1. 3. Andelsbevægelsen
1.1. Englænderne blev rige og ville have smør, kød og æg.
1.1.1. Det leverede danskerne til dem. Det reddede Danskerne.
1.1.1.1. Gårde sluttede sig sammen og klarede arbejdet. 1878
2. 4. Byerne vokser
2.1. Befolkningen vokser stærkt
2.2. 1850-1900 stefbolkningen fra 20-40%
2.2.1. Ikke alle byerne voksede
2.2.1.1. Esbjerg 1868 (før havnen blev bygget) 30 indbyggere. Nåede 13.000 indbyggere pga. havenen.
3. 6. Hovedstaden
3.1. Forholdene i KBH var meget dårlige. Ingen kolaker og folk døde. 1853 op til 500 mennesker døde.
3.2. Nogen steder blev der anlagt kolaker.
4. 5. Nye fabrikker
4.1. Bønderne havde brug for redskaber, men havde ikke tid til at fremstille dem længere. Folk fra byen fremstillede det til dem.
4.2. 1862 trådte en ny lov i kraft. Enhver kunne åbne sit eget værksted eller fanrik. Det gjorde at mange fra landet fandt arbejde.
5. 7. På arbejde
5.1. Folk arbejde fra kl. 6 om morgenen til 7 om aftenen,
5.2. Forholdene i fabrikkerne var meget dårlige. Ingen regler.
5.3. Mangel på rindende vand. (rent vand)
5.4. Beskidt
6. 9. Pio - en arbejderfører
6.1. Maj 1871 udkom første nummer af "Socialistiske blade" Pio udfordrer arbejderne til at gøre oprør. Få måneder efter gjorder arbejderne oprør, for højere løn.
6.2. 1872 indklader Pio til et stormøde. Mødet blev forbudt. Arbejderne mødt op, derfor blev millitæret sendt efter dem, og mange blev såret.
6.3. Pio og hans medledere foik ansvaret for uroligheden ohg kom i fængsel. Pio blev syg pga. den dårlige behandling i fængslet.
6.4. Pio begyndte igen at arbejde på blade.
6.5. 25. marts 1877 rejste han til Amerika! Han blev stemplet som en forræder.
7. 8. Arbejderne organiserer sig
7.1. Dårlig løn, dårlige boliger.
7.1.1. Hvis de gjorde oprør blev de fyret.
7.1.1.1. 1848 Karl Marx en tysk mand. Kom med ideer til oprør. Kampem startede i hele Europa. (arbejdernes kamp)
8. 10. Arbejdernes parti
8.1. Efter Pios sflugt var arbederne lammet.
8.1.1. Arbejdsbevægelsens parti vandt magten ved at bruge folkestyret.
8.1.1.1. 1884 blev de første to socialdemokrater valgt til folketinget.
8.1.1.1.1. 1895 fik partiet otte mandater.
9. 10. Kampen om magten
9.1. 1862-1901. Kamp mellem de forskellige grupper i samfundet.
9.1.1. 1849 stod der i grundloven at alle mænd over 30 år, der havde egen husstand, havde ret til at stemme til rigsdagens to forsamlinger - folketing og landsting.
9.1.1.1. Mænd over 25 kunne vælges til folketinget. Ladstingets medlemmer skulle være over 40. De skulle desuden have formjue eller tjene mange penge.
9.1.1.1.1. Efter Danmarks nederlagi 1864 blev grundloven lavet om.
10. 12. Estrups diktatur
10.1. 1875 brød kampen mod Venstre og Højre.
10.1.1. Kongen Estrup blev statsminister. Han ville forhindre partiet Venstre.
10.1.1.1. Venstre ville standse finansloven.
10.1.1.1.1. 1855 Estrup fik kongen til at skrive under på, at rigsdagen sulle sendes hjem
11. 13. Systemskiftet
11.1. Socialdemokraterne og Venstre dominerede totalt folketinget.
11.1.1. Siden 1901 har der været parlamentarisme i DK. Ingen regering kunne blive siddende, hvis den har et flertal i folketinget imod sig.
12. 14. Flugten til Amerika
12.1. Folk flyttede fra landet til byen. Byerne voksede og der var mange fabrikker.
12.1.1. Der var ikke plads til alle de mennesker, derfor udvandrede mange til Australien, Canada, Sydamerika, nogle gange Afrika og Asien. Men de fleste udvandrede til USA. Mange blev logget af løfter om gratis land.
13. 15. Om bord på et udvandrerskib
13.1. Man slogte meget af det man havde i huset og tog kun det vigtigste med.
13.1.1. Der var grød, flæsk, saltet kød og brød.
13.1.1.1. Rejsen var lang og kedelig og nogle blev syg i løbet afrejsen.
13.1.1.1.1. Mange f dem der udvandrede var selv tjenestefolk. De drømte om at eje deres eget land.
14. 1. Efter katastrofen
14.1. Dk mistede 2/5 af alndet
14.1.1. Halvdelen af Befolkningen døde
14.1.1.1. 1858 mistede DK Skåne, Halland Belkinge. I 1814 Norge og i 1864 Slesvig og Holsten.
14.1.1.1.1. Fordel ved at Slesvig Og Holsten blev tyske. Holsterne skulle betale tld når de solgte varer i DK. Bønder og godsejer kunne sælge deres korn til høje priser.
15. 2. Bønder og husmænd
15.1. Det gode landbrug varede ikke længe. EU blev oversvmmet med billig korn fra Amerika i 1870.
15.1.1. Folk prøvevde at skaffe sig mere jord ved at opdyrke heder, enge og moser. Det krævede meget arbejdskraft (tjenestefolk)
15.1.1.1. Nyt punkt
15.1.2. Prisen på korn faldt.
15.1.3. 8-10 årige bev sendt for at arbejde hos de selvstændige bønder.
15.1.3.1. Arbejderne fik ikke altis penge, men blot mad og søvn.
15.1.3.2. Meget jord og billig arbejdskraft.