Den gode samtale

Kom igang. Det er gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Den gode samtale af Mind Map: Den gode samtale

1. emnefællesskab

1.1. Det dur ikke, at samtalepartnerne taler om forskellige ting eller hele tiden skifter emne, fordi de ikke interesserer sig for det, den anden byder ind med.

2. Overgangsrelevante steder

2.1. overgangsrelevante steder, hvor overgangen fra én taletur til en anden vil kunne finde sted i en samtale

3. Forhandling om skrift af taletur

3.1. På dette sted foregår der en forhandling. (1) Taleren kan enten ved hjælp af forskellige signaler og gambitter vælge en anden taler. (2) Taleren kan lade være med at vælge en taler, og det bliver da den, der først tager ordet, som får taleturen. (3) Eller taleren kan fortsætte sin tale, hvis ingen byder ind, selvom han eller hun åbner for andres taletur. Hvis forhandlingen resulterer i en af disse tre muligheder er det med til at understøtte en god dialog.

4. Det hvis det skal være en god samtale skal man også tale på samme niveau, i hvert fald hvis samtalen skal være lige behagelig for begge parter.

5. Transaktioner

5.1. simple transaktioner = to jeg-tilstande på samme niveau (symmetrisk kommunikation)

5.2. krydsende transaktioner = når de to transaktioner krydser hinanden (f.eks. Først v-v og så b-f) = udtryk for kommunikation, der går galt (B misforstår A, bliver stødt og går i barnemode, hvorefter A reagerer ved at tage forældrerollen på sig og irettesætte)

5.3. Komplementære transaktioner = transaktionerne forløber parallelt, men det er to forskellige jeg-tilstande. = jeg-tilstandene "passer" til hinanden, b=>f eller f=>b

5.4. Skjulte transaktioner = der siges ét på linjerne, og noget andet mellem linjerne, dvs. en på overfladen symmetrisk kommunikation, som reelt er asymmetrisk

5.5. tre jeg-tilstande

5.5.1. Forældre-jeg • Kritisk forælder: opdrager, truer, sætter grænser • Omsorgsfuld forælder: støtter, trøster, udviser forståelse

5.5.2. Voksen-jeg • Rationel tilgang: Vurderer, hvad der er fornuftigt at gøre

5.5.3. Barne-jeg • Naturligt barn: uhæmmet og fri • Tilpassede barn: hæmmet og genert • Rebelsk barn: oprørsk, trodsig

6. Gambitter

6.1. fx til åbning af samtalen - åh, for resten.

6.2. fx lukning af samtalen - ok.

6.3. fx overtagelse af taletur - hør engang

6.4. fx aflevering af taletur - ikke sandt?

6.5. fx fastholdelse af taletur - lad mig se

6.6. fx emneskift - mens jeg husker det

6.7. fx feedback - for pokker

7. samarbejdsprincipper

7.1. Klarhedsprincippet = ved at skrive, så det er svært at forstå

7.2. Kvantitetsprincippet = kun give få informationer, så vi må samarbejde meget om at afkode underteksten og fylde de tomme huller ud

7.3. Sandhedsprincippet = når fortælleren er bevidst eller ubevidst utroværdig

7.4. Men sjældent med relevanskriteriet, for der skal være pay off, dvs. at de informationer, vi får, oftest har en symbolsk betydning/relevans for at afkode tekstens mening

8. facework

8.1. I en samtale er det vigtig ingen taber ansigtet, altså bliver forlegen, krænket, drillet mm. begge parter plejer, at prøve at formindske ansigts tabet fx. med ros høflighed mm.

8.2. Backstage: Når man er derhjemme, man kan lade maskerne falde og være "sig selv". Når der ikke er publikum på Man kan slappe af, man skal ikke performe og optræde hele tiden

8.3. Frontstage: "På scenen", når man færdes med publikum på, i det offentlige rum - f.eks. Skole, arbejde, bussen osv. Man indtager roller og tager masker på: Formålet er at fremstå bedst muligt over for publikum (de andre)

9. høflighedsprincipper

9.1. Være beskeden

9.2. Være hensynsfuld

9.3. være positiv

9.4. Være enig

9.5. Være gavmild

10. skrift- og talesprog

10.1. Forvægt: Alt det, der står foran sætningens neksus

10.2. Bagvægt: Alt det, der står bag efter sætningens neksus

10.3. Neksus = subjekt + verbal = hvem gør hvad

10.4. Bagvægt er bedst: Alle omstændighederne kommer først, når vi ved, hvem der gør hvad = sætningen er lettere at forstå