Historie 9.y Kirstine

Create a Competitive Analysis / SWOT to position your company in the market

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Historie 9.y Kirstine by Mind Map: Historie 9.y Kirstine

1. Emne - det onde

1.1. Læringsmål

1.2. Opgaver

1.2.1. Folkedrab

1.2.1.1. Hvad er folkedrab?

1.2.1.1.1. Et folk vælger at udrydde et helt samfund, og ofrene ved ikke nødvendigvis hvorfor eller hvornår.

1.2.1.1.2. Eksempler på grunde til folkedrab

1.2.1.2. Hvad er forskellen på folkedrab og krig?

1.2.1.2.1. Krig er genstridig vold, af politiske og økonomiske og sikkerhedsmæssige årsager. I krig sker der tab hos begge parter.

1.2.1.3. Nævn mindst to motiver til folkedrab

1.2.1.3.1. Hvis et folk er i vejen for ens mål.

1.2.1.3.2. Mentale forstyrrelser.

1.2.1.3.3. Hvis man er mod deres etniske baggrund eller religion.

1.2.2. Hitler til magten

1.2.2.1. Eksempler på midler som Hitler og Nazi brugte for at komme til magten

1.2.2.1.1. Løgne, for at få folket med sig

1.2.2.1.2. Jøderne som syndebuk for Tysklands problemer.

1.2.2.1.3. Ville modarbejde Verseilles-traktaten.

1.2.2.1.4. Demokratiets vej.

1.2.2.1.5. Placere skylden med enkle ord.

1.2.2.1.6. Accept fra store finansledere.

1.2.2.2. Tror du at et dansk parti kan bruge samme midler for at komme til magten?

1.2.2.2.1. Ja og nej. Kun hvis Danmark behøver en syndebuk og frelser.

1.2.2.2.2. Hvis det går godt, er behovet der ikke.

1.2.2.3. Hvorfor lykkedes det ikke andre partier at stoppe Nazisterne?

1.2.2.3.1. han fik overbevist folket om at jøderne var onde. Han gav dem en syndebuk - og han ville hjælpe dem med at få hævn.

1.2.2.3.2. De andre partier kunne ikke organisere sig mod Hitler.

1.2.2.4. Hvad kunne/skulle andre partier og organisationer have gjort.

1.2.2.4.1. Arbejdet hårdere mod Nazistpartier, med modkampagner, oplyse befolkningen om Hitlers egentlige mål for den fremtidige verden.

1.2.3. Demokratiets død

1.2.3.1. Hvilke indskrænkninger af de demokratiske rettigheder gennemførte Nazisterne.

1.2.3.1.1. De fratog folk deres religionsfrihed.

1.2.3.1.2. De censurerede pressen.

1.2.3.1.3. Stemmeretten blev fjernet.

1.2.3.2. Hvad var Hitlers begrundelse for indskrænkning?

1.2.3.2.1. Stærk statsmagt

1.2.3.2.2. Samle Tyskland til et Stortyskland.

1.2.3.3. Hvad tror du Hitlers virkelige motiv var?

1.2.3.3.1. Rengøre den ariske race, og blive Verdens leder.

1.2.3.4. Få protesterede. Hvorfor tror du?

1.2.3.4.1. Frygten for afstraffelse stoppede dem

1.2.4. Grunde til tyskernes passivitet

1.2.4.1. seks grunde med egne ord

1.2.4.1.1. De følte et stærkt fællesskab

1.2.4.1.2. Der var skepsis omkring demokratiets evner

1.2.4.1.3. Der blev skaffet arbejde til de arbejdsløse.

1.2.4.1.4. Hitler favoriserede tyskerne

1.2.4.1.5. De troede at Hitler ville dem det bedste da han fortalte at jøderne var skyld i deres dårlige økonomi efter første verdenskrig.

