OPGAVE INFORMATIONSKOMPETENCE

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
OPGAVE INFORMATIONSKOMPETENCE by Mind Map: OPGAVE INFORMATIONSKOMPETENCE

1. KILDER

1.1. Qvortrup (2001) det lærende samfund

1.2. Buskqvist mfl (2011) Learning design when the classroom goes online ... PDF fra konference

1.3. Div ppt fra UV

1.4. Bordum, Anders (2010): Det handler om tillid, Samfundslitteratur

1.5. Hedman, Jenny og Lundh, Anna (red): Om Lärande i informationspraktiker og informationssökning i lärandepraktiker.

1.6. Udvikling af informationskompetence i problemorienterede læreprocesser - pdf fra uv. Lars Birch Andersen, Lars Jørgensen og Jørgen Lerche Nielsen.

1.7. 21st Century Learning Skills : P21 Framework Definitions. Partnership for 21st Century Skills.

1.8. Selander, Stefan og Kress, Gunther (2012): Læringsdesign - i et multimodalt perspektiv, Bogforlaget Frydenlund

1.9. Thyssen, Ole og Raffnsøe, Sverre (2.11.2013): "Viden skal tælles, ikke vurderes", Dagbladet Information, BRUGES MÅSKE I INDLEDNING???

2. Didaktisk design

2.1. Eleven som didaktisk designer

2.1.1. Informationssøgning i uformelle sammenhænge

2.1.2. Informationssøgning i formelle sammenhænge

2.2. Læreren som didaktisk designer

2.2.1. Forberedelse

2.2.2. ?????Kan vel ikke designe elevens læreproces - det kan vel kun eleven selv

2.2.3. MEN kan designe de didaktiske rammer omkring elevens læreproces - det betyder f.eks. noget om man sidder i musiklokalet eller i biologilokalet, når man skal lære om celler!!!

2.3. Læringscentret som kilde til didaktisk design

2.3.1. Eller som ramme for elevernes didaktisk design???? stilladsering

3. 21st century learning skills

3.1. Core subjects and 21st centrury themes

3.1.1. 21st century themes mus be wowen into core subjects

3.1.1.1. Global Awareness

3.1.1.2. Finance, Economy, Business and Entrepreneurial literacy

3.1.1.3. Civic Literacy

3.1.1.4. Health Literacy

3.1.1.5. Environmental Literacy

3.2. Learning and Innovation Skills

3.2.1. Creativity and Innovation

3.2.2. Critical Thinking and Problem Solving

3.2.3. Communication and Collaboration

3.3. Information, Media and Technology Skills

3.3.1. Information Literacy

3.3.1.1. Access and Evaluate Information

3.3.1.1.1. Access information efficiently (time) and effectively (sources

3.3.1.1.2. Evaluate information critically and competently

3.3.1.2. Use and Manage Information

3.3.1.2.1. Use information accurately and creatively for the issue or problem at hand

3.3.1.2.2. Manage the flow of information from a wide variety of sources

3.3.1.2.3. Apply a fundamental understanding of the ethical/legal issues sorrounding the access and use of information

3.3.2. Media Literacy

3.3.2.1. Analyze Media

3.3.2.1.1. Understand both how and why media messages are constructed, and for what purposes

3.3.2.1.2. Examine how individuals interpret messages differently, how values and points of view are included or excluded, and how media can influence beliefs and behaviours

3.3.2.1.3. Apply a fundamental understanding of the ethical/legal issues surrounding the access and use of media

3.3.2.2. Create Media Products

3.3.2.2.1. Understand and utilize the most appropriate media creation tools, characteristics and conventions

3.3.2.2.2. Understand and effectively utilize the most appropriate expressions and interpretations in diverse, multicultural environments

3.3.3. ITC (Information, Communications and Technology) Literacy

3.3.3.1. Apply Technology Effectively

3.3.3.1.1. Use technology as a tool to research, organize, evaluate and communicate information

3.3.3.1.2. Use digital technologies (Computers, PDAs, media players, GPS etc.), communication/networking tools and social networks appropiately to access, manage, evaluate and create information to succesfully function in a knowledge economy

