Ernæring og livets kemi - fællesforløb

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Ernæring og livets kemi - fællesforløb by Mind Map: Ernæring og livets kemi - fællesforløb

1. spis mad med mindre salt

2. celler

2.1. mutation

2.1.1. ændring i cellens DNA ved fx sollys

2.2. Mitose

2.2.1. Almindelig celledeling

2.3. prokaryote som der er lidt stof i og den har ingen celle kerne der er fx bakteriger

2.3.1. prokaryote har et dna formedet som en ring

2.3.2. baktrier

2.3.2.1. bakterier de lever i kolonier

2.3.2.2. cytoplasma er ind i en baktriecelle cellevæggen beskytter bakterien mod omgivelserne bakteriecellens arvemateriale DNAet formedet som ringe ligger i cyoplasma uden en celle kerne Bakteriecellen har ingen cellkærne=prokaryot Indusket brug af baktirier Bliver brugt til at lave læremidler Til enzymer Til mælkebrugter

2.4. eukaryote som er en celle der har en celle kerne og mange orgaller det er mest dyr og planter der har denne celle

2.4.1. dyrceller

2.4.1.1. celleslim

2.4.1.2. cellemem menbrand

2.4.1.2.1. cellen affalds stoffer kommer ud af cellemembranen og så bliver det ført væk med boldet

2.4.1.2.2. de fleste celler har en cellemembrand den er lavet af nogle fedtmonekyler oxygen og carbondioxid kan let komme i gennem fedtet men der er nogle stofer der ikke kan komme igennem fedtet cellen har et transportbånd inden i cellemembranen som er lavet af proteiner det kan transportere fx sukker

2.4.1.3. mitiokondrier

2.4.1.3.1. mitokondrier ligger i celle slimen laver sukker om til energi alt hvad vi spiser bliver om til sukker som bliver forbrandt i mitokodrier

2.4.1.4. Ribosomer

2.4.1.4.1. ribosomer laver proteiner

2.4.1.5. cellerkærne

2.4.1.5.1. Dna streng ligger i cellekernen

2.4.2. plante cellen

2.4.2.1. micodrider

2.4.2.2. grønkorn

2.4.2.3. ribosomer

2.4.2.3.1. ribosomer laver proteiner

2.4.2.4. cellekærne med dna

2.4.2.4.1. Dna streng ligger i cellekernen

2.4.2.5. celleslim

2.4.2.5.1. mitokondrier ligger i celle slimen laver sukker om til energi alt hvad vi spiser bliver om til sukker som bliver forbrandt i mitokodrier

2.4.2.6. vakuoler

2.4.2.7. cellevæg

2.4.2.7.1. celle væg er lavet af cellulose den er rund om cellen det gøre dem hårde som træ

2.4.2.8. cellulose er en slaks sukker og det er fiber

2.4.2.9. cellebære opbevare sukkervand til det er tørke

2.4.3. eukaryote har mange dna som er formed som en tråd

2.5. Nevecellen Neveceller bliver også kaldt neuroner Vi har over 125 milliarder levende nerveceler i hjernene Alle Nevecelerne røre ved hinaden og det gøre så en nevecelle i benet kan lave singnal til hjerne Signalmolekyler gøre så at to nevecelle kan arbejde sammen Nervecellerne kommunikerer med hinanden med elektriske signaler I hjerne bliver de kaldt for impulser Nevecellen har lange tråde som næsten sider sammen De lange udløb udløb som linger lange tråde som gøre så nervecellen kan komnikerne

