Opgaver til Oplysningstiden

1. Ludvig Holberg

1.1. "Det nægter jeg ikke, slyngel, at jeg jo er din bror ved fødslen. Men du må vide at du est endnu en bondedreng, og jeg en philosophiæ baccalaureus. Men hør, Jacob, hvordan lever min kæreste og min svigerfar?" Her mener den ene bror at han er bedre end den anden, fordi at han har en bachelor i filosofi. Viden begynder altså at have stor værdi i denne tid, og kan skabe en status.

1.2. "Jeg disputerer om vigtige og lærde sager, for eksempel om englene er skabte for menneskene, om jorden er rund eller oval, om måne, sol og stjerner, deres størrelse og distance fra jorden, og andet deslige". For det første ser vi her at religion bliver blandet med viden, i det at han studerer om englene." Citatet går meget i hånd med oplysningstidens stilideal med klarhed og formålet at oplyse. Montanus liv går ude på at lære og formidle viden videre.

1.3. "Jovist, morlille, alle ulærde folk prædiker vel. Thi såsom de ikke kan sammenskrive noget af deres egne hoveder, så bruger de lånte prædikener og lærer udenad brave mænds skrifter, som de undertiden ikke forstår selv, da derimod en lærd mand ikke vil benytte sig af sådant, men vil sammenskrive af sit eget hoved." Måden denne replik relaterer til oplysningstiden på er, at der bliver lagt fokus på at viden betyder fornuft, og hvis man ikke kan gøre andet end at læse op af en tekst, så er man ikke klog nok.

2. Det Ryberske Familiebillede

2.1. Det ser ud til at der er en velhavende mand på en bænk, og foran ham står hans søn med sin kone. Man kan fornemme at sønnen på grund af sin åbne gestus er i en form for harmoni med den natur som han står i, og afspejler på en måde den nysgerrighed og interesse som der opstod for det fremmede (i dette tilfælde naturen) i oplysningstiden.

3. Oplysningstidens kendetegn

3.1. fritænkning

3.2. sekularisering

3.3. Mennesket tager ansvar

3.4. Deisme; Gud trækker sig tilbage

3.5. Rationalisme

3.6. Stiller spørgsmålstegn ved ting

4. Hans Adolph Brorson

4.1. Hvem var han?

4.1.1. Hans Adolph var dansk salmedigter og biskop i oplysningstiden. Han var pietist, hvilket betyder at han gik op i høflighed og de positive energier rundt omkring som er forbundet med kristendommen.

4.2. Hvad er pietisme for en retning?

4.2.1. Ligesom vi har skrevet ovenover så er pietismen en form for meget høflig og påpasselig kristen livstil. Der fremvises stærke passioner for dyb inderlighed.