1.2.4.1.6. Hitler lovede at han ville give dem de gode gamle dage tilbage.

1.2.4.1.7. Trusler og frygt

1.2.4.2. Hvilke grunde med mindst/størst betydning

1.2.4.2.1. Syndebukken var størst

1.2.4.2.2. Skepsissen var mindst

1.2.4.3. Hvilke der ville virke bedst på os idag?

1.2.4.3.1. Lovede os at give os de gamle dage.

1.2.4.3.2. Arbejde til de arbejdsløse.

1.2.5. Mod ugerningen

1.2.5.1. Noter

1.2.5.1.1. Hitler lagde aldrig skjul på deres antisimitisme

1.2.5.1.2. De vedtog omkring 2000 særlove som gjorde jøderne mere og mere retsløse

1.2.5.1.3. Jøder og arier måtte ikke giftes eller gå i seng med hinanden. det forgiftede den arieske race.

1.2.5.1.4. Der blev foretaget 350.000 tvangsteriliseringer, af dem som Nazi kaldte "urene".

1.2.5.1.5. Folk med et handicap blev dræbt ved hjælp af indsprøjtninger af lægerne.

1.2.6. Aktion Reinhard

1.2.6.1. noter

1.2.6.1.1. I 1941 angreb Tyskland SU.

1.2.7. Første forsøg

1.2.7.1. Hvad gik aktionen ud på?

1.2.7.1.1. De fratog jøderne mange af deres rettigheder, og Boycuttede deres forretninger.

1.2.7.2. Hvorfor blev aktionen afblæst?

1.2.7.2.1. Udlandet protesterede og befolkningen opbakkede det heller ikke.

1.2.7.3. Hvilke midler brugte Nazisterne derefter?

1.2.7.3.1. Det vedtog i 1930'ene over 2000 særlove, som fratog jøderne deres rettigheder. Særlovene kaldes også Nürnberglovene.

1.2.8. Liv frem for alt

1.2.8.1. Hvad er eutanasiprojektet?

1.2.8.1.1. Nazisterne mente at handicappede; både fysisk og psykisk, ikke var racerene, derfor bad de buschauffører, plejere og sygeplejerske at give dem sprøjten. det gjorde de så også.

1.2.8.2. Hvorfor mente tyskerne at det var nødvendigt

1.2.8.2.1. De mente at det var synd for dem, og de handicappede fulgte ikke nazisternes opfattelse af rigtige mennesker. Det var en form for medlidenhedsdrab.

1.2.8.2.2. De mente at de skulle forsvare sig imod racerenhedens degeneration.

1.2.8.3. Hvordan fik man folk overtalt til at begå eugenik?

1.2.8.3.1. Der var flere mennesker om at slå et menneske ihjel. En plejer hentede personen, en anden slog det ihjel og en tredje person ryddede op.

1.2.8.4. Ville det idag kunne lade sig gøre at gøre noget der ligner?

1.2.8.4.1. Måske, men ikke i samme omfang, og man ved i dag, at folk der er handicappede også forstår hvad der sker omkring dem.

1.2.8.5. Hvordan kan man idag få folk overtalt?

1.2.8.5.1. Hvis familien fortæller at deres f.eks. mor som ligger i koma, skal have slukket for respiratoren gør man det oftest.

1.2.8.6. Benytter vi eutanasi i dag?

1.2.8.6.1. Nakkefoldscanninger, fostre, gamle, respirator.

1.2.8.6.2. Hvor eugenikken i andre vestlige lande støttedes af konservative og til dels racistiske kredse, blev den skandinaviske eugenik, herunder den danske, begrundet som en del af planen for en velfærdsstat. Det var socialdemokraten K.K. Steincke der redegjorde for den logiske sammenhæng mellem eugenik og socialreform.

1.2.9. Hvem kan blive bødler?

1.2.9.1. Hvilke forskelle og ligheder var der i deres arbejde i udryddelseslejrene og anstaltene?

1.2.9.1.1. Forskelle:

1.2.9.1.2. Ligheder:

1.2.10. Vindere og tabere

1.2.10.1. Socialdarwinisme:

1.2.10.1.1. Teorien opstod i England i de sidste årtier af 1800-tallet.

1.2.10.1.2. Det stærkeste folkeslag vinder.

1.2.10.1.3. Socialdarwinistiske elementer dukker imidlertid stadig op i nutidige evolutionære og darwinistisk inspirerede samfundsvidenskabelige teorier.

1.2.10.1.4. Når man overfører Darwinismen fra arterne til samfundet.

1.2.10.2. Kan man ud fra disse oplysninger legitimere folkedrab?

1.2.10.2.1. I teorien ja, men man skal være rimelig syg i hovedet hvis man mener det er retfærdigt at slå nogen fra sin egen art ihjel.

