Benthams Nytteetik

1. Benthams moralske/politiske tænkning gøres ved brug af naturvidenskab

1.1. Nytteprincippet

1.1.1. Regeringsforanstaltninger

1.1.1.1. Særlig handling af særlige mennesker, der følger nytteprincippet, når der er intentioner om at skabe mere lykke end modsat at skabe smerte

1.1.2. Individets interesse

1.1.3. Samfundets interesse

1.1.3.1. Sammensat gruppe af medlemmer (individer) med en interesse

1.1.4. Handling er god (følger nytteprincippet) når lykke øges mere, end smerte øges

1.1.4.1. Alle handlinger der øge lykke, SKAL ikke udføres, men der er ingen grund til ikke at gøre det.

1.2. Menneskets bevægende kraft

1.2.1. Lyst

1.2.1.1. Rigtigt

1.2.2. Smerte

1.2.2.1. Forkert

1.2.3. Lyst og smerte har en værdi

1.2.3.1. Individets opgørelse af lyst og smerte kunne være i deres

1.2.3.1.1. Intensitet Varighed Sikkerhed/Usikkerhed Nærhed/Fjernhed

1.2.3.1.2. Hvis man vurdere efter omstædighederne, altså ud fra en handling skal man også forholde sig til

1.2.3.2. Simplificeret kan man sige at en handling er god (gør nytte) hvis, Samlet Lyst - Samlet smerte = >0

1.2.3.3. Hvis man vil vurdere ud fra et større antal af personer, skal det gøres efter smertens/lystens

1.2.3.3.1. Intensitet Varighed Sikkerhed/Usikkerhed Nærhed/Fjernhed Frugtbarhed Renhed Omfang

1.2.4. Få lyst, undgå smerte er et mål og et instrument til ledere, der kan bruges til at tage moralske beslutninger

1.3. Bruger objektive og kvantificérbart metoder til at opstille et regnestykke, til at undgå moralspørgsmål og værdidiskussioner

2. Af Christian Emil Stender 2.B Idehistorie B