1. (Julie)Biologisk aldring: Den biologiske aldring handler om hvordan kroppen udvikler sig gennem alderen.
1.1. Hud
1.1.1. Rynker
1.1.1.1. Leverpletter
1.1.1.1.1. Tør
1.2. Hår
1.2.1. Håret mister farve/ bliver gråt eller hvidt
1.3. Negle
1.3.1. Mister proteinerne, og bliver derfor misfarvet.
1.4. Knogler
1.4.1. Knoglerne er ikke så stærke og fleksible længere. De brækker nemmere når man bliver ældre.
1.5. Hørelsen
1.5.1. Antallet af høreceller bliver nedsat= Det bliver sværere at høre høje og dybe toner.
1.6. Sanserne
1.6.1. Allerede i 40 års alderen bliver synssansen forværret. Det er forskelligt fra person til person, hvor slemt det bliver og om man får brug for briller.
1.7. Nervesystemet
1.7.1. Nervesystemet reagere langsommere når vi bliver ældre. Ældre er derfor ikke så hurtige til, at opfatte nye ting, handle på ting og lærer nye ting.
1.8. Kønsorganer
1.8.1. Både mænd og kvinder producere mindre kønshormon med alderen.
1.8.2. Kvinder: Stopper med, at have menstruation og ægløsning når de er ca. 50 år. (I forbindelse med overgangsalderen) Og deres slimhinder i skeden udtørres med alderen.
1.8.3. Mænd: Kan få problemer med, at lade vandet pga. prostata/ blærerhalskirtlen og kan med årene få sværere ved, at få rejsning.
1.9. Urinvejene
1.9.1. Når man bliver ældre bliver nyrens evne forværret. Det bliver sværere for den at udskille affaldsstoffer og det påvirker de ældre, som tager medicin da affaldsstofferne her så vil hobe sig op, som resultat.
1.9.2. Mænd: Får sværere ved, at lade vandet. (pga. prostata/blærehalskirtlen vokser med alderen og kan med alderen klemme på urinrøret)
1.9.3. Kvinder: Får sværere ved, at holde på vandet. (inkontinens)
1.10. Fordøjelsessystemet
1.10.1. Hvis tænderne ikke fungere så godt mere, hos den ældre fx. man har mistet sine tænder, har tanprotese eller andet kan det påvirke fordøjelsen, hvis maden ikke bliver tygget ordentligt.
1.10.2. Hvis den ældre ikke bevæger sig så meget, og samtidig ikke får spist og drukket rigtigt så kan det give forstoppelse.
1.11. Kredsløbet
1.11.1. Hjertemusklen bliver svækket med alderen.
1.11.1.1. Dvs. Hjertet pumper ikke så godt længere. Mange ældre oplever derfor, at de bliver hurtigere forpustet og trætte når de laver noget fysisk, som fx. motion eller rengøring.
1.11.2. Pulsåren forkalker med alderen.
1.11.2.1. Ældre er derfor i forhøjet risiko for, at få væske i benene, skinnebenssår og for højt blodtryk.
1.12. Luftveje
1.12.1. Vores lungefunktion bliver langsomt forværret fra vi er 25 år. Det gør den bl.a fordi, at vores lungeblærer bliver mindre elastiske og vores brystkasse bliver stivere. Vi har heldigvis en reservekapacitet, som gør at vi ikke mærker til det i lang tid. Vores lungefunktion kan også blive betydeligt forværret ved fx. rygning, sygdomme, forurening og påvirkning udefra som fx. arbejdsmiljøet. Lungers nedsatte funktion kan ikke genvindes når den først er ødelagt, det er derfor vigtigt at passe på sig selv og ikke gøre noget for, at forværre situationen.
2. (Julie, Dolly og Daria)Psykologisk aldring: Psykologisk aldring handler om hvordan vi kan overskue hverdagens gøremål. Samfundet stiller krav til en konstant udvikling, bl.a er vi gået fra post i postkassen til, at få post digitalt.
2.1. Hukommelse
2.1.1. det kan blive sværere at huske ting
2.1.2. planlægge
2.2. Indlæring
2.2.1. det svært at lære ny ting
2.3. Overblik
2.3.1. det er svært at overskue noget
2.4. Reaktionsevne
2.4.1. de reagere langsomt i situation
3. (Julie, Dolly og Daria) Social aldring: Social aldring handler om de forventninger der er til os socialt. De forventninger ændres når man bliver gammel Fx. når man bliver gammel går man på pension og kommer på plejehjem, og gennem tiden kan ens netværk blive påvirket af dette.
3.1. når vi stopper på arbejdsmarkedet
3.1.1. vi mister status
3.1.2. ikke brug for os
3.2. vi mister vores netværk(de dør)
3.2.1. ensomhed
3.2.2. depression
3.2.3. miste lysten til livet
3.3. vi få nye roller
3.3.1. børnebørn
3.3.2. bedstefar
3.3.3. bedstemor
4. ADL - Almindelig daglig livførelse. Af: Ninette
4.1. ADL er et fag begreb, der bruges når man skal vurdere borgerens fonktionsevne.
4.1.1. P-ADL - Personlige ADL Aktiviteter
4.1.1.1. Har omsorg for sig selv
4.1.1.1.1. Spise/drikke med venner/familie
4.1.1.1.2. Ud af huset
4.1.1.1.3. Gøre ting for sig selv og andre mennesker
4.1.1.2. Er ting man helst selv vil udføre
4.1.1.2.1. Børste tænder
4.1.1.2.2. Rede hår
4.1.1.2.3. Tage tøj på
4.1.1.3. Intime aktiviteter
4.1.1.3.1. Gå i Bad
4.1.1.3.2. WC besøg
4.1.2. I-ADL - Instrumentelle ADL - aktiviteter
4.1.2.1. Arbejde i hjemmet
4.1.2.1.1. Rengøring af huset
4.1.2.1.2. Madlavning
4.1.2.1.3. Vasketøj
4.1.2.1.4. Kløve brænde
4.1.2.2. Arbejde uden for hjemmet
4.1.2.2.1. Lønnet job
4.1.2.2.2. Frivilligt arbjede
4.1.3. Fritidsaktiviteter
4.1.3.1. Ting vi gør af lyst og interesse
4.1.3.1.1. Være sammen med venner
4.1.3.1.2. Spille kort
4.1.3.1.3. Udlandsrejser
5. Kronologisk aldring er den alder, der står på din dåbsattes, altså hvor mange år du har lavet. af Safa
5.1. Barndom
5.1.1. Barndommen er alderen mellem 0 år og indtil pubertetens indtræden. Idehistorisk er barndommen et nyt begreb ligesom ideen om at børn er personer med anderledes behov end voksne
5.2. ungdom
5.2.1. Ungdommen er tiden mellem man slutter med at være barn og til man er blevet voksen
5.3. ældre
5.3.1. når vi bliver svagere og svagere