1.2.10.3. Er du enig i argumenterne for socialdarwinisme?

1.2.10.3.1. Ja, jeg mener at det er rigtigt at de "bedste" mennesker for det bedst, men darwinismen skal ikke bruges som en undskyldning for folkedrab.

1.2.11. Fordomme

1.2.11.1. Historier der blev fortalt om jøderne

1.2.11.1.1. Jøderne slog Jesus ihjel.

1.2.11.1.2. De havde dræbt kristne børn og brugte blodet.

1.2.11.1.3. Folk tror at jøderne er grådige.

1.2.11.2. Bliver der stadig fortalt historier om jøder i dag?

1.2.11.2.1. Historier ja, men det er mere i forhold til hvad der er blevet fortalt

1.2.11.3. Er der andre religioner eller folkeslag der er fordomme mod idag?

1.2.11.3.1. Muslimer vs. ekstremister og terror.

1.2.11.3.2. Flygtninge.

1.3. Problemstillinger

1.3.1. Hvordan påvirkede ideen om eugenik den tyske befolkning og den nazistiske ideologi?

1.3.2. Hvad dannede baggrunden for antisemitisme og hvordan udviklede raceskellet sig?

1.3.3. Hvordan udviklede Holocaust sig fra start til slut

2. Emne - en verden i brand

2.1. Læringsmål

2.1.1. 1. Kunne redegøre for den overordnede udvikling i verden under 2. verdenskrig

2.1.1.1. Start 10-15%

2.1.1.2. Undervejs 89%

2.1.1.3. Slut 90%

2.1.2. 2. Forstå af samarbejdspolitikken og dens ophør

2.1.2.1. Start 0%

2.1.2.2. Undervejs 60%

2.1.2.3. Slut 70%

2.1.3. 3. Forklare om jøder og andre minoriteters skæbne under 2. verdenskrig

2.1.3.1. Start 20-30%

2.1.3.2. Undervejs 85%

2.1.3.3. Slut 80-90%

2.2. Modstandsbevægelsen

2.2.1. De første modstandsbevægelser opstod i 1942.

2.2.2. Indtil den 29. august 1943 var det det danske politi, der bekæmpede sabotagen og derefter tysk politi.

2.2.3. Efter august 1943 idømte tyskerne nogle sabotører dødsstraf for sabotage.

2.2.4. Sabotørerne mødtes mange gange i løbet af dagen, og man måtte ikke hugge noget under en aktion, man mødtes præcist til tiden, man røbede intet og ikke mindst var man aldrig nysgerrig. Hvis nogle sagde at de skulle "noget" fulgte man aldrig med.

2.2.5. I 1940 blev Danmark besat af Tyskland, der året efter blandt andet angreb Sovjetunionen. I forbindelse med Tysklands angreb på Sovjetunionen forholdt Danmark sig neutralt, men der blev givet tilladelse til oprettelsen af Frikorps Danmark, som blev oprettet i 1941.

2.3. 9 april og besættelsestiden

2.3.1. Opgave ligheder og forskelle på teksterne

2.3.1.1. Forskelle:

2.3.1.1.1. 9 april, tager udgangspunkt i starten af besættelsestiden, hvor Besættelsestiden tager udgangspunkt i hele besættelsen-

2.3.1.1.2. Besættelsestiden er mere detaljeret.

2.3.1.2. Ligheder:

2.3.1.2.1. Begge tekster viser at der var tale om en overgivelse

2.3.1.2.2. omhandler samme emne, bare i forskelligt omfang.

2.3.2. Besættelsestiden

2.3.2.1. vi hjalp tyskerne i krigen, på den måde at vi producerede mad til soldaterne, og fritog mange tyskere i krigen. alt dette fordi vi overgav os.

2.3.2.2. 9. april 1940: Danmark besættes af Nazi-Tyskland. August 1943: Augustoprøret. 29. august 1943: Den danske regering går af. 5. maj 1945 kl. 8: Den tyske overgivelse i Nederlandene, Nordvesttyskland og i Danmark trådte i kraft.

2.3.3. 9. april

2.3.3.1. de første tyskere kom ind i Danmark gennem Sønderjylland

2.3.3.2. 16 danskere blev dræbt, hvor der var over 200 tyske

2.3.3.3. danskerne overgav sig

2.3.3.4. tyskerne truede med at bombe de danske større byer.

