1. kontakt laksantia (dulcolax) - direkte virkning på peristaltiken
2. osmotisk laksantia - virker på tarmindholdets volume øges og konsistensen blødgøres, sætter indirekte gang i peristaltiken. For at få den ønskede virkning er det vigtig at pt drikker rigeligt væske
3. Bulk laksantia - virker på tarmindholdets volume øges og konsistensen blødgøres, sætter indirekte gang i peristaltiken
4. Antibiotika - Hovedgruppe J
4.1. Smalsprektrede antibiotika
4.1.1. Angriber få bakteriearter
4.2. Bredspektrede antibiotika
4.2.1. Angriber flere forskellige bakteriearter
4.3. Bakteriocid og Fnugiocider = dræber celler og svampe
4.4. Bakteriostatisk og Fnugiostatisk = hæmmer bakterier og svampes vækst
4.5. Antibiotika resistent - man få ingen effekt af antibiotika'en. Så der skal en større mængde af antibiotika'en før man opnå effekt af det.
4.6. Antivirale → (virus har ikke et stofskifte, og skal derfor ind i en human celle eller en bakteriecelle)
4.7. Når der behandles med antibiotika, skal der tages hensyn til følgende:
4.7.1. Patienten
4.7.1.1. Man tager hensyn til patientens - Immunforsvar - Man tager hensyn til nyrer- leverfunktion - Man tager hensyn til allergi - Lokalisering, hvor er fokus, hvor er infektionen. - CNS - Tænder - Knogler → svært at få lægemidlet derhen, fordi blodtilførslen er lille.
4.7.2. Mikroorganismer
4.7.2.1. - Art - Antal - Resistens → man tager en petriskål, og finder fokuspunkt, og sætter antibiotikatabletter rundt omkring, og finder derved ud af hvad der kan slå fokuspunktet ihjel. - Bakteriens fordoblings tid → jo hurtigere fordoblingstiden er, jo nemmere er de at slå ned
4.8. Forskellige angrebspunkter
4.8.1. Angriber på cellevævssyntesen. Ved at hæmme denne. (Penicilliner)
4.8.1.1. Bivirkninger:
4.8.1.1.1. Toksiske Bivirkninger (angriber vores egne celler): Penicillin angriber ikke kroppens egne celler, da vores celler ikke har en cellevæg.
4.8.1.1.2. Allergiske.
4.8.1.1.3. Biologiske bivirkninger: Forstyrre normalfloraen i de forskellige flora i kroppen, men forstyrre ikke kroppens celler.)
4.8.2. Angriber proteinsyntesen, så denne hæmmes. fx tetracycliner og Aminoglykosider
4.8.2.1. Birvirkninger
4.8.2.1.1. Toksiske Der er flere toksiske bivirkninger, da de også går ind og påvirker kroppens egen proteinsyntese
4.8.2.1.2. Allergiske
4.8.2.1.3. Biologiske
4.8.3. Midler som virker på membranen. Fx svampemidler
4.8.4. Midler som virker på DNA. Hæmmer denne syntese. Meget kras lægemidler Metronidazol Virker mod infektioner i tænderne, knglerne Bivirkningerne vil være mere tunge
4.8.5. Antimetabolitter, Angriber Nekluotider, ved at sætte falske neuklotider ind. fx. Sulfaltpræparater.
5. rektalt indført (eks: klyx) - blødgør ophobede fæces i rectum, eller man kan fremkalde defækationsrefleksen ved at stimulere nervene i rectumslimhinden --> bruges til tømning af tarmen inden en operation, før en fødsel, - herved udløses afføringsrefleksen, dette har en lokalt virkende virkning
6. opiodantagonist - sætter sig på opioidreceptorer i tarmen. Eks: Relistor - bruges til behandling af svær obstipation når andet laksantia ikke har virket. Antagonisten sætter sig på opioidreceptorene i tarmen , og dermed sætter den gang i peristaltikken igen, fordi opioiderne normalt sænker/stopper peristaltikken.
7. Hovedgruppe L - Antineoplastiske og immunmodulerende midler.
7.1. Cytostatika
7.1.1. Deff: Cellestandsende, bruges til behandling af cancer. Virker på de maligne celler
7.1.1.1. Bivirkninger:
7.1.1.2. akutte bivirkninger: leukopeni (mangel på hvide blodlegemer)
7.1.1.3. anæmi - blodmangel
7.1.1.4. trombocytopeni - mangel på trombocytter
7.1.1.5. hårtab
7.1.1.6. diarre/obstipation
7.1.1.7. kvalme/opkast
7.1.1.8. træthed
7.1.2. Der gives stor dosis medicin i kroppen og der holdes en pause ind i mellem. De normale celler kan derfor gendannes
7.1.3. til behandling af cancer bruges der en kombination af kemoterapi, kirurgi og stråleterapi
7.1.4. Meget lille halveringstid, det vil sige det er hurtigt ude af kroppen igen. Derfor skal det gives I.V
7.1.5. Kan inddele i to grupper
7.1.5.1. Cyklus specifikke: Virker på celler der er igang med at dele sig (i vækst)
7.1.5.1.1. Antimetabolitter: Der sættes forkerte baser ind i forhold til DNA'et. Dette forhindre at de rigtige "basepar, G,C,T,A, går ind og laver DNA og dermed dannes der ikke nye celler.
