Opdagelserne og kolonisering

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Opdagelserne og kolonisering by Mind Map: Opdagelserne og kolonisering

1. - Redegør i korte træk for Europas ekspansion i syd, øst og vest (ekspansion = noget får større omfang: Europas "udvidelse") Sidst i 1490'erne gennemførte Vasco da Gama sin berømte rejse rundt om sydspidsen af Afrika til Asien. Der var livlig handel omkring det indiske ocean - højt udviklede handels- og bykulturer i både Asien og Østafrika. Spanien og Portugal var de ledende i ekspansionen over havene. Fyrsterne støttede opdagelsesrejserne og de første ture langs den vest afrikanske kyst medbragte guld, krydderier og andre værdifulde varer. Portugisisk konge: Henrik Søfareren Columbus - Amerika: 1492 Spanien koncentrerede sig om Latinamerika , hvor azteker-riget i Mexico, samt inka-riget i Peru blev ødelagt. De foretog erobringer, røvertogter og indianerudryddelse, men bosatte sig også. Et godsejeraristokrati, der benyttede importerede slaver og udbytning af lokalsamfundet, udviklede sig og der blev herved drevet plantager og minedrift, som jagtede guld og sølv. Monokultur - der blev kun dyrket et slags produkt som f.eks. Bomuld og tobak for at imødekomme den europæiske efterspørgsel. Godsejere: Haciendaer Begyndelse af 1500-tallet: portugiserne vil have kontrol over handelen og går derfor til krig med et overlegent militær og hurtige skibe. De ødelagde lokalsamfund diverse steder - arabiske, afrikanske og asiatiske - og iværksatte private virksomheder. Holland: handelsstationer langs kysten Sydafrika og Asien (især Indonesien) i 1600-tallet. 1700: England koloniserede Indien. Kampen mellem Storbritanien og Frankrig i nybyggeriet i Nordamerika. Blikket også rettet mod Indien. Portugal har stormagt over slavehandel i Afrika. England overtager Hollands koloni i Sydafrika. Flere millioner slaver blev bragt over til sukker-, bomulds- og tobaksplantagerne i Sydamerika. Råvarerne fra disse havnede til slut i England, hvor de blev sendt ud til resten af Europa. Tredje fase (frihandel): England afkoloniserer (formelt) fra Nord-amerika (1779). 1779 Uafhængighedserklæring - England og Frankrig mister Nordamerika.

2. Leksikon.org - Imperialismens faser

2.1. Hvad er merkantilisme: Den økonomiske politik der førtes i de europæiske stater fra 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet. Handelen skulle foregår efter et mønster, der var fastlagt af staten. Koloniområder blev åbne markeder for industrivarer, leverandører af råvarer til fabrikker og forbrugsvarer til den europæiske befolkning. Udenrigshandlen skulle foregå med et tydeligt overskud → guld og andre ædle metaller blev målestok for egentlig rigdom og magt.

2.2. Hvilke aktører gør sig gældende i slutningen af kolonialiseringens første fase og hvilken rolle kom disse aktører til at spille for kolonilandenes indre udvikling? - Første fase er fra sidste halvdel af 1400-tallet til midten af 1700-tallet. - Feudalisme gik i opløsning. - Befolkningsvækst  øget efterspørgsel på madvare og forbrugsvare. - Handel og håndværksproduktion udvikles i industriel retning. - Spanien og Portugal var de ledende i ekspansionen over havene - Spanien koncentrerede sig om Latinamerika, hvor der blev oprettet plantager med slaver som arbejdskræft - I flere århundrede havde foregået meget handel omkring Det Indiske Ocean  højt udviklede handels- og bykulturer både i Østafrika og Asien. - I begyndelsen af det 15. århundrede  portugiserne gik til krig for at sikre sig kontrollen over handlen. - I Holland, Frankrig og England var finansselskaberne, handelsselskaber og industriborgerskabet på vej opad (modsat Spanien og Portugal, hvor hoffet, adelen og godsejere stadig sad på magten). - I 1600 tallet var Hollands gyldne århundrede  handelsstationer langs kysten i Sydafrika og Asien (især Indonesien) blev fulgt op af direkte kolonisering for at beskytte ejendom, kontrollerer lokal befolkningen og holde konkurrenter borte.

