1. Kinetiskenergi
1.1. E,. = * m * v2
1.2. Hvis em tung person og en let person bevæger sig med samme fart vil den tunge person generer mere kinetiskengeri end den lette
1.3. Vindenergi:
1.3.1. Vinden får nogle roterblade til at roterer og skaber kinetiskenergi.
2. Potentielenergi
2.1. Potentielenergi skabes pga. den acceleration der sker når noget fx en sten falder pga. tyngdekraften.
3. Elektriskenergi
3.1. Elektrisk energi defineres som energi med høj kvalitet. Kvaliteten er høj, fordi elektrisk energi kan omdannes fuldstændig til en lang række andre energiformer.
3.1.1. Elektrisk strøm kan opstå, når elektroner bevæger sig i en leder. For at skabe elektrisk energi skal man bruge et materiale, der kan lede strømmen ved at frigøre elektroner. De bedste strømledere, er derfor dem, der er mest villige til at afgive elektroner. De fleste metaller er gode elektriske ledere, da de indeholder frie elektroner, der kan transportere elektrisk ladning Kobber er en god strømleder til prisen (sølv ville f.eks. være langt dyrere), og det er derfor, at vi bruger kobber indeni bl.a. ledninger og kabler.
4. Kemiskenergi
4.1. Når benzin brændes af i en motor sker en kemisk proces, der skaber kinetisk energi i køretøjet (bilen bevæger sig). Det samme er tilfældet, når du indtager føde og får energi til at tænke, føle og bevæge dig.
4.2. Katalysator
4.3. En katalysator er et stof, der fungerer som medhjælper i en kemisk reaktion, men som ikke indgår i det endelige produkt Katalysatoren får den kemiske reaktion til at ske hurtigere og ved et lavere energiniveau. Enzymer i vaskepulver, er et eksempel på en biologisk katalysator, der gør nedbrydningen af fedt, stivelse og proteiner mere effektiv. Og i en bils motor sørger partikler af ædle metaller for at formindske de forureningsstoffer, som bilen udsender, når motoren kører.
5. Termiskenergi
5.1. Det noget med varme
5.2. Energi kvalitet
5.2.1. Jo højere energikvalitet, desto mindre spild, når energiformen omdannes fra en form til en anden.
5.2.2. Kinetisk og potentiel energi har en høj energikvalitet, da de nemt kan omdannes til stort set alle andre former for energi - f.eks. i en vindmølle (kinetisk energi bliver til elektrisk energi) eller i et vandkraftværk (potentiel energi bliver til kinetisk energi, der igen bliver til elektrisk energi)
5.2.3. Elektrisk energi karakteriseres også som en energiform med en høj energikvalitet, selvom der er et stort varmespild ved elektrisk energi. Varme fra din mobiltelefon, lader eller pc/computer er et spildprodukt. Energikvaliteten i elektrisk energi er høj, fordi elektrisk energi let kan omdannes til andre energiformer. I kraftvarmeværker udnyttes varmespildet ved elproduktion til fjernvarmeproduktion.
5.2.4. Varmeenergi karakteriseres som en energiform med en lav energikvalitet. Al energi kan omdannes til varme, men det er svært at omdanne varmeenergi til andre energiformer, og det er svært at udnytte varmeenergien 100 %. Hvis vi blev bedre til at skabe isolerede miljøer, ville vi også kunne udnytte varmeenergien bedre.
6. Strålingsenergi
6.1. Næsten al den energi, vi omsætter på jorden, kommer oprindeligt fra solen, og det er solens lys, der skaber energien. Den eneste undtagelse er geotermisk energi, der udnytter varmen fra jordens indre. Det særlige ved strålingsenergi er, at det kan bevæge sig uden masse. Strålingsenergi er dog andet og mere end bare lys. I det elektromagnetiske spektrum opdeles strålingsenergi i syv overordnede kategorier: ■ Radiobølger ■ Mikrobølger ■ Infrarød stråling ■ Synligt lys ■ Ultraviolet lys ■ Røntgenstråling ■ Gammastråling Forskellen på de forskellige strålingstyper er deres bølgelængde og frekvens. Frekvens henviser til bølgernes svingninger per sekund - altså hvor lange eller korte bølgerne er. Jo kortere bølgelængden er, desto højere er frekvensen og dermed energiniveauet i strålingen.
6.1.1. .
7. Kernekraft
7.1. Uran
7.1.1. .
7.1.1.1. .
7.1.2. Fussion er når man spalter noget