1. Smittemodtager
1.1. Den nye modtager har nu smitten, og er blevet bærer af mikroorganismen, og derfra starter kæden forfra. hvilke også kaldes smittespredning
2. Indgangsporten
2.1. Det er der hvor mikroganismerne kommer ind. fx i næsens slimhindre.
3. Smitteveje
3.1. Når mikroorganismerne tranporteres fra den ene til den anden person
4. Udgangsport
4.1. Smitteudgangen kan komme fra både næse eller mund
5. Smittekilden
5.1. En person som bærer på smitten
6. Smitstof
6.1. Sygdomfremkaldende mikroorganismer
7. De 6 led i smittekæden
7.1. Mikroorganisme/Smitstof"1"
7.1.1. Er så små at man ikke kan se dem med det blotte øje. De findes overalt på jorden og de mest interessante mikroorganismer for mennesker er Virus, bakterier og svampe.
7.1.1.1. Svampe
7.1.1.1.1. Det der er nødvendigt for at svampe kan overleve er vand, ilt og næring. Svampe skal også have de nøjagtige temperaturer og det er 17-25 grader. Det er der de kan tilpasse sig. Over 100 grader vil svampen dø. Selve svampe skal også have den nøjagtige ph værdi og det er 7. Men de kan stadig leve under ph værdien 7.
7.1.1.2. Virus
7.1.1.2.1. Virus som kan være årsag til smitsomme sygdomme som fx. Forkølelse, influenza, Corona, lungebetændelse osv. Virus trænger ind og udnytter de levende celler og kan kun formere sig i disse. Udenfor værts-cellen eksistere viruspartkilen som en livløs organisme uden eget stofskifte.
7.1.1.3. Bakterier
7.1.1.3.1. Bakterier har et enkelt kromosom, og mens bakterien lever, kan den udveksle arvemateriale med andre bakterier. Det mobile arvemateriale kan indeholde resistens over for antibiotika eller give bakterien nye sygdomsfremkaldende egenskaber. Bakterier har desuden en cellevæg, som gør dem meget robuste over for ydre påvirkninger.
7.1.1.3.2. Bakterier findes overalt både uden på og inden i vores kroppe. Næsten alle bakterier er harmløse, og nogle er ligefrem gavnlige og nødvendige for os, for eksempel mælkesyrebakterierne, der har betydning for fordøjelsen i vores tarme. Også de bakterier, der bor på vores hud og slimhinder er gavnlige, idet de blokerer for, at skadelige bakterier kan få fodfæste.
7.2. Smittekilde "2"
7.2.1. Smitten kan komme mange forskellige steder, et håndtryk er nok til at kunne blive smittet. forstil dig du har nyst i hånden og bagefter giver hånd til en borger. den måde bliver dine bakterier meget nemt overført til borgeren.
7.2.1.1. Den indirekte smitte fra en person til en anden, kan også være et dørhåndtag. f.eks hvis du hoster i din hånd og tager fat i håndtaget, så den næste som tager fat om håndtaget vil modtage min de bakterier som du har.
7.3. Udgangsport "3"
7.3.1. Smitteudgangen er der hvor mikroorganismerne kan forlade kroppen. Dette kan f.eks komme fra huden, slimhinderne eller via. afføring, spyt, tåre, urin og væske fra sår.
7.4. Smittevej med evt mellemled " 4 "
7.4.1. Kontaktsmitte - direkte eller indirekte kontakt. Feks. ved at give håndtryk, kramme, eller via. hoste eller nyse. Luftbårensmitte via. dråbkerner. Støvbårnesmitte. Smitte via. støvpartikler.
7.4.1.1. Direkte
7.4.1.1.1. Forudsætter fysisk kontakt mellem den modtagelige person og smittekilden (syg eller rask smittebærer)
7.4.1.2. Indirekte
7.4.1.2.1. Smitteoverføring via et forurenet mellemled Hyppigste form for sådan smitte er via hænderne til både patienter og personale Smitteoverføring via arbejdstøj, sengetøj, bandager, instrumenter, bækken, urinflasker
7.4.1.3. Dråbkerner
7.4.1.3.1. For at en bakterie skal kunne spredes via dråbekerner, skal bakterien kunne tåle udtørring Fordi dråbekerner består af tørstof og indeholder meget lidt vand Dråbekerner med diameter under ca. 0,01 mm kan holde sig svævende i timevis og spredes over store områder Dråbekerner med en diameter under 0,005 mm kan nå helt ned i alveolerne F.eks. lungetuberkulose Partikler større end 0,005 mm standser i næsen Partikler større end 0,01 mm standser i munden
7.4.1.4. Støvpartikler
7.4.1.4.1. Støvpartikler indendørs stammer gerne fra huden fra personer, som opholder sig der En stillesiddende person afstøder normalt 10.000 bakteriebærende partikler fra huden pr. minut; ved fysisk aktivitet er spredningen betydelig større
7.4.1.5. Luftbårensmitte
7.4.1.5.1. Luftsmitte Kan ske på to måder: Ved støvpartikler Ved dråbekerner (størrelse under 0,1 mm) Dråbekerner med en diameter under 0,005 mm kan nå helt ned i lungealveolerne
7.5. Indgangsport " 5 "
7.5.1. Det er det når mikroorganismerne kan komme ind i kroppen på. Smitte kan komme via. mad vi spiser, indsåning af luft, en rift eller åbent sår i huden eller via. slimhinderne.
7.6. Smittemodtager "6 "
7.6.1. Er selve modtageren/personen der får infektionen/smitten. Hvis modtageren ikke er i stand til at modstå mikroorganismerne, er der større risiko for at få infektionen/smitten. Med alderen mindsker det menneskelige immunforsvar og derfor er ældre borger i større risiko for at blive smittet altså syge.
8. Smittekæden
9. Afbrydelse af smittekæden"
9.1. Man kan hindre at de små sygdomsfremkaldende mikroorganismer kommer videre til andre.
9.2. Metoden til god håndhygiejne
9.2.1. Hygiejne i form af korrekt håndvask og hånddesinfetion
9.3. Håndhygiejne er den bedste metode til at forebegge smittespredning. Håndhygiejne er den bedste dokumenterede metode , ved korrekt håndvask bliver antallet af mikrooganismer så lille at risikoen for smitte er minimal
9.4. SSH/SSA
9.4.1. Alt personale inden for sundhedsektoren skal udføre håndhygiejne før alle rene procedurer og efter alle urene procedurer samt efter brug af handsker