1. Sheila
1.1. KULTUR
1.2. Sheila lever i en lyst-kultur. Hun gør, hvad hun har lyst til, når hun har lyst. F.eks. så drikker hun, selvom hun skal i skole dagen efter.
1.3. FAMILIETYPE
1.4. I hendes familie er familietypen helt klart svingdørsfamilien. De laver ikke noget sammen, selvom begge parter nok inderst inde har rigtig meget lyst. + Hver gang man ser Sheila hjemme hos sig selv i filmen, er hverken moderen eller faderen tilstede. - Hendes forældre er skilt.
1.5. SOCIALGRUPPER
1.5.1. De ser ud til at leve et helt normalt liv ligesom mange andre danskere, og de virker ikke til, at mangle noget på den lede måde. Derfor ville jeg ville placere hende i socialgruppe 4.
1.5.2. KAPITAL
1.5.2.1. Økonomisk kapital: Sheila virker ikke til at mangle penge. Hun har råd til at drikke alkohol, når hun har lyst. Og man ser også, at hun har et fritidsjob i Bilka. Kulturel kapital: Her har Sheila ikke så meget med i bagagen endnu, men hun har afsluttet 9. klasse. Social kapital: Sheila har en mor og en far, som virker til at have styr på deres liv. Derudover har hun nogen venner og en kæreste, som virker knap så meget til at have styr på noget. Også har hun sine medarbejdere i Bilka.
1.6. SOCIALISERING
1.7. Sheila har haft en almindelig dansk opværkst med danske normer og værdier hjemme hos sine forældre i den primære socialisering. Derfor vil det automatisk være nemmere for hende og være sammen med andre etnisk danskere, og at passe ind og forstå den sekundere socialisering, som hun f.eks. oplever i skolen. Hun giver dog udtryk for i filmen, at hun alligevel føler sig anderledes, fordi hun er mørk, da hun er adopteret fra Indien.
1.7.1. Det er tydeligt, at dem hun er sammen med i fritiden, altså de primære grupper, også er unge, som har vanskeligheder derhjemme og i skolen, der er f.eks. flere eksempler hvor de drikker alkohol på hverdage, og man ser at en af hendes veninder true en anden person.
1.8. LIVSFORM
1.9. Sheilas mor er aldrig hjemme. Derfor tænker jeg, at hun godt kunne have en karrierebunden livsform.
1.10. UNGDOMSKULTUR
1.11. Man kan godt se, at Sheila er vokset op i en dansk familie. Hun drikker alkohol og gør, hvad der passer hende. Sådan ville hun ville helt sikkert ikke opføre sig, hvis hun var vokset op i f.eks. Alis familie, hvor kvindens seksualitet er styret, og hvor mændene er langt højre oppe i hierakiet end kvinderne.
1.11.1. Sheila er en del af den kriminelle subkultur, da hun begiver sig mere og mere ud i den slags.
1.11.2. En tydelig æstetisk markør hos hende er, at hun er mørk. Selvom hun er opdraget præcis som alle andre etnisk danskere, så har hun en anden hudfarve som gør, at hun i de fleste tilfælde alligevel ikke vil blive betragtet som dansker.
2. Ali
2.1. KULTUR
2.2. Ali lever helt klart i en pligt-kultur. Han gør, hvad han har "pligt" til overfor sin far og resten af familien, selvom han udemærket godt selv ved, hvad han selv har lyst til.
2.3. FAMILIETYPE
2.4. Hvad Alis familie angår, så er familietypen den patriarkalske familie. Faderen er familiens overhoved, og hans ord er lov. Samtidig nævner faderen også flere gange i filmen, at Ali skal tænke over, hvad han gør, så det ikke går udover familien. Familien bliver altså vægtet højt.
2.5. SOCIALGRUPPE
2.5.1. Det er svært, at placere Alis forældre i en socialgruppe, da de får penge af kommunen, og slet ikke har et job eller en uddannelse i Danmark. Men hvis man skal placere dem i en, så må de jo ligge i den nederste, nemlig socialgruppe 5.
2.5.2. KAPITAL
2.5.2.1. Økonomisk kapital: Denne kapital er ikke særlig stor, fordi han har 2 forældre på kontanthjælp, og ikke selv har et fritidsjob. Kulturele kapital: Ali har en afsluttet 9. klasse i Danmark. Sociale kapital: Denne kapital er heller ikke ret stor, da hans familie har en fremmed kultur. Han har dog sine ikke etniske venner hjemmefra, og har han fået nogen venner på efterskolen.
