Naturfagsplan 7kl.

Plan your projects and define important tasks and actions

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Naturfagsplan 7kl. by Mind Map: Naturfagsplan 7kl.

1. Grav hvor du står Uge 34, 35, 36.

1.1. En gammel bygning

1.2. Holsted kirke

1.3. Jordbund

1.4. Løft og træk

1.5. Pendul

1.6. Holsted å

1.7. Søen

1.8. Skoven

1.9. Hastighed

1.10. Medius

2. Uge 37, 38, 39, 40, 41, 43, 44. VAND:

2.1. Fysik

2.1.1. Gruppernes undersøgende spørgsmål

2.1.1.1. Vand og olie

2.1.1.2. Vand og whisky

2.1.1.3. Vand og en tallerken

2.1.1.4. Hoover Dam

2.1.1.5. Tsunami

2.1.1.6. UGE 40 start praktiske øvelser i forhold til stillede spørgsmål

2.1.1.6.1. Øvelse 1 Navnelære

2.1.1.6.2. Øvelse 2 Adskillese af havvand

2.1.1.6.3. Øvelse 3 Destillation af saltvand

2.1.1.7. UGE 41 praktiske øvelser i forhold til stillede spørgsmål

2.1.1.7.1. Øvelse 3b Destillation øl/sprit og vand

2.1.1.8. Uge 43 Praktiske øvelser i forhold til stillede spørgsmål

2.1.1.8.1. Øvelse 4 Stof opløst i vand

2.1.1.8.2. Øvelse 5 Rumfang ved hjælp af vand

2.1.1.8.3. Øvelse 6 Massefylde vand/is

2.1.1.9. Uge 44 Praktiske øvelser i forhold til stillede spørgsmål

2.1.1.9.1. Øvelse 7 Vand som opløsningsmiddel-vands hårdhed

2.1.1.9.2. Øvelse 8 Mål PH

2.1.1.9.3. Øvelse 9 Fortynding af HCL

2.1.2. Trinmål efter 8. kl.

2.1.2.1. Fysikkens og kemiens verden

2.1.2.1.1. fænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske processer og begreber

2.1.2.1.2. egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer

2.1.2.1.3. fysiske og kemiske fænomener, der danner grundlag for vejret og klimaet

2.1.2.1.4. eksempler på energioverførsel

2.1.2.1.5. generelle stofegenskaber

2.1.2.1.6. eksempler på brugen af modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler, molekyler, ioner, atomer

2.1.2.1.7. fysiske eller kemiske kredsløb i naturen.

2.1.2.2. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

2.1.2.2.1. eksempler på udvikling af forestillinger om verdens fysiske og kemiske opbygning

2.1.2.2.2. eksempler på teknologiudvikling i samspil med udvikling af kemisk og fysisk erkendelse

2.1.2.2.3. enkle eksempler på vekselvirkning mellem observation, undersøgelse og teori som middel til udvidelse af erkendelse i naturvidenskaberne

2.1.2.3. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

2.1.2.3.1. enkle eksempler på, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet gennem udvinding af naturressourcer

2.1.2.3.2. eksempler på, hvordan ændringen af fysiske og kemiske forhold i miljøet kan have betydning for mennesker, dyr og planter

2.1.2.3.3. eksempler på energioverførsel i hverdagen og i teknikken

2.1.2.3.4. energiproduktion på grundlag af fossile brændsler og vedvarende energikilder

2.1.2.3.5. Nyt•følgevirkninger af forskellige former for energiproduktion. punkt

2.1.2.4. Arbejdsmåder og tankegange

2.1.2.4.1. formulere spørgsmål og indsamle relevante data

2.1.2.4.2. planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser

2.1.2.4.3. benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

2.1.2.4.4. benytte it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation

2.1.2.4.5. formidle eksempler på fysisk, kemisk eller teknisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.

