Sammenslutning af noter time 7 og 8

1. Arkæologi bliver til en videnskab

1.1. 1800-tallet starter det

1.2. 1816 - CJ Thomsen - treperiode systemet

1.3. 1843 Worsaae videnskabelig kritik (arkæologisk kritik)

1.4. Müller og Montelius - Typologiske metode, seriation + udgravning bliver et metodisk udviklet, strategisk middel til opnåelse af viden om fortiden.

1.5. Renæssancen havde interesse inden for fortiden

1.6. Oplysningstiden skubber renæssancens fortidsdyrkelse i en videnskabelig retning. Rationalisme, dokumentation og debat.

1.7. Romantikken - et kæmpe skud samfundsmæssigt, en institutionel basis og en sammenhængende videnskabelighed.

1.8. Debat: at drømme om fortiden (det romantiske). Man vil gerne finde noget sensationelt, som kunne ændre historien. Når vi tolker på fortiden er vi drømmende eller realistiske?

1.9. Debat 2: Felt arbejde mellem nationer, hvem graver hvor? Er det okay at grave i andre lande end dit eget? Har vi en tendens til at føle ejerskab over vores egen historie?

2. Kulturhistorisk arkæologi

2.1. Psykisk lighed

2.2. Problemer : - man vil gerne sige at alle mennesker er ens uanset kultur, hudfarve, tro eller sprog. - Hvordan forklarer man så forskellig tankegang blandt mennesker

2.3. Vestlige lande har tendens til at føle sig overlegen. Tydeligt i bla. det danske samfund, under emner som integration / immigration.

2.4. Kultur er idiosynkratisk (tilfældig) Historisk partikularisme – hver kultur er unik. Hver kultur er i princippet unik – kulturel relativisme.

2.5. Kulturopfattelse – "that complex whole which includes knowledge, belief, art, law, custom and other capabilities and habits acquired by a man as a member of society" – Taylor.

2.6. Debat om kultur: er det altid materiel kultur? Bruger vi altid materiel kultur til at påvise og forstå?

2.7. Childe: “we find certain types of remains – pots, implements, ornaments, burial rites, and house forms – constantly recurring together. Such a complex of associated traits we shall term a ‘cultural group’ or just a ‘culture’. We assume that such a complex is the material expression of what today would be called a ‘people’.”

2.8. Normativ kulturopfattelse: genstande er udtryk for kulturelle normer. Disse normer definerer hvad kultur er.

2.9. Polytetisk kulturopfattelse: en række karakteristika skal være til stede sammen for at definere en kultur.

2.10. Ex oriente Lux – lyset fra orienten (europa er civilisationens navle)

2.11. Diffusionisme – innovation i særlige områder.. Center vs Periferi.

2.12. Diffusion vs Migration - Migration tager kulturen med sig og fortager sig næsten ingen ingen ændringer. - Diffusion tager kulturen med sig men adopterer "traits" fra andre kulture og der sker en blanding mellem de 2 kulturer.