Velfærd og økonomi

Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Velfærd og økonomi af Mind Map: Velfærd og økonomi

1. De samfundsøkonomiske mål

1.1. Høj økonomisk vækst

1.2. Lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse

1.2.1. Lavkonjunktur

1.2.1.1. Lav konjunktur - vækst under 1,5%

1.2.1.1.1. folk er arbejdsløse

1.2.1.1.2. mindre penge mellen hænderne

1.2.2. Høj konjunktur

1.2.2.1. Højkonjunktur - vækst over 2%

1.2.2.1.1. Folk er i arbejde

1.2.2.1.2. Penge mellem hænderne

1.2.3. Konjunktur

1.2.3.1. stabilkonjunktur - vækst mellem 1,5-2%

1.3. Stabil inflation

1.3.1. Deflation

1.4. Balance på de offentlige finanser

1.5. Balance på betalingsbalancen

1.6. En ligelig fordeling af velstanden

1.7. Bæredygtig udvikling

2. Velfærd

2.1. Hvad er velfærd?

2.1.1. Hvad er en velfærdsstat?

2.1.1.1. Stat, varetager forskellige funktioner

2.1.1.2. Målet: lige adgang offentlige ydelser

2.1.1.3. Truet grundet fundamentale udfordringer

2.1.1.4. Kerneudfordring > finansiering af universelle velfærdsydelser

2.1.1.5. De 4 faktorer

2.1.1.5.1. De finansieringsmæssige udfordringer

2.1.1.5.2. De ændrede solidaritetsformer

2.1.1.5.3. Presset fra EU

2.1.1.5.4. Den øgede globalisering

2.1.2. Den behovsorienterede velfærdsforståelse

2.1.2.1. Udgangspunkt i menneskets behov

2.1.3. Det objektive velfærdsbegreb

2.1.3.1. bruger BNP som indikator

2.1.3.2. lettere at måle end den subjektive

2.1.4. Velfærdsstatens udfordringer - Jan Plovsig

2.1.4.1. Demografiske ændringer

2.1.4.2. Behovsbetingede ændringer

2.1.4.3. Politisk besluttede ændringer

2.1.4.4. Udviklingen i priser og lønninger

2.2. Velfærdsmodeller

2.2.1. Den liberale velfærdsmodel

2.2.1.1. bygger på negativ selektivisme

2.2.2. Den konservative velfærdsmodel

2.2.2.1. Fokus: Fast beskæftigelse + regelmæssige indkomst

2.2.3. den universelle model/den socialdemokratiske model

2.2.3.1. alle har lige ret

2.2.4. Den danske model

2.3. Den danske velfærdsstat

2.3.1. Blev udviklet i Europa i det 20. århundrede

2.4. ydelser

2.4.1. Universelle ydelser

2.4.1.1. Ydelser alle har ret til

2.4.2. Selektive ydelser

2.4.2.1. begrænset adgang - afhænger økonomisk situation

3. Økonomi

3.1. Økonomisk teori

3.1.1. Klassicisme

3.1.1.1. Adam Smith

3.1.1.2. usynlig hånd som ordner det

3.1.2. Neoklassicisme

3.1.2.1. Høj arbejdsløshed pga høj løn

3.1.2.2. "hands off"

