Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget by Mind Map: Produktion med bæredygtig   udnyttelse af naturgrundlaget

1. råstoffer

1.1. Oversigt over hvornår udvalgte råstoffer slipper op:

1.1.1. Wolfram (Tungsten) år 2074 Litium år 2059 Indium år 2047 Bly år 2055 Tin år 2050 Antimon år 2060 Helium år 2026 Zink år 2050 Mangan år 2047 Kobber år 2073 Jern år 2170 Aluminium år 2144 Sølv år 2038 Guld år 2106 Olie år 2112 Gas år 2112 Uran år 2133 Platin år 2157 Fosfor år 2172

1.2. Råstofferne stammer helt tilbage fra The Big Bang.

1.3. I disse år er verdens øjne især rettet mod Grønland, der besidder mange af de eftertragtede råstoffer, der er nødvendige i de højteknologiske samfund.

1.4. Når vi kalder mineralerne for råstoffer, er det blot udtryk for, at vi mennesker udnytter mineralerne og ofte med stor økonomisk fortjeneste.

1.5. Metaller: Anvendes til rigtig mange forskellige formål. Det er fx jern, som bruges til biler og skelettet i bygninger og mange store konstruktioner, kobber, der bruges i elektriske ledninger og aluminium, der bruges i flyvemaskiner og dåser. Ædle metaller som platin, guld og sølv anvendes både til fx smykker og i mobiltelefoner.

1.6. Energi mineraler: Anvendes til at producere elektricitet, brændstof til transport, opvarmning af bygninger og til fremstilling af plastik med mere. Det er kul, olie, naturgas og uran.

1.7. Industri mineraler: Kaldes også ikke-metaller og anvendes til fremstilling af en masse særlige produkter som kemikalier, glas, kunstgødning, medicin, plastik og papir med mere. Det er fx salt, kalk, gips, fosfat, kryolit, diamanter og grafit.

1.8. Konstruktions materialer: Anvendes til fremstilling af beton, mursten, byggematerialer til huse og veje med mere. Råstoffer af denne type findes ofte i rigelige mængder. Det er fx ler, grus, kalk og granit.

2. bæredygtige byer

2.1. Storbyerne beskrives af og til umættelige uhyrer, der trækker vand, energi, fødevarer og andre ressourcer ind fra landområderne - uden at levere andet tilbage end affald, spildevand og forurenet luft.

2.2. de 11 mest bæredygtige byer

2.2.1. 1. London, storbritanien

2.2.2. 2. stockholm, sverige

2.2.3. 3. Edinburgh, Skotland

2.2.4. 4. Singapore, Singapore

2.2.5. 5. Wien Østrig

2.2.6. 6. Zürich, Schweiz

2.2.7. 7. München, Tyskland

2.2.8. 8. Oslo, Norge

2.2.9. 9. Hong kong

2.2.10. 10. Frankfurt, Tyskland

2.2.11. 11. København, Danmark

2.3. Offentlige og private abrbejder på at gøre byerne mere selvforsynenede med energi bla. Ved at sætte solceller på tagende. Energiforbruget kan nedsættes, fx ved at isolering, varme og varmegenindviding af bygninger.

3. mad

3.1. For at få mad nok i fremtiden, må vi derfor finde nye fødekilder, som giver mad nok til alle, uden at overforbruge jordens resurser. Disse kaldes bæredygtige fødekilder.

3.2. Insekter er en bæredygtig fødekilde, som allerede bliver spist over det meste af verden. Insekter er fyldt med proteiner, vitaminer og mineraler og er nemme at producere i større mængder.

3.3. Tang er ligesom insekter en bæredygtig fødevare med mange anvendelsesmuligheder. Tang kan nemt dyrkes i store mængder og indeholder 10-20 gange så mange vitaminer og mineraler som grøntsager dyrket på jorden.

3.4. Der smides hvert år 700.000 tons mad ud, alene i Danmark.

3.5. I Danmark stammer 20% af den samlede udledning af drivhusgasser fra landbrug og produktion af fødevarer.

3.6. På verdensplan er madproduktionen årsag til 30% af den samlede udledning af drivhusgasser. Den største udledning stammer fra kødproduktionen, især fra okse, kalv og lam.