3.3.3.1.3. Apply a fundamental understanding of the ethical/legal issues surrounding the access and use of information technologies

3.4. Life and Career Skills

3.4.1. Flexibility and Adaptability

3.4.2. Initiative and Self-Direction

3.4.3. Social and Cross-Cultural Skills

3.4.4. Productivity and Accountability

3.4.5. Leadership and Responsibility

4. Ressourcer

4.1. ALT på nettet - Google

4.2. ressourcer, hvor information er organiseret

4.2.1. Didaktiserede databaser/gatekeepers

4.2.2. ikke-didaktiserede databaser/web 2.0

4.2.3. Databaser (digitale) over analog information eller både analog og digital information

4.3. Sociale medier

5. Disposition/ideer

5.1. Problem/udfordring

5.1.1. Vi står ved en kant

5.1.1.1. Synes selv, jeg har ret godt styr på de "nye" medier og inddrager dem også i undervisningen. MEN jeg har også en fornemmelse af, at selvom jeg inddrager dem, sker der ofte enten ikke så meget eller også sker der noget andet ... De bliver ofte brugt som en slags hjælpemidler eller værktøjer - til at lave "det samme", bare med strøm til og dermed måske hurtigere - man forventer hurtigere resultater, når antallet af (smarte) hjælpemidler/værktøjer inddrages i undervisningen.... Vi skal måske i steder forvente at der sker noget andet.... Elevernes uformelle læring skal også mere i spil ... Vi skal udvikle deres didaktiske design

5.1.1.1.1. Har brug for at afdække hvad det er, vi kommer fra - hvilke dogmer gælder i det gamle og hvilke i det nye?

5.1.1.1.2. Qvortrup - fordi han beskriver både det "gamle" og "det nye". Fordi hans teori bruges flittigt inden for læringsteori og informationsteori (hedder det sådan). Han har også været rektor for Danmarks Biblioteksskole.

5.1.1.1.3. Synes det var næsten umuligt at forstå Qvortrup, da jeg brugte ham første gang. Det er stadig svært - sikkert fordi det er svært at ryste de gamle dogmer af sig - det er jo dem, jeg selv er indkultureret i. (Palle: Det svære er af aflære sig sin egen skolegang - den, man falder automatisk tilbage på igen, når man kommer på usikker grund i sin praksis ... dette bekræftes af "informationskompetencer" kapitel 3, s. 69: "Forestillinger om den gode barndom er knyttet til naturen" (antropocentrisme-agtigt) OG miljøpsykologisk forskning viser, at de positive og erfaringer og minder fra egen barndom som man har med sig, påvirker hvordan man som voksen tolker barndom sådan som man møder den i andre sammenhænge, til eksempel som pædagog i forhold til, hvordan børns barndom formes i dag) ....

5.1.1.1.4. Føler nogle gange, jeg skyder i blinde, når jeg skal inddrage IT. Nye ting er mulige, men ofte ender med at eleverne copy-paster og man kan blive i tvivl om. hvornår der egentlig er tale om læring. Når de selv skal søge, googler de og ender ofte med tekster, der er for svære og læringen bliver "overfladisk". Så bliver man irriteret over eleverne, giver dem søgekurser osv. - og der sker stadig ikke rigtig noget --- i hvert fald for mange af dem ikke det, man havde forestillet sig. Nogle gange sker der en hel masse andet, som jeg synes man nogle gange har problemer i forhold til, hvordan man skal vurdere .... eksempel et innovativt projekt, hvor det faglige var meget i fokus i evalueringen - måske skulle processen havde fyldt mere .... vi evaluerede ud fra skemaer fra projektogave - men det var jo faktisk noget helt andet eleverne skulle.

5.1.1.1.5. Har brug for mere end input til nyt - har brug for virkelig at forstå, hvad det nye er for at kunne skille det gamle fra og i håb om at blive bedre til at stille opgaver i det nye og vide, hvordan jeg skal evaluere dem + at kunne forklare det nye og det gamle for mine kolleger i forbindelse med vejedning

5.1.1.1.6. Forandringsprocesser i organisationer er svær. Enkelte lærere går foran. Ledelse.

5.1.1.2. Informationskompetens - Elevers forskning via computere: Mantra, metode eller meningsfyldt læring?

5.2. Dogme

5.2.1. Jeg vil kun bruge elektroniske kilder - ud over undervisningen, selvfølgelig.... Dvs. jeg bruger f.eks. ikke "Det vidende samfund", fordi den ikke eksisterer som e-bog! ... ikke sikkert holder, fordi den svenske bog ikke fås som ebog og den er nødvendig....