2.1.3. Centrale begreber

2.1.3.1. tilstandsformer

2.1.3.2. temperatur

2.1.3.3. målinger

2.1.3.4. kredsløb

2.1.3.5. fysiske egeneskaber

2.1.3.6. kemiske egenskaber

2.1.3.7. densitet

2.1.3.8. polært stof

2.1.3.9. upolært stof

2.2. Biologi

2.2.1. Trinmål efter 8 kl.:

2.2.1.1. Miljø & sundhed:

2.2.1.2. Biologiens anvendelse:

2.2.1.2.1. Kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydels på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand.

2.2.1.3. De levende organismer og deres omgivende natur:

2.2.1.3.1. Beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser.

2.2.1.3.2. Give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur.

2.2.1.3.3. Beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen.

2.2.1.3.4. Kende hovedtræk af evolutionen, herundr vigtige begreber som fødselsoverskud, konkurrence, mutation, variation, isolation og selektion.

2.2.1.3.5. Sammenligne væsentlige forhold i udvalgte danske og udenlandske økosystemer.

2.2.1.4. Arbejdsmåder og tankegange:

2.2.1.4.1. Formulere relevante spørgsmål og hypoteser.

2.2.1.4.2. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet.

2.2.1.4.3. Læse og forstå information i faglige tekster.

2.2.1.4.4. Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling.

2.2.1.4.5. Give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data.

2.2.1.4.6. Forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former for vidensøgning, herunder egne undersøgelser.

2.2.1.4.7. Præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog.

2.2.2. Centrale begreber:

2.2.2.1. Klimazoner.

2.2.2.2. Plantebælter.

2.2.2.3. Tilpasning.

2.2.2.4. Levested.

2.2.2.5. Livsbetingelser.

2.2.2.6. Bygning

2.2.2.7. Funktion.

2.2.2.8. Adfærd.

2.2.2.9. Næringsstoffer.

2.2.2.10. Temperatur.

2.2.2.11. Vandskredsløb.

2.2.2.12. Evolution.

2.2.2.13. Variation.

2.2.2.14. Økosystem

2.2.3. Gruppernes undersøgende spørgsmål:

2.3. Geografi

2.3.1. Gruppernes undersøgende spørgsmål

2.3.2. Trinmål

2.3.3. Centrale begreber

2.3.3.1. Høj- og lavtryk.

2.3.3.2. Det globale vindsystem

2.3.3.3. Vejr og klima

2.3.3.4. Atmosfærens opbygning

2.3.3.5. Luftens sammensætning

3. Uge 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 2. Luften omkring os:

3.1. Fysik / Kemi

3.1.1. Trinmål efter 8. klasse

3.1.1.1. Fysikkens og kemiens verden

3.1.1.1.1. fænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske processer og begreber

3.1.1.1.2. egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer

3.1.1.1.3. fysiske og kemiske fænomener, der danner grundlag for vejret og klimaet

3.1.1.1.4. eksempler på energioverførsel

3.1.1.1.5. generelle stofegenskaber

3.1.1.1.6. eksempler på brugen af modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler, molekyler, ioner, atomer

3.1.1.1.7. fysiske eller kemiske kredsløb i naturen.

3.1.1.2. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

3.1.1.2.1. enkle eksempler på, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet gennem udvinding af naturressourcer

3.1.1.2.2. eksempler på, hvordan ændringen af fysiske og kemiske forhold i miljøet kan have betydning for mennesker, dyr og planter

3.1.1.2.3. eksempler på energioverførsel i hverdagen og i teknikken

3.1.1.2.4. energiproduktion på grundlag af fossile brændsler og vedvarende energikilder

3.1.1.2.5. Nyt•følgevirkninger af forskellige former for energiproduktion. punkt

3.1.1.3. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

3.1.1.3.1. eksempler på udvikling af forestillinger om verdens fysiske og kemiske opbygning

3.1.1.3.2. eksempler på teknologiudvikling i samspil med udvikling af kemisk og fysisk erkendelse

3.1.1.3.3. enkle eksempler på vekselvirkning mellem observation, undersøgelse og teori som middel til udvidelse af erkendelse i naturvidenskaberne

3.1.1.4. Arbejdsmåder og tankegange

3.1.1.4.1. formulere spørgsmål og indsamle relevante data

3.1.1.4.2. planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser

3.1.1.4.3. benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

3.1.1.4.4. benytte it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation

3.1.1.4.5. formidle eksempler på fysisk, kemisk eller teknisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.

