Fysik/Kemi

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Fysik/Kemi by Mind Map: Fysik/Kemi

1. Kemi

1.1. Grundlæggende kemi og bindingstyper

1.1.1. Græske filosof Demokrit

1.1.1.1. Teori

1.1.1.1.1. "At et stof ikke kan deles i det uendelige"

1.1.1.1.2. Løsning:

1.1.1.1.3. Hundrede år siden

1.1.1.1.4. Den "RIGTIGE" teori

1.1.2. Atomalderen

1.1.2.1. Tiden efter anden verdenskrig er blevet kaldt atomalderen.

1.1.2.1.1. Grunden:

1.1.2.1.2. I de første årtier betragtede man atomkraften med udelt begejstring.

1.1.3. Atomkernernes opbygning

1.1.3.1. Generel opbygning

1.1.3.1.1. Atomer er så små, at man ikke kan se dem.

1.1.3.1.2. De stærkeste mikroskoper, scannings¬tunnel-mikroskoper, kan hjælpe videnskabsmændene til at få et indtryk af de uhyre små atomer.

1.1.3.1.3. Det er muligt at forstørre op til 25 millioner gange, så atomerne i stoffets overflade kan ses.

1.1.3.1.4. Atomerne vil gerne have 8 elektroner i yderste skal for, så er de ædelgasser.

1.1.3.2. Tankeeksperiment

1.1.3.2.1. Hvor små er atomerne?

1.1.3.3. Hydrogen

1.1.3.3.1. Er det mindste atom vi kender

1.1.3.3.2. Niels Bohr

1.1.3.4. Nødvendigviden

1.1.3.4.1. Det er nødvendigt at have kendskab til atomerne, hvis vi skal forstå, hvad der sker, når forskellige stoffer reagerer med hinanden.

1.1.4. Protoner og neotromer

1.1.4.1. Helium

1.1.4.1.1. Består af:

1.1.4.2. Hvorfor hedder de det?

1.1.4.2.1. De positive partikler

1.1.4.2.2. De negative partikler

1.1.4.2.3. De neutralie partikler

1.1.4.3. Atommers opbygning

1.1.4.3.1. Et atom består altså af både negative partikler (elektroner) og positive partikler (protoner), samt måske et antal neutroner.

1.1.4.3.2. De positive ladninger og de negative ladninger udligner hinanden

1.1.4.3.3. Inden for atomet spiller de elektriske kræfter en stor rolle.

1.1.4.4. Elementarladning

1.1.4.4.1. Protonen

1.1.4.4.2. Elektronen

1.1.4.4.3. Neotroner

1.1.4.5. Kernepartikler

1.1.4.5.1. De 2 kernepartikler har et fælles navn

1.1.4.6. Det er overraskende, at en atomkerne kan holde sammen. Protonerne er jo positivt ladede partikler, som frastøder hinanden på grund af deres elektriske ladning.

1.1.5. Universets kræfter

1.1.5.1. De fire fundamentale kræfter i universet

1.1.5.1.1. Den stærke kernekraft (eller blot "stærk kraft"),

1.1.5.1.2. Den svage kernekraft ("svage kraft"),

1.1.5.1.3. Den elektromagnetiske kraft

1.1.5.1.4. Tyngdekraften

1.2. Syrer, baser & neutralisering

1.2.1. Det sure med der søde

1.2.1.1. Fakta

1.2.1.1.1. Syrer har en PH-værdi under 7

1.2.1.2. Hvad kan vi spise?

1.2.1.2.1. Vi kan godt spise og drikke madvarer med ret lavt pH. Colas pH-værdi er fx 2,4. Når cola ikke smager så surt, er det fordi der er masser af sukker i til at gøre den sød, men pH-værdien er stadig lige så lav.

1.2.1.2.2. Der findes næsten intet spiseligt, med en pH over 7. Sæbe og vaskemidler er derimod basiske. Hvis vi får ret meget af det ned i mavesækken, kaster vi op.

1.2.2. Syrer og salte

1.2.2.1. Kemisk set er syrer, baser og salte i familie med hinanden. Når man beskriver deres opbygning, er det en fordel at bruge en model. Modellen bygger på, at atomer kan optage eller afgive elektroner.

