Den psykodynamiske læringsteori: Af Steen Beck. Fokus på relationerne i et klasselokale: lærer-el...

1. Heinz Kohut

1.1. Selvobjekt: Et selvobjekt er en betydningsfuld anden, som er vigtig for barnets oplevelse af sig selv. jf. spejling

1.1.1. To grundlæggende positioner i selvet: 1) Den grandious-ekshibitionistiske selvfremmstilling: Moderens beundring er afgørende for udviklingen af et sundt, vitalt og nysgerrigt individ. 2) Den idealiserende pol: Vigtigheden i at se op til og beundre andre og at ville efterligne andre: skaber grobund for forandring og udvikling

1.1.1.1. Læring: Tønnesvang brygger videre på Kohut med sine fire rettethed: Kommer af to evner: 1) Se mig som den jeg er (selvfremstilling, behov for anerkendelse) 2) vis mig hvem/hvad jeg kan blive (gennem idealisering/andenhenførethed). 3) Lad mig høre til ligesom dig (sammenhørighed og fællesskab: kræver samhørighedsskabende selvobjekter til rådighed) 4) Giv mig passende udfordringer (mestringstrang og kompetenceudvikling)

1.1.1.2. Problemer i begge af de to lejre kan føre til beskadigelse i læringsprocessen: Hvis man ikke ønsker at lære noget/være som nogen, mangler man motivation og begejstring. Hvis man ikke føler man er noget/kan noget eller det modsatte (høje forventninger) indvirker det også på indlæringen.

1.1.1.2.1. DEN EMPATISKE LÆRER: Den empatiske lærer formår både at anerkende (stimulere til selvfremstilling) og at stille krav (stille krav til den faglige idealdannelse) . Kan både tåle frustrationer og udfordre. Lærerens rolle bliver på den måde også at skabe en sund relation. Man skal stå til rådighed som et godt selvobjekt.

2. Freuds psykoanalyse

2.1. Projektion: Man projiterer egne ubevidste følelser, tanker og karaktertræk over på andre.

2.2. Overføring

2.2.1. : En kompensation for den tilknytning, man har haft til forældrene, til andre objekter.

3. Melanie Klein

3.1. splitting: At opsplitte verden/den anden i godt og ondt eller andre stærke modsætningspar: En forsvarsmekanisme mod angst: Fx kan læreren være enten fantastisk eller forfærdelig (svingende forhold)

3.2. Objektrelationsteorien: Lægger op til at læreren fremstår som en skikkelse med en blanding af anerkendelse og korrigerende tilgang: Overfor elever, der har tendens til at overføre, projicere og gøre læreren til genstand for splitting. Læreren skal være bevidst om sin rolle som identifikationsobjekt: Læreren skal rumme elevens angst og frustration, men skal også sætte tydelige grænser, der korrigerer elevens adfærd.