5.2.1.1. Tja ... et dogme, der ikke kunne holdes - kunne ikke klare den uden at anskaffe hhv. det hyperkomplekse og vidende samfund + Informationskompetenser!!! Dem forlagsindustri må se at komme op på dupperne!!!

5.2.2. Jeg vil citere Wikipedia - mindst een gang!

5.2.3. Måske citere Facebook ...

5.3. Udgangspunkt: Deocentrisme, antropocentrisme, polycentrisme

5.3.1. Information, viden, læring og lærerens rolle

5.3.1.1. Information, viden, læring og lærerens (og læremidlets) rolle i de tre paradigmer

5.3.1.1.1. Deocentrisk: Viden og information er det samme, da information er direkte overførbar. Læring er at kunne 'overtage' information - lære udenad. Information er noget, man tilegner sig. Lærens rolle er at være medie eller udvælge hvilke tekster eller ..... måske at viderelære kendte teknikker og udvælge hvad der skal læres - hvad man bør vide. Læreren er medie - tekster indføres først for alvor i midten af 1800-tallet i folkeskolen.

5.3.1.1.2. Antropocentrisk: Viden og information er det samme - kan overføres, men afhængig af modtager skal der bruges forskellige medier. Læring er at kunne 'overtage' information og evt. bruge denne til at skabe noget nyt???? Læring som lineær proces. Læreren som "videnscentral"?? og designer/tilrettelægger af elevens læreproces.

5.3.1.1.3. Polycentrisk - Viden og information er ikke længere det samme. Information fører til læring, og læringens resultat er viden - denne viden bliver til information, som danner grundlag for videre læring (kan man sige det??).... Læring foregår internt i systemer, systemet bearbejder information og gør den til 'sit eget' (viden). Viden er i princippet udtryk for en midlertidig tilstand (US selv) - spejles i omgivelser og giver nye forståelser. Lærens rolle er at stilladsere og vejlede eleven i dennes didaktiske designproces. Læreren som en af mange kilder. Læreren som "hub". Læreren som facilitator af netværk frem for videnscentral. Læreren som (med)designer af elevers læringsmiljø. Selandermodel..

5.3.2. Identifikation af informationsbehov/nysgerrighed - læringsbehov

5.3.2.1. Deocentrisk: Behov for at kende reglerne/traditionen

5.3.2.2. Antropocentrisk: Behov for i sidste ende at vide alt

5.3.2.3. Polycentrisk: Behov for at øge indre kompleksitet for at håndtere den ydre kompleksitet

5.3.3. Søgekompetencer

5.3.3.1. Søgekompetencer i de tre paradigmer

5.3.3.1.1. Deocentrisk: i princippet opsøger man ikke information/viden - man arver sin position i samfundet og får den nødvendige information/viden overdraget fra sit ophav!

5.3.3.1.2. Antropocentrisk: At kunne finde den sande information, man har brug for. At undgå falsk eller ikke verificeret viden! Debat er vel egentlig ikke en del af det antropocentriske paradigme??? Altings sandhed findes jo "derude"! Bevidst tilvalg?

5.3.3.1.3. polycentrisk: Al information kan i princippet bruges - det er læringsbehovet, der afgør om viden er brugbar. OBS Ken Robinson - væk nysgerrigheden hos et barn og det lærer nærmest af sig selv .... At kunne vælge information fra - at være bevidst om, hvilken vinkel, man tager afsæt i. Selviagttagelse ... Forholde sig til hvorfor man søger som man gør Etik. Bevidst fravalg?

