danmark som kolonimagt

1. trankebar

1.1. I begyndelsen af 1600-tallet besluttede Christian 4., at der også skulle oprettes danske kolonier. Derfor sendte han en ekspedition til Ceylon og Indien i 1618. Ekspeditionen endte i den lille fiskerby Trankebar, der lå på den sydøstlige side af Indien. Her opførte danskerne et fort og en fabrik, og det blev starten på en dansk koloni i området. Trankebar var en dansk koloni, indtil den blev solgt til England i 1845.

2. guldkysten

2.1. Danmark sendte også en ekspedition til Afrika. I 1658 oprettede danskerne en koloni ved Guldkysten, i det der i dag er staten Ghana. Koloniens vigtigste opgave blev at sende afrikanske slaver til den danske koloni i Vestindien. Da slavehandlen blev afskaffet i Danmark, mistede kolonien en del af sin betydning. I 1850 blev den solgt til England.

3. trekantshandel

3.1. Sejlruten kaldes trekantshandelen fordi ruten fra Europa til Afrika og videre til Amerika/Caribien ligner en trekant. Først sejlede man til Vestafrika for at hente slaver. Dem købte man fx for våben og klæde. Derefter sejlede slaveskibene til Amerika/Caribien, hvor man solgte slaverne og lastede skibene med fx sukker og rom. Den sidste tur gik tilbage til Europa. Det tog ca. 18 måneder at sejle denne rute.

3.2. det var fra 1600 og 1700

3.3. vejen lignede en trækant

3.4. de bytede bomuld, alkohol, metal og våben

3.5. en slave er en person som er eget af en anden

3.6. det blev flyttet 85000 slaver

4. dansk vestindien

4.1. I 1600-tallet ønskede Danmark at få en bid af handlen med de populære varer, der kom fra Amerika. Det var bl.a. sukker, tobak og kaffe. Danmark havde brug for en base, hvor disse varer kunne laves. Basen blev fundet på den caribiske ø Sankt Thomas nær Amerika. I 1672 blev øen koloniseret. Det betyder, at Danmark overtog magten på øen og lavede plantager, hvor de kunne dyrke de populære varer på markerne.

5. slut med slaver

5.1. Det blev forbudt at handle med slaver i Danmark i 1803, men selve slaveriet var stadig tilladt. Man måtte altså gerne have slaver til at arbejde for sig. Den danske regering begyndte dog at overveje, om slaveriet også burde afskaffes. Mange var imod slaveriet på grund af den brutale måde, slaverne blev behandlet på. Andre ville afskaffe det, fordi de ikke længere tjente så mange penge. Desuden var der uro blandt slaverne. Man var bange for, at slaverne ville lave oprør, som det var sket i 1733 på øen Sankt Jan.

5.2. Peter von Scholten blev i 1827 generalguvernør i Dansk Vestindien og dermed koloniens leder. I første omgang forbedrede han slavernes vilkår, men han gav dem ikke deres frihed. Han udsendte en ny slavelov, der sikrede slaver mod de værste overgreb fra ejernes side. Slaverne fik også ret til at eje ting og penge.