Create your own awesome maps

Even on the go

with our free apps for iPhone, iPad and Android

Get Started

Already have an account?
Log In

DIDAKTISK DESIGN - DUCKSPEED by Mind Map: DIDAKTISK DESIGN -
DUCKSPEED
0.0 stars - reviews range from 0 to 5

DIDAKTISK DESIGN - DUCKSPEED

Kommunikation / vidensdeling / formidling...

Web 2.0 værktøjer MM

WEB 2.0 Hjemmesider hvis indhold er brugergenereret. Fordelen er at man kan tilgå det bare man har netadgang. Bambuser - bambuser.com/ bruges til livebroadcast eller til at optage video direkte til hjemmeside. Embeddings/Indlejringsmulighed. QR-generator- qrcode.kaywa.com/ QR (Quick Respone) Et unik billede/mønster der kan indeholde URL, Tekst, telefonnummer, sms Wiki artefakt - http://skoleblogs.dk Kommunikationsværktøj - Heytell, Google talk, Skype.

Mål / indhold / Proces

Vidensniveauer

1. Orden: knapkompetencer ift. Værktøjer 2. Orden: vidensdeling i gruppe? Andalyse af data/akkumuleret viden

Fagfaglig indhold MM

Mediedag forstået som en kursusdag, som skal være forberedende på et længere forløb med medier. Viden skal lægges på en wiki. Der skal genereres en QR-kode der linker til info på wikien. QR-koden skal placeres på det geografiske sted hvor den viden der er blevet genereret, således at andre kan få gavn af den og evt. ændre den. Cyklen som eksemplarisk princip Opgaverne kan kun løses vha. kommunikation. Gruppearbejde på 4 personer - 2 ved basen der hjemme - 2 i marken. I marken skal der undersøges de matematiske forhold der kan uddrages af en cykel. Oplysningerne skal elevdidaktiseres, filmes med bambuser og lægges på wiki. Det er hjemmeholdet der skal sørger for at sætte det hele sammen. Kommunikationen sker ved hjælp af fx Google Talk.

Faghæfte 48 MM

It- og mediekompetencer i Folkeskolen Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning. Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag. http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-It-og-mediekompetencer-i-folkeskolen

Aktiviteter / elevens didaktiske design TS

Eleverne som hjælpere (Mediepatruljer)

Op til forløbet laves minikurser for udvalgte elever som bliver superbrugere indenfro forskellige områder - Bambuser, Google Doc, osv.      

Inddrage og udnytte den uformelle læring

I Vi forestiller os et 'hjemmeområde' hvor hvor eleverne kan supporte hinanden - og hvor vi forestiller os at de er vandt til at færdes på tværs af klasser og i forskellige læringshierakier. Vi håber på denne måde at kunne skabe læring i et praksisfællesskab jf. Wengers læringsteorier

Kommunikation

Kommunikation 2.0 TS

Vidensdeling og kommunikation

Eleverne kommunikerer med Web 2.0 gennem Bambuser (video upload - live/gemt), og opgaveløsning på dokumenter i Google docs (fx GeoGebra, embedded Bambuser osv.)

Stilladsering omkring elevens læreproces

Definition af begrebet stilladsering: Psykologisk begreb, hvor læreren har den helt centrale rolle med at give den nødvendige, differentierede støtte og vejledning til eleven, for senere at slække på støtten i det tempo, som den enkelte elev magter Vigtige stilladseringsstrategier i arbejdet med elever i grundskolen:   Udfoldelse og læringsstier i vante og kendte læringsrum/ressourcer Filtreringsstrategier/- teknikker Kognitiv mesterlære Undervisningsloop - hermaneutisk læringsspiral   Vi skal finde og udvælge websites (fagligt) samt vælge web 2.0 værktøjer, som passer til formålet - eleven henvises med link til ressourcen Eleverne kan derefter tilføje nye læringsstier, som passer overens med den angivne ressource Vi kan lade eleverne være "kritiske" overfor hinandens fundne websites og italesætte en screening, hvor kildekritikken er i fokus - derved skærpes elevens screeningsteknik, når de selv skal finde anvendelige ressourcer på nettet - kildekritik Vi kan vælge at stille vores egne ressourcer til rådighed for eleverne, så de lærer håndværksmæssigt via mesterlæreprincipet Eleven bliver derved en anelse perfirer-modtager og via eksempelvis interaktive boards, kan undervisningen italesættes samt visaluseres ved at læreren viser, hvordan man søger på relevante ressourcer - de væsentlige/nødvendige rammer, der fordrer denne stilladseringsform, findes efterhånden de fleste steder Loopet tænkes som værende den mest centrle stilladseringsform - Undervisningen gennemføres med læreren som den centrale og gennemgående ressource-person, som gennemfører, looper samt løbende evaluerer egen praksis samt elevene arbejde og læring Klasseundervisning har i flere tilfælde vist sig at være en god måde at støtte samt fokusere på de væsentlige elementer i en åben og "uendelig & til tider vildledende" net-tid, hvor eleverne let kan miste fokus Vi kunne gennemføre et formidlingsloop - gennemgang af valgte web 2.0 ressourcer/værktøjer - klasseundervisning - nogle enkelte timer, hvor målet for arbejdet/forløbet skitseres Evalueringsloopet består eksempelvis i at eleverne udfra tidligere gruppearbejde/elevarbejde fremlægger delmål samt arbejdsfokus/indhold på et formidlings-/delingsmedie/wed 2.0 værktøj som fx. google ducks Vejledningsloopet består i at læreren reflekterer over undervisningen og samler trådene for og med eleverne samt korrigerer mod mål og indhold

