Bachelorprojektet - undersøgende undervisning, motivation, lærer/elevperspektiv

1. Metode

1.1. Kvalitativ undersøgelse

1.2. Analyse af undersøgelse på baggrund af teori

1.3. Kvalitativt supplement?

2. Problemformulering

2.1. undersøgelseslandskab - et middel mod angst?

2.2. kan undersøgende undervisning hjælp "low attaining students" med deres matematiske tænkning?

2.3. hvorfor benyttes den undersøgende tilgang ikke i højere grad?

2.4. Er det opgaveparadigmet eleven er bange for?

2.5. Har det konsekvens at skifte diskurs - hvilke og for hvem?

2.6. Er den undersøgende undervisning virkelig mere effektiv end opgaveparadigmet?

3. Teori

3.1. Matematik angst (Ashcraft)

3.2. (socio) psykologiske vanskeligheder (MY)

3.3. IBSE

3.4. Kritisk matematik

3.5. motivation & følelse af mestring (Skaalvik & Skaalvik)

3.6. IC-modellen (Alrø og Skovsmose)

3.7. didaktisk kontrakt - reflekterende elevaktivitet (Blomhøj)

3.8. Undersøgelseslandskaber (Skovsmose)

3.9. "low attaining student cant think mathematically" (Anne Watson)

4. Empiri

4.1. Second handbook of mathematics education

4.2. elev interviews

4.2.1. evt. forskellige aldre

4.2.2. selvforståelse omkring matematiske egenskaber

4.2.3. "lysten" til matematik

4.3. lærerinterview

4.3.1. hvorfor stadig opgave paradigme?

4.3.2. bliver undervisningen mere undersøgende med den nye reform?

4.4. praktiske "happenings"/undervisning

4.4.1. opfølgning på elev med vanskeligheder

4.4.2. mellemvej mellem undersøgelseslandskab og opgaveparadigme?

4.4.3. fokus på didaktisk kontrak + IC dialog

5. Formål

5.1. et nyt hurra-ord uden faglig og forskningsmæssig ballast?

5.2. ressourcemangel og manglende uddannelse hos lærere?

5.3. Matematikangst er ikke lig med lav IQ!

5.4. hvorfor ikke bruge undersøgende undervisning hvis det virker/giver bedre resultater?

5.5. forbedring af elevens udviklingsmuligheder

5.6. bedre støtte/ekstraundervisning - ikke bare gentage timens form (hvori det angstprovokerende kan ligge)