Atomkernen (Mark, Morten og Søren)

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Atomkernen (Mark, Morten og Søren) by Mind Map: Atomkernen (Mark, Morten og Søren)

1. Elektroner (Uden om kernen)

1.1. Man har indført enheden 1 unit (1 u) som 1,6605 ∙ 10-27 kg. Det vil sige, at protonen har massen 1,0073 u og neutronen 1,0087 u. Men det sætter vi i det daglige til 1u for både protonen og neutronen. En elektron har massen 1/1836 u. Det vil sige, at elektronens masse er meget lille i forhold til protonen og neutronen.

1.2. Elektroner ligger i skaller Elektronerne, der kredser rundt om kernen, har ikke alle samme afstand til kernen. De ligger i skaller. I den første skal, tættest på kernen, er der plads til to elektroner. I den næste skal lidt længere ude er der plads til otte elektroner. I de næste 18, 32 og 50.

2. Nuklid (Kernen)

2.1. Nukliden består af

2.1.1. Protoner (Nukleoner) Protoner er positivt (+) elektrisk ladet. Protonens positive ladning er lige så stor som elektronens negative ladning. Antallet af protoner bestemmer, hvilket grundstof der er tale om. Protonen vejer ca. 1,6726 ∙ 10−27 kg.

2.1.2. Neutroner (Nukleoner) Neutroner er elektrisk neutrale og vejer ca. 1,6750∙ 10−27 kg. Det er altså en anelse mere end en proton

2.1.3. Antallet af protoner bestemmer Det er altid antallet af protoner, der bestemmer hvilket slags atom, der er tale om. Det vil sige, at et atom med 26 protoner altid er et jernatom, og at et atom med 79 protoner altid er et guldatom

2.2. Kernens opbygning

2.2.1. Simple kerner: I atomkernen befinder der sig to slags partikler: Protoner og neutroner. Det er antallet af protoner, der bestemmer, hvilket grundstof der er tale om. Neutronerne er med til at holde kernen sammen. Hydrogen er grundstof nummer 1, fordi den har én proton i kernen. Helium er grundstof nummer 2, fordi den har to protoner i kernen. Antallet af neutroner kan derimod variere.

2.2.2. Komplicerede kerner: Op til grundstof nr. 20 (Ca) er der stort set lige mange protoner og neutroner i de stabile kerner. Fra grundstof nr. 21 (Sc) skal der være flere neutroner end protoner i kernen for at gøre kernen stabil. Overskuddet af neutroner gør, at atomkernerne bedre kan holde sammen og ikke går i stykker på grund af den store elektriske frastødning mellem protonerne.

2.3. Isotoper Atomkerner af samme grundstof findes i flere udgaver. De kaldes isotoper af grundstoffet. Antallet af protoner bestemmer, hvilket grundstof det er: Grundstof nummer 1, hydrogen (H), har én proton i atomkernen, men kan have nul, en eller to neutroner i kernen. Det øverste tal angiver det samlede antal protoner og neutroner i kernen. Det nederste angiver antallet af protoner i kernen. Alle grundstoffer har isotoper. Fx har grundstof nummer 92, uran (U), der har 92 protoner i atomkernen, mere end 15 isotoper, der alle er radioaktive.

2.4. Radioaktive kerner Hvis antallet af protoner og neutroner ikke ”passer” til hinanden, vil kernekræfterne ikke kunne holde sammen på kernen. Når kernekræfterne ikke kan holde sammen på kernen, kan kernen gå i stykker og udsende ioniserende stråling: Kernen er nemlig radioaktiv. En kerne, der ikke udsender ioniserende stråling, er derimod stabil.

3. Periodiskesystem

3.1. Stoffer i det periodiskesystem er stoffer der ikke kan nedbrydes yderligere, altså derfor et "grundstof".

3.2. Der findes 118 grundstoffer i det periodiske system.

3.3. Grundstofferne er opdelt i en tabel der er hvor der er 18 grupper, hvor 8 af disse grupper er hovedgrupper, hvor de er inddelt efter de egenskaber de hver især har. f.eks kaldes gruppe 1, undtagens hydrogen, for alkalimetallerne. gruppe 17 kaldes for halogenerne, halogen betyder saltdanner. gruppe 18 kaldes for ædelgasser, alle i den gruppe er nemlig gasser. ædel er fordi de er meget reaktionstræge, altså de er svære og få til og reagere med andre. hovedgrupperne (1, 2, 13-18) er ydeligere inddelt med romertallene fra 1 til 8, da det passer med den hovedgruppe de er i, svare til antallet af elektroner i yderste skal/obital.

3.4. The elements song.

3.5. http://www.ptable.com/ Dette er desuden er dejligt periodisk system på nettet.

3.6. Et andet alternativ: http://www.fysikkemitimen.dk/index.php?id=411

4. Atomet, Kan på sin vis opdeles i to dele. Kernen og skallen.

4.1. Kernen, Består af Nukleoner, henholdsvis; protoner og neutroner. Protoner er positivt ladet(+1), og det er desuden proton antallet der afgør hvilket grundstof atomer er, da der godt kan være forskellige isotoper af det sammen grundstof, hvilket betyder at der er forskelligt antal neutroner i kernen.

4.1.1. Protoners vægt og ladning: protonen har en vægt på 1,0073 u og en ladning på +1(e). antallet af protoner i kernen betegnes med Z. Neutroners vægt og ladning: Neutronen har en vægt på 1,0087 u, og en ladning på 0. Antallet af neutroner betegnes med et N.

4.2. Skallen, Består af elektroner som er negativt ladet(-1). For at et atom er i "balance" skal der være lige så mange negativt ladet elektroner som der er positive protoner, i kernen.

4.2.1. Skallerne hedder "rigtigt" orbitaler. Der findes 7 orbitaler; K(1), L(2), M(3), N(4), O(5), P(6) og Q(7). Listet fra kernen og ud. Antallet af elektroner der kan være i hver orbital findes med følgende formel: "2*n^2", hvor n=elektronskalnummeret. Det er dog kun N og O, der i praksis kan have 32 elektroner, da der bliver fyldt op efter "aufbau-princippet.(Se link)"

4.2.2. Elektroners vægt og ladning: elektronen har en vægt på 0,00055 u og en ladning på -1 (e). antallet af elektroner betegnes med et Z lige som hos protoner, da er det samme antal af protoner og elektroner i atomet.

5. Links

5.1. http://www.fysikkemifaget.dk/

5.2. Spil (Engelsk): http://education.jlab.org/elementmath/index.html

5.3. Periodiske system: www.fysikkemitimen.dk/index.php?id=411

5.4. http://www.natlex.dk/atom.html

6. Hvorfor falder atomet ikke fra hinanden? Elektroner bliver holdt i kredsløb omkring kernen, fordi elektronerne er negativt ladede og atomkernen positivt ladet. Ligesom eksempelvis Jorden bliver holdt i sin cirkelbane omkring Solen af tyngdekraften mellem Solen og Jorden, bliver elektronerne holdt i deres bane omkring atomkernen af den elektriske kraft mellem protonerne og elektronerne.

7. Hvor stort er et atom? De mindste atomer har en diameter på omkring en nanometer, og de større atomer kan have en diameter på fire-fem nanometer. Med andre ord kan der være tusindvis atomer på blot et hårs bredde.