1. Kristendom
1.1. - Den hebraiske bibel: indeholder 39 skrifter og er næsten identisk med Det Gamle Testamente (Torah). Torah er lavet ud af de fem Mosebøger overleveret af Moses. - Den hebraiske titel kommer fra det første ord i hver del bortset fra Fjerde Mosebog, hvor det er det femte ord. Bøgerne indeholder 613 mitzvot eller bud fra Gud, som danner basis for den religiøse jødiske lov. - År 1200-165 fvt. (Før vores tidsregning) Israelsk - Det Gamle Testamente er den første del af historien, som begynder med verdens og menneskers skabelse. Derpå følger man især én slægt, Abrahams, og ét folk, Israel.
1.1.1. - Det Gamle Testamente: et Gamle Testamente er indholdsmæssigt identisk med den hebraiske Bibel og har fået betegnelsen, fordi den i kristen sammenhæng repræsenterer "Den Gamle Pagt". Det var den pagt, Gud sluttede med Moses på Sinai. - År 300 tallet fvt (Før vores tidsregning) - Græsk i Egypten
1.1.1.1. - Det Nye Testamente: År 55 fvt. - 120 e.Kr. (Efter Kristus) -Israel, Rom, Egypten - Testamentet indeholder fem historiske skrifter, heraf fire evangelier, der beretter om Jesu undervisning, liv og død, og en beretning om kristendommens udbredelse efter Jesu død, Apostlenes Gerninger - 13 paulinske breve til kristne menigheder i middelhavsregionen - Det Nye Testamente er anden del af historien eller rettere: Historiens midte og midtpunkt. Her hører man om Jesus, hans liv, død og opstandelse fra de døde og siden om de første kristne.
1.1.1.1.1. - Biblen: 300-tallet e.Kr. (Efter Kristus) - De første kirkefædre læste det Nye Testamente og det Gamle på græsk. Hvornår bliver det sat sammen? Det gjorde det, da kristendommen blev romersk religion. - Jeronymus oversatte på Latin. Da biblen oversættelsen blev til Latin, talte alle latin, fordi alle talte latin
1.2. Urhistorien: Det hele begynder, fortæller Bibelen, med begyndelsen. Det vil sige med, at Gud skaber verden med Himmel og jord og stjerner, sol og måne, dyr og planter og mennesker. Mennesket bliver skabt som mand og kvinde i Guds billede, fortælles det.
1.2.1. De to første mennesker, Adam og Eva, bor i Paradisets have. Her må de spise alle frugter fra alle træer i haven på nær Kundskabens Træ. Men en slange i haven lokker dem til at gøre det alligevel. Nu kan de kende forskel på godt og ondt, og derfor må de ikke længere også spise frugterne fra Livets Træ. For det er kun Gud, der både må spise af Kundskabens Træ og Livets Træ. Gud sender Adam og Eva ud af Paradisets Have til et liv på helt andre betingelser end før. De må arbejde hårdt for at få mad, og døden bliver en del af deres livsvilkår. De kommer med andre ord til at leve på de vilkår, vi også i dag lever på. Men også uden for Paradisets have er Gud med sine mennesker, fortæller Bibelen.
1.2.1.1. Efter skabelsen og syndefaldet følger historien om verdens første mord, da Adam og Evas søn Kain slår sin bror Abel ihjel og må flygte. Adam og Eva får flere børn, og der vokser en hel slægt frem, som spreder sig over hele jorden. De opfører sig ikke, som Gud vil have det, og derfor sender Gud en syndflod, som slår alle ihjel. Kun Noa og hans familie overlever i en ark, et stort skib, sammen med et par af alle dyr, der findes. Så vokser en ny menneskeslægt frem, som vil bygge et tårn ind i himlen. Men Gud stopper planerne ved at give mennesker forskellige sprog, så de spredes for alle vinde ud over hele jorden. Historierne om skabelse, syndefald, Kain og Abel, syndflod, Noas ark og Babelstårnet findes i Bibelens første 11 kapitler og kaldes ofte for urhistorien.