2.3. International arbejddeling International handel og kan defineres som den specialisering af produktionen som foregår i to eller flere lande i forbindelse med handel mellem landene. Gennem koloniaseringen blev flere områder ofte uvilligt tvunget til at producere til det vestlige marked. Den internationale arbejdsdeling opstod på baggrund af de bedre transport og kommunikationsmuligheder mellem landene. Handlen blev derved øget. Den britiske kolonialiseing af Indien i 1757, nedbrød lokal befolkningens samfund og produktionsforhold. England standsede den indiske tekstileksport til Europa og så i 1800-tallet var Indien nu marked for 1/4 af Englands tekstil eksport. Nu har Indien fået fastlagt sin plads i den internationale arbejdsdeling" som råvareproducent (bomuld til England). Der skete en udbytning: Man udnyttede de forskellige prisforskelle i landene, Englænderne købte en masse billigere indisk bomuld, det blev forarbejdet i England også igen solgt til Indien for en væsenligt højere pris, da det nu var forarbejdet.

3. Gr. 3 (Mørk)

3.1. Svar på spørgsmål 1: http://www.youtube.com/watch?v=RNRLakGwbnM&feature=youtu.be

3.2. Spørgsmål 2:

4. Spørgsmål 2: Link: http://www.youtube.com/watch?v=IRIRaawlFbw

4.1. Fuld tekst: Hvilken opfattelse har Boorstin af historiens gang? Han stiller en masse spørgsmål om historiens opfindelser, han mener at det er forskellige små ting eks. opfindelsen af uret og kompasset, der har haft en stor betydning af historiens udvikling og udforskning af verden. Historien "(...)Måtte ført åbnes for os af utallige mænd af Columbus' støbning." Der var altså brug for mænd som Columbus til at sætte en udvikling i gang, og til at vise vejen frem mod ny viden. Hvem eller hvad bevæger historien? "Min helt er det udforskende menneske, stifinderen". Det er opdagelsesrejsende, som Columbus, der sætter gang i historien og opdagelsen. "De mest løfterige ord, der nogensinde er prentet på landkortene over menneskelige viden er terra incognita - ukendt område." Boortin mener, at det er det fordi man som menneske/befolkning har et løfte til at udforske det her ukendte område. Mænd som Columbus bevægede historien i det at han udforskede de her terra incognitas (ukendte områder). Så det er de opdagelsesrejsende og de ukendte områder der har bevæget historien, da mennesket har en stor nysgerrighed, der er drivkraft for opdagelsen af de ukendte områder. I hvilken retning går udviklingen? Der er stadig mere at udforske: "Hele verden er stadig et Amerika." Med det mener han, at der stadig er mere at udforske. Udviklingen har altså potentiale til at gå fremad. Samtidig hylder han de mennesker der går fremad mod horisonten, de som tør kaste sig ud i noget nyt og som går fremad. Boorstin motiverer ved at sige at der er massere af land at udforske, "Dette er en beretning uden slutning." Der er stadig massere at opdage.

5. Spørgsmål 1: Teksten er skrevet af den amerikanske historiker, Daniel Boorstin og er en del af bogen ”the Discoverers” fra 1983. Opdagelser har en væsentlig betydning for menneskets verdenssyn. Ifølge Boorstin gælder følgende: Opdagelser ødelægger de forhenværende dogmer og åbner nye verdner, så derved ændres verdenssynet. - ”Den verden, vi nu kan betragte fra det oplyste Vesten – med vor opfattelse af tiden, af lande og have, af både de himmelske legemer og vore egne, af planter og dyr, historien og de menneskeskabte samfund i fortid og nutid – måtte først åbnes for os af utallige mænd af Collumbus’ støbning” ”Opdagelserne bliver til afsnit i menneskerskæbner” – dvs. der bliver sat nye kapitler i menneskeheden. En vigtig betydning er at det menneskelige behov for at vide noget nyt, og vide hvad der findes ude bag horisonten bliver tilfredsstillet. Daniel Boorstin ser opdagelsernes væsentligste betydning som menneskers store behov for viden og oplysning. Hans bog handler udelukkende om at skildre dette store behov hos mennesket på baggrund af opdagelsesrejserne og ikke det verdensbillede i form af kultur, kunst, regeringer eller krige som er hændt på baggrund af opdagelserne. ”Mit mål har været at skildre menneskets behov for at vide – vide hvad der fandtes derude”. - Menneskets nysgerrighed er drivkraften i udviklingen af vores verdensbillede. Link: http://youtu.be/DdXwN-3cCfw

6. Årsager:/forudsætninger

6.1. Befolkningstilvækst

6.1.1. stor efterspørgsel på mad

6.1.1.1. nye dyrkningsområder

6.2. kapitalismens opståen

6.2.1. Købmandsstanden

6.2.1.1. Oversøisk handel

6.2.1.1.1. "globalisering"

