Årtierne Det tyvende århundrede

Ressource til vores fællesuge om emnet

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Årtierne Det tyvende århundrede by Mind Map: Årtierne  Det tyvende århundrede

1. 00´erne

1.1. Teknologi

1.1.1. Skolelov med realskolen1903

1.1.2. Cyklen

1.1.3. Bilen

1.1.4. Motorcykler

1.1.5. Flyvemaskine

1.1.6. Biograf

1.1.7. Gilette Barbermaskiner

1.1.8. Elektrisk lys og elektricitetsværk

1.1.9. Lysreklamer

1.1.10. Metersystemet

1.1.11. Elevatorer

1.1.12. Berlins U-Bahn

1.2. Personer

1.2.1. Indland

1.2.1.1. Sophus "Krølben"

1.2.1.2. Henrik Calving

1.2.1.3. Niels Finsen

1.2.1.4. Viggo Hørup

1.2.1.5. J.C. Christensen

1.2.1.6. Borgbjerg

1.2.2. Udland

1.2.2.1. Dronning Victoria 1901

1.2.2.2. Nietzshe

1.2.2.3. Freud

1.3. Begivenheder

1.3.1. Boerkrigen (1899-1902)

1.3.2. Australien selvstændigt 1901, New Zealand 1907

1.3.3. Indland

1.3.3.1. Systemskifte til Parlementarisme 1901

1.3.3.2. Det radiakle Venstre dannes 1905

1.3.3.3. Justitsminister P.A. Alberti blev dømt for bedrageri i en rigsretssag.

1.3.3.4. Forbud mon prostitution 1906

1.3.3.5. Det private Grønlandskonsortie fremlægger en plan for udnyttelse af Grønland og dets befolkning 1905.

1.3.3.6. Københavnske Kvinders Kaffevogne prøver at holde mændene fra værtshusene

1.3.3.7. Ekstra Bladet 1905

1.3.3.8. 1906 Klapjagt på homoseksuelle mænd indledes

1.3.3.9. Oprettelsen af arbejdsløshedskasserne i 1907

1.3.4. Norge selvstændigt 1905

1.3.5. Russisk - Japansk krig 1905

1.3.6. Einsteins relativitetsteori 1905

1.3.7. Dreyfus-affæren 1906

1.3.8. Pogromer i Rusland, Mellem- og Østeuropa forstærker masseudvandringen

1.4. Stil

1.4.1. Litteratur

1.4.1.1. Indland

1.4.1.1.1. Herman Bang

1.4.1.1.2. Johannes V. Jensen

1.4.1.1.3. Henrik Pontoppidan

1.4.1.1.4. Johannes V. Jensen

1.4.1.1.5. Martin Andersen Nexø

1.4.1.1.6. Sofus Claussen

1.4.1.1.7. Jeppe Aakjær

1.4.1.1.8. Carit Etlar

1.4.1.2. Udland

1.4.1.2.1. Codan Doyle

1.4.1.2.2. Jack London

1.4.1.2.3. Selma Lagerlöf

1.4.1.2.4. August Strindberg

1.4.1.2.5. Thomas Mann

1.4.1.2.6. J.M. Barrier

1.4.2. Billedkunst

1.4.2.1. Willumsen

1.4.2.2. Fritz Syberg

1.4.2.3. Edvard Munch

1.4.2.4. Peter Hansen

1.4.2.5. L.A. Ring

1.4.2.6. Erik Henningsen

1.4.2.7. P.S. Krøyer

1.4.2.8. Peter Hansen

1.4.2.9. Jens Birkholm

1.4.2.10. Kai Nielsen

1.4.2.11. Matisse

1.4.2.12. Auguste Rodin

1.4.2.13. Gustav Klimt

1.4.2.14. Walt Kuhn

1.4.3. Arkitektur

1.4.3.1. Københavns Rådhus 1905

1.4.3.2. Otto Koch

1.4.3.3. Nationlaromantisk stil

1.4.3.4. Carl Petersen

1.4.3.5. Antoni Gaudí

1.4.4. Mode

1.4.4.1. Korset

1.4.4.1.1. Chemisette

1.4.4.1.2. Silkepuder på hofterne

1.4.4.2. Diplomatjakke eller kjolesæt (Tuxedo)

1.4.4.2.1. Klipfisk (løst skjortebryst)

1.4.4.2.2. Dinner jacket (Smoking)

1.4.4.2.3. Vest

1.4.4.3. Moustache

1.4.4.4. Store hatte

1.4.4.5. Hvidt sommertøj

1.4.4.6. Empirekjole

1.4.4.7. La Belle Epoque

1.4.4.7.1. Silkestoffer

1.4.4.7.2. Kniplinger

1.4.4.7.3. Fjer og broderier

1.4.4.8. Paul Poiret

1.4.4.8.1. La Vague

1.4.4.9. The Gibson Girl

1.4.5. Reklamer

1.4.5.1. Motor

1.4.5.2. Stjernen

1.4.5.3. Tuborg: Den tørstige mand.

1.4.6. Musik

1.4.6.1. Carl Nielsen

1.4.6.2. Scott Joplin Ragtime

1.4.7. Film

1.4.7.1. The Great Train Robbery 1903

1.5. Ungdomsliv

1.5.1. Det Danske Spejderkorps, FDF og KFUM

1.5.2. Nick Carter hæfter

1.5.3. Den sorte firkant

1.5.4. Opdragelsesanstalter

1.5.5. Mælkedrenge og tjenestepiger

1.5.6. Minimumsalderen for fuldsarbejde 12 år 1901

1.5.7. J.P. Müllers bog "Kønsmoral og Livslykke" fra 1908 går ind for at have et sexliv under forlovelsen og brug af "prævention"