1.2.2.1.1. Et atom, der optager en elektron, bliver til en negativ ion.

1.2.2.2. I sig selv er atomer elektrisk neutrale, men de kan blive både positive og negative. Fx kan et chlor-atom optage en elektron. Derved får den en negativ, elektrisk ladning. Chlor-atomet bliver til en negativ ion.

1.2.2.2.1. Cl + e- → Cl-

1.2.2.3. Et natrium-atom kan derimod afgive en elektron. Derved får den en positiv, elektrisk ladning og bliver til en positiv ion.

1.2.2.3.1. Et atom, der afgiver en elektron, bliver en positiv ion.

1.2.2.3.2. Na → Na+ + e-

1.2.3. Syrebrint, syrerest og salte

1.2.3.1. Fakta

1.2.3.1.1. Alle syrer indeholder brint, som de kan afgive i form af brint-ionet H+. Den brint kaldes syrebrint. Det der bliver tilbage af syren, kaldes syreresten.

1.2.3.2. Saltsyre

1.2.3.2.1. Saltsyrens syreret kaldes chlorid-ion, men det er det samme som chlor-ion.

1.2.4. Baser

1.2.5. Neustralisering

1.2.5.1. En syre og en base kan reagere med hinanden, så de bliver omdannet til vand og et salt. Man siger, at syren og basen neutraliserer hinanden.

1.2.5.1.1. Blander man lige store mængder af en syre og en base, får man en neutral væske med en pH-værdi omkring 7.

1.2.5.1.2. De samme grundstoffer er til stede både før og efter neutralisationen. Men grundstofferne bliver bygget sammen på en ny måde, så de nye stoffer har helt andre egenskaber.

1.2.5.2. Ved neutralisation mellem saltsyre og natriumhydroxid blandes to krasse stoffer:

1.2.5.2.1. 1. Saltsyre (HCl) er en stærk syre, der bl.a. bruges i industrien til at ætse metaller og kalk. Den består af H + syreresten Cl.

1.2.5.2.2. 2. Natriumhydroxid (NaOH) er en stærk base, der bl.a. bruges til afløbsrens, sæbefremstilling og til at opløse ådsler. Den består af metallet Na + OH

1.2.5.2.3. Reaktionen kan også skrives sådan her

1.2.5.2.4. Efter reaktionen er der bare vand (H2O) og køkkensalt (NaCl) tilbage. Det er to helt uskadelige stoffer.

1.2.5.3. Salmiak

1.2.5.3.1. Ammoniakvand (NH4OH)

2. Madkemi

2.1. 1. Del

2.1.1. Varedeklarationer

2.1.1.1. Fakta

2.1.1.1.1. Når maden er fabriksfremstillet, kan man ikke mere vide, hvilke stoffer, der er blevet brugt til at lave dem. Man kan ikke vide, hvad der er i.

2.1.1.1.2. Derfor har man besluttet, at færdigpakkede madvarer skal forsynes med varedeklarationer. Varedeklarationen fortæller, hvad varen er lavet af. Tit står der også, hvor meget fedt, kulhydrat og protein, der er i. Der kan desuden stå, hvor stort energiindholdet er, og hvilke tilsætningsstoffer, der er anvendt.

2.1.2. Reservedele og energi

2.1.2.1. Hvad giver maden os?

2.1.2.1.1. Maden giver os ”reservedele” til at opbygge vores krop og holde den vedlige med. Det er stoffer, vi skal bruge, når udslidte celler skal erstattes, og når der skal dannes nye. Børn og unge, der vokser, har brug for mange forskellige stoffer til at bygge nye celler af.

2.1.3. Energi

2.1.3.1. I tabellen står, hvor meget energi, et gram af hver af de tre grupper giver. Desuden står der hvor meget energi, der er i et gram ren alkohol. Energien er angivet i kilojoule, der forkortes kJ

2.1.3.1.1. Energi fra 1 g

2.1.3.2. Energi forbrug

2.1.3.2.1. Energiforbruget afhænger af, hvilken arbejde man har og hvor gammel man er. Det er også forskelligt for mænd og kvinder.

2.1.3.2.2. Energien får vi gennem forbrændingen af maden. Det svarer til, at bilen får sin energi gennem forbrænding af benzin. Under forbrændingen omdannes maden eller benzinen til helt andre stoffer. Vi skal nu se på, hvordan kemien beskriver den slags omdannelse af stoffer.

