1. Kronologisk aldring: Den kronologiske alder er den alder, der står på din dåbsattest, altså hvor mange år du har levet.
2. Biologisk aldring: Den biologiske aldring er kroppens aldring, og den er bestemt af vores gener, men også af den livsstil og de levevilkår, vi har haft igennem livet. Den biologiske aldring påvirker alle kroppens funktioner, fx san- serne, hud, knogler og muskler m.m.
3. Psykologisk aldring: Psykologisk aldring handler både om, hvordan vi føler os, og hvordan vi mestrer, og om aldring af psykologiske processer som reaktionsevne, hukommelse, indlæringsevne, overblik m.m. I praksis betyder det, at det kan blive sværere at huske ting eller at overskue større ting som fx at skulle rejse eller planlægge en fødselsdag. Afhængig af hvor gamle vi bliver, og hvor godt vi holder os selv ved lige, vil der være flere og flere ting, vi har brug for hjælp til, fx dagligdagsting som rengøring, indkøb og personlig hygiejne. Fra samfundets side er der krav om, vi hele tiden skal lære nye ting, fx skal alle borgere modtage deres post digitalt, og de skal derfor kunne anvende NemID og kunne komme på e-Boks.
4. Social aldring: Social aldring er den aldring, der sker, når vores roller i samfundet og de forventninger, der er til os, ændres, når vi stopper på arbejdsmarkedet, bliver pensionister og ikke længere har identitet gennem vores arbejde. Vi mister status, og der er ikke længere brug for os. Det kan påvirke vores selvtillid og vores selvværd. Når vi bliver ældre, vil der også ske ændringer i vores netværk. Jo ældre vi bliver, jo flere af vores venner, familie og mennesker fra vores egen generation vil vi miste, fordi de dør. Tabet af relationer i vores netværk kan udløse sorg og kan i nogle tilfælde føre til ensomhed og depression. Det kan betyde, at den ældre kan miste lysten til livet. Tabet af vores nære kan ikke erstattes.
