Bivirkninger ved brug af internet og mobile enheder (Manfred Spitzer)

Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Bivirkninger ved brug af internet og mobile enheder (Manfred Spitzer) af Mind Map: Bivirkninger ved brug af internet og mobile enheder (Manfred Spitzer)

1. Kroppen

1.1. Dårlig kropsholdning

1.2. Overvægt

1.3. Dårlig søvn

1.3.1. Skærme frigiver blåt lys, det forvirrer det indre ur, der tror det er dag, og det stopper produktion af søvnhormonet. Dobbelt effekt: betyder at vi sover mindre, og vi sover dårligere.

1.3.2. Konsekvenserne for ens fysik og psyke kan nærmest ikke overvurderes. Det giver dårligere immunforsvar og depression.

1.4. Diabetes

1.5. Forhøjet blodtryk (hypertension)

1.6. Stress

1.7. Høj-risiko adfærd

1.7.1. Det er usundt for kroppen i den forstand, at den ikke har det så godt med f.eks. bil-ulykker. Hvorfor er det nødvendigt med kampagner som ”Kør bil, når du kører bil” og ”Læg mobilen, så er du lægger”? Hvorfor er det nødvendigt i Tyskland at lave en lov om, at man ikke må filme en døende, men at man faktisk skal hjælpe vedkommende?

1.7.2. Dating app's: Seksueltoverførte sygdomme stiger. Undersøgelser viser at det hænger sammen med brugen af dating apps. Ud over kroppen, skader det også psyken med tilfældige sex-partnere.

1.8. Kortsynethed

1.8.1. Øjnene har brug for udsigter. Især når man vokser. Det ændrer sig, når man ser ting tæt på. For 100 år siden var det et problem, hvis man læste masser af bøger i opvæksten. Det er ikke udfordringen i dag. I dag får man brug for briller, fordi man kigger på en skærm. Og de skærme der skal tættest på, er mest populære. I Europa, er kortsynethed steget fra 20 til 30% blandt unge. I Sydkorea, det land der producerer flest smartphones, er det kommet helt op over 95%. Det er en epidemi. De har også 30% smartphone-afhængighed. I Kina er de oppe på 80% nærsynethed blandt unge. Nærsynethed fører for nogle til blindhed. De kan slet ikke håndtere så mange blinde kinesere. Derfor har de forbudt smartphones i skolen.

2. Hjernen

2.1. Afhængighed

2.1.1. I Sydkorea var der i 2015 30% smartphone-afhængighed. Det er i øvrigt i juli 2018 blevet anerkendt som en sygdom internationalt.

2.2. Aggression

2.3. Angst

2.4. Depression

2.4.1. Facebook egne undersøgelser viser, at jo mere facebook man bruger, des mindre glad er man.

2.4.2. Storbritanien: Piger der bruger mere end 3 timer på fb som 13 årige, har dobbelt chance for at være deprimeret som 18 årig. Det er en af de mest normale sygdomme de piger har. Og vi dobler den med fb-brug - 3 timer er ikke unormalt, måske på andre sociale medier nu, men samme gælder.

2.4.3. USA: Selvmordsrater er fordoblet over de sidste syv år, hos unge kvinder. 13-30 årige: Jo mere de bruger elektroniske medier, des mere suicidale er de

2.5. Mindre empati

2.6. Mindre livstilfredshed

2.7. Lavere opmærksomhed

2.7.1. I 2017 lavede man en undersøgelse om, hvad det gør, bare at telefonen er tilstede. I testen skulle man tænke over noget, og svare, og så en normal iq-test. Enten var telefonen i lommen, på bordet, eller også var den i et andet rum. Vores arbejdshukommelse bliver 10% mindre, med telefonen i lommen. Vores IQ falder med 7-8%, når telefonen ligger på bordet. Vi bruger kognitiv kapacitet på at undgå at ikke på telefonen. Man kan tydeligt se effekten.

3. Uddannelse

3.1. Lavere indlæring

3.1.1. Blåt lys fra skærme havde dobbelt effekt: at vi sover mindre, og vi sover dårligere. Men det har også en dobbelt konsekvens i skolen: vi har svært ved at koncentrere sig, og den lagring i hjernen af det vi lykkes at optage af læring, det lagrer sig ikke så godt. Under søvn lagres læring.

3.1.2. Lavere opmærksomhed = lavere indlæring. 17-årige: Jo mere man bruger sin smartphone, des lavere akademisk opnåelse, og des mere angst. Begge ting fører til lavere livs-tilfredshed.

