1. Det økonomiske pengekredsløb
1.1. At det er et kredsløb betyder, at de enkelte dele er afhængige af hinanden
1.2. Når der er udgifter den ene vej, så er der i reglen også indtægter den anden vej.
2. Produktion skaber indkomst
2.1. Køb af bukser
2.1.1. Indkomst til indehaver af detailforretning
2.1.2. Indkomst til buksefabrikant ved detailhandelens indkøb af bukser.
2.1.3. Indkomst til udlejer af lokaler til detailhandelsbutik
2.1.4. Indkomst i form af løn til ekspedient
2.2. Et lands samlede produktion skaber en indkomst af nogenlunde samme størrelsesorden.
3. Plan- og markedsøkonomi
3.1. Planøkonomi
3.1.1. Socialistisk ideologi
3.1.2. Hvad og hvor meget der skal produceres bestemmes af staten.
3.1.3. Staten ejer virksomhederne - statseje. Eg. DONG Energy
3.1.4. Der udarbejdes en nøjagtig plan om hvad og hvor meget, der skal produceres. Ingen hensyn til efterspørgsel - risiko for over- eller underproduktion. Sovjetunionen var kendt for sine 5 års-planer
3.1.4.1. Men Kina kan stadig
3.1.5. Staten fastsætter priserne
3.1.6. Underskud dækkes af staten - ingen reel konkurrence
3.1.7. Det er ikke nødvendigt at satse på kvalitet
3.1.8. Ingen arbejdsløshed
3.1.9. De mest planøkonomiske lande: Nordkorea, Hviderusland
3.2. Markedsøkonomi
3.2.1. Liberalistisk ideologi
3.2.2. Virksomhederne er ejet af privatpersoner og de bestemmer, hvad der skal produceres og - altså - UDBUDDET.
3.2.3. Men UDBUDDET følger EFTERSPØRGSLEN
3.2.4. Og priserne følger derfor markedsmekanismerne
3.2.5. Markedet er konkurrence. Hvis man taber, går man konkurs
3.2.6. Vigtigt at konkurrere på pris og kvalitet
3.2.7. Markedskræfter dikterer behovet for arbejdskraft = risiko for arbejdsløshed.
3.2.8. Mest markedsøkonimiske land: USA
4. Blandingsøkonomi
4.1. Det bedste fra to verdener Plan- og markedsøkonomi
4.2. Danmark er et eksempel
4.2.1. Stor offentlig sektor som står for 20 % af produktionen
5. BNP Bruttonationalprodukt = Bruttoværditilvækst + moms og afgifter - varetilskud
5.1. BNP er et lands samlede erhvervsmæssige produktion af varer og tjenesteydelser
5.1.1. En hjemmelavet pizza er ikke med Pizzaen købt hos pizzariaet er
5.1.2. Alt hvad der foregår i den offentlige sektor regnes med som produktion. Hvis du brækker dit ben og bliver behandlet, så øges BNP med det det koster for sundhedsvæsnet at sætte dit ben rigtigt sammen igen
5.1.3. Opgjort i BNP pr. capita er Danmark et af verdens rigeste lande
5.2. Kritik af BNP som økonomisk målpind
5.2.1. Hjemmeproduktion er ikke med => at lande med en stor hjemmeproduktion kan se fattigere ud, end de er.
5.2.2. BNP pr. capita. Gennemsnitstallet kan skjule en skæv social fordeling
5.2.3. BNP pr. capita kan skjule en skæv geografisk fordeling.
5.2.4. Miljøfaktorer inddrages ikke.
6. Produktion og indkomst
6.1. Varer
6.1.1. Det vi kan tage og føle på
6.1.1.1. Møbler
6.1.1.2. Mad
6.1.1.3. Biler
6.1.1.4. Osv.
6.2. Tjenesteydelser
6.2.1. Det vi ikke kan tage og føle på
6.2.1.1. Advokat
6.2.1.2. Undervisning
6.2.1.3. Revisor
6.2.1.4. Frisør
6.2.1.5. Biograf
6.2.1.6. Detailhandel
7. Måling af produktion
7.1. Den samlede produktionsværdi = Produktionen i samtlige af landets erhverv i et år.
7.1.1. Opgøres i basispriser - altså uden moms og afgifter