1. Tyranni, aristokrati, demokrati
1.1. Aristokratisk syreform, demokratisk styreform eller man kunne blive underlagt en tyran. I Athen udviklede man et politisk system fra ca. 600-450 fra et aristokrati til demokrati.
1.1.1. Aristokrati betyder "styre ved det bedste", det vil sige, at overklassen havde den politiske magt - som bestod af adelsslægter som ejede meget jord.
1.1.2. Demokrati var når den brede befolkning fik magten eller blot del i magten - så blev det kaldt demokrati.
1.1.3. Tyrani: I nogle tilfælde kun én mand tag hele magten alene - så vil man så blive kaldt en tyran - også selvom han måske var et pænt og retfærdig menneske
2. Spartanernes forfatning
2.1. Opfattet som den ledende græske bystat. Spartaerne havde bevaret kongeværdigheden - faktisk to fra to forskellige slægter. religøs karakter.
2.2. Forskellen på Athens og Spartas styre har været at 30-mandsforsamlingens medlemmer var permanente. Der blev ikke skiftet hvert år og måned og heller ingen lodtrækning - man ved ikke nærmere om, hvordan de blev udpeget.
2.3. Mens magtens tyngdepunkt i Athen lå hos folkesamlingen og de ledere, der kunne styre den, nå magten i Sparta hos rådet.
3. Athens demokrati
3.1. I den aristokratiske periode styredes Athen af en gruppe embedsmænd som blev kaldt archonterne. Den gruppe var blevet udvalgt af byens afdelsslæger. De blev optaget i råd der blev kaldt areopagos.
3.2. Fire formueklasser
3.2.1. Begyndelsen på demokratiet stod reformatoren Solon fra ca 640-560 i spidsen. Under hans ledelse opdeltes borgerne i 594 i fore formueklasser som blev delt alt efter deres ejendom. De fire formueklasser havde alle politiske rettigheder --> den fattigeste havde færrest og så osv.
3.2.2. De to rigeste klasser tjente som rytteri Den tredje klasse var fodfolket som græskerne kaldte hoplitter. Den fjerde klasse var de fattige som ikke havde råd til nogen militærudstyr - som de her klasser selv skulle stå for. De blev brugt som arbejdssoldater eller som rorklarle i flådens skibe.
3.3. Alle havde ret til at deltage i folkesamlingen, der blev gjort 40 gange om året på en høj i byens centrum. Det var meningen at alle byens borger havde en synsvinkel og kunne fortælle til samlingen, men en lille gruppe politikere styrede det.
3.4. Den daglige ledelse af byen havde folkeråd. Folkerådet mødtes hver dag - og man havde ikke mulighed for at komme på arbejde i det år man var medlem.
3.4.1. Folkedomstolen - Athens højesteret. De hvade 6000 medlemmer, 600 fra hver fyle. Det hele foregår på lodtrækning Hvordan kan en stat fungere under et system, hvor ledelsen skfter år for år, ja måned for måned - hvor lodtrækningen bestemmer.