2.1.3.2.3. Aktivititet

2.1.3.3. Det er en dårlig idé at spise for meget fedt. Højst 30% af energien i vores mad bør komme fra fedt. Protein skal vi have mindst 10% af, kulhydrat ca. 60% og alkohol bør vi i hvert fald ikke indtage for energiens skyld. Vi skal altså helst have dobbelt så meget energi fra kulhydrat end fra fedt. Men et gram kulhydrat giver meget mere energi end et gram fedt. Derfor skal der ikke være dobbelt så mange gram kulhydrat i forhold til fedt i kosten, men fire gange så mange!

2.1.4. En model for stoffer

2.1.4.1. I kemien bruger man meget tit en model, hvor de forskellige stoffer er opbygget af molekyler. Hvert molekyle er så opbygget af atomer. I denne model bruger man ofte små kugler for atomerne. I kuglerne er der huller, og man kan sætte pinde i hullerne. Pindene symboliserer bindinger.

2.1.4.1.1. Ilt/Oxygen

2.1.4.1.2. Brint/Hydrogen

2.1.4.1.3. Kulstof/carbon

2.1.4.1.4. Kvælstof/nitrogen

2.1.4.2. Grunden til hullerne i "molekylerne" er at fx. Carbon gerne vil være en ædelgas - carbon er i hovedgruppe 4 - derfor har den også fire huller, fordi der er fire op til otte

2.1.4.3. Carbonkæder

2.1.4.3.1. Metan = 1 C

2.1.4.3.2. Ethan = 2 C

2.1.4.3.3. Propan = 3 C

2.1.4.3.4. Butan = 4 C

2.1.4.3.5. Pentan = 5 C

2.1.4.3.6. Hexan = 6 C

2.1.4.3.7. Heptan = 7 C

2.1.4.3.8. Octan = 8 C

2.1.4.3.9. Nonan = 9 C

2.1.4.3.10. Decan = 10 C

2.1.4.4. Et molekyles formel fortæller, hvilke atomer der er i molekylet. Det fortæller også, hvor mange der er af hver slags. Men formlen fortæller ikke, hvordan atomerne hænger sammen. Det kan man vise med det der kaldes en stregformel. Den viser alle atomerne og alle bindingerne.

2.2. 2. Del

2.2.1. Fedt

2.2.1.1. Fakta

2.2.1.1.1. Fedtstof er det næringsstof, der indeholder mest energi. Der frigøres 38 kJ, når 1 gram fedtstof forbrændes i kroppen. Det er dog lidt forskelligt for forskellige slags fedt. Et gram sukker eller et gram protein giver ikke nær så meget. Kun 17 kJ.

2.2.1.2. Svalefedt og energiopsparing

2.2.1.2.1. Mange dyr har stor nytte af, at de kan opbygge energilagre i form af fedtdepoter. Det gælder dyr som flagermus og bjørne, der sover vintersøvn og det gælder også rådyr, der skal klare sig gennem vinteren på smalkost.

2.2.1.3. Joule

2.2.1.3.1. Joule er opkaldt efter den engelske fysiker James Prescott Joule, der arbejde sammen med Lord Kelvin om bl.a. Kelvinskalaen for temperatur. Joule ydede et stort bidrag til forskningen ved at finde sammenhæng mellem mekanisk energi og varme.

2.2.1.3.2. Spædbørn vokser hurtigt og har derfor brug for meget energi. Det får de lettest, hvis deres mad indeholder meget fedt. Det går sagtens, så længe barnet får modermælk. Men derefter skal man tænke sig om. Børn er ikke små voksne, der helst skal have mange grøntsager og kun lidt fedt! Hvis kosten er fattig på fedt, kan børn ikke spise de mængder, der skal til for at give energi nok. Voksne skal derimod nok få tilstrækkeligt med fedt i deres kost

2.2.1.3.3. Vi har brug for fedt forskellige steder i kroppen. For eksempel er hver nervetråd omgivet af et tyndt lag fedt. Fedtet virker ligesom plastikisoleringen på elektriske ledninger. Det sørger for, at signalerne holder sig i en bestemt nervebane. De må ikke løbe over i de andre nervebaner og forstyrre.

2.2.1.4. Hvordan kender man fedt?

2.2.1.4.1. Ved stuetemperatur er nogle fedtstoffer faste. Andre er flydende. Dem kalder man olier. Nogle fedtstoffer har et smeltepunkt, der ligger lidt over vores stuetemperatur. De er faste hos os, men flydende i de varme lande. Det gælder fx palmeolie og kokosolie. Fedt er lettere end vand. Det opløses ikke i vand, men benzin kan fx let opløse olie.

