Create your own awesome maps

Even on the go

with our free apps for iPhone, iPad and Android

Get Started

Already have an account?
Log In

Den multimodale værktøjskasse by Mind Map: Den multimodale værktøjskasse
0.0 stars - 0 reviews range from 0 to 5

Den multimodale værktøjskasse

Oversigt over de forskellige redskaber, man kan åbne en multimodal tekst med.

Tekst

Genre

Skønlitteratur

Faglitteratur

Sprog - Stil

Ordvalg

Sætningsopbygning, Forvægt - bagvægt

Brugervenlighed: navigation, læsbarhed, skrifttyper og typografier

Fortæller - fortælleteknik

Jeg-fortæller

3. person

Rum - tid

Motiv - tema

Indhold – er oplysningerne objektive, korrekte og aktuelle?

Komposition og kronologiske forløb

Berettermodellen

Billeder

Komposition

Det gyldne snit

Farve

Digital bearbejdning

Grafik

Grafer

Diagrammer

Tegninger

Animationer

Redundans

Fortæller de enkelte dele det samme

Giver det mening, at der er/ikke er redundans

Underbyggelse af budskab

Overfødigt, spild

Layout

Menuer

Sammenhæng mellem dele

Brug af farver, billeder og grafik

Forstyrrende elementer

Lyd

Tale

Underlægnings musik - stemning

Musik analyse

Rytme

Melodiske forløb

Klange

Instrumentering

Stemninger

Toneintervaller

Kommunikation

Afsender

Web2, Genre, Wiki, Blog, Hjemmeside

Kommercielt

Med hvilket formål?

Troværdighed, fx hvem står bag websiden: Firma, offentlig institution, privat person, interesseorganisation.

Er der mulighed for at komme i kontakt med udgiveren?

Modtager

Børn, Kommercielt, Skole, Hobby

Voksne

Interaktion

Brugerskabt indhold

Diskussions muligheder

Film/tv

Klip - rytme

Vinkler - kameraføring

Kameravinkel Kameraet opfører sig på en måde næsten som et menneske. Den synsvinkel eller øjenhøjde, som vi mennesker ser noget fra, kan kameraet efterligne i kameravinklerne. Der er tre grundlæggende kameravinkler: Normalvinkel, fugleperspektiv og frøperspektiv. Normalperspektiv Når kameraet ser på motivet med menneskets normale øjenhøjde, kaldes det normalvinkel. Det er den mest almindelige kameravinkel, og den bliver brugt i de fleste scener i en film. Fugleperspektiv Man kan lade kameraet se ned på motivet oppefra, på samme måde som en fugl ser ned på jorden. Hvis man lader kameraet se på en person i fugleperspektiv, får det personen til at se lille ud. Man kan sige, at kameraet 'ser ned' på personen. Man bruger det f.eks., hvis man vil have en person til at se sårbar og underlegen ud. Frøperspektiv Man kan se op på motivet nedefra, sådan som en frø ser. Hvis man lader kameraet se på en person i frøperspektiv, får det personen til at se stor ud. Man kan sige, at kameraet 'ser op' til personen. Man bruger det f.eks., hvis man vil have en person til at se truende og magtfuld ud. Når man går på en gade og ser op ad en høj bygning, ser man den i frøperspektiv. Billedudsnit Billedudsnittet er den del af helheden, kameraet lader os se. Tilskueren oplever billedudsnittet som den afstand, kameraet har til motivet - kameraet kan være langt fra eller tæt på det, det filmer (motivet). Kameraets forhold til motivet kan sammenlignes med menneskets måde at se ting på. Man kan stå langt fra noget og overskue en helhed, eller man kan gå tættere på og se mere og mere detaljerede dele af helheden. Det kaldes i filmsprog for en bevægelse fra supertotal til nærbillede. Når du skifter mellem større og mindre billedudsnit, kan du styre opmærksomheden forskellige steder hen i fortællingen.

Genre

Filmens genrer forstås normalt som de filmtyper, der med en vis tradition og ofte rødder i andre kunstarter udtrykker sig med et fast æstetisk og tematisk konventionssæt. Filmene kan grupperes i forhold til en række forskellige kriterier. Spillefilm forstås normalt som lange film, modsat kortfilm; men disse kategorier står oftest også for fiktionsfilm og dokumentarfilm, selvom spillefilm også kan være dokumentariske og kortfilm også fiktion. Der findes filmtyper bestemt for et særligt publikum, såsom børnefilm og ungdomsfilm, mens fx kvindefilm normalt refererer til film om særlige kvindelige emner ofte lavet af kvinder. Der kan også skelnes mellem film, der anvender en anden filmteknik end den almindelige såsom animationsfilm, herunder tegnefilm, dukkefilm, claymationfilm (dvs. film med animerede modellervoksfigurer), og film, der anvender computeranimation. Eksperimentalfilm er oftest ikke bestemt for almindelig biografdistribution modsat kommercielle film. Blandt de grundlæggende genrer er spændingsfilm som kriminalfilm, politifilm, gangsterfilm, spionfilm; komiske genrer som filmkomedie, folkekomedie, lystspil, farce og normalt også musical; eventyrgenrer som fx science fiction-film, western og agentfilm. Desuden findes melodrama, periodefilm, biografisk film og endelig i en kategori for sig, pornofilmen. Kilde; Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi

Dokumentar, Rendyrket dokumentar, Baseret på virkelige hændelser

Fiktion, Novellefilm, Spillefilm

Reality

Scenografi

Scenografi Kostumer, rekvisitter og set En film handler om personer, der befinder sig i en bestemt verden. For at tilskueren kan vide, hvad det er for en verden, har man ofte brug for kostumer, rekvisitter og det rigtige sted at optage. Alt det kalder man scenografi. Personernes tøj er en vigtig del af filmen. Ved store filmproduktioner er det en kostume-designer, en kostumier, der har ansvaret for det. Kostumerne er en del af skuespillerens rolle. De fortæller noget om personen. Politiuniformen siger straks, at hér har vi en politibetjent. Sminken underbygger kostumet og er med til at skabe den figur, skuespilleren skal forestille. Filmen foregår et sted, udendørs eller indendørs, på et set. Man kan bruge et virkeligt sted eller lave en dekoration i et filmstudie. Fordelen ved at filme på et virkeligt sted, on location, er, at stedet virker realistisk og allerede findes. En rekvisit er en ting, der skal bruges i handlingen eller som skal findes på settet. Det kan være et våben, et brev eller en cykel. Men det kan også være ting, der skal få settet til at virke realistisk: Planterne i en stue, spejl, sæbe og tandbørste i et badeværelse.

Dramaturgi

Aktantmodellen

Vendepunkter

Perspektivering - kontekst

Remediering

Lignende tekster

Intertekstualitet

Forfatteren

Historisk sammenhæng

Læsetrategier

Punktlæsning

Skimmelæsning

Skærmlæsning

Centrallæsning

Periferilæsning

Nyt punkt