En Folkefjende - Fortolkning

1. Revolution

1.1. Billing: Voldsom revolution

1.2. Aslaksen og Byfogden: Modstander af revolution

1.3. DS: I starten = stille revolution.Til sidst = Voldsom revolution

2. Folkestyret/Demokrati

2.1. Flertallet er ikke nødvendigvis ret

2.2. Ibsen skrev stykket i 1882, hvor demokratiet allerede var opstået i flere lande. Men på trods at dette var demokratiet ikke fuldendt. Ibsen har nok ville påpege, at vi skal se demokratiet efter i sømmene.

2.3. En Folkefjende er også meget nutidig relevant

3. Oligarki

3.1. DS ønsker oligarki i stedet for demokratiet, hvilket er en lidt sjov vending ift. at demokratiet er så nyt og et stort fremskridt. På den måde har Ibsen måske set demokratiets problemer i fremtiden.

4. Magt

4.1. tilbageholde viden

4.2. autoritet ved erhverv

4.3. trusler

4.4. magt betyder ikke sandhed!

5. Censur

5.1. Petra vil ikke oversætte bog

5.2. Det er ikke alle der får lov at skrive i folkebuddet.

6. Ideologi

6.1. Billing + Hovstad: Liberale

6.2. Byfogden: Konservativ

6.3. DS: Uden for nummer - Elitær og Platonist

7. Sandheden

7.1. flertallet ved bedst

7.2. Sandheden er for DS alt overskyggende

7.3. Problemstilling: Sandhed vs. Censur

7.4. Ibsen sætter det faktum under lup, at sandheden ofte viger for nødløgnene, fx bruger Platon censur for at skabe de bedste vogtere. Det havde jo været mere fordelagtigt for DS, hvis han havde holdt sin mund, men han er idealist.

7.5. Byens borgere vil ikke erkende sandheden. De har ikke været nede oppe i ideverdenen, men er blevet nede i hulen, og derfor kan de ikke følge den oplyste DS.

8. Det naturalistiske drama

8.1. samtidsproblemer

8.2. naturtro kulisser

8.3. analyse af personer og deres samspil