2.2.1.5. Blanding af fedt og vand

2.2.1.5.1. Fedtmolekyler og vandmolekyler er meget forskellige. De to slags molekyler tiltrækker ikke hinanden. Derfor kan vand og fedt ikke opløses i hinanden. Man kan godt ryste vand og et flydende fedtstof sammen. Så dannes der små kugler af fedtstoffet i vandet. Eller små dråber af vand i det flydende fedt. Men lidt efter samler fedtet sig igen og lægger sig i et lag oven på vandet.

2.2.1.5.2. Hvordan skiller man det?

2.2.1.5.3. Hydrofob & hydrofil

2.2.1.6. De 3 fedt grupper

2.2.1.6.1. Animalsk fedt

2.2.1.6.2. Vegatibilsk fedt

2.2.1.6.3. Marine fedt

2.2.1.7. Lidt om fedtstoffers kemi

2.2.1.7.1. Byggestenene i fedtstofferne er de såkaldte fedtsyrer. Det er molekyler, der meget ligner de stoffer, der kaldes kulbrinter. Et kulbrinte-molekyle kan fx være en kæde af kulstofatomer. Der sidder to brint-atomer på hver af dem, undtagen på C-atomerne i enderne, hvor der er 3 brint-atomer.

2.2.1.7.2. Et molekyle af fedtsyre ligner et kulbrinte-molekyle meget. Den største forskel er ved C-atomet i den ene ende. Der sidder ikke tre H-atomer på det, men i stedet et O-atom (ilt) og ved siden af et O-atom, der er bundet til et H-atom. Det kaldes en COOH-gruppe. Dens stregformel ser ud som vist på figuren her:

2.2.1.7.3. Alle fedtsyrer har en COOH-gruppe i den ene ende.

2.2.1.8. Umættede fedtsyrer

2.2.1.8.1. De fedtsyrer, vi har set på, indeholder så mange H-atomer de overhovedet kan. Man kalder dem ”mættede fedtsyrer”. Der findes andre slags. En fedtsyre kan have en dobbelt-binding mellem to kulstofatomer i kulstofkæden (-C=C-). Så er der kun et H-atom på hver af disse to C-atomer. Kæden kan også have flere dobbeltbindinger. Hvis der kun er én dobbeltbinding, kaldes fedtsyren ”enkelt-umættet” (mono-umættet). Hvis der er flere dobbeltbindinger, kaldes fedtsyren ”fler-umættet” (poly-umættet).

2.2.1.9. Forsøg med fedt

2.2.1.9.1. Fedtindhold af smør

2.3. Kemi 3

2.3.1. Sødt som sukker

2.3.1.1. Kulhydraterne er en vigtig del af vores kost. De kan opdeles i sukkerarter, stivelse og fibre. Vores almindelige hvide sukker er en sukkerart. En anden sukkerart er mælkesukker. Druesukker og frugtsukker er også sukkerarter. De findes i mange slags frugt. Honning er næsten ren sukker. Halvt druesukker og halvt frugtsukker. Stivelse får vi fra alle de produkter man kan lave af korn og kartofler. Brød, gryn, pasta osv.

2.3.1.2. Hvad bruger vi det til?

2.3.1.2.1. I vores fordøjelsessystem omdannes stivelse langsomt til sukkerarter. De kan så bruges som brændstof i cellerne.

2.3.1.2.2. Fibre får vi især fra grøntsagerne og frøskaller af fx korn. De er ufordøjelige for os. De giver os således ingen næring. Alligevel er det vigtigt tarmfunktion, at kosten indeholder en passende mængde fibre. Det anbefales, at vi får ca. 30 g fibre om dagen.

2.3.2. Kulhydraternes opbygning

2.3.2.1. Kulhydrater er opbygget af ”byggesten”, der kaldes mono-sakkarider. Der er forskellige mono-sakkarider. De har lidt forskellige molekyler, men de mest betydningsfulde har alle sammen formlen C6H12O6.

2.3.2.2. Mono-sakkarider kan direkte bruges som brændstof i vores celler, hvor de ”brænde” til kuldioxid og vand. Mono-sakkarider kan kobles sammen to og to, så dannes der di-sakkarider.