3.1.3. 8-11 årige i USA, 2017, undersøgte søvn, sport og skærmmediers effekt på kognitiv udvikling.

3.1.3.1. Des mere søvn, jo bedre udvikling, jo mere sport, des bedre udvikling. Søvn dobbelt så vigtig som sport. Skærmmedier har negativ effekt, meget mere end de andres positive effekt. Skærmen er virkelig dårlig for kognitiv udvikling.

3.1.4. USA, to universiteter, 2012, Det vi googler, er det der sætter sig dårligst fast i hukommelsen.

3.1.4.1. Kognitiv effekt på hukommelse, undersøgte 5 grupper. Gav informationer via bøger, journaler, aviser eller via google. Få dage efter undersøgte de, hvad der var tilbage i hukommelsen. Det vi googler, er det der sætter sig dårligst fast i hukommelsen. Det er det værste medie, hvis man vil lære. Politikerne mener, vi skal google mere i skolerne.

3.1.5. Computerspil i 4.kl. forringede læsning, sænkede væksten i skrivefærdigheder og gav langt flere skoleproblemer.

3.1.6. Franske skoler har forbudt mobilen: »Vi behøver dem faktisk ikke«

3.1.7. West Point Military Academi.

3.1.7.1. Vi har nogle meget dygtige og meget engagerede elever. Landets bedste, de vil virkelig gerne lave karierre i militæret. De havde 50 klasselokaler, 727 elever, proffesorer til at undervise. Et helt semester med en masse eksamener efterfølgende. Alle 50 klasserum blev tilfældigt delt op i tre grupper: èn gruppe fik en laptop og en tablet, én fik kun en tablet, og én fik ingenting. Den sidste gruppe klarede sig 20% bedre end de to andre. Det var folk der ikke spildte tid på alt muligt pjat på computeren, men virkelig ville gøre deres bedste, karierrefokuserede, motiverede. Alligevel havde den en dårlig påvirkning.

3.1.8. PISA: 2003-12. Jo mere man har investeret i computere, des dårligere udvikling.

3.1.8.1. PISA: 15-årige. Ser man på 10 års udvikling i pisa-undersøgelsen i forskellige lande (2003-12), ser på om karakteren går op eller ned, og sammenligner det med, hvor meget landet har investeret i computere til undervisningssektoren pr. skolebarn, finder man at jo mere man har investeret, des dårligere er udviklingen i PISA. Det er data fra hundredetusinder børn. Tyskland er bagud med digitalisering i skolen, så de klarer sig ok i undersøgelsen, men nu vil man lave en forfatningsændring, så man kan bruge miliarder på digitalisering i Tyskland. Undersøgelsen ignoreres. Medierne er tavse.

3.2. Lavere viden

3.3. Mere demens

4. Samfundet

4.1. Lavere empati, tillid og solidaritet

4.1.1. Falske historier

4.1.1.1. Falske historier spreder sig omkring 10 gange så hurtigt, som sande historier, på sociale medier. Det skyldes hjernen, der intereserer sig mere for ukendt viden, end kendt viden. Det er også derfor at rygter spredes så hurtigt. Nu sker det bare som tilsyneladende sande historier online.

4.1.2. Er det gratis?

4.1.2.1. Hvis internettet ikke var gratis, hvis vi ikke betalte for det med vores opmærksomhed, så ville reklamene ikke kunne betale for det, men så ville det være billigere ift. effekterne af internetbrug.

4.1.3. YouTube

4.1.3.1. Youtube er ledende inden for levende billeder - det er ikke længere fjernsynet. 1 mia. timer video ses hver dag. Det meste man ser på youtube, er det som siden selv anbefaler, baseret på det filter google har lavet over, hvad der nok interesserer dig. Jo længere de kan fastholde dig, des mere tjener de på reklamer. Den næste video der vises, er lidt mere radikal end den foregående. Man starter med en film om vegetar mad, og ender med en video om veganer mad. Man starter med jogging, og ender med ultra-marathon. Det er selve business-modellen for youtube og google. Deraf følger at 800 milioner timer vidoer der ses af menneskeheden hver dag, der er mere radikal end seeren. Det gør noget ved os. Det radikaliserer os.

4.2. Lavere uddannelsesniveau

4.3. Mindre tid i naturen

4.4. Øget ensomhed og anonymitet