5.3.3.2. Søgestrategier

5.3.3.2.1. Bevidst tilfældig søgning, serendipitet

5.3.3.2.2. Kædesøgning

5.3.3.2.3. Systematisk søgning

5.3.3.2.4. Citationssøgning

5.3.3.2.5. At kaste sig ud i strømmen og lade sig oversvømme af nyhedsbreve, rss-feeds og målrettet reklame

5.3.3.2.6. Netværk

5.3.4. Kildekritik

5.3.4.1. kildekritik i de tre paradigmer

5.3.4.1.1. Deocentrisk: Kildekritik som begreb kan ikke eksistere i et deocentrisk samfund. Tro og skæbne!v Information = magt + overføre den kollektive erindring

5.3.4.1.2. Antropocentrisk: Kildekritik handler om at skelne det sande fra det ikke-sande og det objektive fra det subjektive (intention)

5.3.4.1.3. Polycentrisk: En kilde er ikke noget i sig selv - den er først noget når man spørger den om noget (Wikipedia - det funktionelle kildebegreb. Kildekritik er at begrunde sine valg/fravalg med afsæt i etik, moral værdier og tillid - eller troværdighed - det er vel egentlig lig med bounded rationality ??? Iagttagelser - fremmed- og selv- ... Hvorfor vælger man som man gør ... Det skal man kunne redegøre for. Risiko, tillid, troværdighed. Netværk som garant for troværdighed??? Obs artikel om dr som har ansat etikchef (inger bach). HVAD MED HVEM DER haR iNTERESSSER I AT fordreje osv. GENREKENDSKAB??? Det er jo også en form for informationskompetence??? Relevans, holdbarhed og interesse (interessant) - viden skal være relevant, holdbar og interessant i forhodl til behovet. Forskellige fag, forskellige kriterier for kildekritik - eller i hvert fald forskellige spørgsmål, man skal stille til den måde, kilden er skabt og de spørgsmål den behandler/ikke behandler.

5.3.4.2. Tillid

5.3.4.2.1. Thyssen

5.3.4.2.2. Bordum

5.3.4.2.3. Bordum og Uldal

5.3.4.2.4. Valentin

5.3.4.2.5. deo, antro og poly

5.3.5. Vidensdeling (er det relevant at have med eller dækkes det af publicering - eller omvendt måske ... Skal publicering med???) ikke med - vi deler perspektiver, ikke viden i traditionel forstand - men forskellige perspektiver er opbygning af indre kompleksitet og derfor kompleksitetsopbyggende ...

5.3.5.1. Vidensdeling i de tre paradigmer

5.3.5.1.1. Deocentrisk: En til en - Udvælgelseskriterie: Tro og skæbne. Eller gennem krop og værktøjer??? Måske lige på grænsen!!!

5.3.5.1.2. Antropocentrisk: Få til mange - udvælgelseskriterie: Sandhed (gatekeepers)

5.3.5.1.3. Polycentrisk: Alle til alle - udvælgelseskriterie: Etik og værdier (visdom? ... måske er det nærmere troværdighed???) ... Netværk .... systemteoretisk kan man selvfølgelig ikke dele viden, men man kan vel dele information? Dokumentation

5.3.6. Omdanne viden til information og publicere denne... Læring del 2... afgrænsning, tilvalg og fravalg, målgruppe, selvfremstiling, etik moral osv

5.3.6.1. Skabe og publicere ny viden i de tre paradigmer

5.3.6.1.1. Deocentrisk: Ny viden eksisterer i princippet ikke - remediering eksisterer - fra person til person - fra person til skrift - fra skrift til person. Fra en til flere personer. Værdier: Gud og skæbnen. KOPI. Passe på den kollektive erindring, så der ikke pludselig sker noget forkert!

