1. Finanspolitik
1.1. lempelig (ekspansiv)
1.1.1. et vigtigt værktøj i lavkonjuktur
1.1.2. anvendes hvis politikerne ønsker at øge den økonomiske aktivitet og vækst i samfundet.
1.1.3. fælles for dem er at de sætter gang i privatforbruget og produktionen og derved bidrage til at få nedbragt arbejdsløsheden.
1.2. stram (kontraktiv)
1.2.1. Har det modsatte formål, nemlig at dæmpe den økonomiske vækst.
1.2.1.1. hensigtsmæssigt hvis der er højkonjuktur og fare for "overophedning" af økonomien.
1.2.1.1.1. I en sådan økonomisk situation kan det være fornuftigt at: -Hæve skatten -Gennemføre besparelser på eller generelt sænke det offentlige forbrug -Udskyde eller sænke de offentlige invisteringer
2. Pengepolitik
2.1. Det er ikke kun staten, der kan påvirke de økonomiske konjukturer i Danmark.
2.1.1. Nationalbanken kan gennem at sænke eller hæve renten påvirke, hvad det koster at låne penge i pengeinstitutterne.
2.1.1.1. Ekspansiv politik er når renten sættes ned.
2.1.1.1.1. Virksomheder og boligkøbere motiveres til at låne flere penge; investeringerne stiger.
2.1.1.2. Kontraktiv politik er når renten hæves.
2.1.1.2.1. Dermed bliver det dyrere at låne penge, og derfor vil virksomheder og boligkøbere være mere påpasselige med at låne penge.
3. Strukturpolitik
3.1. Består af forskellige politiske tiltag fx: -Arbejdsmarkedspolitik -Uddannelsespolitik -Forskningspolitik
3.1.1. Staten kan påvirke arbejdsmarkedet indirekte ved at ændre lovene for den del af befolkningen, der ikke er i arbejde.
3.1.1.1. Folketinget kan fx vedtage, at den periode, ledige kan være på dagpenge, skal være kortere. Det kan staten gøre for at tvinge ledige til at finde jobs, der er under deres uddannelsesniveau.