Evaluering K

Evalueringsmodeller

Birgitte Tuftes: Zig-zag-model fra dag 1 indsættes Lene Uldahlls SMTTE-model indsættes Lene Uldahlls SMTTE model er et glimrende redskab til målstyring og udvikling, idet den faciliterer kollaboration og er et dynamisk værkøj, der udvikles og ekspanderes undervejs. Endvidere muliggør den inddragelse af elevgruppen i relativt komplekse overvejelser undervejs. Eksempel: M: Eleverne skal udvikle kommunikationskritisk kompetence. De skal således kunne analysere og forholde sig til opgavens ikke verbale modalitetersmedskabelse af teksten.. Tiltag: Gruppernes produktion og konstruktion af viden via de tilknyttede web 2.0 værktøjer. Gruppen og modtagerne bliver bevidstgjort om budskabet og deres viden er tydeliggjort, italesat og fungerer. Tegn: Modtagerne kan udregne eks. hastighed. QR-koderne virker. Dette punkt er måske det mest interessante, idet det er her afsenderne kan kollaborere udvikle via kommunikationen med modtagerne. Modellens E (evaluering) bliver således en dynamisk størrelse og kan foregå i en vekselvirkning som foreslået af eksempelvis Tufte.  

Summativ/formativ

Hvad med den uformelle læring?

Lærer-kompetence samt bevidste undervisningsstrategier

Fag fagligt input / stof

Input samt bearbejding af det valgte tematiske stof udfra flg. skitsering: - Søge på nettet/informationer - Samle d.o. - Remediering af stoffet - Produktion i selvvalgt medie - Vidensdeling udfra faglige kriterier - Kommunikativ formidling 3 trins raket: - Faktuel viden - formidling, direkte læringsstimulering gennem medier, nye teknologiske medier - Anvendt viden - tilvejebringelse samt brug af viden, projektorienteret samt ekspementielle arbejdsform, brugen af medier som ressource - Vidensproduktion - deling samt fælles produktion, læringsfællesskaber, virtuelle læringsmedier Eleverne skal stile mod interaktion - kommunikativt arbejde gennem medier & vidensdeling - konstruktionistisk, kolaborativt. Eleverne skal tilegne sig fagfaglig viden udfra mål og indhold - eleven skal kunne anvende og overføre det lærte stof til andre sammenhænge samt videreformidle det tilegnede stof.

K1

Erling Lars Dale skitserer K1, K2 og K3 niveauer som lærerens kompetencer mht. didaktisk/pædagogisk mestring K1 Gennemførelsen af undervisningen

K2

K2 Læreren planlægger de enkelte undervisningsgange samt materiale til den konkrete undervisning ud fra mål/indhold samt designer en præsentation på valgt medie Desuden planlægges arbejdsformer og strukturer, som tilgodeser elevgruppen, størrelse, differentiering etc. Læreren mestrer både K1 og K2 - K1 ligger implicit

K3

K3 Læreren gennemtænker samt planlægger undervisningen Læreren skal kunne konstruere og anvende didaktisk/pædagogisk teori i praksis Refleksion samt begrundelse valg af aktiviteter/arbejdsstrukturer eksempelvis cooperativ learnings som didaktisk værktøj Man mestrer på K3 niveau alle tre niveauer

K4

Jan Tønnesvang arbejder videre på Erling Lars Dales 3 kompetenceniveauer og tilføjer, for ham, et væsentlig punkt til lærerens undervisningspraksis K4 Meta kompetence niveau - K4 niveau mestrer samtlige kompetenceniveauer og sammenfletter lærerens undervisningskompetence Selvrefleksion over praksis samt fokuspunkt at kunne ændre praksis gennem didaktisk/pædagogisk refleksion   Samtlige kompetenceiveauer (interaktion) leder hen mod didaktik 2.0

Svar på spørgsmål

I hvilket omfang skal eleverne tilegne sig konkrete faktuelle informationer? Eleverne skal tilegne sig viden både om det fagfaglige, men også brugen af de forskellige medier. Herunder teknik og fordele/formål. I hvilket omfang skal de kunne anvende denne viden i nye sammenhænge? Fuld omfang I hvilket omfang skal de kunne forholde sig til og perspektivere den viden, de har tilegnet sig? De skal kunne forholde sig til denne viden i fuld omfang for at kunne didaktisere den og remediere den til QR-koder, undervisningsvideoer samt en wiki som giver mening for andre.