2.4. Opgave modstandsdatabasen:

2.4.1. "Elefanten" Flemming Juncker.

2.4.1.1. Havde lederrollen i opbygningen af det illegale arbejde omkring SOE's faldskærmsfolk

2.4.1.2. Fra Århus

2.4.1.3. Fabrikant, modstandsbevægelsen.

2.4.1.4. Født 12.09.1904 Død 25.03.2002

2.4.2. Jens Andreas Rasmussen

2.4.2.1. Serridslevgaard, Serridslev, Horsens, Midtjylland

2.4.2.2. Født 10.11.1914 - 30.04.1997

2.4.2.3. Militærgruppen Sektion L + tilknytning til undergrundshæren.

2.4.3. links

2.4.3.1. http://www.historiefaget.dk/let/emner/danmark-besat/modstandsbevaegelsen/?logintime=1441000967

2.4.3.2. http://www.historiefaget.dk/emner/danmark-besat/modstandsbevaegelsen/modstandsdatabasen/

2.5. Augustoprøret

2.5.1. Læringsmål

2.5.1.1. I skal lære hvilken betydning den daværende regerings beslutninger fik for eftertiden.

2.5.1.1.1. det betød at flere sabotagegrupper nu fik modet til at gå imod Tyskland. Lige på og hårdt.

2.5.1.2. I skal lære, hvad der skete den 29. august 1943.

2.5.1.2.1. Den danske regering gik af fordi den ville støtte danskerne, og ikke blive undertrykt af Nazityskland.

2.5.1.3. I skal lære at forstå svære begreber, der har med perioden at gøre.

2.5.1.3.1. Strejke

2.5.1.3.2. Samarbejdspolitik

2.5.1.3.3. Sabotage

2.5.1.3.4. Terror

2.5.1.3.5. Undtagelsestilstand

2.5.2. Kilde

2.5.2.1. Spørgsmål

2.5.2.1.1. Hvad er indholdet i regeringens erklæring?

2.5.2.1.2. Hvem blev kritiseret af regeringen?

2.5.2.1.3. Hvorfor bad regeringen folket om at holde sig i ro og orden?

2.5.2.1.4. Hvilke konsekvenser frygter regeringen at uroen kan skabe?

2.5.3. Noter

2.5.3.1. Den 29. august 1943 er i dag en vigtig historisk dag. Den markerer den danske regerings brud med samarbejdspolitikken, som banede vejen for Danmarks senere optagelse i de allieredes rækker.

2.5.3.2. Det danske folk var meget imod regeringens samarbejde med Nazityskland, så de strejkede indtil regeringen gik af.

2.6. Anden verdenskrig jøder

2.6.1. Holocaust

2.6.1.1. Holocaust er navnet på massemordene af 6 millioner jøder i Europa.

2.6.1.2. Tyskerne begyndte at samle jøderne i ghettoer de ikke måtte forlade.

2.6.1.3. I 1940 vidste de ikke hvad de ville gøre med jøderne. Men i 1941 begyndte de at slå dem ihjel i tusindvis.

2.6.1.4. De lande hvor der blev dræbt flest jøder fra var Rusland og Polen, men også jøderne fra Vesteuropa blev hårdt ramt.

2.6.2. Opgave: Jøden må tilintetgøres

2.6.2.1. Hvad handler propagandafilmene "Jøden Süss" og "Den evige jøde" om?

2.6.2.1.1. I bund og grund er det tysk/nazistisk had til jøderne, og hvordan nogle så på jøderne som skadedyr.

2.6.2.1.2. Den viser også hvor umoralske jøderne er, og hvor forpestende de er til det tyske folk. (set ud af producentens øjne)

2.6.2.1.3. Jøden Süss

2.6.2.2. Hvad er propaganda?

2.6.2.2.1. noget man sender ud for at få folk til at tro det som filmen, billedet, avisen m.m. handler om.

2.6.2.3. Hvor er der forskelle og ligheder i de to propagandafilm?

2.6.2.3.1. forskelle

2.6.2.3.2. Ligheder

2.6.2.4. Hvad bliver jøderne sammenlignet med og hvorfor?

2.6.2.4.1. Rotter fordi "de er overalt, kommer op af kloarkerne og bærer sygdomme som pest og kolera".

2.6.2.5. Hvorfor er jøderne ifølge propagandafilmene en trussel for Tyskland?

2.6.2.5.1. fordi de kunne overtage alt, og de var "urene" for den ariske race.