2.6. SOCIALISERING
2.7. Ali har haft en primær socialisering, som ligger meget langt fra os etnisk danskeres. Han er vokset op i en etnisk minoritet, og har haft mange regler som han skulle overholde, som vi slet ikke kan forholde os til, f.eks. fortæller han i filmen, at han ikke må få en kæreste. Derfor kan det være rigtig svært for ham at falde til i den sekundære socialisering sammen med etnisk danske unge, da hans tro og kultur ikke lader ham.
2.7.1. Det gøres også meget klart i filmen, at hans venner udenfor skolen altså de primære grupper er udlændinge ligesom ham selv. Det skaber en form for tryghed, at man er "ens" på det punkt, og må de samme ting. Det ser man faktisk rigtig mange steder, at ikke etnisk danskere finder sammen med andre ikke etnisk danskere.
2.8. LIVSFORMER
2.9. I Alis familie er deres opfattelse af arbejde husmorlivsformen. Det kan jeg bl.a. se ved, at det gøres meget tydeligt, at familien er deres centrum, og moderen skal gå hjemme og passe børnene og gøre rent.
2.10. UNGDOMSKULTUR OG ETNICITET
2.11. Ali og hans familie tilhøre den pluralistiske integration. Det ses bl.a. da Ali får lov til at komme på noget så dansk som efterskole. Man ser også et klip på efterskolen, hvor han er til samtale med en lærer, om hvordan de skal få det til at lykkedes med Alis flirt osv. Læreren er meget hjælpsom, og de prøver sammen at finde et rimeligt kompromis. Der er altså åbenhed fra begge sider.
2.11.1. Det jeg nævnte med Alis flirt på efterskolen ovenover, er et klart eksempel på, at hans loyalitet og pligt overfor hans familie og hans religion vinder, selvom han også vil den her pige rigtig meget, og måske glemmer sin familie et kort sekund, og gør hvad han har allermest lyst til selv. Dette får dog fatale konsekvenser, da han fortæller sin far det, som med det samme bestemmer, at han skal hjem fra skolen.
2.11.2. Alis tydeligste æstetiske træt er, at han er fra Irak, og det ser man tydeligt på hans mørke hår og solbrune hud.
3. Klem
3.1. KULTUR
3.2. Klems mor vil gerne have, at han skal leve i en pligt-kultur, det ser man bl.a., da hun laver et "ultimatum" til ham, som hun vil have, at han skal skrive under på. Der er dog ingen tvivl om, at Klem gør, hvad han har lyst til, og det gør, at han primært lever i en lyst-kultur.
3.3. FAMILIETYPE
3.4. I denne familie er familie typen lidt en blanding mellem to, svingdørsfamilien og socialt akvarium. Det er det, fordi både Klem og hans mor faktisk op til flere gange begge to er hjemme og snakker sammen, men stadig laver noget vidt forskelligt. Samtidig er Klem meget ude, og giver faktisk i mange situationer udtryk for, at han ikke gider og være derhjemme sammen med sin mor. - Hans forældre er skilt.
3.5. SOCIALGRUPPE
3.5.1. Hans mor virker som en middeldansker med et normalt parcelhus, derfor ville jeg placere hende i socialgruppe 4.
3.5.2. KAPITAL
3.5.2.1. Økonomisk kapital: Klem og hans mor har en kapital ca. som en gennemsnitsdansker. De klarer sig fint. Kulturel kapital: Klem har afsluttet 9. klasse. Social kapital: Han har sine "bande" venner, forældre og sin kæreste Helene.
3.6. SOCIALISERING
3.7. I Klems tilfælde er han en helt almindelig etnisk dansk dreng, som har en dansk mor og far, og som har haft en primær socialisering som alle andre etnisk danskere. Han havnede bare i et hårdt miljø med de "forkerte" venner. Den primære gruppe var altså, i hvert fald i nogle år, stærkere end den primære socialisering hjemme hos han mor og far i dette tilfælde.
3.8. LIVSFORM
3.9. Klems mor er lønarbejder. Hun er meget hjemme og man ser, at når hun er hjemme, så arbejder hun ikke. Hun adskiller altså arbejde og fritid fuldstændig
3.10. UNGDOMSKULTUR
3.11. Man kan se på Klem og Helenes forhold, at han er etnisk dansker, da han behandler hende lige med ham selv, som vi gør her i den danske kultur. Og man kan ligeså tydeligt mærke på Helene, at hun har sine egne meninger og holdninger, og ikke bare er enig med Klem. F.eks så siger hun, da de er ude og spise, at han skal stoppe med og stjæle.
