Radioaktivitet

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Radioaktivitet by Mind Map: Radioaktivitet

1. Geografi

1.1. Det meste stråling, som rammer Jorden, kommer fra Solen. Selvom strålingen fra Solen er grundlaget for alt liv på Jorden, så kommer der også stråling, som er skadelig for levende organismer. Heldigvis beskytter Jordens atmosfære i høj grad for skadelig stråling, men en del af den rammer Jorden.

2. Biologi

2.1. Det meste stråling, som rammer Jorden, kommer fra Solen. Selvom strålingen fra Solen er grundlaget for alt liv på Jorden, så kommer der også stråling, som er skadelig for levende organismer. Heldigvis beskytter Jordens atmosfære i høj grad for skadelig stråling, men en del af den rammer Jorden.

2.1.1. Affald såsom plutonium, hvilket er et slut produkt i et atomkraftværk. Ved radioaktivitet eller når man dumper atomaffald Ved radioaktivitet eller når man dumper atomaffald. Atomaffald kan misbruges til at producere atombomber.

2.2. Atomaffald er en af de store problematikker inden for atomkraft eftersom at man endnu ikke har fundet en konkret løsning til at kunne slippe af med det radioaktive affald uden det forurener. De deporterer det til forladte miner med meget minimal aktivitet og der kan gå flere år før den radioaktive effekt forsvinder

2.3. Når cellerne i kroppen rammes af ioniserede stråling, foresager strålerne skader på DNA´et, cellernes arvemateriale. Cellen indeholder proteiner, som vil prøve at reparere skaderne. Hvis en DNA-streng fx er knækket over i to dele, vil cellen sætte den sammen igen.

3. Uran er et naturligt forekommende grundstof, som kan findes i lave koncentrationer i klipper, jord, vand og sågar i levende væv hos dyr og mennesker

4. Uran

5. Findes i meget søtrre mængder end uran, og er mindre skadeligt, det er mindre radioaktivt og der er ca. 40 gange mere thorium end der er uran

6. Fysik kemi

6.1. Thorium

6.1.1. 1. Lav opstillingen (se billede) og tilslut en tæller. http://www.clioonline.dk/fysikkemifaget/emner/partikler-boelger-straaling/radioaktivitet/ioniserende-straaling/kan-ioniserende-straaling-stoppes/trin-for-trin/ 2. Mål og notér baggrundsstrålingen. 3. Indsæt α-kilden i en afstand af ca. en cm fra Geiger-Müllerrøret. 4. Prøv at blokere strålerne med et stykke papir – hvad sker der? 5. Indsæt β-kilden – samme afstand. 6. Prøv med papir, et hæfte og derefter en bog – hvad sker der? 7. Prøv derefter med metalpladerne – kan beta trænge igennem? 8. Indsæt γ-kilden – samme afstand. 9. Prøv igen med papir, hæfte og bog. 10. Prøv med metalpladerne – stopper strålerne? 11. Afprøv eventuelt, hvor mange mm agurkeskive, der skal bruges for at stoppe henholdsvis α -, β- og γ-stråling.

6.2. Alpha Stråling

6.2.1. Nemt at stoppe

6.3. Gamma Stråling

6.3.1. Mest energirige form for elektromagnetisk stråling. Det er den der er den sværeste at stoppe. Har en radioaktiv kerne.

6.4. En radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner. Den er svære at stoppe end alpha.

6.5. Beta Stråling

6.6. Stråling forsøg

6.6.1. Det skal bruges: α-, β- og γ-kilde Geigertæller (Geiger-Müller-rør og -tæller) Metalplader – bly og aluminium En agurk

6.6.1.1. 1. Lav opstillingen (se billede) og tilslut en tæller. http://www.clioonline.dk/fysikkemifaget/emner/partikler-boelger-straaling/radioaktivitet/ioniserende-straaling/kan-ioniserende-straaling-stoppes/trin-for-trin/ 2. Mål og notér baggrundsstrålingen. 3. Indsæt α-kilden i en afstand af ca. en cm fra Geiger-Müllerrøret. 4. Prøv at blokere strålerne med et stykke papir – hvad sker der? 5. Indsæt β-kilden – samme afstand. 6. Prøv med papir, et hæfte og derefter en bog – hvad sker der? 7. Prøv derefter med metalpladerne – kan beta trænge igennem? 8. Indsæt γ-kilden – samme afstand. 9. Prøv igen med papir, hæfte og bog. 10. Prøv med metalpladerne – stopper strålerne? 11. Afprøv eventuelt, hvor mange mm agurkeskive, der skal bruges for at stoppe henholdsvis α -, β- og γ-stråling.