1. UV-stråling kan ødelægge plantens DNA
2. Hvad er godt ved UV-stråling?
2.1. Giver os D-vitamin
2.1.1. Det er uvb stråling der giver os D-vitaminer
2.1.2. D-vitamin er vigtigt for os, fordi det hjælper os med at optage kalk, og er vigtig for knogler og muskler.
2.1.3. Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan give muskelsmerter og svage muskler.
2.2. Gør huden brunere
2.2.1. Først bliver man ramt af uvb strålen, hvor man ikke bliver brun, men når man så bliver ramt af uva strålen, hvor man så bliver brun.
2.3. Atmosfæren
2.3.1. Ozonlaget
2.3.1.1. Ozonlaget i atmosfæren og skyerne der beskytter os imod UV-stråling fra Solen.
2.3.1.2. Ozonlaget ligger i stratosfæren
2.4. UV-sterillisering
2.4.1. Kan bruges på sygehuse til at dræbe bakterier.
2.5. Humøret
2.5.1. Efter en lang vinterdepression, letter humøret med solens varme stråler.
3. Hvad er ulemperne ved UV-stråling?
3.1. Kræftfremkaldene
3.1.1. Det kan give soleksem, som kan frembringe hudkræft.
3.1.2. Man kan også få modermærkekræft ved at få for meget UV-stråling
3.1.3. Mangel på D-vitaminer kan også være kraftfremkaldene
3.2. Det kan give forbrænding i hornhinden (også kaldet fotokeratit)
3.3. Forælder huden/DNA
3.3.1. Uva stråling forsager forældning af huden
3.4. Det kan føre til øjensygdomme, som fx: Grå stær
4. Forsøg
4.1. UV-perler
5. Hvad er kunstig UV- stråling, og hvordan påvirker det vores krop
5.1. Kunstigt UV - stråling er den stråling, der bliver udsendt når man går i solarie.
5.2. Når man er i solarie indeholder strålingen mere uva stråling end solen ved middagstid.
5.3. Intensiteten af strålingen i solariet kan sammenlignes med solens styrke ved ækvator.
5.4. Hvis du ender med at være i solarium i for lang tid, og bliver solskoldet, kan det være med til at forebygge hudkræft
5.5. Der er ca. 60 % øget risiko for at udvikle modermærkekræft, hvis man går i solarium, inden man fylder 35 år.
5.6. En kunstig kilde til UV-stråling kan også være UV-sterillisering, som bliver brugt på sygehuse til at slå bakterier ihjel.
5.7. Kunstigt UV-stråling kan også være svejsebølger, som findes i mikrobølgeovne.
6. Hvordan påvirker UV-strålingen planterne?
6.1. Ulemper
6.1.1. Kan ødelægge plantens proteiner
6.1.2. Hvis ikke planterne kunne beskytte sig mod UV-strålingen, ville det gå ud over os, fordi vi har brug for planterne til at leve.
6.2. Beskyttelse mod UV-stråling
6.2.1. Energifordeling
6.2.1.1. Når strålerne rammer proteinet, ændrer det form, og energien spredes ud over hele proteinet
7. Hvad er stråling?
7.1. Ioniserende stråling
7.1.1. Gamma
7.1.1.1. Elektromagnetisk stråling
7.1.1.2. Lys
7.1.1.3. Ingen masse
7.1.2. Beta
7.1.2.1. Radioaktive stråler
7.1.2.2. Beta+
7.1.2.2.1. Positiv ladning
7.1.2.3. Beta-
7.1.2.3.1. Negativ ladning
7.1.2.4. Lille vægt, høj fart
7.1.2.5. Vejer 1/2000 unit
7.1.3. Alfa
7.1.3.1. Radioaktive stråler
7.1.3.2. Stor vægt, lav fart
7.1.3.3. Vejer 4 unit
7.1.3.4. Kan ikke gå igennem huden
7.1.4. Ioniserende stråling slår elektroner fri fra de atomer og molekyler, den rammer
7.2. Sørger sammen med drivhuseffekten for en behagelig og lun planet
7.3. Albedoeffekten
7.3.1. Absorbering og reflektering på de forskellige overflader
7.3.1.1. Reflektering
7.3.1.1.1. Jo færre hvide overflader der er på jorden fx. is, jo mere globalopvarmning kommer der
7.3.1.2. Absorbering
7.3.2. Albedo betyder "hvid"
7.4. Ultraviolet stråling
7.4.1. uva, uvb og uvc
7.4.1.1. Uva
7.4.1.1.1. Lang bølgelængde på 320 - 400 nanometer = mindst energirige
7.4.1.1.2. Gør en brun
7.4.1.2. Uvb
7.4.1.2.1. Ødelægger cellerne i huden, hvilket gør at man bliver solskoldet
7.4.1.2.2. Stoppes delvist i ozonlaget, det er kun 5% af uvb strålerne der går igennem ozonlaget.
7.4.1.2.3. Mellem bølgelængde på 290 - 320 nm. = middel energirige
7.4.1.2.4. Den første stråle man bliver ramt af, gør ikke en brun
7.4.1.2.5. Vi får vitamin D fra uvb strålerne
7.4.1.3. Uvc
7.4.1.3.1. Kort bølgelængde på 220 - 290 nm. = meget energirige
7.4.1.3.2. Bliver stoppet i ozonlaget
7.4.2. Elektromagnetisk stråling
7.4.2.1. Det er solens stråler
8. Modeller
8.1. Stråling på huden
8.1.1. Stråling på huden
8.2. Modeller
8.2.1. Albedoeffekten
8.2.2. Atmosfæren
8.2.3. UV-stråling