2.1. - Praksis indfødt i DK ved systemskiftet i 1901 - Kongen accepterede om at en regering ikke må sidde med et flertal imod sig.
3. Tyende
3.1. - Underklassen - Ofte tjenestefolk for godsejerne som ikke havde stemmeret, ligesom kvinderne før 1915.
4. Fattighus
4.1. - Fattige folk - Folk som bor der, er ofte syge mennesker - Mange af dem sover også på deres arbejdsplads. - Dem som arbejder på et fattighus er der for at få kost og logik.
5. Estrup
5.1. - Dansk godsejer og konservativ politiker - Han var den længste regeringsleder (konseilspræsident 1875-1894) - Betragtet som reformsfjendtlig politiker, der reagere imod de parlamentariske principper (i dag)
6. Havneby
6.1. - Vi fik Esbjerg i 1868, for at gør det nemmere at transportere varer - Førhen benyttes havnene i Slesvig og Holsten
7. Orla
7.1. - Dansk national-liberal politiker - Ønskede indførelse af parlamentarisme i DK - Hans nationalisme ledte til ønsket om et “Danmark til Ejderen”, altså han ønskede at have Slesvig i Danmark
8. Karl Marx
8.1. - Manden bag kommunisme og socialisme
9. Louis Pio
9.1. - Arbejderbevægelsens leder
10. Jernbanen
10.1. - Den første kom i 1847 fra KBH til Roskilde - Jernbane kom for at gør det nemmere og hurtigere for os for at handle og eksportere til andre lande. - Nemmere for arbejdeklassen for at komme rundt til fabrikkerne
11. Slaget på fælleden (billede 1)
11.1. - Det er socialdemokraterne - Det var et sammenstød mellem klasser, da demonstrerende københavnske arbejdere og myndighederne kom i kamp ved det berømte slag på Fælleden på det nuværende Nørrebro, - Dengang handlede ret og pligt-debatten om lige rettigheder for alle samfundslag. - Slaget blev udkæmpet den 5. maj 1872, på baggrund af at Louis Pio (arbejderbevægelsens leder) havde indkaldt til et møde i fælledparken. - Pio selv blev arresteret inden mødet, og de fremmødte arbejdere blev slået ned af politi og husarer - Dette slag symbolisere arbejdernes kamp for bedre arbejdsvilkår.
12. (billede 2)
12.1. - Det er de konservative - Før slaget på fælledparken