2.3.3. Stivelsesforsøg

2.3.3.1. Vi fandt ud af

2.3.3.1.1. At der er stivelse i

2.3.3.1.2. At der ikke er stivelse i

2.3.3.2. Hvad gjorde vi?

2.3.3.2.1. Vi tog små prøver af forskellige madvarer og skulle gætte om der var stivelse i eller der ikke var stivelse i. Vi brugte "jod jod indikator"til at se om det var stivelse - og hvis farven skiftede til sort, så er det stivelse.

2.3.4. Sukkerforsøg

2.3.4.1. Vi fandt ud af

2.3.4.1.1. Hvad for nogle ting der indholder sukker

2.3.4.2. Hvad gjorde vi?

2.3.4.2.1. Kom et lille stykke af jeres madvare i et reagensglas. Til sæt en smule vand - specielt ved de tørre madvarer. Herefter tilsættes med en pipette ca. 1 ml af Benedicts reagens. Varm nu glasset i et vandbad i ca. 5 minutter – under udsugning! I skal holde godt øje med prøverne, så de ikke brænder på eller koger for voldsomt. Hvis madvaren indeholder sukker, vil den skifte farve fra blå til grøn eller gul.

2.4. Kemi 4

2.4.1. Proteiner

2.4.1.1. Hvad er det

2.4.1.1.1. Ca. 17 procent af vores krop består af protein. Det indgår i muskler, blod, hormoner osv. Og vi forbrænder dagligt 30 – 40 g protein.

2.4.1.1.2. Lige som der er flere forskellige slags fedtstoffer og også kulhydrater, så er der også mange forskellige slags proteiner. Proteinerne er alle sammen stoffer, der består af meget store molekyler. De er opbygget med mindre molekyler som ”byggesten”. Disse molekyler kaldes ”aminosyrer”. Planter kan fremstille aminosyrer ud fra simple, små molekyler. Det kan vi mennesker ikke. Vi skal have de nødvendige aminosyrer fra den protein, vi spiser.

2.4.1.1.3. Proteinerne i maden bliver nedbrudt til aminosyrer under fordøjelsen. Fra tarmen transporterer blodet derefter aminosyrerne ud i de enkelte celler. Her bruges de så til at bygge nye proteiner af.

2.4.1.2. Aminosyre

2.4.1.2.1. Protein findes bl.a. i kød, hjerter, fisk, torskerogn, æg, ost, mælk, samt i ærter og andre frøkerner. I hønseæg udgør protein 16 % af blommen og 10 % af hviden. Soyabønner indeholder ca. 35 % protein og korn ca. 10 %.

2.4.1.2.2. Proteinerne i vores krop er bygget af 20 forskellige aminosyrer. Knap halvdelen af dem kan kroppen fremstille ud fra andre aminosyrer. Resten skal vi have med kosten. Det nødvendige protein kan komme fra planter. Mange får meget af deres protein fra mælk. Man kan således sagtens leve som vegetar uden at komme til at mangle protein. De fleste får dog en hel del af deres protein fra kød.

2.4.1.2.3. Aminosyre opbygning

2.4.1.3. Nogle egenskab ved proteiner

2.4.1.3.1. Proteiner har blandt andet den egeskab, at de kan stivne. Man siger, at de koagulerer. Vi kender det fra spejlæg og kogte æg. Her koagulerer proteinerne på grund af opvarmningen. Proteiner kan også koagulere på grund af kemiske påvirkninger. Fx kan de stoffer, man kalder ”salte og tungmetaller”, få proteiner til at stivne. ”Tungmetaller” er for eksempel kviksølv, bly og barium. De kan indgå i kemiske forbindelser, som kaldes salte. ¨'

2.4.1.3.2. Aluminium, zink og magnesium er eksempler på metaller, der ikke er tungmetaller. Hvis man får salpetersyre på fingrene, bliver huden farvet gul. Det skyldes proteinerne i huden. De fleste proteiner farves nemlig gule af salpetersyre (HNO3). Det kan man bruge til at undersøge, om der er protein i et eller andet.

2.4.1.3.3. Man kan også bruge en anden metode. Den er mere sikker. Metoden bygger på følgende: når proteiner blandes med natriumhydroxid (NaOH) og kobbersulfat (CuSO4) og koges, får man en violet opløsning.

