1. Bred enighed
1.1. Motivation
1.1.1. Fange børnene, hvor de er lige nu. Finde meningen og motivationen (3)
1.1.2. Engagement fra både lærer og elever
1.1.3. Skabe motivation til at gøre det bedste man kan
1.1.4. Fås ved at skabe motivation og nysgerrighed (5)
1.1.4.1. Mulighed for at være nysgerrig og til at udvikle sig.
1.1.5. At læringen skaber mening for barnet
1.1.6. Engagement både fra lærer og elever
1.1.7. Nysgerrigheden vækkes og man undres.
1.2. Gode fysiske rammer
1.2.1. Fysiske rammer. Indeklima i top
1.2.2. Fysiske rammer skal være der – herunder indeklima (3)
1.2.3. Fysiske rammer – stemning i omgivel-serne.
1.2.4. Læringsmiljø = fysisk indretning med plads til at udvikle sig/lære + den trygge stemning (5)
1.2.5. Rammer der udfordrer en fysisk (stien i Astrid Lindgrens verden)
1.2.6. Dårligt indeklima bidrager til koncentrationsbesvær og hovedpine.
1.3. Børn
1.3.1. Det rigtige børnesyn
1.3.1.1. Se på barnets udvikling – ikke på alderen.
1.3.1.2. Et fælles tydeligt børnesyn (2)
1.3.2. Børns perspektiver i spil
1.3.3. Lad børnene lege – leg og læring (2)
1.3.4. Ambitioner på børnenes vegne.
1.3.4.1. Vi skal have ambitioner på børnenes vegne (3)
1.3.5. Ting, der fanger barnet – in-spirerer til leg – derigennem læring
1.3.6. Fyld barnet op med omsorg
1.3.7. Respekt for det enkelte barn (2)
1.3.8. Rettigdig omhu ifht. det enkelte barns trivsel
1.4. Trivsel og tryghed
1.4.1. Tryghed i hverdagen
1.4.2. Klasserumsledelse – en tryg og struktureret hverdag
1.4.3. Tryghed til at være i et læringsmiljø (8)
1.4.4. Trivsel
1.4.5. Tryghed – tillid (2)
1.4.6. Basale behov er dækket (søvn, motion, mad)
1.4.6.1. Sundhed (søvn, motion, mad) (2)
1.4.7. Tryghed i alle situationer – under-visning, elever/venner, lokaler
1.4.8. Tillid – oplevelse af gensidig tillid.
1.4.9. Tryghed – at man tør fejle, at man tør spørge, at man tør svare/gøre forkert (2)
1.5. Arenaer/Læringsmiljøer
1.5.1. Forskellige læringsmiljøer (familien, dagplejer, dag-inst., sfo, klubber, skole (3)
1.5.2. Stimulerende læringsmiljøer – prikker til nysgerrigheden.
1.5.3. Mange forskellige muligheder.
1.5.4. At læringsmiljøet kan differentiere – læringsstigen (4)
1.5.5. Miljø der ”undrer”
1.5.6. Læringsmiljø – bredt defineret (familien, inst./skole, foreningslivet…)
1.5.7. Læringsmiljøet starter i familien (det vigtigste)
1.5.7.1. Rammerne i skolen er mindre vigtige
1.5.8. Plads til udvikling/læring i inspirerende miljøer, hvor børnene trives i børnefællesskaber (2)
1.5.9. Relevante læringsmiljøer med af-sæt i nærmeste udviklingszone
1.5.10. Læringsmiljøer er skabt og skabes af de børn og voksne, der er i det
1.5.11. Læringsmiljøer faciliterer læring gennem leg og aktiviteter, der mo-tiverer.
1.5.12. Læringsmiljøer er et sted, hvor alle har deltagelsesmuligheder og del-tagelsesret
1.5.13. Læringsmiljøer opfylder børns læ-ring, udvikling, trivsel og dannel-sesmuligheder
1.5.14. Læring på forskellige måder – fx emneuger (2)
1.5.15. Et sted hvor der er rart at være
1.6. Voksne
1.6.1. Kompetente medarbejdere
1.6.2. Nærværende og tydelige voksne
1.6.3. Inspirerende rollemodeller og voksne, der lytter
1.6.3.1. Gode rollemodeller – både i familien og i inst/skole
1.6.4. Når personalegruppen er i fælles flow
1.6.5. Glade voksne gi´r glade børn
1.6.6. Faglig sparring/samarbejde mellem de voksne (ens regler, udvikling
1.6.7. Dygtige og motiverede lærer.
1.6.8. Glade og engagerede ”voksne”, der har ambi-tioner på børnenes vegne.
1.6.9. Voksne der understøtter at barnet kan lære (3)
1.6.10. Tydelige voksne
1.6.11. Forældreinddragelse
1.6.11.1. Støtte fra forældre
1.6.11.2. Opbakning fra forældrene.
1.6.12. Rollemodeller
1.6.12.1. Den voksne gør forskellen – ”den gode rollemodel”.
