Falske barndoms minder

Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Falske barndoms minder af Mind Map: Falske barndoms minder

1. Validiteten af genetablerede minder/traumatiske begivenheder fra barndommen

1.1. historier i medier

1.2. Terapeuters indflydelse

2. Misinformation effect

2.1. Deltagere i eksperimenter optager falske facts om en begivenhed (video), som en del af deres minde omkring begivenheden

2.1.1. Stor forskel på manipulation af facts ved studier og livs-begivenheder

2.1.1.1. I studiet er man ikke selv involveret

2.1.1.2. Kun facts ændres ved studiet, men hele livsbegivenheder ændres i fx en terapi session

2.2. En primær grund til "misinformation effect" kan være at kilden til et minde er uklart for en person

3. Spørgsmål; Kan man også få mennesker til at skabe falske minder af hele livsbegivenheder? Hvis det inkluderer en selv og har en emotionel betydning?

3.1. Eksperiment 2. (1) Der opsamles information om sande barndomsbegivenheder fra foreældre (2) Derefter bliver børnene af disse foreældre (studerende) interviewet om disse minder (3) Studerende bliver bedt om at huske 5 sande begivenheder og én falsk

3.1.1. Ingen deltagere huskede den falske begivenhed ved det første interview, men 25% huskede ved det trejde interview.

3.1.2. Skabelsen af falske minder involvere måske en kobling mellem falske indikationer og sand information

3.1.3. Amodio og Lindsey - metode der bygger på "false feedback" istedet for at få information fra forældre

3.2. Begrænsninger ift. skabelsen af minder er ikke endnu fundet.

3.3. Jo yngre, desto nemmere er det at skabe et falsk minde

3.4. Ud fra informationen fra de forskellige studier der præsenteres i artiklen er det muligt at skabe en falsk livsbegivenhed/minde. Når det inkluderer en selv og har emotionel betydning

3.5. Højre og venstrehånds eksperiment

4. Pezdek

4.1. Har vist at begivenheder der ligner oplevelser, som en person har haft er nemmere at foreslå end end begivenheder, hvor personen ikke har så meget viden

5. Betingelser for at kunne skabe et falsk minde

5.1. Accept af begivenhed

5.1.1. Rimelighed, troværdighed

5.1.2. Troværdig kilde

5.1.3. Gruppe medlemskab

5.2. Minde konstruktion

5.2.1. Et individ konstruere et minde ved at kombinere skematisk viden fra flere forskellige kilder med personlige oplevelser.

5.2.2. Ved at binde en falsk begivenhed til en persons viden om dem selv (narrativ) vil opfordrer skabelsen af et falsk minde

5.3. A source monitoring error of claiming the constructed narrative as a personal memory

5.3.1. Personen skal se ens eget mentale billede som et minde (der er forskel på at have et mentalt billede af en begivenhed og et minde at den begivenhed)

5.3.2. Gentagelser af falske foreslag kan lede til source-monitoring failures (kilde placerings fejl)

5.4. Alle tre processer er nødvendige og har tilmed indflydelse på hinanden.

6. Terapisituationer

6.1. Mennesker konstruere erindringer for at møde behovet i en given kontekst

6.2. I sociale situationer, hvor der foregår "storytelling" kan mennesker optage information fra andre, denne optagelse kan fører til en forandring af erindringer. Over tid kan den ændrede information erindres, som værende rigtig.

6.3. Der er ingen social kontekst i en terapisituation, kun mange forskellige sociale omgivelser/baggrunde (settings)

6.4. Terapeuten/psykologen skal være opmærksom på to ting; (1) at klienters erindringer kan have "fejl" (2) Det er svært at vide om klienten før har oplevet et pres ift. at huske erindringer om overgreb

6.5. Encoding specificity - når en person bliver præsenteret for flere "cues" vil han/hun huske mere

6.6. Genvindelse af minder betyder ikke at de er falske. Dette kan også ske på baggrund af Encoding specificity

7. Misbrug/overgreb

7.1. Hvis overgrebsmanden/kvinden er en person der har fuld adgang til barnet kan denne ændre barnets opfattelse af overgrebssituationen eller afslå at situationen overhovedet har fundet sted.

8. Pointe - man kan ikke bestemme hvorvidt et minde/erindring er sandt eller falsk på baggrund af indholdet i mindet/erindringen

9. (Diskussionsspørgsmål) I hvilket omfang lader principperne fundet i de undersøgelser, der henvises til i kilden, sig generalisere til virkelige traumer? Hvorfor?

9.1. Forskelle ved eksperimenter og terapisituationer

9.1.1. Enkelte emotionelle begivenheder af ikke psykisk skadelig karakter. I terpissituationer "behandles" svære erindringer (begrænser generalisering)

9.2. Af etiske årsager ville man aldrig kunne undersøge skabelsen/frembringelsen af erindringer ift. traumatiske begivenheder. Derfor bliver man nød til at operationalisere (principper lader sig generalisere)

9.2.1. Man skal være forsigtig når man generalisere

9.3. Omstændigheder der kan skabe et falsk minde (1) Meget fokus på hukommelse (2) falske "forslag"der bliver ramset op (3) Sociale krav - fx gruppeterapi (4) Som varer relativt kort tid. I sådanne situationer vil mellem 15% og 40% studerende skabe falske minder

10. Hvad kunne være interessant at følge undersøgelsen op med (ny forskning) – hvorfor? Hvordan kunne det gøres? Hvilke etiske problemstillinger kunne være involveret i at lave en sådan undersøgelse?

10.1. Om der er en begrænsning ift. hvor omfattende et falsk minde man kan skabe

10.1.1. Det vil være uetisk korrekt at manipulere med menneskers hjerne på den måde