Online Mind Mapping and Brainstorming

Create your own awesome maps

Online Mind Mapping and Brainstorming

Even on the go

with our free apps for iPhone, iPad and Android

Get Started

Already have an account? Log In

Praksisnær kompetenceudvikling i forbindelse med fagene by Mind Map: Praksisnær kompetenceudvikling i forbindelse med fagene
0.0 stars - reviews range from 0 to 5

Praksisnær kompetenceudvikling i forbindelse med fagene

Matrix

Kompetenceudvikling i undervisningen kan ske i følgende former: 1) fra lærer til elev 2) fra lærer til lærer 3) fra elev til lærer 4) fra elev til elev    

Lærere som igangsættere af kompetenceudvikling

Praksisform 1: Ambassadørmodellen

Ambassadøren bliver den autoriserede person, der til andre på skolen videreformidler et bestemt vidensområde.

Praksisform 2: Stafetmodellen

Med stafet-modellen strækkes undervisningsforløbet ud over længere tid, og kører både i og sideløbende med den almindelig undervisning. Eleverne, der har prøvet programmet/opgaven sætter den næste grupper i gang, og vejleder dem løbende –både med det tekniske og faglige! Læreren følger grupperne fra sidelinjen, og sikrer at kravene til opgaven overholdes! Forløbet kræver minimum udstyr og forstyrrer den almene undervisning mindre.

Praksisform 3: Itcafé/ Åben-distribution modellen

Undervisning af alle, der vil – både elever, lærere og forældre. Lær at bruge forskellige ITredskaber –MovieMaker, Photostory, m.fl. –der alle er tilgængelige på skolen. Når du har lært en teknik, skal du skrive ’kontrakt’på, at du vil lære mindst én anden elev/lærer/forældre dét, du kan. Aktiviteten foregår i tilknytning til lektiecafé, skolebibliotekets åbningstid og afhentning…  

Praksisform 4: Resourcepersonmodellen

Hver enkelt lærer eller ansat betragtes som ressourceperson. Hver enkelt har gennem arbejdet opbygget en individuel viden og kompetence og denne kan deles med alle andre ressourcepersoner i virksomheden. Hvis de personlige og de it-strukturelle forhold er til det, vil hver enkelt lærer kunne videndele som ressourceperson på intranettet og hver enkelt lærer kan indhente andre kollegers udlagte ideer, undervisningsforløb eller lign.

Praksisform 5: Telefonkædemodellen

Klassen: Brug ‘telefonkæden’og se brugen af f.eks. Photostory sprede sig som ringe i vandet. Eleverne, der har lært programmet at kende, er med til at sætte de næste grupper i gang. Det er vigtigt at læreren følger grupperne, og sikrer at de har udbytte af forløbet, men kun på sidelinjen. Egner sig især til enkle opgaver, som godt må udvikle sig undervejs alt efter motivation og interesser.

Praksisform 6: Fagspecialistmodellen/superbrugermodellen

Superbrugere kan placeres strategisk i grupper, så læreren ikke er den eneste til at hjælpe, når man går i stå. Der er faglig & pædagogisk værdi i at arbejde med superbrugere: -At lære fra sig stiller krav til faglig kunnen, formidling og lægger op til kreativ og selvstændig opgaveløsning. Superbrugere kan både være elever med fagligt overskud, men også elever, der har brug for motivation og selvtillid!

Praksisform 7: Netværk mellem skoler

Skoler samarbejder med andre skoler og man benytter forskellige kommunikationsformer og web 2.0 programmer til at finde frem til et måske fælles produkt.

Praksisform 8: Radiatorlærermodellen

Lærere overværer andre læreres undervisning og tager de gode ideer med til egen undervisning.

Elever som igangsættere af kompetenceudvikling

Praksisform 1: Mediepatruljer

Elever undervises f.eks. på læringscentret i bestemte It-værktøjer og læringsforløb og indgår i andre klassers undervisning som superbrugere.