7.1.5.1.2. Antimitotika (hæmmer mitosen): Når en celle laver nyt DNA, så vil dette DNA over i en ny celle. Men antomiotika hæmmer at DNA'et kan komme ind i den nye celle, og på den måde spredes det ikke.
7.1.5.2. Cyklus uspecifikke: Virker både på celler der er ved at dele sig (i vækst) og hvile celler. Virker dog stadig bedst på de celler der dele sig. Det er denne der er det stærke cytostatika.
7.1.5.2.1. Alkylerende: Går ind i DNA'et og binder Guaninbaserne sammen. Herved forhindres proteinsyntesen..
7.1.5.2.2. Topoisomerasehæmmere: Hæmmer det enzym der normalt udfolder DNA'et og på den måde kan der ikke laves nyt DNA:
7.1.6. Kan udskilles gennem alle kropsvæsker, dermed også via sved gennem huden, og derved kan det også absorberes gennem hud og slimhinder, hvilket medføre at man som personale/pårørende, skal være opmærksom.
7.1.7. Cytostatika rammer også kroppens egne celler.
8. Hovedgruppe R Respirationsorganer
8.1. Astma er en kronisk non-mikrobiel inflammatorisk tilstand i lungerne
8.1.1. slimhinden hæves, øget slimdannelse og giver stærkt besværet og hvæsende vejrtrækning - luften til og fra lungerne formindskes og hindres.
8.1.2. Behandling af Astma
8.1.2.1. Anfaldsbehandling
8.1.2.1.1. Beta2 agonister,(sympatomimetika) Stimulere Beta2 receptorene i lungerne, og dermed afslappes/dilatere brokialmuskulaturen. Herved lettes vejrtrækning.
8.1.2.1.2. Parasympatolytika, hæmmer det parasympatiskenervesystem, og derved dilatere bronkialmuskulaturen.
8.1.2.1.3. HUSK: Lytika: Antagonist Og mimetika: Agonist
8.1.2.2. Forebyggende behandling
8.1.2.2.1. Den bedste forebyggende behandling er Glukokortikorider → Bruges både - Systemisk → tabletter - bruges mod astma og kvalme Prednisolon(R) - Lokalt → inhaltionsbeholder Spirocort(R) Flexotide(R)
8.1.2.2.2. Theofylliner - afslapper direkte på bronkiemuskulturen
8.1.2.2.3. Parasympatikolytika - antagonist til det parasympatiske nervesytem - hæmmer det parasympatiske - derved dilatere den.
8.1.2.2.4. Leukotrien receptor antagonist - blokerer receptoren så leucotrien ikke kan trænge ind. så sker der ikke en bronkialsammentrækning.
8.1.2.3. Får både som systemiske og lakal virkende
8.1.2.3.1. Systemisk behandling, er fx. tabletter eller injektionsvæske(hvis Astma er en sværgrad). Man ønsker her en høj biotilgænglighed
8.1.2.3.2. Lokal behandling: Det virker på applikationsstedet, men man undgå mange af de systemiske bivirkninger. Her findes inhalationsaresol og inhalationspulver. Her ønsker man en lav oral/peroral biotilgænglighed, men også en lav biotilgænglighed via lungerne. Herved opnås der få systemiske bivirkninger
8.1.2.4. Kort opsamling af de forskellige lægemidler: - Beta2 agonister er anfaldsbehandling for bronkiospasme og astma - Glukokortikorider er forebyggende over for histamin og inflammation - Leucotrienreceptor antagonist er forebyggende for Leukontrin - Theofylliner er forebyggende og anfaldsbehandlende mod hyperreaktion - Parasympatolytika er forebyggende og anfaldsbehandlende for hyperreaktion og Bronkiospasme
9. Hovedgruppe M
9.1. Slidegigt
9.1.1. Brusken er væk
9.2. Ledegigt
9.2.1. knogleenderne er ødelagt
9.3. Ledegigt og slidegigt, kaldes for reumatiske inflammatorisk sygdomme
9.4. NSAID non-steroid-anti-inflammatory-drug
9.4.1. Gode prostaglandiner - E1
9.4.1.1. Arachidonsyre bliver omdannet til gode prostaglandiner, af COX 1. De gode prostaglandiners funktion: Beskytter mave-tarm-kanalen (slimhinden) Jo flere prostaglandiner i slimhinden jo bedre. - Beskytter nyrefunktionen - Øger trombocytaggregationen (at trombocytterne klæber sig til hinanden, og stopper blødning)
9.4.2. Dårlige prostaglandiner - E2
9.4.2.1. Arachidonsyre bliver omdannet til dårlige prostaglandiner, af COX 2. De dårlige prostaglandiner gør: Giver inflammation, Giver ødemer, Giver smerter og Giver Feber.
9.4.3. Hæmmer COX1 og COX2. Når dette sker kan COX1 og COX2 ikke omdanne arachidonsyre til gode eller dårlige prostaglandiner. På den måde stoppes inflamationen, som de dårlige prostaglandiner er skyld i (smerterne) Men de ting de gode prostaglandiner laver, hæmmes også