6.3. teknologi

6.3.1. navigation

6.3.2. Skibsbyggeri

6.4. Indbyrdes magtkampe mellem europæiske magter

6.4.1. fødevarer

6.4.2. råvarer

6.4.3. Strategiske baser

6.4.4. Opnåelse af monopoler

6.4.5. Kolonial/luksusvarer

6.4.6. Magtdemonstration/prestige

6.4.7. Territorium

7. Kilder

7.1. Fransisco de Jerez

7.1.1. Redegørelse for indhold og vurdering:

7.1.1.1. Foregår på en plsds. Atahualpa er overhøvding for inkaerne. De mødes med europæerne for at forhandle. Europæerene prøver at omvende dem til kristendommen. Munken og Atahualpa beskylder hinanden og deres folk for at have begået ugerninger. Atahualpa bliver fornærmet. Det er europæerne er har skrevet den, og det kommer også til udtryk: "Trompeterne gladede" (side 38), "Således blev enden for den mand, som var så grusom. Han døde med stort mod og uden at vise nogen følelse.." (side 39, sidst) Altså bliver Atahualpa beskrevet dårligt, og vises dermed i et dårligt lys.

7.1.2. Arbejdsspørgsmål:

7.1.2.1. Spørgsmål 1, side 39 i "Opdagelserne" (Madsen&Nielsen)

7.1.2.1.1. Hvad røber Francisco Jerez' beretning om europæernes menneskeopfattelse på det tidspunkt, de mødte indianerne i Amerika. Hvad afspejler Jerez' beretning? Frygt, fordomme, kynisme eller manglende respekt? Kunne mødet mellem inkaerne og europæerne være forløbet anderledes? - Teksten af Pizzarros' sekretær, Francisco de Jerez - Omkring år 1532 i landsbyen Cajamarca - Det er en beretning om begivenhederne, der udspillede sig på dette tidspunkt - Teksten er en beretning, der beskriver begivenhederne , som udspillede sig da europæerne invaderede inkariget i år 1532. Den omhandler hovedsageligt en episode, hvor Pizarro har bedt Inkaen, Atahualpa, om at møde europæerne i en landsby for at forhandle. Den egentlige hensigt er at omvende inkaerne til kristne. Francisco beskriver hvordan Atahualpa bliver båret ind på pladsen i en høj bærestol. Broder Vincente går frem imod ham med et kors og en bibel i hænderne, og tiltaler ham med en prædiken om Guds ord. Han bønfalder ham om at konvertere til kristendommen og rækker ham et eksemplar af bibelen. Atahualpa kaster bibelen væk og siger med vrede, at han er forarget over den måde, hvorpå europæerne har behandlet hans folk. Guvernøren går frem mod Atahualpa, råber SANTIAGO, hvilket er et tegn til at europæerne skal angribe. De dræber samtlige inkaer og tager Atahualpa til fange. De befaler at han skal konvertere til kristendommen, ellers skal han brændes. På dagen for henrettelsen beslutter Atahualpa, at han gerne vil gøres til kristen. Han bliver døbt, men bliver derefter henrettet ved en pæl midt på pladsen, hvor han bliver kværket. - Hensigten med teksten er, at berette om et hændelsesforløb. Han beskriver begivenhedernes gang. - Europæerne anser inkaerne for at være underordnede dem. Menneskeopfattelsen var meget kynisk, på trods af at Atahualpa konverterer til kristendommen, bliver han alligevel henrettet. - Europæerne ser det som deres ret, at konvertere alle andre til kristendommen. De gør det i den bedste hensigt, idet de mener, at alle bør være en del af den kristne bevægelse. - Europæerne fremstår meget kyniske, idet de angriber og nedslagter alle, efter Atahualpas afslag på at blive kristen. Desuden bryder de deres løfte, da Atahualpa endelig konvertere, henretter de ham alligevel. - Europæerne viser dog også de indfødte en form for respekt, idet de begraver Atahualpas lig under en ærefuld ceremoni. Mødet mellem inkaerne og europæerne kunne sagtens have forløbet anderledes, på trods af, at det ville have krævet en meget stor og overbærende indsats for begge parter.