1.5.8. Anskuelsesundervisning

1.5.9. Højskolebevægelsen

2. 10´erne

2.1. Begivenheder

2.1.1. Indland

2.1.1.1. Christian d. 10 bliver konge 1912

2.1.1.2. Stemmeret til kvinderne 1915

2.1.1.3. Det konservative Folkeparti opstår af partiet Højre 1916

2.1.1.4. Dansk Vestindien solgt 1917

2.1.1.5. Island selvstændigt 1918

2.1.1.6. Danmark udlægger miner i Store- og Lillebælt 1914

2.1.1.7. Syndikalister

2.1.1.8. Gullaschbaroner

2.1.1.9. Rationeringer fra 1917 på sukker, brød, smør, kød og kaffe.

2.1.1.10. 20.000 wienerbørn på ophold i Danmark

2.1.1.11. Den spanske syge rammer 640.000 danskere

2.1.1.12. Arbejdsløshed, mangel på råvarer og husvilde

2.1.2. Udland

2.1.2.1. Zionismen får britisk støtte

2.1.2.2. Japan indlemmer Korea 1910

2.1.2.3. Titanic forliser 1912

2.1.2.4. 1. Verdenskrig

2.1.2.4.1. 28. juni 1914 Skuddet i Sarajevo

2.1.2.4.2. Udbrød krig på Balkan mellem Østrig-Ungarn og Serbien

2.1.2.4.3. 29. juli 1914 Russiske soldater kommer Serbien til undsætning

2.1.2.4.4. Tyskland erklærer Rusland krig, Frankrig erklærer Tyskland krig

2.1.2.4.5. 3. august England erklærer Tyskland krig

2.1.2.4.6. Slaget ved Marne

2.1.2.4.7. Slaget ved Verdun

2.1.2.4.8. Slaget ved Somme

2.1.2.4.9. Tysk uindskrænket ubådskrig - USA går med i krigen 1917

2.1.2.4.10. Fredstraktat 3. marts 1918 mellem russerne og tyskerne

2.1.2.4.11. 11. nov. 1918 Fredsaftale underskrives

2.1.2.4.12. Versaillestraktaten underskrives 28. juni 1919

2.1.2.5. Nationalisme

2.1.2.6. Massepropaganda

2.1.2.7. Russisk Revolution 1917

2.1.3. Idræt

2.1.3.1. OL i Stockholm

2.1.3.2. Boksning

2.1.3.3. Roning

2.2. Personer

2.2.1. C.G. Jung

2.2.2. J.M. Keynes

2.2.3. Vladimir Lenin

2.2.4. Georges Clemenceau

2.2.5. Woodrow Wilson

2.2.6. Indland

2.2.6.1. Emma Gad

2.2.6.2. Erik Scavenius

2.2.6.3. P. Munch

2.2.6.4. George og Edvard Brandes

2.2.6.5. Zahle

2.2.7. Rosa Luxemburg

2.2.8. Lev Trotskij

2.3. Litteratur

2.3.1. Indland

2.3.1.1. Emil Bønnelycke

2.3.1.2. Johannes V. Jensen

2.3.1.3. Martin Andersen Nexø

2.3.1.4. Thøger Larsen

2.3.2. Udland

2.3.2.1. Knut Hamsun

2.3.2.2. Edgar Rice: Tarzan - Abernes konge 1912

2.3.2.3. Per Lägerkvist

2.4. Stil

2.4.1. Musik

2.4.1.1. Stravinsky

2.4.1.2. Jazz til Europa 1918

2.4.2. Billedkunst

2.4.2.1. Pablo Picasso

2.4.2.2. Futurisme

2.4.2.3. Miró

2.4.2.4. Den lille havfrue på Langelinje

2.4.2.5. Indland

2.4.2.5.1. Storm P.

2.4.2.5.2. Mary Willumsen

2.4.2.5.3. Harald Slott-Møller

2.4.2.5.4. Jais Nielsen

2.4.2.5.5. Vilhelm Lundstøm

2.4.2.6. Otto Dix

2.4.2.7. Emil Nolde

2.4.2.8. Cezanne

2.4.2.9. Kirchner

2.4.2.10. Die Brucke

2.4.2.10.1. Franz Marc

2.4.2.10.2. Kandinsky

2.4.3. Film

2.4.3.1. Nordisk Films Kompagni

2.4.3.2. Asta Nielsen

2.4.3.3. Betty Nansen

2.4.3.4. Emilie Sannom

2.4.3.5. Benjamin Christensen

2.4.3.6. The Birth of a Nation 1915

2.4.3.7. Rudolph Valentino

2.4.3.8. Buster Keaton

2.4.3.9. Atlantis

2.4.3.10. Det hemmelighedsfulde X

2.4.4. Ungdomskultur

2.4.4.1. Variate

2.4.4.2. Palads Teatret

2.4.4.3. Holdgymnastik

2.4.4.4. Til bal på Nimb, Wivex eller Skydebanen

2.4.4.5. Scala-revyer

2.4.5. Mode

2.4.5.1. Moustacher

2.4.5.2. Bowler

2.4.5.3. Knækflip og Manchetter

2.4.5.4. Kjolesæt

2.4.5.5. Knickers

2.4.5.6. Ternet tweed

2.4.5.7. 1913 første modeopvisning uden korset

2.4.5.8. Vise ben, 1915 til snørestøvlernes overkant

2.4.5.9. Trench Coat

2.4.5.10. 1919 dybe nedringninger i kjolerne

2.4.5.11. Læberødt, rouge, farvede vipper og bryn

2.4.5.12. Små hatte og pagehår.

2.4.5.13. Kølnervand

2.4.5.14. Mannequin-opvisning med levende modeller

2.4.6. Arkitektur

2.4.6.1. Hovedbanegården 1911

2.4.6.2. Jugend-stil

2.4.6.3. Art nouveau

2.5. Teknologi

2.5.1. Henry Ford og samlebåndsproduktion

2.5.2. Giftgas

2.5.3. B&W producerer det første dieseldrevne oceangående skib, Selandia

2.5.4. Postordrekatalog fra Daells Varehus 1911

2.5.5. Bomulds sweatre

3. 20´erne

3.1. Begivenheder

3.1.1. Indland

3.1.1.1. Genforeningen med Sønderjylland 1920

3.1.1.2. Danmarks kommunistiske parti dannes 1920

3.1.1.3. 8­-timers arbejdsdag 1920

3.1.1.4. Påskekrisen 1920

3.1.1.5. Det danske pigespejderkorps 1921

3.1.1.6. Thorvald Stauning danner regering 1924

3.1.1.7. Danmark tilslutter sig Folkeforbundet

3.1.1.8. Afgift på brændevin tidobles

3.1.2. Udland

3.1.2.1. Alkohol forbud i USA 1920-1933

3.1.2.2. Stalin bliver generalsekretær 1921

3.1.2.3. Klu Klux Klan genopstår

3.1.2.4. Massekulturen

3.1.2.5. Charles Lindbergh krydser Atlanten 1927

3.1.2.6. Kupforsøg i München og fængselsstraf til Hitler 1923

3.1.2.7. Børskrak i Wall-street 1929

3.1.3. Sport

3.1.3.1. Seksdagesløb

3.1.3.1.1. Willy Falck Hansen

3.1.3.2. Boksekampe

3.1.3.3. OL i Antwerpen 1920

3.1.3.4. OL i Paris 1924

3.1.3.5. OL i Amsterdam 1928

3.1.3.6. Svømning

3.1.3.6.1. Mille Gade: Dover - Calais 1926

3.1.3.6.2. Edith Jensen: Bellevue - Barsebäck 1927

3.1.3.7. Fodbold

3.1.3.7.1. Carl Skomar Hansen første professionelle

3.1.3.7.2. Pauli Jørgensen 44 mål i 47 landskampe

3.1.3.8. Amatørisme er i højsædet

3.2. Personer

3.2.1. Indland

3.2.1.1. Niels Bukhs

3.2.1.1.1. Ollerup Gymnastikhøjskole 1920

3.2.1.2. Poul Henningsen

3.2.1.3. Liva Weel

3.2.1.4. Marguerite Viby

3.2.1.5. Bodil Ipsen

3.2.1.6. Poul Reumert

3.2.1.7. Thit jensen

3.2.1.8. Niels Bohr

3.2.1.9. August Krogh

3.2.1.10. Thomas Madsen-Mygdal

3.2.2. Udland

3.2.2.1. Oscar Wilde

3.2.2.2. Atatürrk

3.2.2.3. Greta Garbo

3.2.2.4. Douglas Fairbanks

3.3. Stil

3.3.1. Film

3.3.1.1. Fritz Lang: Metropolis

3.3.1.2. Luis Bunuel: Den andalusiske hund

3.3.1.3. Carl Th. Dreyer: Jeanne d´ Darc

3.3.1.4. Fy og Bi

3.3.1.5. Sergei Eisenstein: Potemkim

3.3.1.6. Ben-Hur 1925

3.3.1.7. The Jazz Singer 1927 - første tonefilm

3.3.2. Musik

3.3.2.1. Cabaret

3.3.2.2. Josephine Baker

3.3.2.3. Fats Waller

3.3.2.4. Charleston

3.3.2.5. Indland

3.3.2.5.1. Kai Ewans

3.3.2.5.2. Valdemar Eiberg

3.3.2.5.3. Jacob Gade: Tango Jalousie

3.3.2.6. Cole Porter

3.3.3. Billedkunst

3.3.3.1. Dadaisme

3.3.3.2. Kubisme

3.3.3.3. Art Déco

3.3.3.4. Surrealisme

3.3.3.4.1. René Magritte

3.3.3.4.2. Savadore Dali

3.3.3.4.3. Luis Buñuel

3.3.3.4.4. Miró

3.3.3.5. Ekspressionisme

3.3.3.6. Harald Giersing

3.3.3.7. Kandinskij

3.3.3.8. Franz Marc

3.3.4. Arkitektur

3.3.4.1. Chrysler-bygningen

3.3.4.2. Bauhaus-skolen

3.3.4.3. Kay Fisker

3.3.4.3.1. monumental nyklassicisme

3.3.4.4. Hack Kampmann

3.3.4.4.1. Politigården 1924

3.3.4.5. PH-lamper

3.3.5. Litteratur

3.3.5.1. Indland

3.3.5.1.1. Tom Kristensen

3.3.5.1.2. Hans Kirk

3.3.5.1.3. Sgirid Undset

3.3.5.1.4. Otto Gelsted

3.3.5.2. Udland

3.3.5.2.1. James Joyce

3.3.5.2.2. Virginia Woolf

3.3.5.2.3. Hergé: Tintin i Sovjet 1929

3.3.5.2.4. A.A. Milne: Peter Plys

3.3.5.2.5. Thomas Mann

3.3.5.2.6. D.H. Lawrence

3.3.5.2.7. Ernest Hemmingway

3.3.5.2.8. Francis Scotts Fitzgerald

3.3.5.2.9. William Faulkner

3.3.5.2.10. T.S. Elliot

3.3.5.2.11. James Joyce

3.3.6. Mode

3.3.6.1. Hofteholdere

3.3.6.2. Plusfour

3.3.6.3. Fladbarmet og nul talje

3.3.6.4. Løsthængende enkle, knækorte kjoler

3.3.6.4.1. Chemisekjole med spaghettistropper

3.3.6.5. La Garconne - den langbenede puberitere drengepige

3.3.6.6. Klokkehat, kort pagehår, Eton-frisure

3.3.6.6.1. bob- eller shingle-frisure

3.3.6.7. Coco Chanel

3.3.6.7.1. chik

3.3.6.7.2. Lille sorte 1926

3.3.6.8. Hjerteformet malet kirsebærmund, plukkede øjenbryn, rouge, øjenskygge, rødlarkerede negle

3.3.6.8.1. Helena Rubinstein

3.3.6.9. Negligé

3.3.6.10. Marineinspirerede jerseybluser

3.3.6.11. Elsa Schiaparelli

3.3.6.11.1. trompe lóeil-design

3.3.6.11.2. Skoformede hatte

3.3.6.11.3. Hummerkjole

3.3.7. Ungdomskultur

3.3.7.1. Flemmingbøgerne

3.3.7.2. Jazz

3.3.7.3. Danserestauranter som Valencia, Nimb, Wivel

3.3.7.4. Natklubber som Adlon

3.3.7.5. Skolescenen

3.4. Teknologi

3.4.1. Radiospredning og licens

3.4.2. Grammofonen

3.4.3. Skrivemaskinen

3.4.4. Centralskoler

3.4.5. Kastrup Lufthavn 1925

3.4.6. Danmarks Radio 1925

3.4.7. Automobiludstilling i den nye udstiilingshal Forum 1926

3.4.8. Talefilmen 1927

3.4.9. Færdselsbetjent og spiritusprøver

3.4.10. Kunsstoffer

4. 30´erne

4.1. Begivenheder

4.1.1. Indland

4.1.1.1. Dødsstraffen afskaffes 1930

4.1.1.2. 1931 Priserne på smør og bacon dykkede, mange gårde endte på tvangsauktion.

