1. Socialdemokratiet (Frida)
1.1. Historie
1.1.1. Partiet blev grundlagt i 1871
1.1.2. Partiets bogstavbetegnelsen er A ved valg, men forkortes i andre sammenhænge med bogstavet S.
1.1.3. Partiets stiftere var Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff.
1.1.4. Formålet med partiet var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk grundlag.
1.1.5. De socialdemokratiske partier har en rød rose som partisymbol. Historisk set stammer den røde rose fra 1970'erne hvor de danske socialdemokrater kopirede det franske socialistpartis bomærke.
1.1.6. Socialdemokraters udfordringer og svar har ændret sig siden start. Grunden til at er at de socialdemokratiske målsætningerne de havde dengang for længst er blevet gennemført.
1.2. Personer
1.2.1. Mette Frederiksen (formand), Marie Stærk og Mogens Jensen (næstformænd), Jan Juul Kristensen (partisekratær)
1.2.2. Mette Frederiksen er Danmarks statsminister.
1.2.3. Den seneste danske socialistiske statsminister vi har haft i Danmark før Mette Frederiksen var Helle Thorning Schmidt som blev valgt i 2005.
1.3. Valg
1.3.1. Folketing
1.3.1.1. 5 juni 2019 fik partiet 914.882 stemmer og dermed 25,9 % af alle stammerne.
1.3.2. Kommunal og regionsvalg
1.3.2.1. 21 november 2017 fik partiet 32,5% af stemmerne.
1.3.3. Europa-parlament
1.3.3.1. Socialdemokratiet har 3 medlemmer i Europa-parlamentet. 26 maj 2019 stemte 593.110 vælgere på liste A
1.4. Kommunernes borgmestre
1.4.1. 47 ud af 98 kommuner har en socialdemokratisk borgmester.
1.5. Medlemmer
1.5.1. Socialdemokratiet består af ca 36.000 medlemmer. 48 ud af 179 folketingsmedlemmer er socialdemokratiske.
2. Radikal Venstre (Sebastian)
2.1. Historie
2.1.1. Radikal Venstre blev en dansk parti i 1901. Efter anden verdenskrig eller Danmarks befrielse maj 1945 varede det nogle år inden Radikal Venstre deltog i en regering igen. Men i 1957 begyndte Radikal venstre igen. På næsten ingen tid havde de allerede fået stabile 12 - 14 mandater ud af de 175 der var. Idag har de hele 18 medlemmer i folketinget I 1949 tilsluttede Danmark til NATO og Radikal Venstre var en af de partier der var imod
2.2. Medlemmer
2.2.1. Folketingsmedlemmer
2.2.1.1. Sofie Carsten Nielsen Andreas Steenberg Kristian Hegaard Marianne Jelved Ruben Kidde Martin Lidegaard Stinus Lindgreen Samira Nawa Henrik Vinther Olesen Kathrine Olldag Rasmus Helveg Petersen Katrine Robsøe Lotte Rod Jens Rohde Zenia Stampe Ida Auken Anne Sophie Callesen Morten Østergaard
2.2.2. Europa-Parlamentet
2.2.2.1. Karen Melchior Morten Helveg Petersen
2.2.3. Byrådsmedlemmer
2.2.3.1. MAHAD YUSSUF MICHAEL LARSEN JØRGEN HEIN RABIH AZAD-AHMAD TORBEN ELSIG-PEDERSEN HOLGER GRUMME NIELSEN INGELISE ANDERSEN JAN KJÆR MADSEN STEEN FRIMAN TINNING HANNE RINGGAARD MØLLER PETER BECH VESTERGAARD LINE KROGH LAY BO NYGAARD LARSEN TROELS BRANDT BENT DYRBERG TAGE NIELSEN ANNE HEEAGER JOHAN BRØDSGAARD JACOB NETTEBERG COURT MØLLER JEPPE TROLLE TORBEN LOLLIKE PIA BRITT ELBERG PER VILSBØLL LEON SEBBELIN MOGENS NYHOLM THOMAS NICOLAISEN SUSANNE URSULA CRAWLEY LARSEN KRESTEN BJERRE LARS HOPPE SØE KLAUS EUSEBIUS JAKOBSEN JETTE TRANS JEPSEN CASPER HEDEGAARD KASPER LANGBERG GITTE KJÆR-WESTERMANN GITTE WINTHER JEPPESEN THOMAS BISGAARD METTE JORSØ TOMMY PETERSEN MIA NYEGAARD METTE ANNELIE RASMUSSEN JES VISSING TIEDEMANN Og det er kun halv delen magter ikke at skrive dem ned -Sebastian
2.3. Radikale Venstre's mål
2.3.1. De tror på at frie og ansvarlige mennesker har på virkning på hvordan verden skal være. Det Radikale Venstre vil arbejde for et samfund hvor det er bæredygtigt i alle former. Radikale Venstre tror på at det enkelte menneske skal have så stor som muligt indflydelse på sine egne livsvilkår og på samfundet (til en hvis grad)
3. SF (Thor)
3.1. baggrund
3.1.1. De politiske partier benytter sig af forskellige muligheder for at nå ud til borgerne med budskaber om deres politiske mærkesager. Særligt i forbindelse med en valgkamp søger partiernes valgkampagner stor opmærksomhed i både aviser, på plakater, i tv, radio og på sociale medier. På partiernes hjemmesider og i tv kan man blandt andet se korte partivideoer, hvor partierne formidler deres værdier og mærkesager gennem billeder, musik og måske endda sang. På den måde forsøger de at vinde vælgernes stemmer eller nye partimedlemmer.
