1. Hvornår kvinder i verdens lande fik stemmeret
2. Fremtiden
2.1. Ca. 40% af politikkerne i dag er kvinder
2.2. Alle Danmarks kvinder over 18 år kan stemme.
3. Fortiden
3.1. Dansk Kvindesamfund
3.1.1. Tværpolitisk organisation
3.1.1.1. Ingen politisk holdning
3.1.2. Varetog alle kvinders interresser
3.1.3. 1871
3.1.4. Mange mente at de var for forsigtige i kampen om kvindernes valgret
3.2. 1889
3.2.1. Første kvindevalgsretforening
3.2.1.1. I Varde
3.3. Emmeline Pankhurst
3.3.1. Suffragette
3.3.1.1. Kvindeforkæmper der brugte militante metoder, f.eks:
3.3.1.1.1. Brandstiftning
3.3.1.1.2. Brevbomber
3.3.1.1.3. Rudeknusninger
3.3.2. Kvindeforkæmpere i England
3.3.3. Kæmpedemonstration i Hyde Park
3.3.3.1. Der var forventet at 250000 ville møde op, men det dobbelte kom.
3.3.4. 1858-1928
3.4. 1908
3.4.1. Kvinder fik lov til at stemme ved sogneråd (Kommunalavalg)
3.5. New Zealand fik kvindestemmeret i 1893
3.5.1. Danske kvinder hørte om dette
3.6. 1886-1901
3.6.1. Lovforslag blev fremstillet der gjorde at kvinder kunne stemme ved kommunalvalg
3.7. Kvindelig fremskridtsforening
3.7.1. Optog kun kvinder
3.7.2. Mere socialistisk
3.7.3. Opretttet i 1885
4. Nutiden, 1915
4.1. 1915
4.1.1. Stemmeret for kvinder
4.1.2. Amalienborgs slotsplads, 5. juni
4.1.2.1. 12000 kvinder var mødt op for at fejre at de var fuldgyldige borgere
4.2. Socialdemokraterne og Venstre bakkede op fra starten
4.3. Brev til regeringen
4.3.1. Ordet tak blev ikke nævnt da kvinderne mente de bare havde opnået hvad de skulle have haft hele tiden
4.3.2. De værdsætter at de nu har indflydelse på landets love
4.3.3. 5. juni, 1915
4.3.4. 36 kvinder havde skrevet under på brevet
4.3.4.1. Ledere fra forskellige kvindegrupper
4.4. Mandsliga til fremme af Kvindens Stemmeret
4.4.1. Stiftet af Frederik Bajer
4.4.1.1. 1913