2.6.3. Joseph Gøbbels

2.6.4. Heinrich Himler

2.6.5. Et skilt der var i de fleste koncentrationslejre. Kan tolkes på mange måder; som at arbejdet kan give dig friheden, eller jo mere og hårdere du arbejder jo før dør du og bliver "fri".

2.7. Noter

2.7.1. Hitler kom til magten i 1934, og gav jøderne færre rettigheder.

2.7.2. Da Hitler 1. september 1939 angreb Polen, stoppede England og Frankrig med at lade Hitler få sin vilje. 2. Verdenskrig var en realitet.

2.7.3. Tidslinje

2.7.3.1. 1933 - Nazisterne overtager magten i Tyskland

2.7.3.2. 1939 - Tyskland angriber Polen og førfølger jøderne

2.7.3.3. 1941 - Tyskland angriber Sovjetunionen. SS begynder straks at angribe jøderne.

2.7.3.4. 1941 - De nazistiske ledere beslutter at alle jøder i EU skal udryddes.

2.7.3.5. 1939 - 1945 - 6 mio jøder bliver dræbt under Holocaust.

2.8. Problemstillinger

2.8.1. Hvordan kan det ske at Hitler kom til magten gennem demokratisk vej?

2.8.2. Modstandsbevægelser verden over kæmpede for frihed mod det nazistiske styre. Hvordan skelner man mellem frihedskæmpere og terrorister.

2.8.3. Hvordan benyttede Hitler de forskellige aktioner til sin egen fordel og magt.

2.8.4. Anden verdenskrig som en videnskabelig formåen, og menneskets redning.

3. Emne - efterkrigstiden

3.1. Læringsmål

3.1.1. Hvordan fik kvinderne tilkæmpet sig mere ligestilling i hjemmet?

3.1.1.1. De begyndte at demonstrere

3.1.1.2. Rødstrømperne

3.1.1.3. Femølejren

3.1.2. Hvordan kom OPEC-landenes beslutninger i starten af 1970'erne til at påvirke den menige dansker?

3.1.2.1. Vi indførte bilfrie søndage

3.1.2.2. Priser på olie blev firedoblet.

3.1.3. Hvilken betydning fik parlamentarismen i 1970'erne?

3.1.3.1. At regeringen måtte gå af.

3.1.3.2. Jordskredsvalget

3.1.4. Hvorfor stifter man et parti i protest?

3.1.4.1. For at vise sin mening

3.1.4.2. Gøre de sværere for et andet parti at få flertal.

3.1.4.3. Modreaktion

3.1.5. Hvad er en kartoffelkur, og hvorfor var der behov for sådan en i Danmark i 1980'erne?

3.1.5.1. For at mindske danskernes gæld til udlandet.

3.1.5.2. Sænke danskernes forbrug

3.1.5.3. Regeringen lagde afgifter på lån af penge.

3.1.6. Hvad var baggrunden for skabelsen af velværdssamfundet?

3.1.6.1. At alle skulle have mulighed for et minimum af ydelser som lægehjælp, skole m.m.

3.1.6.2. Mere ligestilling blandt den danske befolkning.

3.1.7. Er velfærdssamfundet den rigtige løsning for DK?

3.1.7.1. Det går vel an på hvilken tid det er og hvilke mennesker der er en del af det.

3.1.7.2. Jeg tror at det kan lade sig gøre - også længere ude i fremtiden.

3.2. Fremskridtspartiet

3.2.1. Mærkesager

3.2.1.1. Stoppe indvandring

3.2.1.2. Afskaffe skatten

3.2.1.3. Vil begrænse statsejede ting som militær.

3.2.1.4. Nationalisme og liberalisme

3.2.1.5. Gøre folketinget mindre

3.2.2. Information

3.2.2.1. De eksisterer stadig men er ikke i Folketinget.

3.2.2.2. Deres bogstav er et smilende gult Z

3.2.2.3. Mogens Glistrup ville afskaffe militæret og erstatte det med en telefonsvarer med meddelelsen ”Vi overgiver os”?

