1. Den globale økonomi
1.1. De samfundsøkonomiske mål:
1.1.1. De samfundsøkonomiske mål er: -Fuld beskæftigelse -Ligevægt på betalingsbalancen -Økonomisk vækst -Stabile priser -Udligning af sociale forskelle -Hensyn til miljøet
1.2. 3 typer økonomi
1.2.1. På verdensplan er der tale om 3 typer økonomi: -Plan økonomi -Blandet økonomi -Markedsøkonomi
2. Corona krigen
2.1. Pandemi
2.1.1. Globalt problem og ansvar
2.1.2. Verdensomspændende økonomiske problemer
2.2. Den sorte svane
2.2.1. Erik Berglöf, samt en række andre økonomer, mener at verden står over for det de kalder ”den sorte svane”.
2.2.1.1. Dette er et begreb som økonomer bruger, når man står over for noget helt uforudsigeligt, som covid-19
2.2.1.2. Økonomerne påpeger at ”den sorte svane” også dækker over begivenheder der er usandsynlige, hvilket gør at samfundet er uforberedte, samt uvidende.
3. Forbrugertillid
3.1. Forbrugertilliden er et termometer på forbrugernes tillid til den økonomiske situation.
3.1.1. Hvis forbrugertilliden er lav:
3.1.1.1. Hvis forbrugertilliden er lav eller ligefrem i minus, har danskerne et negativt syn på deres egen økonomi og samfundsøkonomien. De har tænkt sig at beholde dankortet og tegnebogen i lommen og holde igen med at bruge penge.
3.1.1.1.1. En pandemi som Covid-19, har fået forbrugertilliden til at styrtdykke.
3.1.1.1.2. Sidste gang forbrugertilliden var så lav, var i 2008 under finanskrisen
3.1.2. Hvis forbrugertilliden er høj:
3.1.2.1. Hvis forbrugertilliden er høj, har danskerne et positivt syn på deres egen økonomi og samfundsøkonomien. De har tænkt sig at bruge flere penge, og det kan den være med til at sparke en sløj økonomi i gang, eller det kan fastholde en allerede eksisterende højkonjunktur.
3.1.3. Hvordan måles det:
3.1.3.1. Danmarks Statistik har målt forbrugertilliden siden 1974. Den bliver målt hver måned på de samme 12 spørgsmål til et repræsentativt udsnit i befolkningen mellem 16 og 74 år.
4. Lande
4.1. Når man snakker om lande verden over, så er der tale om I-lande og U-lande BRIKS landene, er det lande der ligger imellem
4.1.1. I-lande
4.1.1.1. Det står for de industrialiserede lande
4.1.1.1.1. Dette er gældende for dem: -Rigdom -Høj uddannelse -Velfærd -Industrialiseret / teknologi -Lav korruption -Lav arbejdsløshed -Godt sundhedsvæsen
4.1.2. U-lande
4.1.2.1. Det står for udviklings lande
4.1.2.1.1. Dette er gældende for dem: -Fattigdom (absolut/relativ) -Lav uddannelse -Ikke industrialiseret -Høj korruption -Arbejdsløshed
4.1.3. BRIKS-lande
4.1.3.1. Det står for landene: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika
4.1.3.1.1. Deres areal udgør tilsammen en fjerdedel af Jordens landareal og huser tilsammen omkring 40 % af verdens befolkning og står for omkring 20 % af verdensøkonomien.
4.2. Demografi
4.2.1. Dette bruges ofte til at sætte landene i en af de tre ovenstående"kategorier", samt dække over info om befolkningen i et givent land ved hjælp af bla. Indbyggertal, indbyggertæthed, dødsrate osv.
5. Det økonomiske kredsløb
5.1. Økonomien i et land kan illustreres ved hjælp af det økonomiske kredsløb. Det er en model, der giver et overblik over komplekse sammenhænge i samfundsøkonomien.