4.1.1.3. 44% ledige blandt medl. af fagforeninger 1932

4.1.1.4. DKP får 2 medl. af folketinget

4.1.1.5. Devaluering og Kanslergadeforlig med statsligt indgreb i arbejdsmarkedet i 1933

4.1.1.6. Socialreform 1933

4.1.1.7. Uniformsforbud 1933

4.1.1.8. Love om racehygiejne 1934

4.1.1.9. Kulturradikalisme

4.1.1.10. Skolereform 1937 der gør op med at uddanne efter den kristne lære.

4.1.1.11. Naturfredningslov 1937

4.1.2. Udland

4.1.2.1. Japansk invasion af Mancuriet 1931

4.1.2.2. Nazisterne til Magten 1933

4.1.2.2.1. Værnepligt indføres 1934

4.1.2.3. Roosevelt vælges til præsident i USA 1932

4.1.2.3.1. New Deal reform program i USA

4.1.2.4. Den lange march Mao Zedong 1934

4.1.2.5. Antisemitiske Nürnberglovene 1935

4.1.2.5.1. Krystalnatten 1938

4.1.2.6. Italien angriber Abessinien 1935

4.1.2.7. Den spanske Borgerkrig 1936

4.1.2.8. Tyske tropper ind i Rhinzonen 1936

4.1.2.9. Japan angriber åbent Kina 1937

4.1.2.10. Entertainment-industri

4.1.2.11. Tyskland anekterer Østrig og dele af Tjekkoslovakiet 1938

4.1.2.12. Tysk-sovjetisk ikke-angrebspagt 1939

4.1.2.13. 1. sep. 1939 Tyske tropper går ind i Polen

4.1.2.14. Sovjetunionen angriber Finland 1939

4.1.3. Sport

4.1.3.1. OL i Berlin 1936

4.1.3.2. Inge Sørensen

4.1.3.3. Jenny Kammersgaard svømmer over Kattegat i 1937 og sætter verdensrekord og året efter 52 km over Østersøen.

4.1.3.4. Niels Bukh og Ollerup Gymnastikhøjskole

4.2. Personer

4.2.1. Indland

4.2.1.1. Politik

4.2.1.1.1. Chrismas Møller

4.2.1.1.2. Hartvig Frisch

4.2.1.1.3. K.K. Steincke

4.2.1.1.4. P. Munck

4.2.1.1.5. Aksel Larsen

4.2.1.1.6. Thorvald Stauning

4.2.1.1.7. Frode Jacobsen

4.2.1.2. Kultur

4.2.1.2.1. Oswald Helmuth

4.2.1.2.2. Gunnar Nu Hansen

4.2.1.2.3. Ib Schønberg

4.2.1.2.4. J.H. Leunbach

4.2.1.2.5. Aksel Schiøtz

4.2.1.2.6. Alice O´Fredericks

4.2.1.2.7. Stig Lommer

4.2.1.2.8. Poul Henningsen

4.2.2. Udland

4.2.2.1. Politik

4.2.2.1.1. Neville Chamberlain

4.2.2.1.2. Adolf Hitlerf

4.2.2.1.3. Mussolini

4.2.2.1.4. Franklin D. Roosevelt

4.2.2.1.5. Tito

4.2.2.2. Kultur

4.2.2.2.1. Bela Lugosi

4.2.2.2.2. Boris Karlof

4.2.2.2.3. Orson Wells

4.2.2.2.4. Shirley Temple

4.2.2.2.5. Marlene Dietrich

4.2.2.2.6. Vera Lynn

4.3. Stil

4.3.1. Arkitektur

4.3.1.1. Funkis

4.3.1.1.1. Beton og enkle linjer vs. historismen

4.3.1.1.2. Frederiksberg Svømmehal

4.3.1.1.3. Blidahpark

4.3.1.2. Kaare Klint

4.3.1.2.1. Safaristolen 1933

4.3.1.2.2. Grundtvigskirken

4.3.1.3. Kay Fisker

4.3.1.4. C.F. Møller

4.3.1.4.1. Århus Univesitet

4.3.1.5. Vilhelm Lauritzen

4.3.1.5.1. Radiohuset

4.3.1.5.2. Daells Varehus

4.3.1.5.3. Københavns Lufthavn

4.3.1.6. Art Deco

4.3.1.6.1. Stærekassen 1931

4.3.1.7. Arne Jacobsen

4.3.1.7.1. Skovshoved tankstation 1936

4.3.1.8. Thorkild Henningsens rækkehuse

4.3.1.9. Lagkagehuset 1931

4.3.1.9.1. Edvard Thomsen

4.3.1.10. Nørrebro station 1930

4.3.2. Film

4.3.2.1. Chaplin: Moderne tider 1936

4.3.2.2. Troldmanden fra Oz

4.3.2.3. Fred Astaire & Ginger Rogers

4.3.2.4. Borte med Blæsten 1939

4.3.2.5. Tågernes kaj

4.3.2.6. Mille, Marie og mig 1937

4.3.2.7. Barken Margrethe

4.3.2.8. Marx Brothers

4.3.2.9. Snow White and the Seven Dwarfs 1937

4.3.2.10. Frankenstein 1935

4.3.3. Musik

4.3.3.1. Cole Porter

4.3.3.2. Gerswin: Porgy and Bess

4.3.3.3. Edith Piaf

4.3.3.4. Duke Ellington

4.3.3.5. Benny Goodman

4.3.3.6. Josephine Baker

4.3.3.7. Louis Armstrong

4.3.3.8. Leo Mathiesen

4.3.3.9. Erik Tuxen & hans orkester

4.3.3.10. Svend Asmussen

4.3.3.11. Kai Norman Andersen

4.3.3.12. Liva Weel

4.3.4. Litteratur

4.3.4.1. Indland

4.3.4.1.1. Gustav Munch-Petersen

4.3.4.1.2. Knud Sønderby

4.3.4.1.3. H.C. Branner

4.3.4.1.4. Karen Blixen

4.3.4.1.5. Jacob Paludan

4.3.4.1.6. Harald Herdal

4.3.4.2. Udland

4.3.4.2.1. Edith Södergran

4.3.4.2.2. Jean de Brunhoff

4.3.4.2.3. Dick Tracy, Fantomet, Superman, Batman, Prins Valiant

4.3.4.2.4. Walt Disney: Mickey Mouse, Donald Duck

4.3.4.2.5. Agatha Christie

4.3.4.2.6. Tolkien: Hobitten 1937

4.3.4.2.7. Henry Miller

4.3.4.2.8. John Steinbeck

4.3.5. Billedkunst

4.3.5.1. Dorothea Lang

4.3.5.2. René Magritte

4.3.5.3. Wilhelm Freddie

4.3.5.4. Edvard Weie

4.3.5.5. Frida Kahlo

4.3.5.6. Pablo Picasso

4.3.5.7. Grant Wood

4.3.6. Mode

4.3.6.1. Længere kjoler med bar ryg

4.3.6.2. Slankende Spirella-korset og brystholder med to skåle

4.3.6.3. Idealet er elegante damer som Katharina Hepburn og Joan Crawford

4.3.6.4. Vesten afløses af en strikket pullover

4.3.6.5. Livrem i stedet for seler

4.3.6.6. Converse All Star i en høj hvid model

4.3.6.7. Platinblond affarvning

4.3.6.8. Baskerhue

4.3.6.9. Kunstige negle og øjenvipper

4.3.6.10. Handsker og kuverttasker

4.3.6.10.1. Solbriller

4.3.6.11. Pels - helst sølvræv

4.3.6.12. Stribet, dobbeltradet jakkesæt med bred revers

4.3.6.12.1. Farvet skjorte, farvet slips

4.3.6.13. Ternet sportstrømper

4.3.6.13.1. Ternet sportstrøje

4.3.7. Ungdomsliv

4.3.7.1. Ungdomsorganisation som KU, DSU, DKU

4.3.7.2. Fredsdemostrationer

4.3.7.3. Arbejdsløshed

4.3.7.4. Dansk vandrelaug 1930

4.3.7.4.1. Der synges og spilles på vandrehjem

4.3.7.5. Koncerter i K.B. Hallen

4.3.7.6. Apollo-teatret

4.3.7.7. Tidsskriftet "Sex & Samfund"

4.3.7.8. Statsungdomslejre

4.3.8. Reklamer

4.3.8.1. Stjernen

4.3.8.2. Adams Cigaretter

4.3.8.3. Ginge no. 20

4.3.8.4. Åge Rasmussen

4.3.8.5. Sven Brash

4.4. Teknologi

4.4.1. Fjernsyn 1937

4.4.2. 2CV

4.4.3. Koncentrationslejre

4.4.4. Silkestrømper

4.4.5. Lillebæltsbroen

4.4.6. Dieseldrevne lyntog

4.4.7. Eldrevne sporvogne

4.4.8. Cyklen som transportmiddel

4.4.9. Socialt boligbyggeri

4.4.10. Bang & Olufsen

4.4.11. Fjernskriveren, telegrammer fra Ritzaus

4.4.12. 4 farve tryk

4.4.13. NOVO, Danfoss

4.4.14. Gasgenerator

4.4.15. Lynlås

4.4.16. Rayon (Viskose)

4.4.17. Tampax

4.4.18. Luftskibet Hindenburg 1935

5. 40´erne

5.1. Begivenheder

5.1.1. Indland

5.1.1.1. Danmark besættes af de tyske tropper 9. april 1940

5.1.1.2. Frikorps Danmark

5.1.1.3. Kommunisternes interneres 1941

5.1.1.3.1. Danmark underskriver antikominternpagten

5.1.1.4. Aktion mod jøderne 1943

5.1.1.5. Folkestrejke 1944

5.1.1.6. Politiet opløses, går under jorden og HIPO sættes ind 1944

5.1.1.7. Russerne forlader Bornholm 1946

5.1.1.8. Marshall-hjælpen

5.1.1.9. Kronen nedskrives, valutagæld, prisstigninger på 44% 1949

5.1.1.10. Danmark bliver medlem af NATO 1949

5.1.1.11. Edderkoppesagen 1949

5.1.1.12. Første selvbetjeningsbutik 1949

5.1.1.13. Første kvindelige præster 1948

5.1.2. Udland

5.1.2.1. 1940 Norge, Holland, Begien, Luxembourg og store dele af Frankrig besættes.

5.1.2.1.1. 4. juni 1940 engelsk soldater evakueres fra Dunkerque

5.1.2.2. Slaget om England og Blitzkrigen 1940

5.1.2.3. 1941 Nordafrika, Balkan og store dele af Sovjetunionen erobres.

5.1.2.4. USA og Japan træder ind i krigen efter Pearl Harbour 1941

5.1.2.5. 1942 Den tyske hær taber slaget i Nordafrika

5.1.2.6. 1943 Den tyske hær taber slaget ved Stalingrad

5.1.2.7. Allieret landgang på Sicilien 1943

5.1.2.8. Slaget om Atlanten

5.1.2.9. 1944 Britiske og amerikanske styrker går i land i Frankrig. Tyske nederlag på østfronten.