Praksisform 2: Itcafé

Undervisning af alle, der vil – både elever, lærere og forældre. Lær at bruge forskellige ITredskaber –MovieMaker, Photostory, m.fl. –der alle er tilgængelige på skolen. Når du har lært en teknik, skal du skrive ’kontrakt’på, at du vil lære mindst én anden elev/lærer/forældre dét, du kan. Aktiviteten foregår i tilknytning til lektiecafé, skolebibliotekets åbningstid og afhentning…

Praksisform 3: Ambassadør

Elever er klassens ambassadører og repræsenterer klassen i IT-sammenhænge.

Praksform 4: Resourceperson

Eleven er på skolen kendt for at være særligt vidende inden for et IT-område.

Faghæfte 48

Informationssøgning - og indsamling

Informationssøgning og -indsamling En allerede uanet stor og stadig voksende mængde information på internettet stiller store krav til, at eleverne kan søge, sortere og udvælge information. Det forudsætter kendskab til søgeteknik på nettet, kildekritisk kompetence samt viden om, hvordan man citerer de forskelligartede kilder samt angiver kildehenvisninger. Man skal nu også kunne lave kildehenvisninger til videosekvenser på You Tube eller en diskussion i en blog. Elevernes kompetencer kan udvikles gennem forløb, hvor man anvender journalistiske arbejdsmetoder, og hvor der fokuseres på relevans og validitet. Informationssøgning på specialiserede websteder som SKODA forudsætter kendskab til søgeteknikker. Systematiseret søgning med anvendelse af OG, ELLER, BÅDE OG med videre er relevant med henblik på at kunne finde brugbar information.

Analyse

Analyse Brug af mange virkemidler, kompleksitet og uigennemsigtighed kan præge udtryk gennem digitale medier. Lødigheden kan være tvivlsom og kommunikationsformålet uklart. Derfor skal eleverne beherske indsigt i kommunikations- og analysemodeller, så både enkle og sammensatte medieudtryk kan analyseres. Gennem et solidt kendskab til digitale genrer, skal eleverne kunne forholde sig til brug af æstetiske virkemidler, afsender-modtagerforhold, medieudtrykkets ”grammatik” samt retoriske forhold for systematisk at kunne arbejde sig ind på indhold og rammer i de forskellige informationskilder.

Produktion og formidling

Produktion og formidling Information publiceres i dag i næsten uforgængelige trykte medier samt i medier som internettet, hvor både indhold og form er under kontinuerlig dynamisk forandring. Internetsider består af kombinationer af tekst, grafik, lyd, billeder, video med videre, og valgmulighed mellem mange udtryksformer og medier gør det nødvendigt, at eleverne behersker de forskellige udtryksformer, som de skal kunne forstå og videregive deres viden med. Eleverne skal lære, hvordan indhold og budskab skal relateres til afsender- og modtagerforhold gennem det valgte medie. Med den åbenlyse mulighed for at kopiere digitalt indhold som tekst og billeder fra et sted til et andet øges kravet til, at eleverne ikke gengiver ureflekteret, men bevidst udvælger indhold. Nye fokusområder for undervisningen bliver copyrightproblemstillinger og kvalificeret valg mellem gamle medier som aviser eller de nye sociale medier som for eksempel wikier og blogs.

Kommunikation, videndeling og samarbejde

Ikke mindst i fritidslivet deler børn viden med andre børn og voksne. En del af den videndeling foregår i nye sociale rammer, hvor det fysiske møde er erstattet eller suppleret med kontakt på internettet i såkaldte virtuelle rum. Virtuelle fællesskaber danner nye ram-mer for samarbejde, og børnene får behov for at kunne gennemskue autenciteten i både kommunikationen og de relationer, der opstår i diverse fora, når partnerens identitet og hensigt er uvis. Undervisningen skal klæde eleverne på til at færdes i både velkendte og nye universer, som konstant ud-vikles. Det gælder i fritids-, undervisnings- og arbejdsliv. Eleverne skal lære både at beherske brugerfladerne og at blive fortrolige med dynamikken i systemerne, når de lærer sammen med andre. Velkendte faciliteter som mails og chat samt nye Web 2.0-baserede tjenester som eksempelvis Facebook skal indgå i strukturerede undervisningsforløb. Selv om kommunikation kan ske gennem mange medier, så vil forståeligt skriftsprog forblive en nøglekompetence.

It i fagene