5.3.6.1.2. Antropocentrisk: For at sikre ny videns validitet, publiceres i gatekeepede medier. Remediering i stabile medier med høj troværdighed (medier for sandhed!). Værdier: Sand/falsk. GENGIVELSE. Ikke viden skal blive til sand viden - mysteriet skal løses i sidste ende ... altså ny viden er vigtig, men der er ikke forskellige perspektiver på ny viden - den kan jo ikke diskuteres ud fra meget andet end simple kriterier som sand/falsk og objektiv/subjektiv

5.3.6.1.3. Polycentrisk: reference (netværk) og selvreference (dobbeltkontingens) - er det nu det, det hedder. Alle kan publicere - det er netværket, man publicerer i, der er afgørende for om ny viden kommer frem til de relevante modtagere. Tillid til viden skabes gennem netværk og referencer (links) - referencer er vel også netværk - ja, er der mange, der refererer til dig, er du mere troværdig. Netværk er baseret på tillid og troværdighed. Netværk handler om størrelse, men også kvalitet - Mange likes fra de "rigtige" personer (dem, man gerne vil have til at synes, det man har lavet er godt) + mange der citerer/reposter...??? Obs på at man ikke kan publicere ny viden ... I princippet er det jo information --- stærke netværk = stor tillid - nogle netværk vil også basere sig på tiltro - jvfr. Luhmann og organisationer. Obs artikel om dr som har ansat etikchef (inger bach) ... kress - at kunne designe den viden, man har brug for. Qvortrup liker ikke netværk - det har vi altid haft og det er ikke det, der er det nye - vi danner større og flere netværk - komplekse netværk, som vi bruger på nye måder, men det kan ikke beskrive samfundet ..... NY VIDEN ... NÅRH NEJ - DET HANDLER jo ikke om ny viden men VEL OM AT BRUGE VIDEN TIL AT SKABE NYE PERSPEKTIVER - eksempel internettet som svar og problem for hyperkompleksitet - vi skaber en kompleksitetshåndteringsmaskine, som bliver brugt både som tiltænkt, men også skaber nye problemer, nye behov, nye måder at agere og handler på osv - altså redskabet bliver brugt i nye perspektiver .... Det må være der, hunden ligger begravet.....

5.3.7. Organisere information og kunne sætte sig ind i, hvordan andre organiserer information

5.3.7.1. Deocentrisk: organisering af skriftlig information???

5.3.7.1.1. Information lagres og organiseres i kroppen - lære udenad, så det må være noget med at opbygge en fælles hukommelse/viden inde i den enkelte

5.3.7.2. Antropocentrisk: organisering af stabil/sand information i ’fast form' ... Fælles klassifikationssystemer, alfabetisering mv. Suverænen

5.3.7.2.1. Samfundets viden eksternaliseres uden for kroppen - eller måske i sociale systemer? - Det er en ekspertopgave at organisere og opsøge information. Det er i princippet muligt at opbevare alt viden fysisk et sted - f.eks. på biblioteket.

5.3.7.3. Deocentrisk: organisering af analog og digital, ustabil, information. Tags, google mv. Individuel og organisatorisk organisering. Multiple søgeformer. Søgning er for alle

5.3.7.3.1. Forlængelse af kroppen - vi kan ikke - hverken som psykiske eller sociale systemer - rumme al den viden, vi har brug for i vores daglige virke. Derfor må vi opbevare og organisere den eksternt, så den er til rådighed for os, når vi skal løse et problem eller deltage i debat. Personlig organisering og organisatorisk organisering.

5.3.8. Informationskompetence

5.3.8.1. Hvad er informationskompetence i de tre paradigmer - afklaring af begreb, der passer til det polycentriske

5.3.8.1.1. Deocentrisk: ikke nødvendig - gud og skæbenen har styr på det for dig...

5.3.8.1.2. Antropocentrisk: søgekompetence - at kunne finde den information, man har brug for - bevidst tilvalg + kildekritik - at kunne skelne det sande fra det falske - ret eller uret

5.3.8.1.3. Polycentrisk: En menneskeret!? Redskab til at opbygge indre kompleksitet, så den matcher ydre kompleksitet

5.4. Informationskompetence

5.4.1. Limberg et al.: Teoretiska perspektiv på informationskompetens

5.4.1.1. Inf komp, IKT og læring

5.4.1.1.1. Begrebet koblet til konstruktivistiske teorier om læring

5.4.1.1.2. Informationskompetence - kompetence er resultat af læring - dvs. en "skicklighet" som nogen behersker og har opnået i forhold til en bestemt kompetence

5.4.1.1.3. Mere eller mindre informationskompetent - vurderende og normativt aspekt/syn på kompetencer

5.4.1.2. Informationskompetens

5.4.1.2.1. Beskrives ofte som evnen til at søge, vurdere kritisk og anvende information til at løse problemer i forskellige sammehænge - f.eks. ved projektarbejde i skolen.