2.6. Mitosen celler der deller sig en sædcelle møder en æge celle og så kommer et nyt væsen til verden Store dyr former sig nomalt soden ved planterne er det sonden at polmen fra en han blomste bliver transpoteret med en bi til en hun blomst Men celler kan godt former sig anderledes i sted for nogle nye celler der er lidt forskellige Så kommer de kun to celle men de har helt ens dna som deres forælder Men det kan ose være en ulempe for cellen hvis det nu er en barikerie som har formeret sig mange gange og den så kommer ind i kroppen så kan den hurtig blive farligt for kroppen men når de alle har de samme DNA så har de alle den samme svahed men en gang i mellem sker det en fejl så DNA skifter det kan skyles radioaktil stråling sollen ultraviuleter stråling for det meste er det ikke godt men en gang i mellem kan den ænder DNA så meget så den kan blive emun for baotika og så kan sygdomme forsætte op så er man nød til at lave en nye modgift

3. mikroskop

3.1. bliver brugt af en biolog

4. ernæringstoffer

4.1. protein,

4.1.1. er i mad og bruges i opbygningen af vores krop fx muskler det er bygget af lange kæder aminosyrer i cellerne

4.1.2. proteiner kan ikke lagres i kroppen modsat fedt

4.1.3. proteiner fra kød, fisk, mælke prudukter linser kigærter og bøner

4.1.4. Amino syre

4.1.4.1. protein består af Amino syre og er opbygget af det ved hjælp af kæder af 10-12 aminosyre og så folder den sig sammen og der dannes protein

4.1.5. protein kan består af flere foldede, protein kæder som binder sig sammen

4.1.6. peptider

4.1.6.1. korte kæder af aminosyre

4.1.7. kroppens reaktion på fremmede proteiner

4.1.7.1. man kan få betændelse, feber, allergiske reaktioner, og i værste fald kan man dø. nogle eksempler på fremmede proteiner kunne være fra giften, fra slanger eller andre insekter hvor i deres gift, er fremmede proteiner

4.1.8. lagerproteiner, transportproteiner og ensymer

4.1.8.1. nogle proteiner bruges som energilager i fx frø som bønner

4.1.8.1.1. fx bønner og ærter bruger deres energi så de kan vokse og spirer

4.1.8.2. transport proteiner transportere forskellige molekyler ind og ud af cellen. transport proteiner hjælper med at få energi og næring

4.1.8.3. ensymer er et vigtigt protein som hjælper med at samle og klippe bindingerne i stykker

4.1.9. proteiner fra kød skal først klippes i stykker af eminosyre i vores tarme til aminosyrer så bliver det ført ud i blodet og over til cellerne som har brug for amino syrer til at lave protienen

4.1.10. linkes https://www.youtube.com/watch?v=3By_kv-I_I4

4.1.11. proteiner  kan bruges som energi

4.2. fedt

4.2.1. umættet

4.2.2. mættet

4.2.3. fedt er det ernærings stof som giver mest energi per gram

4.3. kulhydrater

4.3.1. en kemisk forbindelse af kulstof oxygen og hydrogen det kunne fx være sukker det nedbrøds i cellerne for at skabe energi til kroppen

4.3.2. alt der vokser i jorden som vi spiser giver kulhydradter

4.4. makronæringstoffer er kulhydrat, protein og fedt

4.4.1. makronæringstoffer er næringstoffer man har brug for i store mængder

4.5. mikronæringstoffer

4.5.1. vitaminer

4.5.2. mineraler

4.5.3. giver ikke energi men er gode til at holde kroppen sund og rask

5. fordøjelsesystemet

5.1. for at få gavn af maden skal forskellige enzymer nedbryde maden til mindre dele. Fordøjelses systemet består af munden, ,spiserøret, mavesækken, tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen, og endetarmen ved hjæ

5.2. munden

5.2.1. føden tygges og blandes med spyt spytkirtlerne udskiller stiselvesnedbrydene enzym

5.3. spiserøret

5.3.1. transportere føden til maden

5.4. mavesækken

5.4.1. opbevare føden, mave syren dræber mikroorganismer i maden. protein nedbrydningen starter

5.5. tolvfingertarmen

5.5.1. modtager væske som afsondres af bestemte celler i slimhinder eller kirtler fra lever, galde, blære og bugspytkirtlen her nedbrydes næringstoffer til deres bygge elementer