3.1.2.3. Inflation er altafgørende

3.1.2.4. Monetarismen

3.1.2.4.1. trives bedst under frie markedskræfter

3.1.2.4.2. mindst mulig statslig indgriben

3.1.2.4.3. Milton Friedman

3.1.3. Keynesianisme

3.1.3.1. Tror ikke på, at markedet er selvregulerende

3.1.3.2. Staten skal øge efterspørgsel i krisetid

3.1.3.3. John Maynard Keynes

3.2. Økonomisk politik

3.2.1. Makroøkonomisk politik

3.2.1.1. Pengepolitik (renter)

3.2.1.1.1. Ekspansiv

3.2.1.1.2. Kontraktiv

3.2.1.2. Valutapolitik

3.2.1.2.1. Devaluering

3.2.1.2.2. Revaluering

3.2.1.3. Finanspolitik(ændring: statens indtægt/udgift)

3.2.1.3.1. Ekspansiv(udvidelse)

3.2.1.3.2. Kontraktiv(indsnævring)

3.2.1.3.3. Aktiv finanspolitik(konkrete indgreb)

3.2.1.3.4. Passiv finanspolitik(fx arbejdsløshedsdagpenge)

3.2.2. Strukturpolitik

3.2.2.1. Finjusterer "velfærdsmotoren"

3.2.2.1.1. Love og regler

3.2.2.1.2. Tilskud og skatter

3.2.3. Fastkurs politik

3.2.3.1. skaber høj tillid og troværdighed

3.2.3.2. centralbanker forsøger fastholde indbyrdes handelsværdi

3.3. Erhvervspolitik

3.3.1. Arbejdsmarkedspolitik

3.3.1.1. Passiv arbejdsmarkedspolitik

3.3.1.1.1. Dagpenge, sikrer indkomsttab ved arbejdsløshed

3.3.1.2. Aktiv arbejdsmarkedspolitik

3.3.1.2.1. Initiativer som sikrer arbejdsløse beskæftigelse

3.3.2. Kompensationsgrad

3.3.3. Direkte erhvervspolitik

3.3.3.1. Subsider form af kapital overførsel

3.3.4. Indirekte erhvervspolitik

3.3.4.1. Lempeligere skatteforhold, regelforenkling ect.

3.4. De fem økonomiske reformer

3.4.1. Skattereformen

3.4.2. Kontanthjælpsreformen

3.4.3. Sygedagpengereformen

3.4.4. Beskæftigelsesreformen

3.4.5. Studiefremdriftsformen

3.5. Det økonomiske kredsløb

3.5.1. Den offentlig sektor

3.5.2. Virksomheder

3.5.3. Banken

3.5.4. Husholdningerne

3.5.5. Finansiel sektor

3.6. EU's begrænsning af den økonomiske politik

3.6.1. Valutapolitik

3.6.2. Centralbank

3.6.3. ECB

4. Solidaritet

4.1. Jodi Dean

4.1.1. Affektionelle

4.1.1.1. dem man kender personligt

4.1.1.1.1. Det traditionelle samfund

4.1.2. Konventionel

4.1.2.1. deler interesser og værdier

4.1.2.1.1. Det morderne samfund

4.1.3. Refleksiv

4.1.3.1. åben ubegrænset solidaritet

4.1.3.1.1. Det senemorderne samfund

4.2. Søren Juul

4.2.1. Refleksiv solidaritet

4.2.1.1. Den refleksive personlige solidaritet

4.2.1.1.1. defineres ud fra moralske forpligtelser

4.2.1.2. Den refleksive institutionelle solidaritet

4.2.1.2.1. åben + uforudsigelig opbakning - velfærdsstatslige institutioner

4.2.2. Solidaritet i de 3 sfærer

4.2.2.1. Det statslige

4.2.2.1.1. samfundsindretning af staten og samfundsborgere

4.2.2.2. Civilsamfundet

4.2.2.2.1. samfundets borgere

4.2.2.3. Den nære solidaritet

4.2.2.3.1. solidariteten mellem individer

4.2.3. Overskudssolidaritet

4.2.3.1. overskud til > solidaritet med andre

4.3. Durkheim

4.3.1. Mekanisk solidaritet

4.3.1.1. Præget af en kollektiv bevidsthed

4.3.2. Organisk solidaritet

4.3.2.1. Mere individualiseret

5. Samfundsfaglig metode

5.1. Kvantitativ og kvalitativ

5.1.1. Mængden/antallet af noget (kvantitativ)

5.1.2. vurdering af noget (kvalitativ)

5.2. Komparativ

5.2.1. Sammenligningsmetode

5.3. Hypoteser

5.3.1. idé om hvordan noget ender

5.4. Empiri

5.4.1. Materiale vi har til rådighed

5.5. Teori

5.5.1. Forklaring af sammenhænge i samfundet

6. Ideologier

6.1. Socialliberalisme(John Stuart Mill)

6.1.1. Individuelle samt fællesrettigheder for alle

6.2. Liberalisme

6.2.1. Man er sin egen lykkes smed

6.3. Konservatisme

6.3.1. Tradition - hvorfor ændre noget som fungere?