3.12. Klem er en del af samme subkultur som Sheila, nemlig den kriminelle. Ham og hans venner beslutter på et tidspunkt i filmen, at de skal lave en bande. Hans delkultur er altså, at han stjæler og er på vej ind i bandemiljøet.
3.12.1. Han går i noget meget stort og lidt slidt tøj, og man kan tydeligt se, at det er det samme tøj hans venner går i. Dette er altså hans æstetiske gruppe.
4. Min vurdering
4.1. Kultureren er altafgørende for unges værdier, normer og hvordan vi vil agere i fremtiden. Er du som kvinde fra en kultur, hvor kvinder går derhjemme, jamen så er chancen for at du heller ikke selv kommer ud på arbejdsmarkedet langt større end hvis du er fra en kultur, hvor alle tjener sine egne penge.
4.2. Selvom vi her i Grindsted også har mange forskellige kulture, så kan det aldrig nogensinde sammenlignes med et rigtigt multietnisk samfund som Greve, hvor kulture fra hele verden er blandet sammen. Jeg kan forestille mig, at det må være ret forvirrende tiltider med alle de forskellige normer og værdier, men samtidig også befriende, specielt for de ikke etnisk danske, da de formentlig ikke føler sig så anderledes, som de måske ville gøre i en by fyldt op med etnisk danskere. Jeg kan dog også tydeligt se, selv i lille Grindsted, at folk med samme kultur og etnisk baggrund holder sammen og forsvare hinanden. Og selvom vi danskere gerne vil virke så åbne og moderne, så gør vi præcist det samme, når alt kommer til alt.
4.2.1. Hvorfor gør vi egenlig det? Vi har de samme værdier og normer, så vi har mange af de samme holdninger. Derfor er det måske nemmere at fornærme et helt folkefær på en gang. Jeg tror også, at vi et eller andet sted føler, at vi høre sammen, fordi vi føler, at vi har mere tilfælles end vi har med andre ikke etnisk danskere og omvendt, men ingen er født sådan, det noget vores samfund og kultur opdrager os til at føle.
4.2.2. F.eks. i den muslimske kultur, som Ali kommer fra. Hans forældre bestemmer, at han ikke må få en kæreste. Normer som disse kan mange fra f.eks den kristne kultur måske have lidt svært ved at sætte sig ind i, og derfor er der allerede noget der, vi er uenige om, og mange direkte imod, fordi vi ikke kan og ikke vil sætte os ind i hvordan de tænker.
4.2.2.1. Når alt kommer til alt, så handler om forståelse og accept overfor hinanden og vores forskelligheder.
4.3. POLITISKE TILTAG?
4.4. Det er klart, at politiske tiltag, ville kunne hjælpe de ikke etnisk danske unge med at blive socialiseret bedre i Danmark. Med en heldagsskole ville elever have langt større mulighed for den lektiehjælp, som de ikke kan få derhjemme. På den måde ville ikke så mange af dem blive tabt allerede på skolebænken. Samtidig er de tvunget sammen med etnisk danskere i meget længere tid om dagen, og det kan også være en fordel. Det samme med tvungen efterskole. Så bliver de ikke etnisk danske unge og de etnisk danske unge blandet på en helt anden måde, som kun kan gavne dem på længere sigt. Jeg vil dog mene, at tvungen efterskole er et drastisk træk, da det langt fra er alle, der ville have lyst til det, også ville det måske ødelægge mere end det ville gavne.
4.4.1. Hvis man forholder sig til de 3 unge i filmen, er der ingen tvivl om, at efterskole nok havde været et godt sted og starte for alle 3. På den måde ville klem og Sheila få muligheden for, at komme ud af det snavs de stod midt i. Man ser jo også tydeligt i filmen, at Ali er glad og trives på sin efterskole indtil hans far hiver ham hjem igen. Nu har jeg selv været på efterskole, og jeg ved hvor meget det giver til en som person, så jeg ville gerne have set, hvor meget Ali kunne have udviklet sig, hvis han havde fået lov til at færdiggøre, hvad han var gået igang med.
4.4.1.1. I filmens slutning ser fremtiden ikke just lys ud for de 3 unge, men de er jo også først lige på vej ud af folkeskolen, så meget kan nå og ændre sig. Det ser man jo heldigvis også tilsidst. Det gik jo godt for dem allesammen.