2.4.1.4. Hvordan optræder proteiner i kroppen

2.4.1.4.1. Vi har 28 bogstaver i alfabetet. Ved hjælp af dem kan man skrive en hel masse. Ved at bruge de 20 forskellige amino-syrer og sætte dem sammen på forskellige måder, kan man lave en hel masse forskellige stoffer.

2.4.1.4.2. Stoffet hæmoglobin, der findes i blodet, er et protein. Det er det, der giver blodet dets øde farve. Det er også det stof der transporterer ilten rundt i kroppen til brug for cellerne. Insulin er et andet protein. Det er et stof, kroppen bruger ved transporten af druesukker fra blodet ud i musklerne. Hvis man mangler insulin, får man sukkersyge. Antistofferne, der beskytter os mod sygdomme, er også proteiner. I de enkelte celler i vores krop findes en væske, cellevæsken. I den er opløst forskellige proteiner, der er nødvendige for stofskiftet og væksten osv.

2.4.1.4.3. Muskelvæv består ud over vand af protein. Muskelfibrene kan trække sig samme på grund af nogle egenskaber ved protein-molekylerne. Det udnytter vi, når vi bruger vores muskler. Nogle proteiner er hårde stoffer, der findes i negle, fjer og uld. Andre kan opløses i vand. De kan let transporteres fra sted til sted i kroppen. Det gælder hormoner og mange andre stoffer, der blev omtalt i eksemplerne overfor. https://www.youtube.com/watch?v=qBRFIMcxZNM

2.4.1.5. Protein behov

2.4.1.5.1. Det er vigtigt at spise en varieret kost, så cellerne får de nødvendige amino-syrer at arbejde med. Vi behøver dog ikke at få alle de ca. 20 aminosyrer hver dag. Cellerne kan nemlig lave om på syrerne. Ud fra nogle aminosyrer kan de danne andre. Men der er 9 af aminosyrerne, som cellerne ikke selv kan producere. De 9 må vi have tilført med den daglige kost.

2.4.1.5.2. Proteinmangel er ikke almindelig i Danmark. De fleste danskere får dobbelt så meget protein, som de behøver. Kun mennesker, der spiser specialkost, skal huske at tage hensyn til proteinsammensætningen. F.eks. skal vegetarer spise mange ærter og bønner for at få dækket behovet for de 9 livsnødvendige aminosyrer.

2.4.1.5.3. I lande, hvor der er hungersnød, er proteinmangel meget udbredt. Mennesker med proteinmangel har mindre vækst og mindre modstandskraft overfor sygdomme. Det er især børnene, der rammes, fordi de har stort behov for protein, medens de vokser og udvikler sig. Mange af disse børn dør i en tidlig alder ramt af infektionssygdomme.

2.4.1.6. Forsøg

2.4.1.6.1. • 1 ml æggehvide hældes i et reagensglas • Tilsæt ca. 5 ml vand og ryst grundigt • Opvarm glasset i vandbad til 60 – 70 0

2.4.1.6.2. • 1 ml æggehvide hældes i et reagensglas • Tilsæt 2 ml Natrium Hydroxid NaOH 2M og ryst • Varm op til ca. 400 i vandbad • Tilsæt et par dråber flydende kobbersulfat CuSO4

2.4.1.7. Sådan udvider man proteinet fra planter

2.4.1.7.1. Biofraktioneringen foregår ved en mild, vandig proces, hvor hele plantematerialet forsøges udnyttet

2.4.1.7.2. De oprindelige strukturer forsøges bevaret i plantemassen samtidig med, at nedbrydningsprocesser forsøges bremset.

2.4.1.7.3. Uønskede ernæringsskadelige stoffer fjernes, hvorefter afgrødens indholdsstoffer opdeles i forskellige hovedgrupper.

2.4.1.7.4. Afhængig af afgrødetype og -sort kan der produceres både protein, olie, stivelse og kulhydrater, herunder kostfibre, samtidig med at de ernæringsskadelige komponenter kan anvendes til non-food formål eller som energi.