5.4.1.2.2. Konventionelt sprogbrug: Information forstås som tekstkilder publiceret i trykt eller digital form.

5.4.1.2.3. Beskrives også som en måde at lære på, hvor brugen af information betones frem for søgning og återfinning (optræden/genskabelse??). Denne tolkning kobles gerne til begrebet livslang læring.

5.4.1.2.4. Nutidens interesse for informationskompetence inden for biblioteksverdenen har sin baggrund i undervisning af bibliotekets brugere med henblik på at udnytte bibliotekets samlinger. Særligt biblioteker på uddannelsesinsitutioner.

5.4.1.2.5. Begrebets bestandele

5.5. Didaktisk design

5.5.1. Eleven som didaktisk designer

5.5.2. Læreren som didaktisk designer

5.5.2.1. Er det i virkeligheden en utopi at læreren er didaktisk designer??? Nej, men læreren i stedet specialist i at kunne identificere hvor eleven er i sin læreproces og ud fra denne viden stilladsere den videre udvikling -Læreren designer omgivelserne for elevens læreproces .... og/eller stilladserer elevens læreproces og/eller

5.5.3. Hvilke punkter og hvordan opbygges + indhold

5.6. Inquiry based learning

5.6.1. Er det en strategi, der er funderet i det polycentriske paradigme

5.7. Portalen

5.7.1. Portalen - læremiddel eller organiseret information eller begge dele?

5.7.1.1. Måske i virkeligheden et didaktisk design til at stilladsere elevernes didaktiske design

5.7.2. Kan ved at præsentere tilgængelig databaser og gøre opmærksom på den fysiske samling være med til at eleverne kan starte deres søgning steder, de - i kraft af at vi har lagt dem på portalen - som udgangspunkt kan have tiltro til. Måske også tillid - da det jo er kilder, vi har tillid til og tillid er overførbar.... på den anden side skal de jo helst selv på sigt blive i stand til at danne tillid til kilder....

5.8. undervisning

5.8.1. Kollaborativ søgning

5.8.2. Vi skal skærpe elevernes opmærksomhed på det, de gør, når de søger. Hjælpe dem med at gå fra åbne til at kunne have tillid. Vi skal skærpe elevernes opmærksomhed på, hvordan de kan skabe tillid omkring det, de publicerer. Det skal vi gøre i alle sammenhænge, hvor der enten søges eller publiceres.

5.8.3. Mere fokus på hvordan opgaven er løst - det kan være en del af en projektopgave - metodeafsnit.

5.8.4. Bro mellem formel og uformel læring - tale med eleverne om, hvordan de søger, når de skal vide noget udenfor skolen - hvilke værktøjer bruger de og hvordan - og hvorfor. På samme måde med sociale medier - hvordan bruger de dem - arbejde med at forfine deres brug - danne netværk - informationskompetence osv. Åbenhad, tiltro og tillid kan også inddrages her.

5.8.5. OBS på forslag til søgeskema -

6. Informationskompetence - hvad er det? Min egen definition so far ....

6.1. Etik, værdier, visdom

6.1.1. At kunne identificere og definere sit informationsbehov

6.1.1.1. Hvad vil man vide og hvorfor (motiv?)

6.1.2. At kunne samle og organisere information

6.1.2.1. For sig selv og for andre (organisatorisk)

6.1.3. At kunne vælge information fra og argumentere for sine valg (kildekritik)

6.1.3.1. Udvælge valid information, der dækker læringsbehov (anti-kaos)

6.1.3.1.1. Det er mere information end man har brug for - udfordringen er at udvælge netop den information, man har brug for

6.1.4. At kunne omsætte ny viden til ny information - for sig selv (så man kan bruge den til at lære videre...) og for andre (web 2.0)

6.1.4.1. Gøre læring synlig - for sig selv og for andre

6.1.5. At kunne publicere sin viden, så den stilles til rådighed for andre

6.1.5.1. At kunne publicere, der hvor ens målgruppe færdes - fyskisk og virtuelt, så det er sandsynligt, at målgruppen finder ens viden

6.1.5.1.1. Det er enkelt at publicere

6.1.5.1.2. Det er mindre enkelt at publicere sin viden der, hvor der findes gatekeepers

6.1.5.2. At kunne skabe tillid til det, man publicerer

6.1.5.2.1. Et stort netværk, der har tillid til dig

6.1.5.2.2. Dit netværk skal vække tillid - Folks tillid til dig bygges op af at andre, de har tillid til, har tillid til dig ....