1.2.1.1.1. Abraham, Isak og Jakob: Herefter snævrer historien ind, så vi kun hører om en enkelt af alle slægterne, nemlig Abrahams. Gud lover Abraham og hans slægt et land, Kanaans Land. Han lover også, at Abrahams efterkommere skal blive lige så mange som sandkornene, og at alle folkeslag skal velsignes igennem ham. Abraham får sønnen Isak, hvis yngste søn Jakob får en række sønner, blandt andre Josef. Gennem ham kommer hele slægten til Egypten, og her bliver deres efterkommere i de næste fire hundrede år. De bliver flere og flere, ja et helt folk, israelitterne, men selvom de kom til landet som gæster, bliver de efterhånden behandlet som slaver. Gud taler til israelitten Moses gennem en brændende tornebusk. Han bliver folkets leder, som skal føre dem ud af Egypten og tilbage til det land, som Gud lovede deres forfader Abraham.
1.3. Det Nye Testamente: Efter mange, mange år fødes en dreng ind i Abrahams, Isaks, Jakobs og Davids slægt. Han bliver kaldt Jesus. Han er født af en kvinde, Maria, og er derfor et menneske. Men, fortæller Bibelen, han er samtidig Guds søn, fordi han er blevet til ved Helligåndens kraft. Bibelen fortæller også, at Jesus er verdens frelser, og på den måde bliver Bibelens historie igen en historie om alle mennesker og ikke kun om det ene folk.
1.3.1. Historien om Jesus fortælles som sagt i Det Nye Testamente. Han fødes i en stald og vokser op hos Maria og Josef. Da han bliver voksen, bliver han døbt af sin fætter Johannes og får Guds ånd over sig. Han samler 12 disciple omkring sig, som han vandrer rundt i hele Israel med. Han helbreder, vækker folk fra døden og fortæller om Gud, om hvordan Gud vil have, at mennesker skal leve på jorden, om livet i Guds rige og om, at man skal tro på Gud.
1.4. SLUT I BIBLEN: Til sidst i Bibelen fortælles det, hvordan hele den jord, som Gud skabte i begyndelsen, vil gå under. Herefter, fortælles det, vil Gud skabe en helt ny jord og en helt ny himmel, så alt bliver, som det var i begyndelsen, hvor Gud så på det, han havde skabt, og så, at det var godt. Det er meget kort fortalt den historie, Bibelen fortæller om Gud og mennesker. Man kan kalde det en kærlighedshistorie, eller man kan som Bibelselskabets tidligere generalsekretær Tine Lindhardt kalde det en historie om et forhold i krise
2. Islam
3. Katolsk
4. Jødedom
4.1. Det Gamle Testamente er som sagt også jødernes hellige skrift. Det er til gengæld kun, hvis man er kristen, man kalder det for Det Gamle Testamente. Det forudsætter nemlig, at man har et nyt. For jøder er Det Nye Testamente ikke en del af Bibelen, for som jøde betragter man ikke Jesus som Guds søn eller Messias. Derfor bruger jøder naturligvis ikke udtrykket "Det Gamle Testamente". De bruger i stedet ordet TaNaKh, som er en sammenskrivning af forbogstaverne i de hebraiske ord for Loven (Torah), Profeterne (Nevi’im) og Skrifterne (Ketuvim).
5. Det Nye Testamente
5.1. Der er fire evangelier, som er skrevet af henholdsvis Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. De beretter om Jesus, om hans liv og lære samt om hans død og opstandelse. Selvom det er den samme historie, de beretter, gøres det på forskellige måder og ud fra forskellige synsvinkler. Dette beror på, at de er skrevet i forskellige miljøer og til forskellige modtagergrupper.
5.1.1. Apostlenes Gerninger begynder der, hvor evangeliernes beretning slutter, og det vil sige efter, at Jesus er død, opstanden og faret til himmels. Skriftet handler om grundlæggelsen af den første kristne kirke, som tager fart, efter at Helligånden er kommet over disciplene pinsedag og har givet dem ord og sprog til at forkynde og fortælle om, at Jesus er Guds søn. Centralt står beretningen om jøden Paulus’ omvendelse og kaldelse til kristen apostel. Desuden fortælles historien om, hvordan han og apostlen Peter missionerer og udbreder budskabet om Jesus. Apostlenes Gerninger er del to af evangelisten Lukas’ beretning.
5.1.1.1. Johannes’ Åbenbaring er det sidste skrift i Det Nye Testamente. Det beretter i form af syner, åbenbaringer og forjættelser om verdens undergang og skabelsen af en ny himmel og en ny jord.