5.6. tyndtarmen

5.6.1. tyndtarmen absorbere føden ufordøjelses dele afleveres til tyktarmen som fx fedtsyrer

5.7. tyktarmen

5.7.1. mikroorganismer nedbryder føderesterne delvist vand, salte og visse vitaminer absorberes

5.8. endetarmen

5.8.1. her afgives afføring

6. Madpyramide

6.1. den gamle madpyrmide i 1976

6.1.1. toppen af madpyrmiden

6.1.1.1. fisk mælk ost olie

6.1.2. midden af madpyrmiden

6.1.2.1. grønsager og frugt

6.1.3. nederst i madpyrmiden

6.1.3.1. brød

6.2. den nye madpyrmide i 2011

6.2.1. toppen afmadpyrmiden

6.2.1.1. fisk,skalddyr,fjerkræ,æg,kød,fedtstoffer/planteolie/smør og mælkeprodukter

6.2.2. midden af madpymiden

6.2.2.1. fuldkornsbrød, myslig, paster, ris, mælkeprodukter,frugt,bær og nødder

6.2.3. nederst i madpyrmiden

6.2.3.1. rugbrød,havegryn,katofler,vand og grønsager

7. måltider

7.1. Ernæring er også betegnelsen for sammensætningen af måltider over en periode (uge, måned, år). og så ser man maden over en uge og man vurderer, om den har været sund eller usund. Når maden ikke har været sund over en længere periode, kaldes det usunde kostvaner. og omvendt med sund kost

8. madlavning

8.1. Ernæringslæren handler også om den måde, vi tilbereder maden på, hvilke råvarer vi vælger omkring maden og tilbereder. Eksempelvis har det betydning for kroppen, om grøntsagerne er friske, og hvordan man steger kødet, og om maden er fyldt med sukker. og om det er mættet eller umætttet fedt

9. kostrådene

9.1. spis varieret ikke for meget og være fysik aktiv

9.2. spis frugt og mange grønsager

9.3. spis mere fisk

9.4. vælg fuldkorn

9.5. vælg magret kød og kødporlæk

9.6. vælg magre meriprodukter

9.7. spis mindre mættede fedt

9.8. spis mindre sukker

9.9. drik vand

10. opgave om ernærings indhold i vores morgenmad

10.1. Bertram

10.1.1. grov havergryn med skummemælk og lidt sukker

10.1.1.1. skumme mælk

10.1.1.1.1. protein  3.5 per 100g kylhydrater  4.5 per 100g fedt 0.5 per 100g

10.1.1.2. grov havergryn

10.1.1.2.1. Fedt 6,5 g per 100g Kylhydrat 59 g per 100g Protein 13 g per 100g

10.1.1.3. sukker

10.1.1.3.1. kyhydrater 10g per 100g

10.2. Oliver

10.2.1. soja Cocos yoghurt med havre flager

10.2.1.1. yoghurten næring indhold per 100 gramMængde pr. 100 g Kalorier (kcal) 58 Fedt 0,4 g Mættet fedt 0,1 g Flerumættede fedtsyrer 0 g Enkeltumættede fedtsyrer 0,1 g Transfedtsyrer 0 g Kolesterol 5 mg Natrium 36 mg Kalium 141 mg Kulhydrat 3,6 g Kostfibre 0 g Sukker 3,2 g Protein 10 g Vitamin A 4 IU Calcium 110 mg Jern 0,1 mg Vitamin D 0 IU Vitamin B6 0,1 mg Vitamin B12 0,8 µg Magnesium 11 mg

10.2.1.2. havreflager

10.2.1.2.1. Næringsindhold pr. 100 g af varen Energi 2008 kJ / 480 kcal Fedt 23 g Kylhydrat 60 g Protein 5 g Kost fibre 4.5 g