3.2.2.4. Højreorienterede.

3.2.3. Historie

3.2.3.1. Fremskridtspartiets første folketingsvalg året efter blev en bragende succes. De blev Folketingets næststørste parti med næsten 16 % af stemmerne og 28 mandater.

3.2.3.2. Helt galt gik det ved Folketingsvalget i 1984, hvor Fremskridtspartiet måtte nøjes med 3,6 % af stemmerne og seks mandater

3.2.3.3. I 1998 fik Fremskridtspartiet sit dårligste valg nogensinde

3.2.3.4. Den 22. august 1972 blev Fremskridtspartiet stiftet på restaurant Grøften i Tivoli

3.2.3.5. Partilederen havde helt offentligt snydt i SKAT

3.2.3.6. Har været i folketinget men har aldrig haft en statsminister.

3.3. Menneskerettigheder og ligestilling

3.3.1. Rødstrømperne Opgaver

3.3.1.1. Hvorfor blev nogle unge kvinder rødstrømper i 1970'erne?

3.3.1.1.1. De ønskede ligestilling i hjemmet, og på arbejdsmarkedet.

3.3.1.2. Hvad var mænds rolle i rødstrømpebevægelsen

3.3.1.2.1. Mænd havde ingen rolle i selve oprøret andet end at være fjendebilledet.

3.3.1.3. Hvorfor blev mænd og kvinder behandlet forskelligt i 1970'erne

3.3.1.3.1. Fordi det var tradition, og at kvinderne blev set ned på af samfundet, og at nogle mente at de ikke var egnede til at arbejde

3.3.1.4. Hvorfor var det smart, at rødstrømperne brugte aktioner

3.3.1.4.1. Det gjorde dem mere kendte, og de var trætte af bare at debattere politisk.

3.3.1.5. Hvad kan vi ændre for at mænd og kvinder får flere vilkår

3.3.1.5.1. Lovgive om at der skal være ca. lige mange kvinder som mænd på arbejdspladsen.

3.3.2. Højdepunkter fra kvindebevægelsens historie

3.3.2.1. 1889 - første danske kvindevalgsforening blev dannet.

3.3.2.2. 1908 - kvinderne fik stemmeret til lokale valg.

3.3.2.3. 1915 - kvinderne får stemmeret i Danmark

3.3.2.4. 1960'erne - kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet

3.3.2.5. 8. april 1970 - første rødstrømpeaktion.

3.3.2.6. 1971 - Femølejren oprettes

3.3.2.7. 1973 - fri abort

3.3.2.8. 1976 - ligeløn blev indført ved lov.

3.4. Jordskredsvalget i 1973

3.4.1. Ved Folketingsvalget i december 1973 blev antallet af partier i Folketinget fordoblet fra fem til ti partier.

3.4.2. Næsten halvdelen af alle vælgere stemte på et andet parti, end det de tidligere havde stemt på

3.4.3. Jordskredsvalget blev opfattet som et protestvalg. Vælgerne protesterede imod store forandringer i samfundet.

3.4.4. Man siger også, at valget i 1973 gjorde danskerne til "troløse vælgere".

3.5. Samfundet i vælfærdsstaten

3.5.1. Noter

3.5.1.1. Samfundsudviklingen i perioden 1945-1993 var kendetegnet ved en stigende velstand og en stigning i de velfærdsydelser, som staten tilbød borgerne. Uligheden i samfundet blev også mindre

3.6. Terror

3.6.1. problemstillinger

3.6.1.1. Hvordan har Danmarks rolle på verdensscenen ændret sig i slutningen af det 20. og starten af det 21. århundrede.

