Artikler: 1.Tematisering og design af en interviewundersøgelse 2. Videnskabteoretiske retninger...
1. Case studier
1.1. udvikle viden om en bestemt person eller institution, illustrere generelle fænomener
2. Etik
2.1. informeret samtykke
2.2. fortrolighed
2.3. konsekvenser
2.3.1. risiko for skade af informanten
2.4. pligt-,nytte og dydsetik
2.5. Etisk kometé
2.6. etisk protokol
2.7. Forskerrollen
2.7.1. Videnskablig ansvarlighed
2.7.2. forholdet til interviewpersoner
2.7.3. forskerens uafhængighed
2.7.4. videnskabelige ansvar
2.8. etiske teorier
3. at interviewe er interaktiv forskning
3.1. Hovedformålet
3.1.1. Empirisk, indsamle empirisk information
3.1.2. teoretisk
3.1.2.1. udvikle teori vha. observationer og interview
4. Ontologi og epistemologi
4.1. projektets forskningsspørgsmål
4.2. metodiske fremgangsmåder
4.3. epistemologi
4.3.1. hvad eviden er, hvad vi kan opnå viden om og hvordan bør vi opnå viden
4.4. ontologi
4.4.1. antagelser om virkeligheden, det der er, tingenes væsen. fx der findes en objektiv virkelighed eller der er en subjektiv virkelighed positivisme vs konstruktivisme
4.5. Forklare eller fortolke videnskaben
5. Kritisk rationalisme
5.1. Alternativ til positivismen
5.2. arbejder med hypoteser
5.3. deduktiv metode
5.4. falsifikationsprincippet
5.4.1. sandheden er der indtil den falsificeres
5.5. observation - objektivitet
5.6. ideen om en sikker universel viden opgives. videnskab opstår når hypoteser falsificeres.
6. kohærens
6.1. undersøgelsens enkelte dele hænger logisk sammen
7. marxisme
7.1. kritik af kapitalismen
7.2. marxisme er en realisme men anfægter den måde positivismen indsamler empiri
7.3. abstraktion og strukturanalyse
7.4. analyse af kapitalismen som produktionsmåde.
7.5. arbejderklassens frigørelse i et nyt samfund
7.6. vil altid spørge hvad der ligger bag
8. kritiisk realisme
8.1. Ontologisk syn :der findes en reel virkelighed, som er videnskabens opgave at forklare. Dybde - hvad er det der får ting til at ske.
8.2. lukkede og åbne systemer
8.2.1. naturvidenskaben er i lukkede
8.2.2. samfundsvidenskaben er i åbne
8.3. konstruktivistisk epistemologi
8.3.1. generative mekanismer kan ikke kræve at korresponderer med virkeligheden da den er en abstrakt tænkning.
8.4. Vil altid spørge hvad der ligger bag
9. Aktionsforskning
9.1. Ontologisk syn: virkeligheden er fortolket og ufærdig. samfundet er præget af hieraki og ulighed.
9.2. Epistemologisk syn: læner sig op af hermeneutikken: ingen viden er absolut og endegyldig.
9.3. én forsker kan ikke have adgang til al viden som er nødvendig for fremtidsbilleder derfor må det ske i sammenspil med deltagere.
9.4. epistemologi: kollektive læreprocesser skabet gennem interaktion med deltagerne fx praktiske felteksperimenter, fremtidsvækrsteder
10. Interviewforskiningens syv stadier
10.1. Tematisering
10.1.1. Formålet med undersøgelse - beskriv emnet
10.1.1.1. Hvad, hvorfor og hvordan - i denne rækkefølge
10.2. Design
10.2.1. Alle syv undersøgelsesstadier tages i betragtning
10.3. Interview
10.3.1. Interviewguide og etik
10.3.1.1. struktureret interview
10.3.1.2. semi struktureret interview
10.3.1.3. Fokusgruppe interview
10.3.1.4. det ustrukturerede interview
10.4. transskribering
10.4.1. Fra mundtlig tale til skreven tekst
10.4.1.1. forberedelse til analyse
10.5. Analyse
10.5.1. Analysemetoder
10.5.1.1. analysemetode findes på baggrund af formål og emne
10.6. Verificering
10.6.1. generaliserbarheden, reliabiliteten, validiteten
10.6.1.1. Reliabilitet = er resultaterne konsistente
10.6.1.2. Generaliserbarheden = kan de samme resultater opnåes
10.6.1.2.1. Kritiseres ofte fordi den ikke kan generaliseres pga. af få testpersoner
10.6.1.3. Validiteten = undersøger vi det, vi vil undersøge
10.7. Rapportering
10.7.1. Kommuniker resultater til et læseligt produkt
10.7.1.1. Husk videnskabelige kriterier og etiske aspekter
11. observationer
11.1. feltundersøgelser
11.1.1. undersøge menneskers adfærd og interaktion i deres miljø
11.2. Deltagerobservation
11.2.1. implicitte meninger og tavse forståelser
11.2.1.1. supplere med uformelle interview
12. Interviewenes muligheder
12.1. Pilotinterview
12.1.1. udformning af spørgeskemaer
12.1.2. Baggrundsmateriale
12.2. posteksperimentelle interviewformer
12.2.1. forsøgspersoner udspørges om deres forståelse af forsøgsdesignet
12.3. Hjælpemetode
12.3.1. etnografiske undersøgelser
12.3.2. Deltagerobservationsundersøgelser
12.4. Hovedformålet med interviews
12.4.1. Empirisk
12.4.1.1. indsamle empirisk information
12.4.2. Teoretisk
12.4.2.1. udvikle teori vha. observationer og interview
13. Positivisme
13.1. Et opgør med religion, overtro
13.2. Naturvidenskaben
13.3. objekt/objekt
13.4. ontologiske og epistemologiske realister
13.4.1. der er én virkelighed og den opnåes gennem objektiv viden
13.5. induktionsprincippet
13.5.1. generalisering: mange observationer til teorier
14. Fænomenologi
14.1. fordomsfri beskrivelse af fænomenerne
14.2. Husserl, 1900 tallet
14.3. i opposition til positivisme og realisme
14.4. erfaringsfilosofi
14.5. undersøge fænomenerne før de indordner sig
14.6. subjekt-subjekt
14.7. intersubjektivitet
14.8. sætter forskerens fordomme i parentes
15. Hermeneutik
15.1. inspireret af fænomenologien
15.2. forskeren skal ikke sætte sine fordomme i parentes
15.3. fortolker forståelsen af sociale fænomener
15.4. udfordre sine fordomme og danne nye erfaringer
16. socialkonstruktivisme og diskursteori
16.1. virkelighedsforståelse skabes gennem sprog og begreber
16.2. diskursive konstruktioner af historisk oprindelse
16.3. tager afstand fra alle fundamentalistiske love - universelle love og materielle strukturer
16.4. viden er viden ud fra et bestemt perspektiv
16.5. viden er historisk og kulturelt bestemt
16.6. forståelse af verden går gennem sproget
16.7. interesserer sig for sammenhængen mellem magt og viden
16.8. diskurs
16.8.1. studerer sproget, gøren, skaben og magt