3.2. medelemmer
3.2.1. formand: Pia Olsen. gruppeformand: Jackob mark. politisk ordføreBeskæftigelsesordfører Udenrigsordfører og Ordfører for Grønland og Færøerne: Karsten Høgne. orlov (Finansordfører) (Erhvervsordfører) (IT-ordfører): Lisbeth Bech-Nielsen. Socialordfører Psykiatriordfører Hjemløseordfører: trine torp. Sundhedsordfører Ældreordfører Afbureaukratiseringsordfører: Kirsten Normann Andersen. Retsordfører Ordfører for landdistrikter IT-ordfører: Karina Lorentzen Dehnhardt. Klima- og energiordfører Jordforureningsordfører Teleordfører: Signe Munk. Miljøordfører Fødevareordfører Skatteordfører Udlændingeordfører Dyrevelfærdsordfører: Carl Valentin. Kommunalordfører Handicapordfører Kulturordfører Idrætsordfører Kirkeordfører: Charlotte Broman Mølbæk.
3.3. historie
3.3.1. 1959: SF bliver stiftet i 1959 af Aksel Larsen, efter at Under den økonomiske højkonjunktur i 1960’erne arbejder SF på at trække Socialdemokratiet til venstre 1970 erne: I 1970’erne positionerer SF sig som et alternativ til Socialdemokratiet. 1980 erne: SF er nu blevet et bredt venstrefløjsparti med vælgere i både byerne og på landet. 1990 erne: Danmark har tilsluttet sig Det Indre Marked, Muren er faldet, og i SF mindskes modstanden mod EF, der nu bliver betragtet som en kampplads mellem højre og venstre. 2007: I starten af det nye årtusinde går Danmark mod højre, men samtidig oplever SF i 2007 det bedste valgresultat i mere end 20 år. 2011: Ved folketingsvalget i 2011 bliver SF, trods en mindre tilbagegang, regeringsparti i en S-SF-R-regering og SF får 6 ministerposter. 2015: Efter valget af Pia Olsen Dyhr som ny formand lykkes det at skabe ny fremgang. Partiet styrker sin grønne og internationale profil og bliver fuldgyldigt medlem af Det Europæiske Grønne Parti.
3.4. hvad vil de opnå
3.4.1. bedre arbejds mugeligheder
3.4.2. større forskel mellem rige og fattige
3.4.3. klima
3.4.4. styrke demokratiet
3.4.5. de vil stoppe stress for børn
3.4.6. at alle skal have lige ugelighed for deres drømme til at gå i op fyldese
3.4.7. Danmark skal igen være et grønt foregangsland.
4. Enhedslisten (Frida)
4.1. Historie
4.1.1. Enhedslisten blev dannet april 1989.
4.1.2. Enhedslisten er det mest venstreorienterede parti i folketinget.
4.1.3. Det er partiets formål at arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark og samt sikre samarbejde på venstrefløjen.
4.1.4. Det er partiets mål at afskaffe den private ejendomsret til produktionsmidlerne og indførelse af et klasseløst samfund.
4.1.5. Enhedslisten blev dannet som et samarbejde mellem 3 partier i 1989 men to år efter blev partiet dannet til et egentligt parti.
4.1.6. Enhedslisten har som det eneste parti i folketinget ingen formand men ledes i stedet kollektivt.
4.1.7. Partiets listebogstav er Ø
4.2. Personer
4.2.1. Pernille Skipper er politisk ordfører i partiet hvilket betyder at hun i praksis er lederen af partiet.
4.2.2. Jakob Sølvhøj er partiets Børne-, Erhvervsuddannelses-, Handicap-, Undervisnings- og Ungdomsuddannelsesordfører.
4.3. Valg
4.3.1. Folketinget
4.3.1.1. Først i 1994 kom enhedslisten ind med 6 mandater i foketinget
4.3.1.2. Selvom partiet havde chancen for at komme ind i folketinget ved valget i 1990 formåede de det ikke.
4.3.1.3. Indtil 2011 havde enhedslisten kun haft beskeden succes ved folketingsvalgene og støtten fra vælgerne havde været svingende
4.3.1.4. Partiet har 13 medlemmer i folketinget
4.3.1.5. På bla Nørrebro og Vesterbro var enhedslisten det parti der fik flest stemmer til folketingsvalget i 2019
4.3.2. Europa-parlamentet
4.3.2.1. Enhedslisten sidder i gruppen "Den europæiske venstrefløjs fælles-gruppe/Nordisk Grønne Venstre" i europa-parlamentet
4.4. Medlemmer
4.4.1. Partiet havde i 2019 9662 medlemmer.
4.4.2. 38% af medlemmerne er mænd mens 59% er kvinder.