7.2. Jules Ferry

7.2.1. SVARARK

7.3. Kolonibesiddelser 1881-1909

7.4. John A. Hobson: Imperialismen, et studie, 1902

7.4.1. SVARARK

7.5. Britiske imperialismebilleder

7.6. Santanderbrevet; Christoffer Columbus

7.6.1. Arbejdsspørgsmål:

7.6.1.1. - "Jeg forbød derfor, at man gav dem så værdiløse ting som potteskår, glasskår, og stumper af lædderremme, skønt de indfødte troede at de ejede den bedste juvel i verden, når det lykkedes dem at få fat i en af disse ting." Columbus indfører dette forbud for at beskytte de indfødte mod spanierne. Man kunne forestille sig at spanierne havde udnyttet de indfødte, i den form at de byttede et potteskår for enten en halv gris eller et seksuelt samleje. Man kunne forestille sig at der skete en udbytning. Man kunne forestille sig at, Columbus ville beskytte de lokale mod. indfødte tilføjer ikke værdi til ting. De deles om alt. - Columbus mente ikke at de var på samme niveau, de indfødte kan ikke bruge europæernes våben, har intet tøj på, de bruger ikke stål eller jern og er helelr ikke i stand til at bruge dem. I sær i forhold til våben var de på forskellige niveauer, de indfødte brugte spyd lavet af bambus, og kunne ikke finde ud af europæernes moderne våben. Men det var ikke fordi at Columbus følte at de var dumme/uintelligente, men de havde bare aldrig lært det, det var altså ikke på samme niveau. - Columbus tog nogle indfødte til fange og de "udvekslede erfaringer og oplysinger om alt hvad der fandtes på disse egne samtidig med at spanierne indvigede indianerne i deres verden. De lærte snart at forstå hinanden ved hjælp af ord eller tegn." De blev sparingspartnere, de lærer af hinanden og lærer de forskellige kultures forskelle og evt. ligheder, sig skal det siges at teksten siger at Columbus tog dem til fange, så vi ved ikke hvor frivilligt det var. - "Jeg er ikke stødt på nogle uhyre, ej heller har jeg hørt om nogle bortset fra dem, der findes på øen "Quaris", der er en anden ø, men møder, når man sejler til Indien. Beboerne anses for meget grusomme, og de spiser menneskekød..." Columbus havde en forestilling om at han ville møde uhyre når han kom til Indien, han forestiller sig altså at de indfødte er meget primitive. Dog er dette ikke tilfældet, da han beskriver dem som intelligente væsner.

7.6.1.2. Hvorledes beskriver Columbus de indfødte?

7.6.1.2.1. Christoffer Columbus beskriver de indfødte i en nedladende tone ”De her hverken jern, stål eller våben, og de er heller ikke egnet til at bruge dem. Det skyldes ikke, at de ikke er velskabte eller godt bygget, men at de er ganske usædvanligt frygtsomme.” De er nøgne, dog er der nogle få af dem, som dækker sig til med et blad eller bomuldsnet. Behandler dem som laverestående: ”Det skyldes ikke, at vi har behandlet dem dårligt; tværtimod, hvert eneste sted, jeg har været og fået kontakt med dem, har jeg givet dem noget af det, jeg havde, f.eks. tøj og mange andre ting, uden at få noget til gengæld, men sådan er de nu, uhelbredeligt frygtsomme.” De ejer kun spyd som er lavet af bambus. Christoffer Columbus ser sig selv som gavmild: ”De er tilfredse med hvad som helt, de får, hvad enten det er værdifuldt eller ej. Jeg forbød derfor, at man gav dem så værdiløse ting som potteskår, glasskår, og stumper af læderremme, skønt de indfødte troede, at de ejede den bedste juvel i verden, når det lykkes dem at få fat i disse ting…” ”De indfødte er ikke afgudsdykere; de har slet ingen religion. De tror at al magt og godhed er i himlen, og de var helt overbevidst om, at jeg med disse skibe var kommet ned fra himmelen; i den tro modtog de mig overalt, så snart de havde overvundet deres frygt. Denne tro skyldes ikke, at de er uvidende; for de er tværtimod meget intelligente, og de besejler alle disse farvande og er forbløffende velorienteret; nej grunden er, at de aldrig før har set folk med tøj på eller så store skibe som vore.” Der er ikke stor forskel de befolkning på de forskellige øer, hverken i udseende, optræden eller sprog. Mændene har kun en kvinde, bortset fra høvdinge og konger, som må have op til 20 hver. Det forekommer Columbus, at kvinderne arbejder mere end mændene Hvilket forbavser ham. Han har en teori om, at de har fælles ejendom. Velskabte med langt lokket hår. De er mørke i huden, men ikke sorte som negerne i Guniea.