5.1.2.10. Atombomben over Hiroshima og Nagasaki 1945

5.1.2.11. Oprettelsen af FN 1945

5.1.2.12. Churchilla tale om Jerntæppet 1946

5.1.2.13. Thor Heyerdahls Kon-tiki 1947

5.1.2.14. Konflikt mellem Indien og Pakistan i forbindelse med delingen 1947

5.1.2.15. Trumandoktrinen 1947

5.1.2.16. Kommunistisk kup i Prag 1948

5.1.2.17. Berlin blokade og amerikansk luftbro 1949

5.1.2.18. Sovjetunionen har udviklet Atombomben 1949

5.1.2.19. Staten Isreal proklameres 1948

5.1.3. Idræt

5.1.3.1. OL 1948 London

5.1.3.1.1. Paul Elstrøm

5.1.3.2. Fausto Coppi

5.2. Personer

5.2.1. Indland

5.2.1.1. Politik

5.2.1.1.1. Erik Scavenius

5.2.1.1.2. Chrismas Møller

5.2.1.1.3. Vilhelm Buhl

5.2.1.1.4. Hans Hedtoft

5.2.1.1.5. H.C. Hansen

5.2.1.1.6. Knud Kristensen

5.2.1.1.7. Thorkil Kristensen

5.2.1.1.8. Jens Otto Krag

5.2.1.2. Kultur

5.2.1.2.1. Ebbe Rode

5.2.1.2.2. Bodil Kjer

5.2.1.2.3. Poul Reichhard

5.2.1.2.4. Preben Neergaard

5.2.1.2.5. Mogens Wieth

5.2.1.2.6. Elsa Gress

5.2.1.2.7. Kai Munk

5.2.1.2.8. Lily Broberg

5.2.2. Udland

5.2.2.1. Politik

5.2.2.1.1. Vidkun Quizling

5.2.2.1.2. Mahatma Gandhi

5.2.2.1.3. Winston Churchill

5.2.2.1.4. Adolf Hitlerf

5.2.2.1.5. Moshe Dayan

5.2.2.2. Kultur

5.2.2.2.1. Humphrey Bogart

5.2.2.2.2. Laurence Olivier

5.2.2.2.3. Danny Kaye

5.3. Litteratur

5.3.1. Indland

5.3.1.1. Palle alene i verden

5.3.1.2. Martin A. Hansen

5.3.1.3. Hans Scherfig

5.3.1.4. Tove Ditlevsen

5.3.1.5. Morten Nielsen

5.3.1.6. Halfdan Rasmussen

5.3.1.7. Ole Sarvig

5.3.1.8. Carl Erik Soya

5.3.1.9. Ole Wivel

5.3.1.10. Thorkild Bjørnvig

5.3.1.11. Kjeld Abel

5.3.2. Udland

5.3.2.1. George Orwell

5.3.2.2. Jean Paul Satre

5.3.2.3. Albert Camus

5.3.2.4. Nordahl Grieg

5.3.2.5. Franz Kafka

5.3.2.6. Graham Greene

5.3.2.7. Saint-Exupery

5.3.2.8. Jorge Luis Borges

5.4. Stil

5.4.1. Billedkunst

5.4.1.1. Edward Hopper

5.4.1.2. Sikker Hansen

5.4.1.3. Karl Isakson

5.4.1.4. Oluf Høst

5.4.1.5. Folmer Bendtsen

5.4.1.6. Paul Klee

5.4.1.7. George Braque

5.4.1.8. Kobra

5.4.1.8.1. Ejler Bille

5.4.1.8.2. Egill Jacobsen

5.4.1.8.3. Asger Jorn

5.4.1.8.4. Carl-Henning Pedersen

5.4.1.8.5. Henry Heerup

5.4.1.9. Matisse

5.4.1.10. Robert Jacobsen

5.4.2. Musik

5.4.2.1. Billie Holiday

5.4.2.2. Leo Mathiesen

5.4.2.3. Kai Ewans

5.4.2.4. Svend Asmussen

5.4.2.5. Harlem Kiddies

5.4.2.6. Raquel Rastenni

5.4.2.7. Ella Fritzgerald

5.4.2.8. The Andrews Sisters

5.4.2.9. Charlie Parker

5.4.3. Ungdomsliv

5.4.3.1. Swinpjatterne provokerer

5.4.3.2. Jitterbug

5.4.3.3. 18 mdr. værnepligt

5.4.4. Mode

5.4.4.1. Drenge med halvlangt hår uden brilliantine

5.4.4.2. Lange jakker og smalle bukser

5.4.4.3. Kraftige sko med tykke gummisåler

5.4.4.4. Legitimt for piger at have bukser på til andet end sport.

5.4.4.5. Karamelbrunligt eller laksefarvet undertøj

5.4.4.6. Bikini

5.4.4.7. Christian Dior New Look

5.4.4.8. Plusfour bukser

5.4.4.9. Ankelsokker, læggede nederdele, hestehaler, hyttesko

5.4.4.10. Blanca Mosca

5.4.4.11. Zoot-suit

5.4.4.12. Mae West

5.4.5. Film

5.4.5.1. Mordets melodi

5.4.5.2. Ditte Menneskebarn

5.4.5.3. De røde enge

5.4.5.4. Vredens dag

5.4.5.5. The Maltese Falcon 1941

5.4.5.6. Citizen Kane 1941

5.4.5.7. Diskret Ophold 1946

5.4.5.8. John og Irene 1949

5.4.6. Reklame

5.4.6.1. Richs

5.4.7. Arkitektur

5.4.7.1. Århus Rådhus

5.5. Teknologi

5.5.1. Antabus

6. 50´erne

6.1. Personer

6.1.1. Indland

6.1.1.1. Politik

6.1.1.1.1. Erik Eriksen

6.1.1.1.2. Hans Hedtoft

6.1.1.1.3. H.C. Hansen

6.1.1.1.4. Viggo Kampman

6.1.1.1.5. Jens Otto Krag

6.1.1.1.6. Ole Bjørn Kraft

6.1.1.1.7. Thorkil Kristensen

6.1.1.1.8. Julius Bomholt

6.1.1.1.9. Ib Nørlund

6.1.1.2. Kultur

6.1.1.2.1. Torben Ulrich

6.1.1.2.2. Knud Lundberg

6.1.1.2.3. Kay Werner Nielsen

6.1.1.2.4. Otto Leisner

6.1.1.2.5. Keld Petersen

6.1.1.2.6. Ove Sprogø

6.1.1.2.7. Stig Lommer

6.1.1.2.8. Lise Ringheim

6.1.1.2.9. Helle Virkner

6.1.1.2.10. Henning Moritzen

6.1.1.2.11. Ib Spang Olsen

6.1.1.2.12. Buster Larsen

6.1.1.2.13. Kirsten Hüttemeier

6.1.1.2.14. Victor Borge

6.1.2. Udland

6.1.2.1. Politik

6.1.2.1.1. Tito

6.1.2.1.2. De Gaulle

6.1.2.1.3. Adenauer

6.1.2.1.4. Dwight Eisenhower

6.1.2.1.5. Stalin

6.1.2.1.6. Trygve Lie

6.1.2.1.7. J. Edgar Hoover

6.1.2.1.8. Harry S. Truman

6.1.2.2. Kultur

6.1.2.2.1. Elisabeth Taylor

6.1.2.2.2. Marilyn Monroe

6.1.2.2.3. Ingmar Bergman

6.1.2.2.4. Brigitte Bardot

6.1.2.2.5. Marlon Brando

6.1.2.2.6. Charlton Heston

6.1.2.2.7. Burt Lancaster

6.1.2.2.8. Audrey Hepburn

6.1.2.2.9. Pelé

6.1.2.2.10. Ava Gardner

6.1.2.2.11. Dean Martin

6.1.2.2.12. Gene Kelly

6.1.2.2.13. Jayne Mansfield

6.2. Begivenheder

6.2.1. Indland

6.2.1.1. Grundlovsændring 1953

6.2.1.2. Flying Enterprice 1952

6.2.1.2.1. Kaptain Carlsen

6.2.1.3. Grauballemanden 1952

6.2.1.4. Thuleboere fordrevet 1953

6.2.1.5. Nej til amerikanske flybaser i Jylland 1953

6.2.1.6. Poliovaccination 1954

6.2.1.7. Generalstrejker og regeringsindgreb 1956

6.2.1.8. Spies Rejser 1956

6.2.1.9. Folkepensionreform 1956

6.2.1.10. International højkonjunktur 1958

6.2.1.10.1. Vækst, produktionsudvigelse

6.2.1.11. Louisianna åbnes 1958

6.2.1.12. Dannelsen af Socialistisk Folkeparti 1959

6.2.1.13. Forliset af grønlandsskibet Hans Hedtoft 1959

6.2.2. Udland

6.2.2.1. Kroning af Elizabeth II 1953

6.2.2.2. Edmund Hillary bestiger Mount Everest

6.2.2.3. Kina går ind i Tibet

6.2.2.4. Stalin dør 1953

6.2.2.5. Senator McCarthy korstog mod intellektuelle = kommunister

6.2.2.5.1. Rosenberg ægteparret henrettes 1953

6.2.2.6. Krig og spærring af Suezkanalen

6.2.2.7. Koreakrigen 1950

6.2.2.8. Kul- og stålunionen 1950

6.2.2.9. Kinsay rapporten om kvinders sexualitet udkom 1953

6.2.2.10. Warszawapagten underdskrives 1955

6.2.2.11. Khrusjtjov starter opgøret med stalintiden 1956

6.2.2.12. Opstand i Ungarn

6.2.2.13. Israelsk, fransk, engelsk angreb på Egypten

6.2.2.14. Frihedkrig mellem Algeriet og Frankrig

6.2.2.14.1. Lande som Tunesien, Sudan, Indoesien, Congo, Ghana og Cypern bliver selvstændige

6.2.2.15. Studenterrevolter

6.2.2.16. Raceuroligheder i USA 1957

6.2.2.16.1. De sortes valgret bliver sikret

6.3. Stil

6.3.1. Litteratur

6.3.1.1. udland

6.3.1.1.1. Graham Green

6.3.1.1.2. William S. Burroughs

6.3.1.1.3. Alistair MacLean

6.3.1.1.4. Heinrich Böll

6.3.1.1.5. Vladimir Nabokov: Lolita 1955

6.3.1.1.6. Boris Pasternak

6.3.1.1.7. Astrid Lindgren

6.3.1.1.8. Ray Bradbury

6.3.1.2. Indland

6.3.1.2.1. Klaus Rifbjerg

6.3.1.2.2. Leif Panduro

6.3.1.2.3. Karen Blixen

6.3.1.2.4. Benny Andersen

6.3.1.2.5. Villy Sørensen

6.3.1.2.6. Peter Seeberg

6.3.1.2.7. Anders Bodelsen

6.3.1.2.8. Sven Holm

6.3.1.2.9. Cecil Bødker

6.3.1.2.10. Finn Søborg

6.3.1.2.11. Franz Jæger

6.3.1.2.12. Tage Skou-Hansen

6.3.1.2.13. Erik Aalbæk Jensen

6.3.1.2.14. Poul la Cour

6.3.1.2.15. William Heinesen

6.3.1.2.16. Hans Scherfig

6.3.2. Billedekunst

6.3.2.1. Poul Klee

6.3.2.2. Kandinsky

6.3.2.3. Situationisme 1957

6.3.2.3.1. Jorn

6.3.2.3.2. Nash

6.3.2.3.3. Köpcke

6.3.2.4. Marc Chagall

6.3.2.5. Hundertwasser

6.3.2.6. Jackson Pollock

6.3.2.7. Botero

6.3.3. Film

6.3.3.1. Udland

6.3.3.1.1. De ti bud

6.3.3.1.2. The Searchers

6.3.3.1.3. Broen over floden Kwai 1957

6.3.3.1.4. Paths of Glory 1957

6.3.3.1.5. Vertigo 1958

6.3.3.1.6. Ben-Hur 1959

6.3.3.1.7. The Crimson Pirate

6.3.3.1.8. Ivanhoe 1952

6.3.3.1.9. Singin' in the Rain 1952

6.3.3.2. Indland

6.3.3.2.1. Far-til-fire

6.3.3.2.2. Morten Korch

6.3.3.2.3. Café Paradis 1950

6.3.3.2.4. Ordet

6.3.3.2.5. Soldaterkammerater

6.3.3.2.6. De røde heste

6.3.3.2.7. Mød mig på Cassiopeia 1951

6.3.3.2.8. Qivitoq 1956

6.3.3.2.9. Farlig Ungdom 1953

6.3.3.2.10. En fremmed banker på 1959

6.3.3.3. TV-serie

6.3.3.3.1. Lassie

6.3.4. Musik

6.3.4.1. Udland

6.3.4.1.1. Stan Getz

6.3.4.1.2. Harry Belafonte

6.3.4.1.3. Rock´n´Roll 1955

6.3.4.1.4. Doris Days og Nat King Cole

6.3.4.1.5. Miles Davis

6.3.4.1.6. Ritchie Valens

6.3.4.1.7. Fats Domino

6.3.4.2. Indland

6.3.4.2.1. Nina & Frederik

6.3.4.2.2. 1958 popmusik fra Radio Merkur

6.3.4.2.3. Svend Gyldmark

6.3.4.2.4. Gitte Hænning

6.3.4.2.5. Gustav Vinkler

6.3.4.2.6. The Cliffters og The Rocking Ghosts

6.3.5. Mode

6.3.5.1. Nye ord optaget i det danske sprog 45 - 55

6.3.5.2. Islandsk trøje, fodformede sko, fuldskæg

6.3.5.3. Anderumpe 1952

6.3.5.3.1. Brylcreem

6.3.5.4. Skuldertaske

6.3.5.5. Duffelcoat

6.3.5.6. Fløjlsbukser

6.3.5.7. Pierre Balmain

6.3.5.8. Jacqueline Kennedys Chanelbouclédragt

6.3.5.8.1. matchende pillboxhat

6.3.5.9. BH´er

6.3.5.9.1. Tilspidsede faconer

6.3.5.10. Siltethæl 1955

6.3.5.11. Stramme slacks med fodstropper, lynlås i siden

6.3.5.11.1. Brede bælter

6.3.5.12. Rullekravesweater

6.3.5.13. Teddy-Boys 1952

6.3.5.13.1. neonfarvede sokker

6.3.6. Arkitektur

6.3.6.1. Bellahøjhusene 1952

6.3.6.2. Bækkevang i Lyngby

6.3.6.3. Albertslund

6.3.6.4. Typehuset blev en standart vare

6.3.6.5. Vinkelstue med panoramavindue

6.3.6.6. Hans J. Wegner

6.3.6.7. Børge Mogensen

6.3.6.8. Falkonercenteret 1958

