Ressourcestrategier i verdens fattige lande

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Ressourcestrategier i verdens fattige lande by Mind Map: Ressourcestrategier i verdens fattige lande

1. Landbrugsstrategier: -fødevarer sikkerhed prioriteres høj (basale behov) -de forskellige familie dynamikker har stor indflydelse på hvem der bestemmer (f.eks faderen rolle)

1.1. Valg af afgrøder Valget af afgrøder til eget forbrug er vigtigt og en stor beslutning i en del af den samlede landbrugsstrategi --> her ønsker man sammenplantning af forskellige afgrøder for at kunne dække hele familiens fødevareforsyning. Hvis man vælger forkert kan udbytte tabet have store konsekvenser for familien -Ved dyrkning af salgs-afgrøder ønsker man økonomisk fortjeneste og afgrøderne dyrkes som monokultur, da en ensartet produktion giver det større udbytte. - Om familien opnår et økonomisk overskud afhænger ofte af statstilskud

1.2. Valget af dyr I U-lande bliver husdyr ikke holdt for hyggens skyld, men som en strategi for overlevelse. Høns holdes f. eks fordi deres æg skaber variations i kosten og så kan de nemt sælges, hvis der opstår pludseligt pengemangel. Det samme gælder et mindre hold af grise. Kvæg giver sikkerhed, fungere som opsparing.

2. Ikke-landbrugsstrategier: Omfatter økonomiske strategier, disse strategier kan have stor betydning for adgangen til økonomiske ressourcer inden for husstanden. Migrantarbejde: Arbejde udført i en længere eller kortere periode fjernt fra hjemmet. Kan medfører tilvækst af ressourcer for husstanden samt at, det i nogle tilfælde vil være en lettelse for husstanden, at nogle medlemmer vandre væk fra området i tørtiden pga. mangel på føde. Lønarbejde. Hyret arbejdskraft, hvor mere velstående bønder hyre arbejdere fra fattigere husstande, mod kontant betaling. Håndværk og uformel sektor: Håndværk og den uformelle sektor kan have betydning for sikring af indkomsten til husstanden. Det kan f.eks. dreje sig om pottemageri eller salg af brænde.

3. Sociale strategier Husstande væger forskellige sociale strategi, eks. netværks-vedligeholdelse og uddannelsessikring. Et godt social netværk giver sikkerhed (fællesarbejde) Sikring af uddanelse til børn er en god strategi for familien fremtid (familien sparer op så børnene kan få uddannelse indenfor forskellige områder)

4. Konflikter om adgang til ressourcerne - politisk og social undertrykkelse - befolkningsgrupper har forskellige opfattelse af ressource udnyttelse --> skaber konflikt.

5. Husstandens overlevelsesstrategier - Familierne har meget få ressourcer og må derfor tænke i nye baner for at kunne overleve. - Der findes også sociale strategier og ikke-landbrugsstrategier (alle tre strategier indgår i et hierarki af beslutninger)

5.1. Ud

6. Viden og udvikling: ”Viden” eller mangel på sammen anvendes som årsagsforklaring på, hvordan fattige lande forvalter deres ressourcer. Viden kan inddeles i flere forskellige kategorier: 1. Oprindelig viden: Kulturelt afgrænset, ofte knyttet til et bestemt natursyn. 2. Traditionel viden: Viden bygget på erfaringer. 3. ’Moderne’ eller naturvidenskabelig viden: Omfatter bl.a. teknologi. 4. Lokal viden: Omfatter de to første videns former, samt ny viden. Viden om alternative dyrkningsstrategier er grundlaget for teorier om en positiv udviklingsproces. Et argument bag teorien er bl.a. er, at en stigende befolkningstæthed vi øge mulighederne for kommunikation og dermed spredning af ’viden’. Samtidig vil befolkningstilvæksten føre til en øget efterspørgsel på fødevarer og dermed nødvendiggøre mere produktive dyrkningssystemer i takt med et stigende pres på arealressourcerne.