2.4.1.7.5. Produktkvalitet og -type kan modificeres i forhold til den enkelte producents kundegrundlag og deres individuelle kvalitetskrav, hvilket i sidste ende defineres af deres slutbrugere (mad, foder, energi)

2.4.1.7.6. http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/forskere-fremtidens-foedevarer-bygger-paa-planteproteiner

2.5. Kemi 5

2.5.1. Alkohol

2.5.1.1. Alkohol på godt og ondt

2.5.1.1.1. Alkohol, sprut, sprit – kært barn har mange navne. Kemikere kalder det etanol. For dem er ”alkohol” en fællesbetegnelse for en hel gruppe stoffer, som de kalder alkoholer alle sammen. Stofferne ligner hinanden i deres kemiske egenskaber og opbygning. Navnene på de forskellige alkoholer ender alle på ”-ol”.

2.5.1.1.2. Etanol indeholder en OH-gruppe, der er bundet til et C-atom. OH-gruppen i den ene ende af molekylet bevirker, at etanol kan blandes med vand. I den anden ende af molekylet er der H-atomer bundet til kulstof. Den ende ligner benzin og olie, derfor kan etanol også blandes med benzin.

2.5.1.1.3. Husholdningssprit kaldes også denatureret sprit. Det er etanol med ganske lidt vand i. der er også tilsat et stof, der gør spritten udrikkelig. Hvis man drikker denatureret sprit, kommer man til at kaste op og får det i det hele taget ubehageligt.

2.5.1.2. Forskellige slags alkohol

2.5.1.2.1. Jo flere C-atomer, der er i molekylet, jo tungere bliver det og jo højere kogepunkt får stoffet. Alkoholerne i tabellen er alle væsker, men hvis der er rigtig mange C-atomer i molekylet, er stoffet fast. Det gælder fx cetanol, der har 16 C-atomer. De alkoholer, der kun indeholder få C-atomer, er giftige. Specielt metanol (træsprit) er meget farligt. Men også etanol er giftigt, de der drikker sig fulde, har bare affundet sig med, at de risikerer at vågne op næste dag med hovedpine. Og selv om du måske har prøvet at kaste op, fordi du er blevet forgiftet at alkohol, så tager du sikkert chancen igen en anden gang!

2.5.1.2.2. Alkoholer

2.5.1.2.3. Hvad sker der i kroppen, når vi drikker alkohol? https://www.youtube.com/watch?v=zXjANz9r5F0

2.5.1.2.4. Dokumentar om de skadelige virkninger alkohol kan have: https://www.youtube.com/watch?v=njIESRLRYQo

2.5.1.3. Alkohol forsøg

2.5.1.3.1. Vægt af kolbe + vand, antiskum, gær og 25 g sukker

2.5.1.3.2. Vægt af kolbe med indhold + ekstra 25 g sukker

2.5.1.3.3. Vægt af kolbe efter afsluttet gæring

2.5.1.3.4. Vægttab ved gæring

2.5.1.3.5. Beregnet vægttab

2.5.1.3.6. VI VEJEDE UDEN PROP!!

2.5.1.3.7. Matrialer

2.5.1.3.8. HVAD GØR MAN?

2.5.1.3.9. Forventning

2.6. Kemi 7

2.6.1. Alkohol kan brænde

2.6.1.1. Alkohol/sprit kan fx bruges til opvarmning. Man kan afbrænde spritten i en åben skål eller med en væge. Man kan også bruge forskellige former for ”spritapparater”. Her han man få en forbrænding, der er mere voldsom. Man får spritten til at fordampe hurtigere, og samtidig bliver der tilført tilstrækkelig frisk luft til forbrændingen. Hvis der er ilt nok til stede, når ethanol brænder, dannes vand og kuldioxid.

2.6.1.2. C2H50H + 3 O 2 --> 3 H2O + 2 CO2

2.6.1.2.1. ethanol + oxygen/ilt --> vand + kuldioxid/carbondioxid

2.6.1.3. Processen kaldes en fuldstændig forbrænding. Hvis der ikke er ilt nok, når ethanol brænder, dannes den meget giftige kulilte (CO) eller frit kulstof (C), der sætter sig som sod. Så kalder man det en ufuldstændig forbrænding. Der sker også en ufuldstændig forbrænding, hvis flammen køles for meget. Så kan der sætte sig sod på den ting, der køler flammen.