1.6.13. Voksne der ”leder” børnemiljøet (2)
1.6.13.1. Fælles rød tråd. ”Sådan gør vi her”.
1.6.14. At alle voksne støtter deres børn og taler ordentligt om andre børn og voksne (2)
1.6.15. Nærværende
1.6.16. Relationsskabende (2)
1.6.17. Er engageret (2)
1.6.18. Forældreopbakning og samarbejde (2)
1.6.19. De rigtige voksne er det vigtigste for verdens bedste læringsmiljø
1.6.20. Tillid til voksne (2) Tydelige voksne
1.7. Undervisning
1.7.1. Inspirerende, varierende og deltagelsesmulig undervisning
1.7.2. Nok ressourcer til undervisningen.
1.7.3. Mulighed for valgfag
1.7.4. Fjerne presset i uddannel-sesinstitutionerne og lære dem i stedet at gøre sit bedste.
1.7.5. Kreativitet ind i undervisningen – fx modelervoks i biologi til modeller af celler.
1.8. Fællesskab
1.8.1. Menneskelige relationer
1.8.1.1. God relation mellem lærer og elever
1.8.2. Rummelighed ift at børn lærer forskelligt og udvikles forskelligt
1.8.3. Oplevelsen af at være betydende for fællesskabet.
1.8.4. Fællesskaber hvor man kan spejle sig i hinanden – se og acceptere forskelle.
1.8.5. Opbygge relationer
1.8.6. Acceptere hinandens forskelligheder (2)
1.8.7. Følelsen af at være i et fællesskab.
1.8.8. Stop mobning – opfordre til sammenhold.
1.8.9. Respekt for hinanden.
1.8.9.1. Tillid til hinanden.Gælder begge veje (lærer/elev).
1.8.10. Rummelighed (2)
1.8.11. Fællesskab er vigtig for læring
1.8.12. Mangfoldighed.
1.8.13. Forskelligheder
1.8.13.1. Plads til forskelligheden og måder at være på (3)
1.8.14. Differentieret – plads til den enkeltes læringsstil.
1.8.15. At man er inkluderet og ikke gøres forkert
1.8.15.1. Inddragelse af alle/forstår alle?
1.9. Opgave
1.9.1. Skaber hele mennesker.
1.9.2. Feedback – pædagogisk evaluering
1.9.3. Fagligt kvalificeret.
1.9.4. Tydelige rammer
1.9.5. Stærk ledelse, der sætter retning for lærin-gen – både for lærere og elever.
1.9.6. Synlig ledelse
1.9.6.1. Kompetent ledelse – synlig ledelse
1.9.7. Vigtigste faktorer er redskaber til at kunne sikre læringsmiljøer til alle niveauer og læ-ringsevner.
1.9.8. De politiske mål og politikker og strategier skal have bedst mulige læringsmiljøer i fokus.
1.9.9. Lyt til ”patienten”.
1.9.10. Involvering.
1.9.11. Faglig læring >< livs-lang læring
1.9.12. Mål tilpasset den enkelte (2)
1.9.13. Mulighed for at være nysgerrighed og at vi griber nysgerrigheden og forfølger dem.
1.9.14. Plads til fantasi og kreativitet (2)
1.9.15. Læringsmiljøer skal understøttes af autencitet – professionelle undervi-sere og lokaler der understøtter læ-ringsmål.
1.9.16. Samspil mellem barn og voksne (foræl-dre/ansatte/fagprofessionelle) (3)
1.9.17. UV-parathed. Hvordan
1.9.18. At dem der skal lære de unge det, at de også følger med i udviklingen
2. Enkle udsagn
2.1. Gode normeringer
2.2. Ro (3)
2.3. Tillid (4)
2.4. Tør at fejle
2.4.1. Plads til at fejle (2)
2.5. God kommunikation
2.5.1. Lyt til hinanden.
2.5.2. Meget gerne engagerede forældre, der taler ordentligt om børnene derhjemme (de andres børn) Taler ordentligt om de voksne på skolen.
2.6. At blive set og hørt.
2.7. Et eller flere steder, hvor læring er tilgængelig. Det vil sige – alle steder
2.8. Se individuelle styrker Fokus på andet end fag-faglighed
2.9. Hvor man tør være sig selv –udgangspunkt i den enkel-te.
2.10. Fokus på den gode overgang – den røde tråd
2.11. Tro på egen evner
2.12. Gøre en forskel
2.13. Tilgængelighed
2.14. Hverdagslæring – læring er i alle situationer
2.15. Forventninger (2)
2.15.1. Forventninger – for meget og for lidt.
2.16. Leg.
2.17. Trivsel Respekt Omsorg Ærlighed
2.18. At lære hjælper til at ændre/bryde, hvis eleven sætter grænser for sig selv.
2.19. At det er også er sjovt
2.20. Struktur er let gennemskueligt for eleverne
2.20.1. Forudsigelighed/genkendelighed