3.1.2. Centrale begreber

3.1.2.1. Atmosfæriske gasser

3.1.2.2. Drivhuseffekten

3.1.2.3. Syreregn

3.1.2.4. Huller i ozonlaget

3.1.2.5. Forbrænding

3.1.2.6. Elproduktion

3.1.2.7. Fremtiden

3.1.3. Udvalgte områder UGE 45

3.1.3.1. Syreregn

3.1.3.2. Drivhuseffekten

3.1.3.3. Forsøg 10

3.1.3.4. Forsøg 11

3.1.3.5. Forsøg 12

3.2. Geografi

3.3. Biologi

3.3.1. Trinmål efter 8 kl.

3.3.1.1. De levende organismer og deres omgivende natur

3.3.1.1.1. Give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur.

3.3.1.1.2. Kende levende cellers bygning og funktion.

3.3.1.1.3. Forklare forskellen mellem dyre- og planteceller, samt flercellede som enkeltcellede organismer.

3.3.1.1.4. Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer.

3.3.1.1.5. Beskrive hovedtræ af vand og kulstofskredsløb i naturen.

3.3.1.1.6. Give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed.

3.3.1.1.7. Kende hovedtræk af evolutionen herunder vigtige begreber som fødselsoverskud, konkurrence, tilpasning, mutation, variation, isolation og selektion.

3.3.1.2. Miljø & sundhed

3.3.1.2.1. Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer.

3.3.1.3. Biologiens anvendelse

3.3.1.3.1. Give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår som led i naturforvaltningen.

3.3.1.4. Arbejdsmåder og tankegange:

3.3.1.4.1. Skelne mellem holdningsmæssige og faktuelle udsagn.

3.3.1.4.2. Formulere relevante spørgsmål og hypoteser.

3.3.1.4.3. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet.

3.3.1.4.4. Læse og forstå information i faglige tekster.

3.3.1.4.5. Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling.

3.3.1.4.6. Give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data.

3.3.1.4.7. Forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former for vidensøgning, herunder egne undersøgelser.

3.3.1.4.8. Præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog.

3.3.2. Centrale begreber

3.3.2.1. Tilpasning.

3.3.2.2. Atmosfærisk luft (Oxygen, kuldioxid).

3.3.2.3. Celler (dyre-, plantecelle).

3.3.2.4. Fotosyntese.

3.3.2.5. Respiration.

3.3.2.6. Økosystem.

3.3.2.7. Kulstofskredsløb.

3.3.2.8. Globalt miljøproblem.

3.3.2.9. Bæredygtighed.

3.3.3. Gruppernes undersøgende spørgsmål:

4. Mad UGE 3,4,5,6,8,9

4.1. Fysik

4.1.1. Centrale begreber

4.1.1.1. Vitaminer

4.1.1.2. Sundhed

4.1.1.3. Kulhydrater

4.1.1.4. kemiske egenskaber

4.1.1.5. Fremtiden

4.1.1.6. Energiomsætning

4.1.1.7. Fedt og energi

4.1.1.8. Tilsætningsstoffer

4.1.1.9. Kalorier

4.1.1.10. Alkohol og energi

4.1.1.11. Nacl

4.1.2. Trinmål efter 8. kl.

4.1.2.1. Fysikkens og kemiens verden

4.1.2.1.1. fænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske processer og begreber

4.1.2.1.2. egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer

4.1.2.1.3. fysiske og kemiske fænomener, der danner grundlag for vejret og klimaet

4.1.2.1.4. eksempler på energioverførsel

4.1.2.1.5. generelle stofegenskaber

4.1.2.1.6. eksempler på brugen af modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler, molekyler, ioner, atomer

4.1.2.1.7. fysiske eller kemiske kredsløb i naturen.