3.7. At spise klimavenligt handler om at vælge de fødevarer, som belaster klimaet mindst og på den måde mindske den samlede udledning af drivhusgasser.

3.8. Her ses årligt madspild pr. person i forhold til husstandens størrelse

3.8.1. 1 prs. 98 kg.

3.8.2. 2 prs. 65 kg.

3.8.3. 3 prs. 67 kg.

3.8.4. 4 prs. 57 kg.

3.8.5. 5 prs. 46 kg.

3.8.6. 6 prs. 52 kg.

4. landbrug

4.1. Der findes to forkellige slags landbrug økologisk og konventionelt landbrug. Begge udnytter naturens processer for at få størst mulige udbytte.

4.2. Økologisk lanbrug tager mere højde for naturens kredløb end konventionelt landbrug.

4.3. Økologisk må ikke bruge kunstgødning men de må kun bruge natrugødning fx griselort.

4.4. økologisk landbrug må man heller ikke sprøjte med giftstoffer, fx pesticider. Man må bekæmpe angreb på afgrøderne på anden vis.

4.5. Et insektangreb kan ødelægge afgrøderne på marken. Når konventiolnelt lanbrug sprøjter deres marker med pesticider så optages sprøjtevæsken i planterne og ophobes i fødekæden. Sprøjtevæsken kan også blive udvasket til vandløb eller i vores grundvand. Også drikker vi vandet, hvilke der på sigt kan komme store konserkevnser ud af.

4.6. Hos Maribo Seed på Lolland producerer man sukkerroefrø, som er behandlet med pesticider, så de bedre kan klare sig i konkurrencen med ukrudtsarter og planteædere. Når giftstofferne pakkes sammen med frøet, mindskes pesticidforbruget og pesticidforureningen af grundvandet.

5. økosystem

5.1. Græsningfødekæde: fødekæder, hvor udgnagspunktet for fødekæden er levende plantematriale. Græsningsfødekæden er hvor planteæder æder levnende planter.

5.2. Nedbrydningsfødekæder: fødekæder, hvor udgangspunktet er dødt, organsik materiale. Som kan stamme fra planter, dyr og svampe. Bænkebidere og rengenorme nedbyder det organsikse matriale.

5.3. For hvert led i en fødekæde omdannes energi. Omkring 10 % af energien bliver til vækst i næste led. Resten bliver til varme.

5.4. Alt levende er opbygget af molekyler, som består af atomer. Når levende organismer dør, nedbrydes molekylerne, og atomerne indgår i opbygning af nye molekyler. Levende organismer indgår i fødekæder. Her opbygges og nedbrydes det organiske stof, som dyr og planter er opbygget af.

5.5. Omdannelsen til varme er især høj hos ensvarme dyr, som fx pattedyr, som bruger meget energi på at holde en konstant kropstemperatur.

5.6. blade falder ned på jorden og nedbrydes af skovens dyr og bakterier. herved udgives nærringssalte. træet optager igen næringssalte og indbygger dem igen i bladende.

5.7. Giftstoffer kan opkoncentreres gennem en fødekæde, hvis de hverken nedbrydes eller udskilles med fx urinen. De grønne prikker illustrerer mængden af giftstoffer. Hvert led i fødekæden spiser mange fødeemner med giftstoffer, og stofferne ophober sig. Upolære (fedtopløselige) giftstoffer ophober sig i fedtvævet.

5.8. I bæredygtigt skovbrug forsøger man at bevare skovenes biodiversitet, dvs. at der findes mange forskellige plante- og dyrearter.

5.9. nedbrydningsfødekæde

5.9.1. 1. Når et vissent blad falder til jorden angribes det straks af bakterier og svampe som findes i jorden.

5.9.2. 2. Små dyr som bænkebider og regnorme, æder både blad, bakterier og svampe på bladet

5.9.3. 3. Smådyrene bliver igen angrebet af svampe og bakterier, som arbejder vider med at nedbryde bladet

5.9.4. 4. Den sidste del af bladet er meget svær at nedbryde. det er det man kalder humus. humus bliver nedbrudt med tiden, og det går meget langsomt.