7. Hvordan agerer jeg egentlig selv i min daglige såvel private som professionelle praksis? (uformelle og formelle læring) En hurtig refleksion i 5. uge af modulet - nogle gange gør jeg sikkert noget andet....

7.1. Primære nyhedskilde er efterhånden Facebook, men læser og ser selvfølgelig stadig nyheder på nettet og på TV

7.1.1. Bevidst tilfældig søgning (Lises ppt til uv "informationssøgning"

7.1.2. Holde kontakt og følge med i venners liv

7.1.3. Men mere og mere at følge personer (både venner og folk, jeg ikke kender personligt), organisationer, virksomheder, interessefællesskaber indenfor områder, som interesserer mig - privat og i arbejdsøjemed. Hermed vælger jeg vel i virkeligheden en masse information fra - har tillid/tiltro til at væsentlig information når mig af den vej i det daglige ... at være åben for det, jeg ikke lige selv havde behov for

7.1.3.1. Jeg er der alligevel ofte - det er let at vælge til og fra - overskueligt - det er et sted, ikke flere

7.1.3.2. Har tillid til - nogle - venners kritiske forhold til information

7.1.3.3. Deler selv ting, jeg finder interessante, og som jeg tænker nogle af mine venner vil finde interessante

7.1.3.3.1. Forholder mig til ikke at dele for meget - det skal være relevant og vil gerne fremstå troværdig og seriøs i mine delinger (det er vel så vigtigt for mig som person, at andre synes jeg er et seriøst menneske) - men laver også private statusser - her er kriterierne lidt anderledes - f.eks. humor i hverdagssituationer. Deler f.eks. ikke kattebilleder, filosofiske citater. Er opmærksom på at være saglig og ikke sladder-agtig - hænger aldrig andre ud.

7.1.4. Til søgning efter ting, jeg kan huske at have set, når jeg har et behov for at genfinde det

7.1.5. Når en nyhed fænger min interesse bruger jeg den som regel som udgangspunkt for kædesøgning - for at vide mere, for at forholde mig kildekritisk

7.2. At kaste sig ud i strømmen og lade sig oversvømme af nyhedsbreve, rss-feeds og målrettet reklame

7.2.1. Gør jeg ikke ret meget - bliver for komplekst og tager for meget tid - bruger facebook i stedet.

7.3. Systematisk søgning - her søger jeg ofte både analogt og digitalt gennem mange forskellige medier

7.3.1. Bruger jeg, når jeg har identificeret et informationsbehov og har førsøgt - bl.a. vha. kædesøgning - hvis muligt og relevant, søger jeg analogt i mit netværk - kolleger, når det er arbejdsrelevant, venner og bekendte, hvis det er privat (valg af læge, tandlæge, ved nyindkøb osv. Nogle gange også analogt gennem telefonopkald, besøg (butikker, biblioteker osv.)

7.3.2. Har tidligere arbejdet i informationsafdelinger i større organisationer, så føler mig faktisk ret kompetent i forhold til at vurdere om information er valid (både bruger både tiltro og tillid) og i forhold til altid at søge efter flere valide vinkler. I forhold til emner, jeg ikke ved meget om i forvejen starter jeg min søgning åbent og forsøger at finde frem til hvilke kilder, jeg kan have tiltro til. Efterfølgende forsøger jeg at danne tillid. MEN jeg har ikke tidligere været særlig bevidst om, hvad der mere præcist ligger til grund for om jeg "dømmer" tekster inde eller ude (det er jo som både Qvortrup og bogen tillid præciserer nærmest umuligt - og om ikke andet særdeles tidskrævende - at undersøge alting til bunds selv. ....