5.1.1. Det illustreres ofte i det reale kredsløb og pengekredsløbet
5.1.1.1. Reale kredsløb:
5.1.1.1.1. En real ydelse er fysiske varer og serviceydelser. Det reale kredsløb udtrykker derfor, hvordan sektorerne bytter varer og serviceydelser med hinanden.
5.1.1.1.2. Samfundsstrukturerne i Danmark er opbygget ud fra den offentlige sektor.
5.1.1.2. Pengekredsløb:
5.1.1.2.1. De reale strømme svarer til pengestrømme, der går i den modsatte retning. Det betyder altså, at enhver real strøm efterfølges af en pengestrøm.
5.1.1.2.2. Det er meget uhensigtsmæssigt at lade et moderne samfund være baseret på reale byttehandler.
5.2. Modellen omhandler følgene sektorer: -Virksomheder -Husholdninger -Banker -Det offentlige -Udlandet.
6. Metoder
6.1. Der findes 4 metoder inden for faget:
6.1.1. kvantitative metode (Data og tal)
6.1.1.1. Bruges især når man skal analysere eller fortolke en graf, tabel eller lign.
6.1.2. Kvalitativ metode (Tekster)
6.1.2.1. Bruges når man skal analysere og fortolke en tekst fx. i form af en artikel eller lign.
6.1.3. Komparativ metode (Sammenligning)
6.1.3.1. Bruges når man sammenligner. Her kan der eksempelvis være tale om en sammenligning mellem to eller flere lande
6.1.4. Kildekritik (troværdighed, sandhed)
6.1.4.1. Metoden handler især om at "stille troværdige spørgsmål" i form af at være kildekristisk til oplysninger
7. Danmarks handel
7.1. Faktorer der påvirker:
7.1.1. Dette påvirker vores handel: -Den udenlandske efterspørgsel -Konkurrenceevnen
7.2. Vi producerer bedst:
7.2.1. Svin, elektronik og medicin
7.3. Vi må nødvendigvis importere:
7.3.1. Tropiske produkter som eks. kakaobønner, bananer osv.
7.4. Vores samarbejdspartnere:
7.4.1. Vi handler med EU
7.5. Hvorfor handle med hinanden?
7.5.1. Fordi ikke alle lande har mulighederne for at dyrke nogle slags afgrøder osv.
7.6. Varer og tjenester danmark handler med (opgjort i tal):
7.6.1. Dette gælder kun de fysiske produkter: -Eksport i alt = 6681,5 mia. kr. størstedelen er industriprodukter. -Import i alt = 540,6 mia. kr. -Hvis vi trækker disse tal fra hinanden har vi 141 mia. Kr. tilbage Det svarer til et valutaoverskud -> Betalingsbalance
8. Brugen af matematik på et globalt niveau
8.1. Matematiskemodeller
8.1.1. Genåbningen af danmark
8.1.1.1. I forbindelse med genåbningen har man især brugt matematiske modeller til bla. at se udviklingen af pendemien
8.1.1.1.1. Det er modeller såsom grafer, tabeller, diagrammer mm.
8.1.2. Matematiske modeller er meget relevante. Det er en måde at skabe overblik på, især i faget IØ
8.1.2.1. I faget har man oftest behov for at arbejde med tal og den bedste, nemmeste og mest overskuelige måde at gøre det på, er ved hjælp af matematiske modeller. Især når der er tale om en udvikling af tal, kan det være relevant og ofte nødvendigt at bruge de matematiske modeller for at få et overblik.
9. Konkurrence
9.1. Ordet konkurrence kommer af latin "concurrere" og betyder "løbe mod hinanden". Konkurrence dækker derfor over det at kæmpe for noget og mod nogen. Der foregår både konkurrence på det personlige plan, men også globalt set.
9.1.1. Amazons konkurrence: De er et eksempel på den globale konkurrence indenfor en speciel type virksomhed
9.1.1.1. Det er en global online markedsplads
9.1.1.2. For dem handler konkurrence om at placere sig bedst muligt som virksomhed, og være de eneste på markedet, som kan opfylde kundernes behov.