6.3.6.9. Tivolis Koncertsal 1956

6.3.6.10. Langelinjepavillionen 1958

6.3.6.11. Glostrup Hospital 1958

6.3.6.12. Frederiksberg Rådhus 1942-53

6.3.6.13. Operahuset i Sydney

6.3.6.14. Poul Kjærholm

6.3.6.15. Motagebyggeri i Rødovre

6.3.7. Reklame

6.3.7.1. Camel

6.3.7.2. SAS

6.3.7.3. Ota

6.3.7.4. Bio Foska

6.3.7.5. Brylcreme

6.3.7.6. Rexona

6.3.7.7. Brugsen

6.3.8. Dagligliv

6.3.8.1. Ismejeri, husmødre, bestilling hos købmanden, budet der bragte ud og var henvist til køkkentrappen

6.3.8.2. Ideologisk modsætning mellem de kommunistiske landes planøkonomi og "den frie verden"s private initiativ.

6.3.8.3. Ungdom: Den tavse generation

6.3.8.3.1. Teenageren opstår som en sproglig importvare og en subkultur

6.3.8.3.2. Novelle og vitighedsbladet Varieté

6.3.8.3.3. Parkdans i Enghaveparken

6.3.8.3.4. College-mode

6.3.8.3.5. Korte bukser om sommeren

6.3.8.3.6. Vindjakker

6.3.8.3.7. Vespascooter

6.3.8.4. Camping

6.3.9. Sprog

6.4. Teknologi

6.4.1. Poliovaccine 1954

6.4.2. Lego støber i plastic 1953

6.4.3. Første kønsskifte operation 1953

6.4.4. Mejesærskeren

6.4.5. Knallert

6.4.6. Omnibusser

6.4.7. Radarbase på Thule

6.4.8. Charter-turisme

6.4.9. Fjernsynet blev taget i brug til valget i 1953

6.4.10. Risø indvies 1957

6.4.11. Pyrolyseværket på Benzinøen 1955

6.4.12. A.P. Møller åbner Lindøværftet til bygning af supertankere 1958

6.4.13. trawlfiskeri

6.4.14. Hornhindetransplantation 1959

6.4.15. Første danske farvefilm 1956

7. 60´erne

7.1. Personer

7.1.1. Udland

7.1.1.1. Politik

7.1.1.1.1. John F. Kennedy

7.1.1.1.2. Nikita Khrusjtov

7.1.1.1.3. Fidel Castro

7.1.1.1.4. Willy Brandt

7.1.1.2. Kultur

7.1.1.2.1. James Dean

7.1.1.2.2. John Wayne

7.1.1.2.3. Elvis Presley

7.1.1.2.4. Tommy Steele

7.1.1.2.5. Mohammed Ali

7.1.1.2.6. Kirk Douglas

7.1.1.2.7. Sophia Loren

7.1.1.2.8. Barbra Streisand

7.1.1.2.9. Malcolm X

7.1.1.2.10. Peter Sellers

7.1.2. Indland

7.1.2.1. Politik

7.1.2.1.1. Poul Hartling

7.1.2.1.2. Hilmer Baunsgaard

7.1.2.1.3. Hanne Reintoft

7.1.2.1.4. Poul Møller

7.1.2.1.5. Per Hækkerup

7.1.2.1.6. Bodil Koch

7.1.2.1.7. Jens Otto Kragh

7.1.2.2. Kultur

7.1.2.2.1. Peter Rindal

7.1.2.2.2. Ghita Nørby

7.1.2.2.3. Klaus Pagh

7.1.2.2.4. Daimi Larsen

7.1.2.2.5. Dirch Passer

7.1.2.2.6. Jørgen Leth

7.1.2.2.7. Lotte Tarp

7.1.2.2.8. Palle Kjærulff-Schmidt

7.1.2.2.9. Jesper Klein

7.1.2.2.10. Ulla Dahlerup

7.1.2.2.11. Inge & Sten Hegeler

7.2. Begivenheder

7.2.1. Udland

7.2.1.1. Amerikansk spionfly U2 skudt ned over Sovjet

7.2.1.2. Kennedy valgt til præsident

7.2.1.2.1. Richard Nixon 1968

7.2.1.3. Juri Gararin første mand i rummet 1961

7.2.1.4. Amnesty International oprettes 1961

7.2.1.5. Berlinmuren 1962

7.2.1.6. Cubakrise 1962

7.2.1.7. Afkolonisering

7.2.1.8. Martin Luther King fængsles 1963

7.2.1.8.1. Martin L. King myrdes 1968

7.2.1.8.2. Nobels fredspris 1964

7.2.1.9. John F. Kennedy myrdes 1963

7.2.1.10. Mandela og ledende medl. af ANC fængles 1964

7.2.1.11. FN tropper på Cypern 1964

7.2.1.12. Øget indsats i Vietnam under Johnson

7.2.1.13. Kulturrevolution starter i Kina 1966

7.2.1.14. Militærjunta i Grækenland 1967

7.2.1.15. Seksdageskrigen Israel/Egypten 1967

7.2.1.16. Andreas Baader og Gudrun Ensslin idømmes mange års fængsel 1968

7.2.1.17. Invasion af Tjekkoslovakiet efter foråret i Prag 1968

7.2.1.18. Månelandingen Apollo 11 1969

7.2.1.19. Woodstockfestval 1969

7.2.1.19.1. 400.000 blomsterbørn

7.2.1.20. Kina kritiserer Sovjeti for at være revisionistisk

7.2.1.21. Biafra-krigen 1967-70

7.2.1.21.1. Hungersnød

7.2.2. Idræt

7.2.2.1. OL i Rom 1960

7.2.2.1.1. Sølv til fodboldlandsholdet

7.2.2.1.2. Guld til bokseren Cassius Clay

7.2.2.2. Ol i Tokyo 1964

7.2.2.3. OL i Mexico City 1968

7.2.2.3.1. Black Power hilsen

7.2.2.3.2. Bob Beamon

7.2.2.3.3. Fosbury Flop

7.2.2.3.4. Sydafrika blev presset til ikke at deltage

7.2.2.3.5. Første dopingtest i OL

7.2.2.4. England vinder VM i fodbold 1966

7.2.2.4.1. Bobby Charlton

7.2.3. Indland

7.2.3.1. Kvinderne på arbejdsmarkedet

7.2.3.2. Atommarch fra Holbæk til København 60 og 61

7.2.3.3. Jens Otto Kragh afløser Viggo Kampman

7.2.3.4. Billedpornografien frigives 1969

7.2.3.5. Første vietnamdemonstrationer 1964

7.2.3.5.1. Vietnamdemonstrationer 1967

7.2.3.6. B-52 med brintbombe styrter ned i Thule 1968

7.2.3.7. Kronprinsesse Margrethe og Prins Henrik bliver gift 1967

7.2.3.8. Studenter besætter Universitetet 1968

7.2.3.9. Billedpornografien frigives 1969

7.3. Stil

7.3.1. Film

7.3.1.1. Udland

7.3.1.1.1. Psycho 1960

7.3.1.1.2. La Dolce Vita 1960

7.3.1.1.3. Spartacus 1960

7.3.1.1.4. Bonnie and Clyde 1967

7.3.1.1.5. Easy Rider 1969

7.3.1.1.6. Fagre voksne verden 1967

7.3.1.1.7. Rumrejsen år 2001 1968

7.3.1.1.8. Den gode, den onde og den grusomme 1966

7.3.1.2. Indland

7.3.1.2.1. Harry og Kammertjeneren 1962

7.3.1.2.2. Støvsugerbanden 1963

7.3.1.2.3. Reptilicus 1961

7.3.1.2.4. Sult 1966

7.3.1.2.5. Baronesse på Benzintanken 1960

7.3.1.2.6. Poeten og Lillemor 1961

7.3.1.2.7. Sytten 1965

7.3.1.3. TV-shows

7.3.1.3.1. Bonanza 1959-74

7.3.2. Musik

7.3.2.1. Udland

7.3.2.1.1. Bob Dylan

7.3.2.1.2. Musicalen Hair

7.3.2.1.3. Motown

7.3.2.1.4. Janis Joplin

7.3.2.1.5. Jimi Hendrix

7.3.2.1.6. The Beatles

7.3.2.1.7. The Rolling Stones

7.3.2.1.8. The Who

7.3.2.1.9. Simon & Garfunkel

7.3.2.1.10. The Beach Boys

7.3.2.1.11. The Doors

7.3.2.1.12. Tom Jones

7.3.2.1.13. Chubby Checker 1961

7.3.2.1.14. The Animals

7.3.2.1.15. The Mamas & The Papas

7.3.2.1.16. Pat Bone

7.3.2.1.17. Jefferson Airplane

7.3.2.1.18. Cornelis Vreeswijk

7.3.2.2. Indland

7.3.2.2.1. Otto Brandenburg

7.3.2.2.2. Steppeulvene

7.3.2.2.3. Savage Rose

7.3.2.2.4. Giro 413

7.3.2.2.5. Burnin Red Ivanhoe

7.3.2.2.6. Pigtråd

7.3.2.2.7. Jørgen Mylius 1963

7.3.2.2.8. Niels-Henning Ørsted Petersen

7.3.2.2.9. Cæsar

7.3.2.2.10. Poul Dissing

7.3.3. Litteratur

7.3.3.1. Udland

7.3.3.1.1. John Fowles

7.3.3.1.2. Günter Grass

7.3.3.1.3. John le Carré

7.3.3.1.4. Doris Lessing

7.3.3.1.5. John Cleland: Fanny Hill

7.3.3.1.6. Joseph Heller

7.3.3.1.7. Kurt Vonnegut

7.3.3.1.8. Günter Grass

7.3.3.2. Indland

7.3.3.2.1. Thorkild Hansen

7.3.3.2.2. Ernest Bruun Olsen

7.3.3.2.3. Inge Christensen

7.3.3.2.4. Klaus Rifberg

7.3.3.2.5. Leif Panduro

7.3.3.2.6. Per Højholt

7.3.3.2.7. Peter Seeberg

7.3.3.2.8. Thorkild Bjørnvig

7.3.3.2.9. Hans Scherfig

7.3.4. Mode

7.3.4.1. Jeans

7.3.4.2. t-shirt

7.3.4.3. Drip dry spun-nylon-skjorter

7.3.4.4. Gabadinesmoking

7.3.4.5. Twiggy

7.3.4.6. Langt hår

7.3.4.6.1. Carmen Curlers

7.3.4.7. "Carnaby Street" tøj

7.3.4.8. Blue denim

7.3.4.9. Ribstikkede dragter

7.3.4.10. Sko

7.3.4.10.1. Træsko i pastelfarver

7.3.4.10.2. Spidse sko, stilethæle

7.3.4.10.3. Ørkenstøvler

7.3.4.10.4. "Sundhedssandaler"

7.3.4.11. Margit og Erik Brandt

7.3.4.12. Bent Visti

7.3.4.13. Søs og Ib Drasbæk

7.3.4.13.1. Overalls

7.3.4.13.2. Dranella

7.3.4.14. Lange, løse kjoler

7.3.4.14.1. Nededele i stærke farver

7.3.4.15. Militærtøj fra overskudslagre

7.3.4.16. Hvide svenske militærfrakker med fåreskin på indersiden

7.3.4.17. Hjerteformede lapper

7.3.4.18. Yves Saint Laurent

7.3.4.18.1. Pierre Cardin

7.3.5. Reklamer

7.3.5.1. Ren ny uld

7.3.5.2. Imperial

7.3.5.3. Arena 1961

7.3.5.4. Ray Ban

7.3.6. Arkitektur

7.3.6.1. Design

7.3.6.1.1. Verner Panton

7.3.6.2. SAS-Royal Hotel 1960

7.3.6.3. Le Corbursier

7.3.6.4. Domus Vista 1969

7.3.6.5. Høje Gladsaxe 1966

7.3.7. Ungdomsliv

7.3.7.1. Anders And & Co

7.3.7.2. Rock, beat og Folkmusic

7.3.7.3. Provoer, blomsterbørn, bevidsthedsudvidende stoffer

7.3.7.3.1. betagelse af revolution

7.3.7.4. Love Ins i Kongens Have 1967

7.3.7.5. Slumstormere

7.3.7.5.1. Sofiegården

7.3.7.6. Action Man

7.3.8. Billedkunst

7.3.8.1. Per Kirkeby

7.3.8.2. Andy Warhol

7.3.8.3. Kurt Trampedach

7.3.8.4. Roy Lichtenstein

7.4. Teknologi

7.4.1. Hulkort

7.4.2. CPR-nummer

7.4.3. Trækprocent

7.4.4. P-pillen og spiralen

7.4.5. Olieraffenaderier

7.4.6. Rødovre Centrum 1966

7.4.7. Hårspray

7.4.8. IKEA (DK 1969)

7.4.9. Jumbojetten 1968

8. 70´erne

8.1. Begivenheder

8.1.1. Indland

8.1.1.1. Rødstrømpebevægelsen

8.1.1.1.1. Kvindebevægelsen

8.1.1.2. Thylejren

8.1.1.3. Fristaden Christiania oprettes 1971

8.1.1.3.1. Problemer med pushere og stofmisbrug

8.1.1.4. Tvind Den rejsende højskole 1971

8.1.1.5. Demonstration mod Verdenbanken

8.1.1.6. Dronning Margrethe bliver regent 1972

8.1.1.7. RUC 1972

8.1.1.8. EF afstemning og medlemskab 1972

8.1.1.8.1. Folkebevægelsen mod EF

8.1.1.9. Jordskredsvalg i december 1973

8.1.1.10. Miljøministerium i 1973

8.1.1.11. Fri abort 1973

8.1.1.12. Solvognen: Julemandshæren i Magasin 1974

8.1.1.13. Ny bistandslov 1975

8.1.1.14. Barsebäck 1975

8.1.1.15. Bådflygtninge fra Vietnam 1975

8.1.1.16. Grønland får hjemmestyre 1978

8.1.1.17. Oliekrise 1973 og 1979

8.1.1.17.1. Poltisk var der vilje til at indføre atomkraft, men befolkningen var imod, så op gennem 70´erne besluttede regeringen at satse på naturgas.