7.6.1.3. Hvad fortæller teksten om Columbus´ egne tanker og forestillinger?

7.6.2. Redegørelse for indhold og vurdering:

7.6.2.1. Vurdering af kilden

7.6.2.1.1. Det er en primær kilde da det er et brev (Santangelbrevet) fra ham selv (side 35 linje 3). Og efter som det er en primær kilde bager den præg af en vis troværdighed eftersom der ikke har været andre mennesker ind over teksten. Der har ikke været noget korrektur ind over kilden, da vi ikke ved hvad der præcist er sket, og at han er en af de eneste der har været derovre

7.6.2.2. Redegørelse for indhold

7.6.2.2.1. Brevet beskriver observationer fra de øgrupper Christoffer Columbus og hans mænd har besøgt som troede det var Indien, men var Amerika. Dvs. udseende, opførsel. Han beskriver dem som venlige, og meget frygtsomme, og det beskriver han som at de aldrig har haft noget at frygte. De har primitivt spyd som de kun har behov for at bruge når der kommer vilde dyr eller for at jage, men de våger ikke at bruge deres våben. Troskyldige og når tilliden først er vundet kommer gavmildheden, med alt hvad de ejer. De er tilfredse med hvad som helst de får af gaver, uanset værdi. De har ikke nogen afgudsstyrke men de tror på magt og godhed kommer fra himmelen, og at Columbus derfor kommer fra himmelen også da han var af en anden afstamning (hudfarve) og havde tøj på. De er meget intelligente, og besejler omkringliggende farevande og er meget velorienteret. De er meget monotome. Han skriver at de ikke er menneske uhyre, og at det er skrøner og falske historier folk har opfundet. Det er dog kun hans egene beskrivelser der bliver nedskrevet, og hans opfattelser der kommer til kende.

7.6.2.3. Vurdering af tendenser

7.6.2.3.1. Det er en subjektiv beretning, og der skal derfor tages forbehold for egne bemærkninger, forestillinger og tanker.

8. Europæernes opfattelse de indfødte i Amerika

8.1. Stikord fra "Todaysmeet"

9. Skriftlige fortolkninger af "opdagelserne"

9.1. Gr. 1 (Billeder)

9.1.1. http://www.youtube.com/watch?v=lAKup6Xp8qY&feature=youtu.be

9.2. Gr. 2 (Boorstin)

10. Virtuel Undervisning

10.1. Link: https://docs.google.com/file/d/0BzI7uHLmV32UY3NQM2VkU2xmaDA/edit?usp=sharing

10.1.1. Gruppe: Younas, Rune, Læzan

10.2. link: http://www.youtube.com/watch?v=oVXGML0bUR8&feature=youtu.be

10.2.1. Gruppe: Maja, Rasmus, Ea, Eva og Siri

10.2.2. 2. Hvilken forklaring giver Søren Mørch på, at europæerne, der drog på opdagelsesfærd og ikke kineserne. Hvorfor drog europæerne ud? De andre civilisationers ligegyldighed (eks. kineserne) og det derfor europæiske sø herredømme sikrede, at hele det amerikanske kontinent forblev et europæisk monopol. En af grundende til at europærerne tager ud, er for at erhverve sig rigdomme, territorium og udbrede kristendommen. Europæerne var dog på ingen måde overlegne over andre civilisationer mht. teknologi, økonomi eller videnskabeligt. De var derimod overlegne når det kom til magtsyge og nysgerrighed. Kineserne var ikke interesserede til at missionere, fordi de ledende konfucianske embedsmænd ikke på dette tidspunkt mente, at de havde brug for uciviliserede folk fra fjerne lande og heller ikke kunne bruge det, de havde at tilbyde til noget. Faktisk stoppede man al sejllads ud af de kinesiske farvande i 1450'erne så der ikke blev spildt penge på ligegyldige ting. Desuden har mandarinerne en megen nøgtern erkendelse og en stor stolthed af deres egen civilisations værd, således mente man, at kejserens penge kunne bruges mere fornuftigt. Men når kineserne alligevel tog ud; eunukadmiral Cheng Ho i 1411 i Sri Lanka, tog de tre lige store sæt at gaver med fra kejseren af Kina til Buddha, Vishnu og Allah, altså en gestus til at imødekomme den trosretning de måtte møde med respekt og interesse. Samtidig rejste de en mindesten med indskrifter på tre forskellige sprog, for at markerer besøget. Så Søren Mørchs forklaring på, at europæerne drog på opdagelsesfærd og ikke kineserne, var at europæerne vil gerne ud i resten af verden, men vil udover det, tilegne sig territorium og rigdomme. Den kinesiske civilisation opfandt krudtet og brugte det til militære aktioner, længe før europæerne havde hørt om det, men var stort set ligeglade med verden omkring sig. Desuden var kineserne langt mere fremme skibsteknologisk, og sejlede med deres junker til øst Afrika og tilbage igen.