4.5. Ideologi
4.5.1. Partiets ideologi er primært socialisme.
4.5.2. Partiet har også demokratisk har også demokratisk socialisme og økosocialisme
5. Nye Borgerlige (Matilde)
5.1. Historie
5.1.1. Nye Borgerlige er et af de nyeste partier i Danmark. Folketinget var dog ikke det sted, hvor partiet først blev repræsenteret politisk. Rundt om i forskellige kommuner valgte byrådsmedlemmer fra forskellige partier nemlig at melde sig ind i det nye parti.
5.1.2. Det blev stiftet i 2015 af Pernille Vermund og Peter Seier Christensen.
5.2. Partileder
5.2.1. Pernille Vermund
5.3. Politisk placering
5.3.1. Højre
5.4. Medlemmer
5.4.1. 4 ud af 179
5.5. Ideologi
5.5.1. Ifølge Nye Borgerlige blander de "klassisk konservativ værdipolitik med en borgerlig økonomisk politik". Partiet mener ikke, at de værdier og den frihed, vi har i Danmark, er en selvfølge, men at de er kommet som et resultat af vores kristne og demokratiske kultur. Fordi partiets politik på den måde indeholder dele fra nationalismen og konservatismen, vil man kunne betegne partiets ideologi som nationalkonservatisme. Staten skal hjælpe de svage i samfundet, men ikke dominere samfundet. I stedet ønsker partiet, at individet, familien og frivillige fællesskaber skal støttes til at kunne udvikle sig til at være det bærende i samfundet.
5.6. Partibogstav
5.6.1. D
5.7. Økonomisk Politik
5.7.1. Nye Borgerlige gør den offentlige sektor mindre ved at fjerne opgaver fra det offentlige og skære i antallet af medarbejdere. I stedet vil partiet skabe 100.000 flere arbejdspladser i det private. Partiet vil sænke skatten og fjerne en del afgifter. Personskatten skal sænkes til 37 %, og selskabsskatten, der i 2018 var på 22 %, skal helt fjernes.
5.8. Klima og miljø
5.8.1. Nye Borgerliges holdning til menneskets CO2-udledning er, at den nok har haft en betydning på den globale opvarmning, men at der er usikkerhed om hvor meget. Derfor går partiet ind for, at C02-udledningen reduceres.
5.9. Udlændinge og integration
5.9.1. Partiet ønsker at muligheden for at søge asyl i Danmark skal stoppes. Hjælpen skal i stedet gives i nærområderne, og mulighed for asyl skal kun ske gennem FN.
6. Liberal Alliances (Maria)
6.1. Historien
6.1.1. Liberal Alliance har sin oprindelse i det borgerlige midterparti Ny Alliance, der blev dannet i maj 2007 af udbryderne Naser Khader og Anders Samuelsen fra Radikale Venstre og Gitte Seeberg fra de konservative med Khader som formand.
6.2. Tidligere minister
6.2.1. Merete Riisager (Undervisningsminister 2016-19) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (Økonomi- og Indenrigsminister 2016-19) Ole Birk Olesen (Transport- Bygnings- og Boligminister 2016-19) Anders Samuelsen (Udenrigsminister 2016-19) Mette Bock (Kirke- og Kulturminister 2016-19) Thyra Frank (Ældreminister 2016-19)
6.3. Landsformænd
6.3.1. Alex Vanopslagh
6.4. Partibogstav
6.4.1. LA
6.5. Politisk placering
6.5.1. Højre
6.6. Mandater til folketingsvalget i 2019
6.6.1. 4/179
6.7. Mærkesager
6.7.1. Fjern registreringsafgiften. Afskaf topskatten. Fri folkeskole Bedre betingelser for studerende Tjen 84.000 uden skat En menneskelig socialpolitik Selskabsskatten sænkes Effektivisering af den offentlige sektor
6.8. Pladser i floketinget
6.8.1. 3/179
6.9. Pladser i Europaparlamentet
6.9.1. 0/751
6.10. Pladser i byrådene
6.10.1. 28/2.432
6.11. Pladser i regionsrådene
6.11.1. 3/205