2.6.1.4. Facts

2.6.1.4.1. En benzinmotor kan udmærket køre på blandinger af ethanol og benzin.

2.6.1.4.2. I Brasilien har mange biler en motor, der kræver ethanol som brændstof.

2.6.1.4.3. Blandinger af spritdampe og luft kan være meget eksplosive. Derfor skal man ikke bruge sprit, når man vil have ekstra gang i et bål eller en grill, der allerede er varm. Så fordamper en del af spritten nemlig lynhurtig og der dannes store mængder spritdampe, som er letantændelige. Resultatet kan blive meterlange stikflammer! https://www.youtube.com/watch?v=lHNONlBwgr0 I stedet for sprit kan man for eksempel bruge ”tørsprit”. Det er blokke af fast stof, som brænder let, men som ikke laver ulykker.

2.6.1.5. Forsøg: Opvarmning med sprit

2.6.1.5.1. Hvad vil vi finde ud af?

2.6.1.5.2. Hvad skal vi bruge

2.6.1.6. SOD

2.6.1.6.1. Hvorfor kommer der sod?

2.6.2. Hvordan forbrænder man alkohol i kroppen??

2.6.2.1. Ethanol 2C2H5OH+O2 --> Ethanal 2CH3CHO+2H2O

2.6.2.1.1. Ethanal 2CH3CHO+2O2 ---> Eddikesyre 2CH3COOH

2.6.2.2. Kovalentebindinger

2.6.2.2.1. Deles om elektronerne

2.7. Kemi 8

2.7.1. Aldehyder

2.7.1.1. Ethanol’s og ethanal’s stregformler ser sådan ud

2.7.1.1.1. Ethanal

2.7.1.1.2. Ethanol

2.7.2. Forsøg

2.7.2.1. ALON-indikatoren

2.7.2.1.1. Man kan let afgøre, om der findes aldehydgrupper i et organisk molekyle. Det gøres ved at anbringe ganske få dråber eller krystaller af stoffet i et reagensglas. Derefter tilsættes et par ml ALON-indikator og omrystes. Hvis der fremkommer et gult bundfald, indeholder molekylerne aldehydgrupper.

2.7.2.1.2. Væske fra gæringsforsøget

2.8. Kemi 9

2.8.1. Ethere

2.8.1.1. Den kemiske industri anvender et utal af såkaldte organiske opløsningsmidler. Ethanol er et af dem. Di-ethylether eller i daglig tale bare ether eller æter, som det tidligere blev kaldt, er et andet eksempel på et organisk opløsningsmiddel. Ethere har tidligere også været anvendt som bedøvelsesmiddel. Det er nu erstattet af andre stoffer, som både er mindre brandfarlige og mindre ubehagelige for patienterne.

2.8.1.2. Fra spalter vand

2.8.1.3. Di-ethylether er nemt at fremstille. Man opvarmer en blanding af koncentreret svovlsyre og ethanol til mellem 135 og 140o C. ved denne temperatur kobler ethanol-molekyler sig parvis sammen under vandfraspaltning.

3. FYSIK

3.1. Bølger

3.1.1. Bølgeformel

3.1.1.1. Bølglehastighed (V) = Bølgelængde * Frekvens

3.2. Lyd

3.2.1. Forsøg med stemmegaffel og hyldemarvskugle

3.2.1.1. Anslå stemmegaflen og holde den hen til hyldemarvskuglen, der hænger i en snor. Hvad sker der med hyldemarvskuglen?

3.2.1.1.1. Den bliver påvirket

3.2.1.1.2. Den bevæger sig lidt

3.2.1.2. Hvad skal der til for, at du forøger stemmegaflens lydstyrke? Uddyb dit svar og forklar hvorfor lyden øges

3.2.1.2.1. Metallignende matriale

3.2.1.3. Få linealen til at vibrere ved bordkanten – hvordan ændrer du tonen og hvorfor ændres denne?

3.2.1.3.1. Man ændre tonen ved at køre linealen hen ad bordkanten

3.2.1.3.2. Fordi lydbølgerne bliver mindre

3.2.2. Forsøg lydensfart med klap

3.2.2.1. Lydene

3.2.2.1.1. 3.51

3.2.2.1.2. 2.85

3.2.2.1.3. 2.85

3.2.2.1.4. 2.95

3.2.2.1.5. 2.93

3.2.2.1.6. 2.99

3.2.2.1.7. 2.97

3.2.2.1.8. 2.97

3.2.2.1.9. 2.94

3.2.2.1.10. 2.97

3.2.2.1.11. 2.88

3.2.2.1.12. 2.81

3.2.2.2. Alle talene=x/10 = 2,93

3.2.2.2.1. Gennemsnittet