3.6.1.1.1. Vi er begyndt at bevæge os længere ud i verden. Politisk som militært.

3.6.1.2. Hvordan har Europa og verden ændret sig, og har Danmark tilpasset sig dette?

3.6.1.2.1. Efter den kolde krig blev der ro i vores nabolande.

3.6.1.2.2. Danmark har fået overskud til at deltage i militære aktioner der ikke direkte ville påvirke Danmark.

3.6.1.3. Har danske ministre grebet udenrigspolitikken rigtigt an i perioden?

3.6.1.4. Er Danmark stadig en selvstændig nation, eller er vi bundet af andre nationers beslutninger.

3.6.1.5. Hvilke krav og udfordringer giver dansk medlemskab af henholdvis NATO og FN?

3.6.1.6. Bør Danmark blande sig i konflikter i Afghanistan og Irak?

3.6.1.6.1. Jeg synes ikke at vi skal blande os nær så meget som vi gør, for militære aktioner påvirker også de civile.

3.6.1.7. Er skolegang til afghanske børn værd at sætte soldaters liv på spil for?

3.6.1.7.1. Det går an på hvordan de sætter deres liv på.

3.6.1.8. Hvilke aktuelle konflikter og problemstillinger mangler disse spørgsmål at blive opdatereret med?

3.6.2. Læringsmål

3.6.2.1. Forklare for andre hvordan verden ændrede sig efter murens fald

3.6.2.2. Kunne redegøre for hvordan dansk udenrigspolitik formede sig op gennem 1990'erne.

3.6.2.3. Forklare betydningen af terrorangrebet 11. september 2001.

3.6.2.4. Redegøre for betydningen af de kulturmøder, som flygtningestrømmene i 1990'erne førte med sig.

3.6.3. Krigen i Afghanistan

3.6.3.1. Danmark gik ind i den i 2002 - USA i 2001

3.6.3.2. Tropperne blev trukket helt ud i 2014

3.6.3.3. Anders Fogh Rasmussen var statsminister på det tidspunkt.

3.6.4. Krigen i Irak

3.6.4.1. Danmarks begrundelse for at gå ind i krigen var at landet ikke godkendte våbenindspektionen

3.6.4.2. 20. Marts 2003 gik DK ind i krigen sammen med andre lande.

3.6.5. 9/11

3.6.5.1. Taleban angreb Pentagon og Tvillingetårnene i USA.

3.6.5.2. I alt døde 3.017 mennesker'

3.6.5.3. Præsident Bush var på en skole da angrebene skete. Han gik hurtigt på direkte TV og bad om 1 min stilhed.

3.6.5.4. Man troede før det 3. fly ramte at det også var på vej til Worlds Trade Center

3.6.5.5. Tidlige rygter beskyldte hurtigt Osama Bin Laden

3.6.5.6. Efter den dag blev den danske udenrigspolitik endnu mere aktiv end den var efter den kolde krig.

3.7. Problemstillinger

3.7.1. Hvad var baggrunden for

3.7.2. Hvordan begyndte tanken om krig i Irak og Afghanistan og hvordan håndterede Danmark problemstillingen.

4. Blandet

4.1. Kønsroller

4.1.1. Opgaver i hjemmet

4.1.1.1. Hvordan ser det ud hjemme hos dig

4.1.1.1.1. Ordentligt

4.1.1.2. Overvej, hvem af dine forældre der har hvilke arbejdsopgaver i husholdningen

4.1.1.2.1. Far er i det praktiske

4.1.1.2.2. mor i det ordentlige

4.1.1.2.3. Børnene gør hvad der bliver sagt

4.1.1.2.4. Madlavning er alle

4.1.1.3. Findes der udprægede kvinde- eller mandeopgaver

4.1.1.3.1. Mor rengøring + mad + sylte, brød

4.1.1.3.2. Far god mad, jægeren, byggeren, æstetik

4.1.1.4. 4. Hvem skovler sne, slår græs, smører madpakke eller støvsuger hjemme hos dig?

4.1.1.4.1. Sne - far

4.1.1.4.2. Græs - mor insistere

4.1.1.4.3. Madpakker - alle eller mor

4.1.1.4.4. Støvsuger - mor 50% mig 50%

4.1.1.4.5. Vander - Far, jo mere kreativ min mor er jo hårdere er arbejdet.

4.1.1.5. 5. Hvem bliver hjemme fra arbejde, hvis du eller dine søskende bliver syge?

4.1.1.5.1. Far

5. Parlamentarisme: Når en regering er en mindretalsregering, og hvis de har et flertal imod sig, skal de gå af.

6. Ungdomskulturer

6.1. Problemstillinger

6.1.1. Konfirmationens indflydelse for det unge menneske i gamle dage mod nu

6.1.2. Hvad var den førende kultur i 1900-tallet, og hvad var den historiske baggrund?

6.1.3. Kultur og modkultur i 80'erne.