8.1.1.17.2. Bilfrie søndage 73-74

8.1.1.17.3. Eksperimenter med vedvarende energi

8.1.1.17.4. Energiministerium 79

8.1.1.18. Ændrede familiemønstre

8.1.1.19. Prisstigninger på råvarer, stigende lønudgifter

8.1.1.20. Landsforeningen for bøsser og lesbiske 1977

8.1.1.21. Bombemanden fra Gladsaxe 1978

8.1.1.22. Store værfter som Nakskov, Helsingør og Aalborg måtte lukke.

8.1.1.23. Provinsbryggerier blev udkonkurreret

8.1.2. Udland

8.1.2.1. Idi Amin kommer til magten i Uganda 1971

8.1.2.2. Baader-Meinhofs hovedpersoner anholdes 1972

8.1.2.3. Strejker, sabotage og kampe i Nordirland 1972

8.1.2.4. Storoffensiv mod Sydvietnam 1972

8.1.2.5. Watergateskandalen

8.1.2.6. Nixon i Kina 1972

8.1.2.7. Militærkup i Chile 1973

8.1.2.8. Sovjetunionen invaderede Afghanistan 1979

8.1.2.9. Fredsaftale i Vietnam 1973

8.1.2.10. Borgerkrig i Libanon 1975

8.1.2.11. General Franco dør 1975

8.1.2.12. Soweto-opstanden 1976

8.1.2.13. Mao dør 1976

8.1.2.14. Det tyske efterår 1977

8.1.2.14.1. Sjakalen Carlos

8.1.2.15. Sandinisterne tager magten i Nicaragua 1978

8.1.2.16. Kollektivt selvmord i Jonestown 1978

8.1.2.17. Den iranske revolution 1979

8.1.2.17.1. yatollah Khomeini

8.1.2.18. SALT I og SALT II aftalerne 1972 1979

8.1.2.19. Radioaktivt udslip på Tremileøen, Pensylvania 1979

8.1.3. Idræt

8.1.3.1. OL i München 1972

8.1.3.1.1. Massakren på israelske atleter

8.1.3.1.2. Mark Spitz 7 medaljer

8.1.3.2. Rumble in the Jungle 1974

8.1.3.3. OL i Montreal 1976

8.1.3.3.1. Nadia Comaneci

8.1.3.3.2. Leon Spinks

8.1.3.4. Bjørn Borg

8.1.3.4.1. Jimmi Conners

8.1.3.5. Larry Bird

8.1.3.5.1. Kareem Abdul-Jabbar

8.1.3.6. Franz Beckenbauer

8.1.3.6.1. Johan Cruyff

8.1.3.7. Niki Lauda

8.1.3.8. Kommercialisering af sporten

8.1.3.9. Lene Køppen

8.1.3.10. Allan Simonsen

8.1.3.10.1. Henning Jensen

8.1.3.11. Ole Olsen

8.1.3.12. Tom Bogs

8.1.3.13. Lasse Virén

8.1.3.14. Ingemar Stenmark

8.2. Stil

8.2.1. Film

8.2.1.1. Indland

8.2.1.1.1. Olsenbanden

8.2.1.1.2. Drenge

8.2.1.1.3. Mig og Charly

8.2.1.1.4. Sengekantsfilm

8.2.1.1.5. Familien Gyldenkål

8.2.1.1.6. Vinterbørn

8.2.1.2. Udland

8.2.1.2.1. Clockwork Orange

8.2.1.2.2. Cabaret

8.2.1.2.3. The Godfather

8.2.1.2.4. Eksorcisten

8.2.1.2.5. Gøgereden

8.2.1.2.6. Chinatown

8.2.1.2.7. Jaws

8.2.1.2.8. Rocky

8.2.1.2.9. Taxidriver

8.2.1.2.10. Star Wars

8.2.1.2.11. The Deer Hunter

8.2.1.2.12. Apocalypse Now

8.2.1.2.13. Midnight Express

8.2.1.2.14. Det tårnhøje helvede

8.2.1.2.15. Mig og Annie

8.2.1.2.16. Life of Brian 1979

8.2.1.2.17. Saturday Night Fever 1977

8.2.1.2.18. Papillon 1973

8.2.1.3. TV-serie

8.2.1.3.1. En by i provinsen

8.2.1.3.2. McCloud

8.2.1.3.3. Kojak

8.2.1.3.4. Kanal 22

8.2.1.3.5. Fiskerne

8.2.1.3.6. Roots (Rødder) 1976

8.2.1.3.7. Rich man poor man (To brødre) 1976

8.2.1.3.8. M*A*S*H

8.2.1.3.9. Det lille hus på Prærien

8.2.1.3.10. Happy days (Fonzie) 1974

8.2.1.3.11. Holocaust

8.2.1.3.12. Quincy

8.2.2. Musik

8.2.2.1. Indland

8.2.2.1.1. John Mogensen

8.2.2.1.2. Gasolin

8.2.2.1.3. Gnags

8.2.2.1.4. Bifrost

8.2.2.1.5. Røde mor

8.2.2.1.6. Shu-bi-dua

8.2.2.1.7. Shit & Chanel

8.2.2.1.8. Skousen & Ingemann

8.2.2.1.9. C.V. Jørgensen

8.2.2.1.10. The Walkers

8.2.2.1.11. Povl Dissing

8.2.2.1.12. Pia Raug

8.2.2.2. Udland

8.2.2.2.1. Slade

8.2.2.2.2. Suzi Quatro

8.2.2.2.3. ABBA

8.2.2.2.4. Bob Marley

8.2.2.2.5. Fleetwood Mac

8.2.2.2.6. Pink Floyd

8.2.2.2.7. Gloria Gaynor

8.2.2.2.8. David Bowie

8.2.2.2.9. Alice Cooper

8.2.2.2.10. Electric Light Orchestra

8.2.2.2.11. James Brown

8.2.2.2.12. Ike & Tina Turner

8.2.2.2.13. Earth, Wind & Fire

8.2.2.2.14. Frank Zappa

8.2.2.2.15. Bachman Turner Overdrive

8.2.2.2.16. The Osmonds

8.2.2.2.17. Don McLean

8.2.2.2.18. Radio Luxembourg

8.2.3. Litteratur

8.2.3.1. Indland

8.2.3.1.1. Dan Turell

8.2.3.1.2. Vita Andersen

8.2.3.1.3. Suzanne Brøgger

8.2.3.1.4. Hans-Jørgen Nielsen

8.2.3.1.5. Benny Andersen

8.2.3.1.6. Lola Baidel

8.2.3.1.7. Dea Trier Mørk

8.2.3.1.8. Martha Christensen

8.2.3.1.9. Charlotte Strandgaard

8.2.3.1.10. Anders Bodelsen

8.2.3.1.11. Christian Kampmann

8.2.3.1.12. Per Højholt

8.2.3.1.13. Henrik Stangerup

8.2.3.1.14. Peter Laugesen

8.2.3.1.15. Ebbe Kløvedal Reich

8.2.3.1.16. Kirsten Thorup

8.2.3.1.17. Dagmar Andreasen

8.2.3.1.18. Dorit Willumsen

8.2.3.2. Udland

8.2.3.2.1. Per Olov Enquist

8.2.3.2.2. Erica Jong

8.2.3.2.3. Maj Sjöwall og Per Wahlöö

8.2.3.2.4. Simone de Beauvoirs

8.2.4. Mode

8.2.4.1. Sweatshirt

8.2.4.2. ingen makeup

8.2.4.3. krøllejern

8.2.4.4. Gul AGV-hjelm

8.2.4.5. Parkacoat

8.2.4.6. Afganerpels

8.2.4.6.1. Patchwork

8.2.4.7. hønsestrik

8.2.4.7.1. Peru-huer

8.2.4.8. Islændertrøje

8.2.4.9. Træskostøvler

8.2.4.10. Fuldskæg

8.2.4.11. Forklæder med smæk og seler

8.2.4.12. Busseronne

8.2.4.12.1. Skjorte uden flipper

8.2.4.13. Nørregaard på Strøget

8.2.4.14. Wranglerjakke med stålbørste i brystlommen

8.2.4.15. Brune akryltrøjer

8.2.4.15.1. Pastelfarvede kassebukser

8.2.4.16. Cybill Shepherd

8.2.4.16.1. Lauren Hutton

8.2.5. Mad

8.2.5.1. Brune ris

8.2.5.2. Linser

8.2.5.3. Schou Epa

8.2.5.4. Fondue

8.2.6. Arkitektur

8.2.6.1. Rigshospitalet

8.2.6.2. Vollsmose

8.2.6.3. Herlev Hospital 1976

8.2.6.4. Det Hvide Snit 1975

8.2.7. Reklamer

8.2.7.1. Philips

8.2.7.2. Rexona

8.2.7.3. Faxe Fad

8.2.7.4. Jolly Cola 1975

8.2.7.5. Botaniq Shampoo

8.2.8. Billedkunst

8.2.8.1. Viggo Rivad

8.2.8.2. Bjørn Wiinblad

8.2.8.3. Bjørn Nørgaard

8.2.9. Ungdomskultur

8.2.9.1. Roskildefestival fra 1971

8.2.9.2. Jesus Christ Superstar

8.2.9.3. "Vild", sanselig kultur i modsætning til voksenlivets stivnere former

8.2.9.4. Interrail 1972

8.2.9.5. Vinterferie

8.2.9.6. Sven Wernstrøm klassekamp romaner

8.2.9.7. Stofmisbrug

8.2.9.8. Huset i Magstræde 1972

8.2.9.9. Ugens Rapport - Lige på og hårdt 1972

8.2.9.10. Børnemagt

8.2.9.11. 18 års valgret 1978

8.2.9.12. "No Future" generation 1977

8.2.9.13. Clackers

8.2.10. Sprog

8.3. Teknologi

8.3.1. EDB og datamaskiner

8.3.2. Betamax 1975

8.3.3. VHS 1976

8.3.4. Vindmølleparker

8.3.5. Jordvarme

8.3.6. F-16

8.3.7. Kommunekemi A/S 1973

8.3.8. Parcelhus

8.3.9. Playmobil 1974

8.4. Personer

8.4.1. Indland

8.4.1.1. Kultur

8.4.1.1.1. Jørgen Ryg

