Har du mødt en borger med diabetes i din praktik?

1. Hvad observerede du?

2. Hvad fortalte borgeren dig?

3. Hvilke sygeplejefaglige handlinger blev der lavet hos borgeren?

4. Hvad var dit ansvar?

5. Hvad dokumenterede du?

6. Hvad er symptomerne på diabetes?

6.1. Ved type-1 diabetes føler man sig træt og mat. Man er tørstig og skal tisse oftere end normalt. Man kan også have synsforstyrrelser og taber sig ofte i vægt. Blodsukkeret kan blive så højt, at man bliver omtåget eller bevidstløs Type 1 diabetes behandles med en fornuftig kost, daglige indsprøjtninger med insulin, motion og hvis man ryger – rygestop Diabetes type 2. Symptomerne er ofte vage, fx: Træthed Tørst Hyppige vandladninger - man tisser oftere end normalt Hyppige infektioner Ved type 2 diabetes har man ofte også forhøjet blodtryk og kolesterol Type 2-diabetes behandles med kost og motion - sammen med medicin der sænker blodsukker, blodtryk og kolesterol

7. Hvad skal jeg observere?

7.1. Om borgeren har hyppige vandladninger, er mere tørstig, er mere træt, om der er vægttab, kløe omkring urinvejsåbningen, eller om der hyppigere er infektion i hud og slimhinder.

8. Hvad er forskellen på type I og II?

8.1. Type 1 diabetes behandles med insulin som indsprøjtninger flere gange dagligt. Hvor Type 2 diabetes kan reguleres med kost, motion og medicin

9. Hvad er normal blodsukkerregulering – og hvad vil du gøre, hvis borgeren har ubalance i blodsukkerværdierne?

9.1. Normalt blodsukker er 4-7, hvis det bliver for højt, så kan man sørger for at få rigtig mad, væske og motion.

10. Giv eksempler på højt og lavt blodsukker

10.1. Symptomer på højt blodsukker (hyperglykæmi) er blandt andet tørst, træthed, tissetrang, mundtørhed og kvalme. De første symptomer på lavt blodsukker kan være: Koncentrationbesvær. Desorientering. Sult. Indre uro. Rysten. Hjertebanken. Svedudbrud. Meget lavt blodsukker kan føre til insulinchok, hvor du kan blive bevidstløs og få kortvarige krampetilfælde. Insulinchok sker sjældent, og kramperne er normalt ikke farlige, men det er alligevel vigtigt at vide, hvad man skal gøre.

10.1.1. Eksempler på højt og lavt blodsukker kan være dit måltid eller motion fx. (Lavt blodsukker) Dit måltid dvs. At du spiser mindre end du pejler eller hvis du har for meget alkohol, så flader bloksukker også ned. (Højt blodsukker) Man kan få højt blodsukker hvis du ikke tage din medicin som sædvanligt eller du dykker mindre motion. Det kan også være du har taget insulin forkert

11. Hvad er dine kompetencer som SSH omkring borgerens medicin – insulin?

11.1. Som SSH må man ikke give insulin som udgangspunkt. Nogle steder bliver man oplært hos den enkelte borger.

12. Redegør for senkomplikationer til diabetes – hvordan kan du anvende tidlig opsporing?

12.1. Hjerte og kredsløb - Åreforkalkning som kan resultere i blodpropper. Forhøjet blodtryk som giver dårligt kredsløb til bl.a benene. Øjensygdomme (forkalkning i øjeæblet.) MIn. En gang om året til synstest ved øjenlæge. Nyresygdomme. Nyrerne påvirkes meget ved konstant forhøjet blodsukker. Forkalkning i de små blodkar i nyrerne.

13. Redegør for vigtigheden af fodpleje hos en borger – hvad er dine kompetencer som SSH?

13.1. Senfølger kan være at ens følesans i fødderne ikke er optimalt. Derved kan der nemt opstå sår efter tryk fra eks. Sten eller fold i strømpe, sko der trykker. Dette kan ikke mærkes og derved ikke opmærksom på betændelse. Koldbrand kan være det værste.. Som SSH skal man være obs på borgers tilstand – Ved bad sørge for at fødderne er tørre og bliver smurt med creme. Hvis man skal handle på evt ændring af medicin skal vi som SSH kontakte SSA.

14. Beskriv hvad der er særligt ved diabeteskost i forhold til de almene kostråd?

14.1. Ingen diabetesdiæt Der findes ikke nogen bestemt diæt, man skal spise ved diabetes. I princippet kan du spise al slags mad. Men du bør spise mad med lavt fedt indhold og ikke for meget sukker i hverdagen. Maden bør være rig på grøntsager og fisk samt mindre fedt og sukker.