4.1.2.2. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

4.1.2.2.1. eksempler på udvikling af forestillinger om verdens fysiske og kemiske opbygning

4.1.2.2.2. eksempler på teknologiudvikling i samspil med udvikling af kemisk og fysisk erkendelse

4.1.2.2.3. enkle eksempler på vekselvirkning mellem observation, undersøgelse og teori som middel til udvidelse af erkendelse i naturvidenskaberne

4.1.2.3. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

4.1.2.3.1. enkle eksempler på, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet gennem udvinding af naturressourcer

4.1.2.3.2. eksempler på, hvordan ændringen af fysiske og kemiske forhold i miljøet kan have betydning for mennesker, dyr og planter

4.1.2.3.3. eksempler på energioverførsel i hverdagen og i teknikken

4.1.2.3.4. energiproduktion på grundlag af fossile brændsler og vedvarende energikilder

4.1.2.3.5. Nyt•følgevirkninger af forskellige former for energiproduktion. punkt

4.1.2.4. Arbejdsmåder og tankegange

4.1.2.4.1. formulere spørgsmål og indsamle relevante data

4.1.2.4.2. planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser

4.1.2.4.3. benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

4.1.2.4.4. benytte it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation

4.1.2.4.5. formidle eksempler på fysisk, kemisk eller teknisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.

4.1.3. Lektionsoversigt

4.1.3.1. C-vitaminundersøgelse UGE 4

4.1.3.2. Se udsendelsen "sandheden om sukker" UGE 5

4.1.3.3. Opstart mad generelt UGE 3

4.1.3.4. UGE 6 øvelser

4.1.3.5. Uge 8 øvelse

4.1.3.6. Uge 9 øvelse alkohol

4.2. Biologi

4.3. Geografi

5. Faglige termer Uge 11,12,15 og 16

5.1. Biologi

5.2. Geografi

5.3. Fysik

5.3.1. Trinmål efter 8. kl.

5.3.1.1. Fysikkens og kemiens verden

5.3.1.1.1. fænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske processer og begreber

5.3.1.1.2. egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer

5.3.1.1.3. fysiske og kemiske fænomener, der danner grundlag for vejret og klimaet

5.3.1.1.4. eksempler på energioverførsel

5.3.1.1.5. generelle stofegenskaber

5.3.1.1.6. eksempler på brugen af modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler, molekyler, ioner, atomer

5.3.1.1.7. fysiske eller kemiske kredsløb i naturen.

5.3.1.2. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

5.3.1.2.1. eksempler på udvikling af forestillinger om verdens fysiske og kemiske opbygning

5.3.1.2.2. eksempler på teknologiudvikling i samspil med udvikling af kemisk og fysisk erkendelse

5.3.1.2.3. enkle eksempler på vekselvirkning mellem observation, undersøgelse og teori som middel til udvidelse af erkendelse i naturvidenskaberne

5.3.1.3. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

5.3.1.3.1. enkle eksempler på, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet gennem udvinding af naturressourcer

5.3.1.3.2. eksempler på, hvordan ændringen af fysiske og kemiske forhold i miljøet kan have betydning for mennesker, dyr og planter

5.3.1.3.3. eksempler på energioverførsel i hverdagen og i teknikken

5.3.1.3.4. energiproduktion på grundlag af fossile brændsler og vedvarende energikilder

5.3.1.3.5. Nyt•følgevirkninger af forskellige former for energiproduktion. punkt

5.3.1.4. Arbejdsmåder og tankegange

5.3.1.4.1. formulere spørgsmål og indsamle relevante data

5.3.1.4.2. planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser

5.3.1.4.3. benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

5.3.1.4.4. benytte it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation

5.3.1.4.5. formidle eksempler på fysisk, kemisk eller teknisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.

5.3.2. Centrale begreber

5.3.2.1. Volt

5.3.2.2. Ampere

5.3.2.3. Modstand

5.3.2.4. Ohm lov

5.3.2.5. Serieforbindelse

5.3.2.6. Parallelforbindelse

5.3.2.7. Energioverførsel

5.3.2.8. Sikkerhedsaspekter

5.3.3. Lektionsoversigt

5.3.3.1. Uge 11