fik stor betydning for Rusland og andre af de tidligere sovjetstater.

6.4.1.1. I løbet af få måneder i 1990 blev alle de kommunistiske regimer i Østeuropa opløst.

6.4.1.1.1. De fleste steder skete det ved, at kommunistpartiet og oppositionen indgik en aftale om frie valg. Efter valgene kom der nye regeringer.

6.4.1.1.2. Opløsningstendenser bredte sig allerede fra 1988/89 i Sovjetunionen under Gorbatjov.

6.5. En ny kold krig?

6.5.1. I nyere tid har Rusland forsøgt at få indflydelse i flere af de tidligere sovjetrepublikker. Samtidig er forholdet mellem USA og Rusland ikke særlig tæt.

6.5.1.1. I nyere tid har flere politikere og forfattere talt om, at der var ved at opstå en ny kold krig.

6.5.1.1.1. Årsagen er, at Rusland senest har fået kontrol med et område af Ukraine (halvøen Krim) og før det med et område af Georgien og af Moldova.