8.4.1.1.2. Preben Kaas

8.4.1.1.3. Trille

8.4.1.1.4. Erik Balling

8.4.1.1.5. Tine Bryld

8.4.1.1.6. Jacob Holdt

8.4.1.1.7. Drude Dahlerup

8.4.1.1.8. Drude Dahlerup

8.4.1.2. Politik

8.4.1.2.1. Henning Christophersen

8.4.1.2.2. Anker Jørgensen

8.4.1.2.3. Erhard Jakobsen

8.4.1.2.4. Mogens Glistrup

8.4.1.2.5. Mogens Glistrup

8.4.1.2.6. Gert Petersen

8.4.1.2.7. LOs Thomas Nielsen

8.4.1.2.8. Jan Bonde Nielsen

8.4.1.2.9. Kjeld Olesen

8.4.1.2.10. Erling Olsen

8.4.2. Udland

8.4.2.1. Kultur

8.4.2.1.1. Charles Bronson

8.4.2.1.2. Warren Beatty

8.4.2.1.3. Faye Dunaway

8.4.2.1.4. Jessica Lange

8.4.2.1.5. Robert Redford

8.4.2.1.6. John Travolta

8.4.2.2. Politik

8.4.2.2.1. Henry Kissinger

8.4.2.2.2. Jimmy Carter

8.4.2.2.3. Savador Allende

8.4.2.2.4. Ho Chi Minh

8.4.2.2.5. Che Guevara

8.4.2.2.6. Anwar Sadat

8.4.2.2.7. Augusto Pinochet

8.4.2.2.8. Menachem Begin

8.4.2.2.9. Hanns Martin Scheyer

9. 80´erne

9.1. Begivenheder

9.1.1. Idræt

9.1.1.1. OL 1980 Moskva

9.1.1.1.1. Japan, Vesttyskland og USA boycuttede lejene

9.1.1.1.2. Sebastian Coe

9.1.1.1.3. Hans-Henrik Ørsted

9.1.1.1.4. Teófilo Stevenson

9.1.1.2. OL 1984 Los Angeles

9.1.1.2.1. Carl Lewis

9.1.1.2.2. Sovjetunionen og de øvrige østblok-lande (med undtagelse af Rumænien og Jugoslavien) boycuttede legene

9.1.1.3. OL i Seoul 1988

9.1.1.3.1. Ben Johnson dopingskandale

9.1.1.3.2. Florence Griffith-Joyner

9.1.1.3.3. Steffi Graf

9.1.1.3.4. Dan Frost

9.1.1.4. Fodbold VM i Mexico 1986

9.1.1.4.1. Roligan

9.1.1.4.2. Preben Elkjær

9.1.1.4.3. Michael Laudrup

9.1.1.4.4. Sepp Piontekk

9.1.1.5. Wayne Gretzky

9.1.1.6. Earvin "Magic" Johnson

9.1.1.7. Michel Platini

9.1.1.8. Mike Tyson

9.1.1.9. Morten Frost

9.1.1.10. John McEnroe

9.1.1.11. Boris Becker

9.1.2. Udland

9.1.2.1. Falklandskrigen

9.1.2.2. Mordet på John Lennon

9.1.2.3. Tankskibet Exxon Valdez

9.1.2.4. Mathias Rust lander på Den Røde Plads 1987

9.1.2.5. EF indfører regulering af produktionens størrelse.

9.1.2.6. Iran-Irak-krigen 1980 - 88

9.1.2.7. Krig om Falklandsøerne 1982

9.1.2.8. Indira Gandhi bliver myrdet 1984

9.1.2.9. Tjernobyl 1986

9.1.2.10. Amerikansk angreb i Libyen 1986

9.1.2.11. Palæstinensere indleder Intifaden mod den israelske besættelse 1987

9.1.2.12. Berlinmuren falder 1989

9.1.2.13. Irak erobrer Kuwait 1989

9.1.2.14. Kampe og demonstrationer på Den Himmelske Fredsplads 1989

9.1.3. Indland

9.1.3.1. Blekingegade banden

9.1.3.2. Uroligheder ved Byggeren 1980

9.1.3.3. Bullshit og Hells Angles

9.1.3.4. Borgerlig regering 1982

9.1.3.5. Fodnotepolitik

9.1.3.6. Kartoffelkur i 1986

9.1.3.7. Udlændingelove i 1983, 1985

9.1.3.8. New Public Management

9.1.3.9. Arbejdstiden blev i 1987 nedsat til 37 timer.

9.1.3.10. Discountbutikker

9.2. Personer

9.2.1. Indland

9.2.1.1. Egon Weidekamp

9.2.1.2. Poul Schlüter

9.2.1.2.1. Erik Ninn-Hansen

9.2.1.3. Uffe Elleman

9.2.1.3.1. Bertel Haarder

9.2.1.4. Anker Jørgensen

9.2.1.4.1. Svend Auken

9.2.1.5. Pia Kjærsgaard

9.2.1.6. Preben Møller Hansen

9.2.1.7. Niels Helveg Petersen

9.2.1.8. Mimi Stilling Jakobsen

9.2.2. Politik

9.2.2.1. Lech Walesa

9.2.2.2. Leonid Bresjnev

9.2.2.3. Mikhail Gorbatjov

9.2.2.4. Ronald Reagan

9.2.2.5. Oluf Palme

9.2.2.6. Margarete Thatcher

9.2.2.7. Manuel Noreaga

9.2.2.8. Sadam Hussain

9.2.2.9. Gro Harlem Brundtland

9.2.2.10. Vacslav Harvel

9.2.2.11. Muammar Gaddafi

9.2.2.12. François Mitterrand

9.2.2.13. Desmond Tutu

9.2.3. Kultur

9.2.3.1. Michael J. Fox

9.2.3.2. Gerard Depardieu

9.2.3.3. Patrick Swayze

9.2.3.4. Michelle Pfeiffer

9.2.3.5. Lady Diana

9.2.3.6. Diego Maradona

9.2.3.7. Kim Schumacher

9.2.3.8. Janni (Spies) Kjær

9.2.3.9. Poul Nesgaard

9.2.3.10. Dan Rachlin

9.2.3.11. Camilla Miehe-Renard

9.3. Stil

9.3.1. Musik

9.3.1.1. Punk/Modz

9.3.1.1.1. Dead Kennedys

9.3.1.1.2. The Clash

9.3.1.1.3. Joy Division

9.3.1.1.4. Sex Pistols

9.3.1.1.5. Ramones

9.3.1.1.6. The Jam

9.3.1.2. New Wave/New Romantic

9.3.1.2.1. Duran Duran

9.3.1.2.2. Depeche Mode

9.3.1.2.3. ABC

9.3.1.2.4. Simple Minds

9.3.1.2.5. The Human League

9.3.1.2.6. U2

9.3.1.2.7. Thompson Twins

9.3.1.2.8. Visage

9.3.1.2.9. Adam & The Ants

9.3.1.2.10. B-52´s

9.3.1.2.11. Blondie

9.3.1.2.12. Culture Club

9.3.1.2.13. Ultravox

9.3.1.2.14. Talking Heads

9.3.1.2.15. Spandau Ballet

9.3.1.2.16. Heaven 17

9.3.1.2.17. Yazoo

9.3.1.2.18. Kajagoogo

9.3.1.2.19. Tears for Fears

9.3.1.3. Dansk

9.3.1.3.1. Lars H.U.G

9.3.1.3.2. Tøsedrengene

9.3.1.3.3. Martin Hall

9.3.1.3.4. Sussi & Leo

9.3.1.3.5. Thomas Helmig

9.3.1.3.6. News

9.3.1.3.7. Laid Back

9.3.1.3.8. MC Einar

9.3.1.3.9. Dodo & the Dodos

9.3.1.3.10. The Sods

9.3.1.3.11. Gnags

9.3.1.3.12. Lis Sørensen

9.3.1.3.13. Rugsted & Kreutzfeldt

9.3.1.3.14. TV-2

9.3.1.3.15. Gangway

9.3.1.4. Pop

9.3.1.4.1. Michael Jackson

9.3.1.4.2. Prince

9.3.1.4.3. Bruce Springsteen

9.3.1.4.4. Madonna

9.3.1.4.5. Wham!

9.3.1.4.6. Europe

9.3.1.4.7. Samantha Fox

9.3.1.4.8. The Police

9.3.1.4.9. Phil Collins

9.3.1.4.10. Billy Idol

9.3.1.4.11. Live Aid

9.3.1.4.12. Eurythmics

9.3.1.4.13. Nena

9.3.1.4.14. Aha

9.3.1.4.15. Pet Shop Boys

9.3.1.4.16. Whitney Houston

9.3.1.4.17. Dire Straits

9.3.1.4.18. Toto

9.3.2. Mode

9.3.2.1. Erik Mortensen

9.3.2.2. La Coste

9.3.2.2.1. Robe di Kappa

9.3.2.3. crepejern og crepehår

9.3.2.4. plastikarmbånd i neon- og pastelfarver

9.3.2.5. sejlersko

9.3.2.6. Lennart Raaholt

9.3.2.7. Marc O´Polo

9.3.2.7.1. Ball

9.3.2.8. Armani

9.3.2.9. René Toft Simonsen

9.3.2.9.1. Monika Schnarre

9.3.2.10. Matinique

9.3.2.10.1. Inwear

9.3.2.11. Fotograf Gunnar Larsen

9.3.2.11.1. Lotte Heise

9.3.2.12. Moon Boots

9.3.2.13. Gulerodsbukser

9.3.3. Arkitektur

9.3.3.1. Design

9.3.3.1.1. Ole Palsby

9.3.3.2. Spreckelsen

9.3.3.3. Henning Larsen

9.3.3.4. Ernst Lohse

9.3.3.4.1. Byport

9.3.3.5. Jacob Blegvad

9.3.3.6. Jørn Utzon

9.3.3.6.1. Paustians møbelhus

9.3.3.7. Lundgaard og Trapholt

9.3.4. Litteratur

9.3.4.1. Michael Strunge

9.3.4.1.1. Billedpistolen 1985

9.3.4.2. Søren Ulrik Thomsen

9.3.4.2.1. City Slang

9.3.4.3. Pia Tafdrup

9.3.4.4. Bo Green Jensen

9.3.4.4.1. "Det tyvende århundredes myte er myten om et jeg, der giver mening, i en verden, der tilsyneladende ikke gør det."

9.3.4.5. Ib Michael

9.3.4.6. Inger Christensen

9.3.4.7. Dorit Willumsen

9.3.4.7.1. Glemslens forår 1988

9.3.4.8. Per Højholt

9.3.4.9. Henrik Nordbrandt

9.3.4.10. Ivan Malinowski

9.3.4.11. Susanne Brøgger

9.3.4.12. Bjarne Reuter

9.3.4.13. Svend Åge Madsen

9.3.4.14. Udland

9.3.4.14.1. Milan Kundera

9.3.4.14.2. Fay Weldon

9.3.4.14.3. Salman Rushdie

9.3.4.14.4. Gabriel Garcá Márquez

9.3.4.14.5. Isabel Allende

9.3.4.14.6. Truman Capote

9.3.4.14.7. Paul Auster

9.3.4.14.8. John Irving

9.3.4.14.9. Umberto Eco

9.3.4.14.10. Stephen King

9.3.4.14.11. Jean M. Auel

9.3.4.14.12. Solzenicyn

9.3.5. Madkultur

9.3.5.1. Fast food

9.3.5.1.1. McDonalds

9.3.5.2. Pasta Basta

9.3.5.3. Lørdagskylling

9.3.5.4. Avocado med rejer

9.3.5.5. Culottesteg, salat og pommes frites

9.3.6. Film

9.3.6.1. Indland

9.3.6.1.1. Walter & Carlo 1985

9.3.6.1.2. Midt om Natten 1984

9.3.6.1.3. Bille August

9.3.6.1.4. Kundskabens Træ 1981

9.3.6.1.5. Flamberede hjerter

9.3.6.1.6. Dansen med Regitze 1989

9.3.6.1.7. Babettes Gæstebud 1987

9.3.6.1.8. Trier: Forbrydelsens Element 1984

9.3.6.2. Udland

9.3.6.2.1. Back to the Future

9.3.6.2.2. Beverly Hills Cop

9.3.6.2.3. Dirty Dancing

9.3.6.2.4. Wargames

9.3.6.2.5. E.T.

9.3.6.2.6. 9 1/2 uge

9.3.6.2.7. Rambo

9.3.6.2.8. Crocodile Dundee

9.3.6.2.9. The Terminator 1984

9.3.6.2.10. Blue Velvet 1986

9.3.6.2.11. Wall Street 1987

9.3.6.2.12. Sex, lies and videotape 1989

9.3.6.3. TV-Serier

9.3.6.3.1. Miami Vice 84-89

9.3.6.3.2. Dallas 80-82

9.3.6.3.3. Dollars 83-88

9.3.6.3.4. Matador 78-82

9.3.6.3.5. The Cosby Show 84-92

9.3.7. Billedkunst

9.3.7.1. Elmer

9.3.7.2. Kehnet Nielsen

9.3.7.3. Michael Kvium

9.3.7.4. HT-bussernes udsmykning

9.3.7.5. Jørn Thorsen

9.3.7.6. Per Arnoldi

9.3.7.7. Richard Mortensen

9.3.7.8. Arken Ishøj 1996

9.3.7.8.1. Anna Castberg

9.3.7.9. Jeff Koons

9.3.7.10. Ole Sporring

9.3.7.11. Poul Gernes

9.3.7.12. Bjørn Nørgaard

9.3.7.13. Bjørn Nørgaard

9.3.7.14. Patrick Nagel

9.3.8. Reklamer

9.3.8.1. Sort Guld 1984

9.3.8.2. Triumph Undertøj

9.3.8.3. Martini

9.3.8.4. Auqa Minerale

9.3.8.5. Dim Up

9.3.8.6. Gevalia

9.3.9. Humor

9.3.9.1. Linje 3

9.3.9.2. De nattergale

9.4. Børne TV

9.4.1. Hullet i jorden

9.4.2. Tom & Jess

9.5. Ungdomskultur

9.5.1. Nå-generationen og No Future

9.5.2. Coma Club

9.5.3. Yuppier

9.5.3.1. Riskær og Baron Reedtz-Thott

9.5.3.2. Café Victor

9.5.3.3. Annabell´s

9.5.3.4. La Brasserie

9.5.3.5. On the Rocks

9.5.3.6. Privé

9.5.4. BZ-bevægelsen

9.5.4.1. Allotria

9.5.4.1.1. Ryesgade

9.5.5. Electric boogie, scratch, breakdance, graffiti

9.5.6. Fitness og Body Building

9.5.7. AIDS

9.5.8. Nye ord

9.5.9. MTV

9.5.10. Scala

9.5.11. Pinsekarneval

9.5.12. Nextstop

9.5.13. Greenpeace

9.5.14. Lokalradio

9.5.15. Rytmisk musikkonservatorie 1986

9.5.16. TannHäuser

9.5.16.1. Ugly Bugly Drink

9.5.17. Café Kasnapolsky

9.5.17.1. Café Floss

9.5.17.1.1. Café Dan Turell

9.6. Teknologi

9.6.1. PC´en

9.6.2. Klippekort

9.6.3. TV 2 1988

9.6.4. Bioetik og gensplejsning

9.6.5. Tastetyve

9.6.6. Stjernekrigsprojekt SDI

9.6.7. Silicon Valley

9.6.8. Mobil Telefon

9.6.9. Donkey Kong

9.6.10. Walkman, Discman

9.6.11. Broer

9.6.11.1. Vejlefjordbroen 1980

9.6.11.2. Farøbroen 1984

9.6.11.3. Første spadestik til Storebæltsbroen 1988

9.6.12. Rumfærge-programmet

9.6.13. Ellert 1985

9.6.14. Kabel- og satellit-tv

9.6.15. Dankort 1983

9.6.16. Lynetten

10. 90´erne

10.1. Begivenheder

10.1.1. Indland

10.1.1.1. Tamilsagen 1989-1993

10.1.1.2. Integrationsproblemer

10.1.1.2.1. Tørklæde debat

10.1.1.2.2. Arrangerede ægteskaber

10.1.1.3. Kongeligt bryllup Joakim/Alexandra 1995

10.1.1.4. EU Folkeafstemninger

10.1.1.4.1. 2. juni 1992

10.1.1.4.2. 18. maj 1993

10.1.1.5. Kamp om formandsposten i Socialdemokratiet 1992

10.1.1.6. Poul Nyrup Regeringen 1993

10.1.2. Udland

10.1.2.1. Folkemord i Rwanda 1994

10.1.2.2. FN-styrke i Somalia 1993-95

10.1.2.3. Angreb på amerikanske ambassader i Afrika 1998

10.1.2.4. Krigen i Bosnien 1991-95

10.1.2.5. NATO-tropper sættes ind i Kosovo 1999

10.1.2.6. de Klerk frigiver Nelson Mandela 1990

10.1.2.6.1. Mandela bliver præcident 1994

10.1.3. Idræt

10.1.3.1. OL i Atlanta 1996

10.1.3.1.1. Guld til håndboldpigerne

10.1.3.1.2. Guld til Poul Erik Høyer

10.1.3.1.3. Guldfireren

10.1.3.1.4. Sølv til Rolf Sørensen

10.1.3.2. Ol i Barcelona 1992

10.1.3.2.1. The Dream Team

10.1.3.2.2. Bronze til Brian Nielsen

10.1.3.3. Bjarne Riis vinder Tour de France1996

10.1.3.3.1. Indurain

10.1.3.3.2. Mader/Leth

10.1.3.4. Lance Armstrong VM 1993

10.1.3.4.1. Tour de France 1999

10.1.3.5. Wilson Kipketer

10.1.3.6. Marco Van Basten

10.1.3.6.1. Ruud Gullit

10.1.3.7. Manchester United

10.1.3.7.1. "The Treble" 1999

10.1.3.8. Mette Jacobsen

10.1.3.9. Camilla Martin

10.1.3.9.1. Peter Gade

10.1.3.10. Europamestre i Fodbold 1992

10.1.3.10.1. Brian Laudrup

10.1.3.11. Brøndy IF i semifinalen i UEFA-cuppen 1990 - 91

10.1.3.12. Michael Jordan

10.2. Stil

10.2.1. Musik

10.2.1.1. Udland

10.2.1.1.1. Spice Girls

10.2.1.1.2. Grunge

10.2.1.1.3. Britpop

10.2.1.1.4. Björk

10.2.1.1.5. MC Hammer

10.2.1.1.6. Gangster Rap

10.2.1.1.7. Technotronic

10.2.1.1.8. Seal

10.2.1.1.9. Salt-N-Peper

10.2.1.1.10. No Doubt

10.2.1.1.11. Natalie Imbruglia

10.2.1.1.12. Lenny Kravitz

10.2.1.1.13. Shaggy

10.2.1.1.14. Alanis Morrisette

10.2.1.1.15. R.E.M.

10.2.1.1.16. Marky Mark And The Funky Bunch

10.2.1.1.17. Backstreet Boys

10.2.1.1.18. EMF

10.2.1.1.19. Stereo MC

10.2.1.1.20. Deee-Lite

10.2.1.1.21. Ricky Martin

10.2.1.1.22. 4 Non Blondes

10.2.1.1.23. Everything But The Girl

10.2.1.1.24. Sinéad O'Connor

10.2.1.1.25. Jamiroquai 1992

10.2.1.2. Indland

10.2.1.2.1. Kashmir

10.2.1.2.2. Caroline Henderson

10.2.1.2.3. Whigfield

10.2.1.2.4. Drori-Hansen-Furniture

10.2.1.2.5. Dizzy Miss Lizzy

10.2.1.2.6. Auqa

10.2.1.2.7. Østkyst Hustlers

10.2.1.2.8. Humleridderne

10.2.1.2.9. D-A-D

10.2.1.2.10. Sko/Torp

10.2.1.2.11. Cut´N´Move

10.2.1.2.12. Me & My

10.2.1.2.13. Loveshop

10.2.1.2.14. Cool Corona

10.2.2. Film

10.2.2.1. Indland

10.2.2.1.1. Europa 1991

10.2.2.1.2. Drengene fra Sankt Petri 1991

10.2.2.1.3. Russian Pizza Blues 1992

10.2.2.1.4. Jungledyret 1993

10.2.2.1.5. De Frigjorte 1993

10.2.2.1.6. Det forsømte forår 1993

10.2.2.1.7. Nattevagten 1994

10.2.2.1.8. Breaking the Waves 1996

10.2.2.1.9. Pusher 1996

10.2.2.1.10. Frøken Smillas fornemmelse for sne 1997

10.2.2.1.11. Lets get lost 1997

10.2.2.1.12. Festen 1998

10.2.2.1.13. Den eneste ene 1999

10.2.2.1.14. Bornholms stemme 1999

10.2.2.1.15. Mifunes sidste sang 1999

10.2.2.1.16. Kærlighed ved første hik 1999

10.2.2.1.17. I Kina spiser de hunde 1999

10.2.2.2. Udland

10.2.2.2.1. Pretty Woman 1990

10.2.2.2.2. Ondskabens øjne 1991

10.2.2.2.3. Basic Instinct 1992

10.2.2.2.4. Jurassic Park 1993

10.2.2.2.5. Forrest Gump 1994

10.2.2.2.6. Pulp Fiction 1996

10.2.2.2.7. Fargo 1996

10.2.2.2.8. Trainspotting 1996

10.2.2.2.9. Titanic 1997

10.2.2.3. TV-serier

10.2.2.3.1. Beverly hills 90210

10.2.2.3.2. X-files

10.2.2.3.3. Damernes Magasin

10.2.2.3.4. Taxa

10.2.2.3.5. Robinson Ekspeditionen

10.2.2.3.6. Strisser på Samsø 97

10.2.2.3.7. Stripperkongens piger

10.2.2.3.8. Simpsons

10.2.2.3.9. South Park

10.2.2.3.10. Charlot og Charlotte 1996

10.2.2.3.11. Beavis & Butthead

10.2.2.3.12. Big Brother

10.2.2.3.13. Eleva2eren

10.2.2.3.14. Meyerheim & Co

10.2.2.3.15. Riget

10.2.2.3.16. Transit

10.2.2.3.17. Twin Peaks

10.2.2.3.18. The Oprah Winfrey Show

10.2.2.3.19. Bullerfnis

10.2.3. Litteratur

10.2.3.1. Indland

10.2.3.1.1. Helle Helle

10.2.3.1.2. Peter Høeg

10.2.3.1.3. Ib Michael

10.2.3.1.4. Peter Adolphsen

10.2.3.1.5. Marianne Hesselholt

10.2.3.1.6. Jan Sonnergaard

10.2.3.1.7. Benn Q. Holm

10.2.3.1.8. Hanne-Vibeke Holst

10.2.3.2. Udland

10.2.3.2.1. J.K. Rowling

10.2.3.2.2. Jan Kjærstad

10.2.3.2.3. Jostein Gaarder

10.2.3.2.4. Bret Easton Ellis

10.2.3.2.5. Herbjørg Wassmo

10.2.3.2.6. Nadine Gordemir

10.2.4. Mode

10.2.4.1. Sko

10.2.4.1.1. Buffalo

10.2.4.1.2. Dr. Martens

10.2.4.1.3. Reebook

10.2.4.1.4. Converse

10.2.4.2. Højt pandehår

10.2.4.2.1. Store øreringe

10.2.4.3. Munthe + Simonsen

10.2.4.4. Bruuns Bazar 1995

10.2.4.5. Diesel bukser

10.2.4.5.1. trompetbukser

10.2.4.6. lange kjoler

10.2.4.6.1. Cowboyshorts

10.2.4.7. Blazer jakke

10.2.4.8. Skovmandsskjorter

10.2.4.8.1. Hvide Levi's

10.2.4.9. Sportstøj

10.2.4.9.1. Brunt og orange Hummeltøj

10.2.4.10. Madonna corsager

10.2.4.10.1. Wonderbra 93

10.2.4.11. Lag-på-lag

10.2.4.11.1. Gennemsigtige underkjoler af nylon yderst

10.2.4.12. Cardigans i overstørrelse

10.2.4.13. Esprit og øko bomuld

10.2.4.14. Piercinger

10.2.4.14.1. Tatoveringer

10.2.5. Reklamer

10.2.5.1. H&M

10.2.5.1.1. Anna Nicole Smith

10.2.5.2. Vores øl

10.2.5.3. Tuborg

10.2.5.4. Squash 1989-99

10.2.6. Arkitektur

10.2.6.1. Busterminalen 1996

10.2.7. Ungdomsliv

10.2.7.1. Stop Volden

10.2.7.2. Axel dansebar

10.2.7.2.1. Scala

10.2.7.3. Raveparty

10.2.7.3.1. Techno

10.2.7.4. Snowboardbumser

10.2.7.4.1. Prygl i parken

10.2.7.5. Cindy Crawford

10.2.7.5.1. Naomi Campbell

10.2.7.6. Chippendales

10.2.7.6.1. body-tequila

10.2.8. Humor

10.2.8.1. Lex & Klatten 1998

10.2.8.1.1. Det brune punktum

10.2.8.2. Husk lige Tandbørsten

10.2.8.2.1. Tæskeholdet 96

10.2.9. Billedkunst

10.2.9.1. Bjørn Nørgaard

10.2.9.2. Damien Hirst

10.3. Personer

10.3.1. Indland

10.3.1.1. Politik

10.3.1.1.1. Holger K. Nielsen

10.3.1.1.2. Birte Weiss

10.3.1.1.3. Frank Jensen

10.3.1.1.4. Poul Nyrup Rasmussen

10.3.1.1.5. Marianne Jelved

10.3.1.1.6. Anders Fogh Rasmussen

10.3.1.1.7. Pia Kjærsgaard

10.3.1.1.8. Hans Engell

10.3.1.2. Kultur

10.3.1.2.1. Anja Andersen

10.3.1.2.2. Synnøe Søe

10.3.1.2.3. Pernille Aalund

10.3.1.2.4. Tina Kjær

10.3.2. Udland

10.3.2.1. Politik

10.3.2.1.1. Boris Jelsin

10.3.2.1.2. Bill Clinton

10.3.2.1.3. George Bush

10.3.2.1.4. Hillary Clinton

10.3.2.1.5. Slobodan Milošević

10.3.2.1.6. Radovan Karadžić

10.3.2.1.7. Yasser Arafat

10.3.2.1.8. Saddam Hussein

10.3.2.1.9. Ehud Barak

10.3.2.1.10. Osama bin Laden

10.3.2.1.11. Helmut Kohl

10.3.2.1.12. Erich Honecker

10.3.2.1.13. François Mitterrand

10.3.2.1.14. Nelson Mandela

10.4. Teknologi

10.4.1. Private betalingshospitaler 1990

10.4.2. Windows 3.0, Word Perfect 1992

10.4.2.1. Wolfenstein 1992

10.4.3. Email 1995

10.4.4. Playstation/Nintendo 1996

10.4.4.1. Quake

10.4.5. World wide web 1997

10.4.6. Storebæltsforbindelsen 1997

10.4.7. DVD 1998

10.4.8. Cookie

10.4.9. ADSL

10.4.10. dating.dk

10.4.11. mp3